Forberedelsestid og fordybelse til de helt små i Humlebien

Ansøgningsfrist:

Er du en passioneret pædagog, der brænder for at støtte børns udvikling gennem positiv interaktion og kreativt engagement? Har du en personlighed, der spreder varme og glæde omkring dig? Og er du et menneske, der værdsætter det sociale og gerne vil skabe en inkluderende atmosfære? Så er dette job måske det perfekte match for dig.

Vi søger en pædagog med en idérig, optimistisk, kreativ og udadvendt tilgang til arbejdet med børn. Som en del af vores Marte Meo-institution vil du spille en central rolle i at understøtte børnenes udvikling og trivsel i hverdagen på stuen - i tæt samarbejde med dine kolleger. Samt støtte familierne gennem dialog og pædagogisk indsigt til samtaler og den daglige snak.

Ansvarsområder:

  • Være en fast del af et spændende team i daginstitutionen, skabe tryg og tæt tilknytning til børnene.
  • Observere og analysere interaktioner mellem børn og omsorgspersoner.
  • Skabe og implementere kreative aktiviteter og interventionsstrategier.
  • Samarbejde med et tværfagligt team af fagfolk og kolleger med forskellige kompetenceområder.
  • Gennemføre Marte Meo-forløb med børn og deres omsorgspersoner og bruge tilgangen i din hverdag.
  • Bidrage til at skabe en inkluderende atmosfære, hvor det sociale er i fokus.
  • Udvikle og implementere det pædagogfaglige arbejde i samarbejde med dit team.

Vi tilbyder:

  • Et lille hyggeligt vuggestuemiljø
  • En meningsfuld og udfordrende stilling i et inspirerende miljø.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem supervision, sparring og træning.
  • Marte Meo grundkursus til alle ansatte.
  • Grønne spirer-institution med stor fokus på udelivets muligheder, samt kurser og sparring omkring dette.
  • Et støttende og inkluderende arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.
  • Sociale arrangementer med dine kolleger.
  • Synlig og nærværende ledelse.
  • God kaffe!

I Hvidovre Kommune er der højt til loftet. Vores små, hyggelige huse med fantastiske udearealer danner den perfekte ramme for en inspirerende og indholdsrig hverdag. Vi tilbyder ledelse tæt på, så du altid har den nødvendige støtte og sparring til rådighed i hverdagen.

Er du klar til at være en del af vores Marte Meo-institution og sprede glæde blandt børn, forældre og kolleger med din åbne personlighed?

Så send din ansøgning og CV til os.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Send ansøgning

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.