Vikariat - Ernæringsassistent/tilsvarende kvalifikationer til køkkenet på Plejehjemmet Strandmarkshave

Ansøgningsfrist:

Strandmarkshave er et kommunalt plejehjem med 73 beboere. Derudover kommer der på hverdage 30 – 40 spisende borgere i vores daghjem, værested for demente samt 10-15 spisende pensionister fra byen.

Strandmarkshave er kendt for at være et aktivt hus med en vision om at være et hus, hvor det er rart at bo, arbejde og gæste.

  • Vil du være med til at bevare vores gode ånd?
  • Vil du gerne arbejde i et rart miljø, hvor vi prioriterer samvær højt?

Da vores gode kollega skal på kompetenceuddannelse, søger vi en vikar i 6 måneder fra den 1. oktober 2024. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Køkkenet står for at lave alle måltider til beboerne og husets gæster. Både almindelig kost og specielkost samt til de mange fester, huset afholder.

Køkkenet leverer måltider af høj kulinarisk kvalitet med fokus på mad lavet fra bunden af gode årstidsbestemte råvarer, økologi og brugertilfredshed til vores beboere og husets gæster. Vi tilbereder blandt andet også vores eget brød, kager, marmelade, syltede grønt, fond, proteindrik og dysfagikost.

I 2024 prioriterer vi en mere bæredygtig og økologisk tankegang understøttet i et projekt med Meyers Madhus, hvor vi har en målsætning om 75 % økologi inden årets udgang. Køkkenet har pt. nået en økologiprocent på 63 % og dermed klar til sølv spisemærket.

Vi er et team på 9 medarbejdere inklusiv 2 elever, som arbejder med fælles værdier og anerkendende gensidig dialog, og har et godt tværfagligt samarbejde med vores kolleger i hele huset.

Herudover har vi en meget tæt dialog med beboere, spisende pensionister og daghjemsgæster, som vi dagligt er i kontakt med.

Vi tilbyder en god og dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.

Køkkenet har en daglig åbningstid fra kl. 7.00 til kl. 17.00. Weekend kl. 8.00 til kl. 16.00. Man arbejder hver 6. weekend samt 1 ugentlig vagt til kl. 17.00.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Køkkenleder Jane Bøge Hansen eller stedfortræder Irene Haahr Jørgensen på telefon 2936 7355.

Du kan også besøge vores hjemmeside på www.strandmarkshave.hvidovre.dk og du kan se mere om os her: Job_hos_Strandmarkshave_Plejecenter__Hvidovre_Kommune (videotool.dk).

Referencer: Med dit samtykke indhenter vi reference fra tidligere arbejdsgiver – gerne den seneste ved ansættelse og er med i vurderingen af, hvorvidt du får tilbudt stillingen.

Straffeattest: Privat straffeattest skal fremvises ved ansættelse.

Ansøgningsfristen er søndag den 18. august 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 34.

Send ansøgning

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.