Tilskud til frivilligt socialt arbejde

Indkaldelse af ansøgninger for 2. runde 2019
13. maj 2019

Hvidovre Kommune yder hvert år økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde efter §18 i Lov om Social Service. Der er i 2019 afsat i alt 576.380 kr. til uddeling, og der blev i første runde uddelt 568.850 Kr. Der er i 2. runde 95.000 kr. til uddeling – dette beløb er inklusiv de tilbagebetalte midler, foreningerne ikke har fået anvendt i 2018.

Hvem kan få støtte til frivilligt socialt arbejde?

Støtte kan ydes til organisationer, foreninger m.v. der udfører frivilligt socialt arbejde for borgere i Hvidovre Kommune. Den pågældende organisation m.v. skal primært have til formål at udøve en frivillig indsats rettet mod børn, unge, ældre eller grupper med særlige behov.

Der ydes ikke tilskud til foredrag. Tilskud ydes primært til aktiviteter (eks. materialer, foldere etc.) samt igangsætning af nye tiltag. Der ydes principielt heller ikke tilskud til udflugter og bespisning.

Ansøgningsskema og kriterier for at ansøge

Ansøgningsskema og yderligere oplysninger findes på www.hvidovre.dk/frivilligt-socialt. Bemærk, at der søges elektronisk, og at det officielle ansøgningsskema skal anvendes.

Ansøgninger behandles af Frivillighedsrådet i juni måned og af Ældre- og Sundhedsudvalget i september måned. Der udsendes svar på ansøgningerne senest 14 dage efter den politiske behandling.

Ansøgningen skal være indsendt senest torsdag d. 13. juni 2019 kl. 15.00