Tilkaldevikar

Ansøgningsfrist:

Er du lige blevet færdig med gymnasiet og står og skal have et Sabbat år, så står vi og mangler nogle tilkaldevikarer til vores fantastiske hus.

Om os

Vi er en kommunal daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Vi er et hus med ca. 100 børn og 12 børn i vores gruppe ordning Sommerfuglen. 

Vi ligger tæt på Brøndbyskoven, Vest volden og stranden – som vi kan nå til på vores Christiania cykler og vi bruger gerne nærområdet til ture. Ligeledes har vi en stor og skøn legeplads, samt bålplads og frugthave.

Vi er et hus der er fyldt med god energi, godt humør og lyst til vores arbejde. Der er plads til forskelligheder og frihed til at udfolde gode ideer. Vi har fokus på social inklusion, og vi vægter vores faglighed højt, samt et tæt samarbejde med forældrene omkring deres barns udvikling og trivsel. 

Hvis der opstår kortere og længere vikariater, så tilbydes de som oftest til vores tilkaldevikarer.

Vi forventer at du:

  • Har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år.  
  • Har et positivt menneskesyn
  • Er synlig og nærværende i mødet med børn, forældre og kollegaer
  • Tager initiativ til aktiviteter
  • Er fleksibel
  • Er omstillingsparat (som vikar vil man komme rundt i hele huset)

Ansøgning

Ansøgningsfrist 15. juli 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes efter ansøgningsfristens udløb i Børnehuset frydenhøj og Sommerfuglen Egevolden 30 - 2650 Hvidovre.

Ved spørgsmål kan I kontakte daglig leder Helene Hansen på 4173 8439. 

 

Send ansøgning

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.