Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Temadag om Sundhed for alle

Den første af seks temadage om FN's verdensmål er i Hvidovre torsdag den 16. maj.
13. maj 2019

Hvidovre Kommune deltager i Danmark for Målene, som er en informationskampagne om FN's Verdensmål.
Den første af i alt 6 temadage om verdensmålene gæster Hvidovre og plænen foran Hvidovre Rådhus på torsdag den 16. maj fra kl. 13-17.

Her kan du komme og se, føle og prøve, hvordan verdensmål nummer 3 - Sundhed og trivsel er en del af din hverdag. 
Temadagen om Sundhed for alle har bl.a. fokus på cyklisme - og i den forbindelse gæster tidligere cykelrytter Jesper Skibby temadagen kl. 13.30, hvor han taler fra en mobil scene på temadagen.

I Hvidovre Kommunes pavillon er der fokus på, hvordan du kan blive sundere ved at bevæge dig. Her kan du bl.a. møde Hvidovre Sundhedscenter, Cykelby Hvidovre, se Dansborgskolens verdensmålshjul og være med til at fylde en tørresnor med bud på, hvorfor dit bud på hvorfor vi cykler.

Program for Hvidovre Kommunes pavillon
Kl. 13.00: Pavillonen åbner
Kl. 14.30-15.30: Cykeltur med turguide fra Cyklistforbundet Brøndby-Hvidovre
Kl. 16.00/16.15: Gåtur på Hjertestien (tidspunkt opdateres)
Kl. 17.00: Pavillonen og resten af temadagen lukker

Få en snak med kommunen om, hvordan vi arbejder med sundhed ud fra overskrifterne: motion, bevægelse og frisk luft.

I pavillonen kan man i hele tidsrummet
Stille forslag til Cykelby Hvidovre i en forslagsboks
Bidrage til tørresnor med bud på, hvorfor cykler du?
Se og få demonstreret det store Verdensmålshjul, som elever fra Dansborgskolen har lavet og nogle af deres produkter fra verdensmålstemaarbejde.
Se video om det nye MTB-spor, rygestop og den digitale motionsoversigt på tablets opstillet på caféborde i pavillonen.
Få en cykelkalender for 2019 med oversigt over aktiviteter, man kan deltage i her i Hvidovre.
Høre mere om Cykellegedagen den 19. maj, legepladser i Hvidovre, rygestop, KOL, POB, børnemotionsguide og Vi Cykler Sammen.
Evt. møde lokale foreninger, som er inviteret til at deltage.

 Læs mere om temadagen Danmark for Målene