25. marts 2014
Fremover vil Hvidovre Kommunes offentliggørelse af høringer, afgørelser og tilladelser på plan-, natur- og miljøområdet alene ske i digital form her på kommunens hjemmeside.
Den digitale offentliggørelse vil blive suppleret med underretninger på Borgerinformation-siden i Hvidovre Avis, hvor der henvises til de offentliggjorte høringer og afgørelser på hjemmesiden.
Men hørings- og klagefristerne skal fremover regnes fra den dag, hvor planen eller afgørelsen offentliggøres på hjemmesiden.
For at gøre det let at følge med på områderne er der samtidig lavet en abonnementsordning på hjemmesiden, hvor du kan abonnere på nyheder om en eller flere af disse høringer, afgørelser og tilladelser fra Hvidovre Kommune:
- Kommuneplantillæg
- Lokalplaner
- Landzonetilladelser
- VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet)
- Naturbeskyttelse
- Miljøgodkendelser
Du finder både offentliggørelserne og abonnementsordningen på www.hvidovre.dk/hoeringer.