Modtagegrupperne tager imod børn hele skoleåret med skolestart så hurtigt som muligt. Undervisningen foregår sammen med andre nyankomne børn på to skoler i Hvidovre.
Målet med en modtagegruppe er at give et barn uden dansk sprog forudsætning for:
- at lære som andre elever
- videre uddannelse
- lyst til at lære mere
- at deltage i samfundets lokale og globale liv
Skolen inviterer forældrene til en samtale, gerne sammen med barnet. Samtalen handler om tidligere skolegang, modenhed, sproglig udvikling, interesser og andet. Efter samtalen med forældrene vurderer skolen hvilket klassetrin, barnet hører til på. Eleverne går normalt i modtagegruppen i to år.