Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Festlig fejring af børnekunst på Hovedbiblioteket

Ferniseringen er AFLYST/UDSAT: Lørdag den 14. marts kl. 11-13 inviterer Hvidovre Kommune i samarbejde med Hvidovre Billedskole til fernisering i anledning af Børnenes Store Kunstudstilling 2020.
5. marts 2020

Ferniseringen foregår på Hvidovre Hovedbibliotek, og alle interesserede er velkomne. Udover børnenes kreative værker, kan du opleve Katrine Bille fra Ramasjang, der oplæser sjove børnehistorier, to meter høje BarokBente, der går på stylter og laver narrestreger og foreningen Troopers For Charity i deres flotte Star Wars-dragter.

Der vil også være et kreativt værksted samt blive serveret gratis snacks og vand.

Temaet for årets kunstudstilling hedder: ”Der var engang…”, og 14 institutioner med mere end 350 værker lavet af børn på tværs af vuggestuer, børnehaver og skoler deltager i årets udstilling.

Bemærk, at af sikkerhedsmæssige årsager, er der begrænset plads foran scenen. Kom derfor i god tid før Katrine Billes optræden, som er kl. 11.15, hvis du vil være sikker på en god plads.

Udstillingen af børnenes værker kan opleves på Hovedbiblioteket frem til 8. april.