Vi søger nye SOSU- hjælper og assistentkollegaer i vores Hjemmepleje, er du nysgerrig?

Ansøgningsfrist:

”Godmorgen, har du haft en god weekend? Skal vi spise frokost sammen, når vi er færdige med vores rute? Ring til mig, hvis du har brug for hjælp, så kan vi blive færdige på samme tidspunkt og spise frokost sammen.” Det er noget, du kommer til at høre meget af, når du bliver en del af vores hjemmepleje.

Vi er ikke perfekte ”endnu” og vi laver fejl og glemmer, men det er ok, så længe vi hjælper hinanden igennem det, der er svært og taler om alt, vi får gjort i løbet af vores arbejdsdag.

Vi er lige flyttet ind i vores nye fælleshus på Høvedstensvej, hvor vi nu alle er samlet under et tag. Hjemmeplejen, Sygeplejen, U&R, Uddannelsesafdelingen, Visitationen og Hjælpemidler har nu fælles adresse. Vi er glade for at være samlet og nu begynder en ny udvikling på vores arbejdsplads.

Vi ved, at det tager lidt tid at ”falde på plads”.Gode ting tager tid og vi har en god portion tålmodighed - også når det gælder om at få gode kollegaer ombord.

Vi søger kollegaer til alle tre distrikter. Vi ved, at det kan være svært at vælge imellem de mange jobs, der er på vores område, derfor vil vi gerne give dig et indblik i, hvad der er vigtigst for os på vores arbejdsplads og hvad du får ud af at blive en del af os.

Du bliver en del af:

  • En Hjemmepleje der tør prøve ”nye ting af”.
  • Vi har en lærende arbejdsplads og vi prøver forskellige ting og ser, hvad der virker.
  • Konceptet faste teams som vi for nyligt er påbegyndt. Hvorfor har vi det? Det har vi, fordi det vil øge det tværfaglige samarbejde og et større fokus på kompetenceudvikling. I første omgang er det Distrikt Nord, som er valgt til afprøvning og omstruktureringen. Når vi har fundet den model, som passer til Hvidovre Hjemmepleje, udbredes faste teams til Distrikt Vest og Syd.
  • Gode onboardingforløb. Du får også selv tæt makkerskab med en kollega under oplæringsperioden. Du vil få faglig oplæring til plejen af vores borgere, samt hvordan arbejdsgangene er i vores hjemmepleje. Der vil være sparring og udvikling gennem samarbejde med dine kollegaer i organisationen.

Du ser dig selv:

  • Arbejde efter at højne borgernes livskvalitet og møde dem på en ligeværdig måde.
  • Være fleksibel i det daglige arbejde og omstillingsparat i dit møde med borgerne og kollegaer.
  • Trives i en dynamisk organisation, hvor man står sammen og hjælper hinanden.
  • Have et godt kendskab til Cura

Timerne, transportmuligheder og det praktiske

Vi søger uddannede kollegaer både til dag og aftenvagter.

Som dagvagt er mødetiden kl. 7.30 med weekend vagt hver 2 eller 3 weekend

Som aftenvagten arbejder vi 5-2.

Vi færdes rundt på egen cykel på nuværende tidspunkt, men vi er i gang med at undersøge andre muligheder.

Samtalerne

Vi afholder jobsamtaler efter ansøgningsfristen.

Er du nysgerrig på at kigge forbi til en kop kaffe, inden du søger, kan du ringe til de tre distriktsledere, Lise Granild på 41850257, Charlotte Lauridsen på 41850258 og Rikke Maischnack på 41850256.

Vi er på adressen: Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre.

Vores kultur er præget af, at vi står sammen og hjælper hinanden både i de gode og mindre gode tider. Hvis du gerne vil lære os lidt bedre at kende, er du velkommen til at ringe til distriktslederne.

Ansøgningsfristen: Den 5. juli 2024

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.

Send ansøgning

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.