Akuttelefonen hjælper psykisk kriseramte om natten

27. november 2017
Akuttelefonen er et tilbud til voksne i akut psykisk krise om professionel støtte og rådgivning i de sene aften- og nattetimer.

Akuttelefonen er etableret som et samarbejde mellem otte vestegnskommuner, herunder Hvidovre, og er bemandet af professionelle medarbejdere fra bostedet Kløverengen i Ishøj Kommune, som er vant til at yde psykisk krisehjælp til mennesker med et akut behov.

Tilbuddet startede som et et-årigt forsøg i oktober 2016, og er indtil videre blevet forlænget to gange indtil oktober 2018.

Du kan ringe til Akuttelefonen på 2525 0400. Telefonen har åbent alle dage kl. 23.30-7.00.

Se Ishøjs Kommunes pressemeddelelse eller bostedet Kløverengens egen hjemmeside for at få mere at vide om tilbuddet.