Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 vedtaget

Kommunalbestyrelsen har den 28. april 2020 vedtaget Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 for den vestlige del af Avedøre Landsby.
18. maj 2020

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 for den vestlige del af Avedøre Landsby udlægger området til byzone samt ændrer anvendelsen fra område til offentlige formål, som kulturelle institutioner og fritidsformål, til et blandet byområde, herunder til boligformål og offentlige formål.   

Kommuneplantillægget var fremlagt i offentlig høring i perioden fra 5. december 2019 til den 31. januar 2020. Der indkom to høringssvar til planforslaget. Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 blev vedtaget med en ændring i redegørelsen, hvor der tilføjet et nyt afsnit på side 3 om planens påvirkning på bilag IV arter. 

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 (pdf)

 

Retsvirkninger

Efter planlovens § 12, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Efter stk. 3 kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet.

Klagen skal indgives inden den 15. juni 2020.  

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Hvidovre Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr til Planklagenævnet på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Hvidovre Kommune. Hvis Hvidovre Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på naevneneshus.dk.

Eventuel domstolsprøvelse

Hvis du vil have afgørelsen behandlet af en domstol, skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort.