Jim Lyngvild og vikingerne

Foredrag om vikinger i Kometen den 26. marts.
18. marts 2019

I marts måned afholder bibliotekerne en række spændende arrangementer om vores vilde forfædre, vikingerne. Måske har du allerede været inde og se Nationalmuseets nye udstilling ”Mød vikingerne”? Bag udstillingen står reality-stjernen, forfatteren og designeren Jim Lyngvild. En mand hvis interesser spænder bredt. Vikinger er dog det emne han brænder mest for, da han har haft en livslang fascination af vikingerne. Han er skam også ”sindssyg stolt” af den nye udstilling på Nationalmuseet, som fremstiller dem i et nyt lys - som lidt mere levende og farverige mennesker.

Nu kan du selv møde den spændende herre, når han gæster Kometen for at fortælle om de drabeligt fascinerende vikinger. Det bliver et alle tiders familiearrangement om de stolte vikinger og deres gerninger og erobringer - men også om deres hverdag. Så tag familiens store børn (fra 10 år og op) i hånden og oplev Jim Lyngvild på slap line. Foredraget finder sted tirsdag den 26. marts kl. 19 i Kometen, Hvidovrevej 280. Billetter kan købes via www.hvidovrebib.dk eller direkte på et af kommunens biblioteker for 35 kr. inkl. billetgebyr.