Flagdag med udsigt til veteranstrategi

Årets flagdagssammenkomst på Bataillionen samlede små 40 tidligere udsendte fra militær og beredskab og deres pårørende.
9. september 2019

Produktionsskolen stod for en flot opdækning med hvide duge og et indbydende kagebord med lækre og flot pyntede lagkager til de fremmødte.
Viceborgmester Mikkel Dencker bød velkommen og holdt en kort tale, hvor han takkede de udsendte for deres indsats:
”I
kommunalbestyrelsen vil vi gerne styrke anerkendelsen af vores udsendtes indsats, og derfor har vi besluttet, at vi skal have en veteranstrategi. Den skal være med til at sikre vores udsendte de bedst mulige vilkår, både når de er ude, og når de kommer hjem igen.
Årets gæstetaler Lars Jeppsson, der er tidligere udsendt og bor i Avedørelejren, er glad for, at der nu kommer endnu mere fokus på de hjemvendte veteraner. Han fortalte, at det hårdeste ved udsendelserne for ham selv havde været det at komme hjem til et kæmpe tomrum og også ensomhed.
Flaget var hejst både foran Hvidovre Rådhus og på Alarmpladsen i Avedørelejren som markering af flagdagen 2019.