Affaldsplan

Kommunen er ifølge Affaldsbekendtgørelsen forpligtet til hvert sjette år at udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen skal være detaljeret for de første seks år og overordnet for den resterende periode. Affaldsplanen handler om udvikling af affaldsordninger og initiativer til forebyggelse og genanvendelse af affald.

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 28. marts 2023 en ressource- og affaldsplan for perioden 2022-2033. Planen er af forskellige årsager blevet forsinket, og den politiske godkendelse er først kommet i 2023.

I perioden den 1. marts 2022 til den 26. april 2022 havde Hvidovre Kommune udkast til Ressource- og Affaldsplan 2022-2033 i offentlig høring.

Affaldsplanen beskriver, hvordan Hvidovre Kommune vil arbejde med affald de kommende år - den sætter rammerne og ambitionerne for håndteringen af affald i Hvidovre. Det handler både om at forebygge affald, at genanvende mere og bedre og om generelt at være en ren og bæredygtig kommune.

Visionen for Ressource- og Affaldsplan 2022-2033 er at understøtte en bæredygtig og grøn udvikling for borgere og virksomheder i kommunen ved blandt andet at øge genanvendelsen og genbrugen af affald. Samtidig sættes der fokus på at Cirkulær Økonomi understøtter den kommende klimaplan gennem reduktion af klimabelastningen frem mod 2030.

Affaldsplanen gælder for perioden 2022-2033. 

Affaldsplanen indeholder blandt andet:

  • en kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen
  • en målsætningsdel, der redegør for kommunens målsætninger på affaldsområdet
  • en planlægningsdel, der fokuserer på planlægningen de første 6 år af planperioden

Affaldsplanen er temaopdelt og indeholder en beskrivelse af 23 indsatser fordelt på seks temaer:

  • Tema 1 – Hvidovre Kommune sorterer mere 
    Tema 2 – Hvordan skal vi samle affaldet ind i fremtiden? 
    Tema 3 – Hvordan får vi genbrugt mere?
    Tema 4 – Sikker og effektiv indsamling af affald 
    Tema 5 – Virksomhedernes ressourcer og affald
    Tema 6 – Byggeriets affald og ressourcer

Med til Affaldsplan 2022-2033 hører et bilag. I bilaget til planen kortlægges affaldsmængder, kommunale affaldsordninger, behandlingsanlæg, økonomi samt prognose for affaldsmængder.

 

Ressource- og Affaldsplan 2022-2033

Bilag til Ressource- og Affaldsplan 2022-2033

I forbindelse med udarbejdelsen af affaldsplanen er der gennemført en miljøvurdering af affaldsplanen og dens aktiviteter. Miljøvurderingen er foretaget i henhold til kravene i miljøvurderingsloven. Affaldsplanens aktiviteter vurderes i forhold til de miljømæssige konsekvenser og i forhold til referencescenariet, der beskriver det scenarie, hvor affaldsplanen ikke gennemføres. 

Miljøvurdering af Ressource- og Affaldsplan var i offentlig høring i perioden fra den 16. december 2022 til den 10. februar 2023.

Miljøvurdering af Ressource- og Affadsplan 2022-2033

Affald og genbrug

Vej og Park - Affald og genbrug
Høvedstensvej 19-21
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3639

Send sikker mail til Affald og Genbrug

Almindelig mail: affald@hvidovre.dk

Telefonisk henvendelse

Mandag kl. 09.00 - 13.30
Tirsdag kl. 09.00 - 13.30
Onsdag kl. 09.00 - 13.30
Torsdag kl. 11.00 - 15.00
Fredag kl. 09.00 - 11.30

Personlig henvendelse

Kun efter aftale.

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.