Vision for idræt og fritid udstilles på Hovedbiblioteket

Juli |
Udstilling af visioner for idræts- og fritidsliv på Hovedbiblioteket Udstilling af visioner for idræts- og fritidsliv på Hovedbiblioteket

Frem til den 15. august kan du kigge nærmere på de visioner for fremtidens idræts- og fritidsliv, som et flertal i Kommunalbestyrelsen præsenterede på et pressemøde den 27. juni. 

På Hvidovre Hovedbibliotek er der sat en udstilling op, som overordnet viser, hvordan visionen vil  skabe bedre rammer for både bredde- og eliteidrætten samt foreningslivet i Hvidovre.

Det skal bl.a. ske ved at flytte løbebaner og atletikfaciliteter fra den nuværende placering på Hvidovre Stadion til en ny placering ved Strandmarkens Fritidscenter, godt 1 km syd for Hvidovre Stadion. Her skal der opføres et helt nyt atletikstadion, en atletikhal og moderne faciliteter til en række andre idrætsgrene og foreninger. Blandt andet en idrætshal med tilskuerpladser, der både skal fungere som skolehal for Langhøjskolen og som hal for kommunens idrætsforeninger.

Samtidig omfatter visionen en mulighed for at udbygge Hvidovre Stadion, så det lever op til de krav, Divisionsforeningen stiller til et fodboldstadion i Superligaen fra 2028.