Naturkræfter starter nyt hold i marts

4. marts 2019

Er du mand, og har du – eller har du haft – kræft, så er Naturkræfter et frilufts- og træningstilbud til dig. På dette særlige mandehold kommer du i godt selskab med andre mænd, som også har eller har haft kræft.

Holdet mødes på Naturcenter Quark, hvor naturvejleder Daniel Rywarll Dam og fysioterapeut Sven Tilo Kruppa vil være værter for et forløb over 10 gange, hvor fokus er på bevægelse, fysisk aktivitet og friluftsliv. I disse rammer vil der være god mulighed for blandt andet at udveksle erfaringer om at leve med en kræftsygdom.

Der er selvfølgelig også rig mulighed for uformelle snakke og samvær.

Holdet kører 27. marts – 19. juni 2019, onsdage klokken 13.30 - 15.00. I alt 10 gange. Der er løbende optag.
Det foregår på Naturcenter Quark, Avedøre Tværvej 56.

For yderligere oplysninger og tilmelding, kontakt kræftkoordinatorer: Pernille Lyngholm (pvl@hvidovre.dk / 4151 7354) eller Jane Sannung (jqs@hvidovre.dk / 6182 7478).

Naturkræfter har gennemført flere hold for mænd med kræft eller som har haft kræft. Læs mere i pressemeddelelsen om tilbuddet.