Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Teaterforestilling sætter fokus på demens

Ældresagen og Hvidovre Kommune inviterer til teaterforestillingen ”Husker du?”
31. august 2018
Demens er blevet en folkesygdom, som rammer mange familier i Danmark. Heldigvis er der stor opmærksomhed på sygdommen, så de demensramte kan få et værdigt liv trods sygdommen. Hvidovre Kommune har også et øget fokus på demens og har blandt andet en demenshandlingsplan samt to demenskoordinatorer ansat.

I samarbejde med Ældre Sagen inviterer Hvidovre Sundhedscenter til teaterforestillingen ”Husker du?”, som er en musikalsk hyldest til glemte minder.
Handlingen udspiller sig på et plejehjem, hvor en ældre mand sidder alene. Han har fødselsdag, så vidt han husker. Det kniber voldsomt med hukommelsen. Men fra tid til anden vælter minderne frem. Minder fra arbejdslivet, minder om kvinder, minder om familier og musik.
»Husker du?« er et rørende og humoristisk portræt af et liv, hvor hukommelsen er sat ud af spil, og hvor musikken bliver nøglen til livet.

Ældre Sagen i Hvidovre har fået midler fra Hvidovre Kommunes sundhedspulje til forestillingerne, som bliver spillet i salen på Plejecentret Dybenskærhave, Byvej 201, 2650 Hvidovre.

Fakta
Forestillingen spilles følgende datoer og tider:
19. september 2018 kl. 16.00 og 24. september 2018 kl. 10.00 og kl. 14.00
Forestillingen varer 45 minutter.
Billetter: Det er gratis at deltage. Der serveres kaffe eller en forfriskning efter forestillingen.
Der er et begrænset antal pladser, tilmelding er nødvendig og skal ske på via www.sundhedscentret.nemtilmeld.dk eller ved at ringe til Sundhedscentret 3639 3737