Miljøgodkendelse af distributions-, spids- og reservecentral Avedøre Fjernvarme A.M.B.A., Rebslagerporten 125, 2650 Hvidovre

Hvidovre Kommune har meddelt miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 til Avedøre Fjernvarme A.M.B.A
8. marts 2016

Hvidovre Kommune har meddelt miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 til Avedøre Fjernvarme A.M.B.A.

Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af klageberettigede og enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen. En eventuel klage sendes via Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk til Hvidovre Kommune.

Klagen skal via Klageportalen være kommunen i hænde senest den 4. april 2016. Hvidovre Kommune videresender klagen senest 3 uger efter klagefristens udløb til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagende afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen, at der indbetales et gebyr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside (nyt vindue).