Renovering af bussluse ved Hvidovre Hospital betyder omlægninger af busser

Fra mandag den 22. juli kl. 07.00 til lørdag den 3. august kl. 05.00 skal busslusen ved Kettegård allé renoveres. Det betyder omlægninger af buslinjerne 1A, 22 og 200S.
11. juli 2019

Busslusen på Kettegård Allé skal renoveres. Det bliver derfor nødvendigt at lukke vejen for bustrafik fra mandag den 22. juli kl. 07.00 til lørdag den 3. august kl. 05.00.

Buslinjerne 1A, 22 og 200S bliver berørt af omlægningerne på følgende vis.

  • Linje 22 omlægges mellem Kettevej og Hvidovrevej ad Avedøre Havnevej og Allingvej.
    På den omlagte strækning kan stoppestedet ved Hvidovre Hospitals Kollegium benyttes samt det midlertidigt opsatte stoppested på Allingvej ved gangbroen over Holbækmotorvejen (Ulstrupvej)

 

  • Linje 200S omlægges mellem Avedøre Havnevej og Hvidovrevej ad Allingvej.
    På den omlagte strækning kan stoppestedet ved Vestkærs Allé benyttes samt det midlertidigt opsatte stoppested på Allingvej ved gangbroen over Holbækmotorvejen (Ulstrupvej)

 

  • Linje 1A omlægges mellem Vigerslev Allé og Kettegård Allé:
    Busser til og fra Hvidovre Hospital omlægges ad Allingvej, Avedøre Havnevej og Kettegård Allé. På den omlagte strækning kan stoppestederne på Kettegård Allé og ved Hvidovre Hospitals Kollegium benyttes samt det midlertidigt opsatte stoppested på Allingvej ved gangbroen over Holbækmotorvejen (Ulstrupvej)
    Busser til og fra Avedøre Station omlægges ad Allingvej og Avedøre Havnevej. På den omlagte strækning kan stoppestedet ved Hvidovre Hospitals Kollegium benyttes samt det midlertidigt opsatte stoppested på Allingvej ved gangbroen over Holbækmotorvejen (Ulstrupvej).

    Bemærk, at busser til og fra Avedøre Station ikke betjener Kettegård Allé og Hvidovre Hospitals hovedindgang, samt at stoppestedet Rosenhøj på Hvidovrevej ikke betjenes af linje 1A.