Pædagogmedhjælper til Bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Ansøgningsfrist:

Pædagogmedhjælper i 6 måneders vikariat søges til Bofællesskaberne i Hvidovre kommune

Har du lyst til at arbejde med udvikling, nytænkning og høj faglighed og kan du dele din opmærksomhed over 3 forskellige bosteder?

Vi er 3 bofællesskaber for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. De 3 bosteder er:

  1. Holmelunden på Holmelundsvej 1-7 som har 27 beboere, hvoraf 26 er mobile og en er i kørestol
  2. Bofællesskabet Hvidovregade 59 som har 4 beboere, der alle sidder i kørestol eller er gangbesværet
  3. Bofællesskabet Lille Friheden som ligger i Lille Friheden 13 og har 10 beboere 

Alle borgerne har varigt nedsat psykisk funktionsevne og med meget forskellige behov for støtte til de mest basale ting i hverdagen. Alle beboere har deres egen 2-værelses lejlighed og derudover har alle bofællesskaberne en fælleslejlighed, hvor der spiser sammen hver aften og er forskellige sociale arrangementer i løbet af året. 

Vores pædagogiske tilgang på alle 3 bosteder tager afsæt i neuropædagogikken og i Antonovskys begreber: meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Det er essentielt for os, at borgeren har mest mulig indflydelse på eget liv i trygge rammer.

Vi kan tilbyde:

  • Samvær med nogle fantastiske beboere
  • Høj faglighed og mulighed for faglig udvikling
  • Masser af mulighed for at tage ansvar og have indflydelse på dit arbejdsliv
  • Et alsidigt arbejde, hvor du får en god introduktion til de forskellige opgaver
  • En personalegruppe, hvor vi passer på hinanden, hygger os sammen og har det sjovt

Vi forventer, at:  

  • Du kan bevare overblikket og være tryghedsskabende overfor såvel beboere som pårørende
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger på egen hånd, samtidig med at du er loyal overfor fælles beslutninger
  • Du kan indgå i det pædagogiske arbejde med høj faglighed og anerkendelse
  • Du har en repektfuld tilgang overfor både beboerne og dine kollegaer

Vi arbejder i både dag-, aften- og weekendvagter og der kan også være nattevagter, hvis du er interesseret i dette.

Bofællesskaberne er opført efter almenboliglovens § 105 med socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85

Ansøgningsfrist d. 27/5

Send ansøgning

I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.