Aktivitetscentret i Hvidovregade åbner dørene for en dag med dans

26. august 2019

Søndag d. 1. september kl. 13-17 vil der være åbent hus for alle interesserede i Aktivitetscentret, Hvidovregade 49, i anledning af, at naboen til centret; danseskolen Studio Jazz & Motion kan fejre 70 års jubilæum.

Hele dagen vil der være musisk underholdning: Fra kl. 13 til 15 med DJ, og fra kl. 15 til 17 vil Jazz & Motions Jubilæums Jazzband underholde, så der er mulighed for at kridte danseskoene og få en svingom. Der vil være salg af mad, øl, vand, kaffe, kage, popcorn og slush ice.