Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Udvidelse af Holmegårdskolen betyder ændringer i trafik- og parkeringsforhold

Arbejdet begynder i starten af marts
27. februar 2020

Holmegårdskolen bliver udvidet i perioden marts 2020 til og med 2022. Til- og ombygningen af skolen vil pga. byggeriet betyde periodevise ændringer i trafik- og parkeringsforhold på vejene omkring skolen: Kløverprisvej, Planteheldvej, Plovheldvej, Bolystvej, Egneborgvej og Landlystvej. Ændringerne betyder blandt andet midlertidig inddragelse af fortov, cykelstier mm. og vil fremgå af skilte på og langs med vejene.

Ændringerne sker af hensyn til børn og voksnes sikkerhed og for at sikre, at byggeriet kan gennemføres hurtigst muligt og til mindst mulig gene for alle i området. Alle beboere vil have mulighed for indkørsel til egen grund under hele byggeriet.

Byggeriet foregår i to etaper. I første etape fra marts 2020 til april 2021 indrettes byggeplads på Holmegårdskolens boldbane mod vest. I anden etape fra april 2021 til august 2022 indrettes byggeplads i skolens nordlige ende. Støjende arbejder på byggepladsen vil blive udført hverdage mellem kl. 7 – 18.

Der vil under hele byggeriet være transport af materialer til byggepladsen ad Planteheldvej. Herudover vil der i perioden frem til august 2020 blive leveret byggematerialer fra hjørnet af Plovheldvej og Bolystvej.

Generelt henvises børn, forældre og personale til at anvende Plovheldvej som adgang til Holmegårdsskolen. Standsning og parkering på Planteheldvej vil ikke være muligt under byggeriet. Egneborgvej, der på nuværende tidspunkt er lukket, forventes at blive åbnet for gennemkørsel igen i maj 2020.

Naboer er også blevet orienteret via et brev i e-boks.

Vi beklager de gener, byggeriet måtte medføre i den kommende tid og håber på forståelse. Spørgsmål kan rettes til Center for Trafik og Ejendomme på toe@hvidovre.dk.