Referat - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11. juni 2019

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 11. juni 2019
Mødetidspunkt: Kl. 12:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Charlotte Munch (V)
  • Niels Ulsing (F)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Udvalget deltager i JobCamp.

 

Handicap- og Psykiatrichefen orienterede om, at lederen af bofællesskabet i Hvidovregade, Lille Friheden og Klub Hvid har opsagt sin stilling.

Sagsfremstilling

Orientering om JobCamp 2019


3. Orientering om tilsyn med bofællesskabet Hvidovregade 2018

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har godkendt bofællesskabet Hvidovregade efter et uanmeldt tilsynsbesøg den 17.december 2018 samt et anmeldt tilsynsbesøg den 19. december 2018.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal tage orienteringen om tilsynet i bofællesskabet Hvidovregade til efterretning.

 

Tilsynsrapporten forelægges til orientering.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 

  1. at tage orienteringen om Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapport for bofællesskabet Hvidovregade til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Baggrund.

Socialtilsyn Hovedstaden har ansvar for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner. Socialtilsynet vurderer, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.

 

Tilsynsrapportens opbygning.

Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet.

 

Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer,

 

- Uddannelse og beskæftigelse

- Selvstændighed og relationer

- Målgruppe, metoder og resultater

- Sundhed og Trivsel

- Organisation og ledelse

- Kompetencer

- Fysiske rammer

 

Kvaliteten indenfor hvert tema bliver målt på et antal kvalitetsindikatorer. De enkelte indikatorer bliver bedømt på følgende skala:

 

5. i meget høj grad opfyldt.

4. i høj grad opfyldt.

3. i middel grad opfyldt.

2. i lav grad opfyldt.

1. i meget lav grad opfyldt.

 

Vedlagt som bilag: ”Tilsynsrapport 2018, Bofællesskabet Hvidovregade”. Og ”Udviklingspunkter samt score 2018 Hvidovregade”.

 

Afgørelsen og den samlede vurdering af kvaliteten af tilbuddet.

Resultatet af Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på bofællesskaberne Hvidovregade er: ”godkendt”. Der er ikke givet nogen påbud.

 

Det uanmeldte såvel som det anmeldte tilsyn i Hvidovregade havde fokus på alle kvalitetsmodellens temaer samt udviklings- og opmærksomhedspunkterne fra 2017. Desuden var fokus på borgerinddragelse og trivsel i tilbuddet. Herunder ny ledelse og kompetenceudvikling. 

 

Det er socialtilsynets samlede konklusion, at Bofællesskabet Hvidovregade fortsat skaber kvalitet i henhold til kvalitetsmodellens 7 temaer.

 

Socialtilsynet konkluderer, at borgerne generelt trives. De mødes anerkendende af medarbejderne, som har tid til at støtte dem ud fra deres individuelle behov. Medarbejderne har relevante kompetencer, og der pågår proces omkring ændret organisering af arbejdet og arbejde med kulturen i medarbejdergruppen med baggrund i Arbejdspladsvurdering, som yderligere vil komme borgerne til gode.

 

Tillige konkluderes, at der fortsat pågår arbejde omkring konkretisering af mål for borgerne, samt at der i højere grad kan ske et samarbejde med omkring målene. Arbejdet med den løbende opfølgning, med henblik på læring og forbedring af den faglige indsats samt metodeanvisninger, bør fortsat være i fokus.

Der skal i 2019 implementeres et nyt dokumentationssystem, hvor den faglige kvalitet følges op af faglig leder og implementeringen koordineres af en projektgruppe.

Faglig leder er ansvarlig for flere forandringsprocesser sammen med tilbudsleder, hvor også medarbejderne efterlyser en tydeligere fordeling af kompetenceområder. Der er påbegyndt proces omkring nærledelse og der er generelt en positiv oplevelse fra medarbejderne af den nye ledelses engagement.

 

I forhold til de fysiske rammer bør tilbuddet overveje, hvilke oplysninger der skal være tilgængelige omkring de enkelte borgeres privatliv i fællesrum.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen tog på mødet den 28. april 2018 punkt 15 Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapport for bofællesskaberne Lille Friheden og Hvidovregade til efterretning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om socialtilsyn, nr. 1251 af 13. november 2017.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Tilsynsrapport 2018 Bofællesskabet Hvidovregade (pdf)
  2. Udviklingspunkter samt score 2018 Hvidovregade (pdf)

4. Godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023

Beslutningstema

Sundhedskoordinationsudvalgets endelige forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 forelægges med henblik på politisk godkendelse.

 

Udkast til svar forelægges til politisk godkendelse

Indstilling

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget samt til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslag til Sundhedsaftale 2019-2023
  2. at godkende udkast til svar vedrørende godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 fra Hvidovre Kommune

Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-06-2019

Ad 1-2) Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

 

Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet denne sagsfremstilling.

 

Sundhedsaftalen er politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Sundhedskoordinationsudvalgets endelige forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 er fremsendt med henblik på politisk godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Sundhedsaftalen skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Formålet er, at borgere og patienter modtager en sammenhængende indsats af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, de har behov for.

 

Udkast til Sundhedsaftale var i høring i kommunerne m.fl. frem til ultimo februar 2019. Med afsæt i forslag, som fremkom i forbindelse med høringen, er der sat større fokus på udvikling af samarbejdet om borgere med psykisk sygdom.

 

Sundhedskoordinationsudvalgets endelige forslag til Sundhedsaftalen består af 3 fokusområder og 6 mål. De tre fokusområder er:

  • Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom
  • Sammen om borgere med psykisk sygdom
  • Sammen om børn og unges sundhed

 

Det er en klar og fokuseret aftale, der er udarbejdet i en bredt involverende proces. Det er en ambitiøs aftale med dynamiske mål, der øger muligheden for, at sundhedsaftalen i de kommende fire år kan følge med sundhedssystemets forandringer.

 

Aftalen er den fjerde sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner. Der skal inden den 1. juli 2019 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for 2019-2023.

Politiske beslutninger og aftaler

Den gældende Sundhedsaftale blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 27. januar 2015.

Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte udkast til høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023 på mødet den 6. februar 2019.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastsat i Sundhedslovens §§ 203-205 (lovbekendtgørelse nr. 1286 af 02/11/2018), hvor det er bestemt, at Regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen nedsætter et sundhedskoordinationsudvalg vedrørende den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

 

Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren.

Høring

Sagen sendes til høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Rådenes høringssvar vil indgå i sagens videre behandling.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Sundhedsaftalen er grundstenen i Region Hovedstadens, kommunernes og almen praksis´ arbejde med at sikre borgerne sammenhængende sundhedstilbud med høj faglig kvalitet.

Bilag

  1. Følgebrev til Sundhedsaftale 2019-2023 (pdf)
  2. Forslag til Sundhedssaftale 2019 - 2023 (pdf)
  3. Svar vedrørende godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 fra Hvidovre Kommune (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023. (pdf)
  5. Ældrerådets høringssvar til Godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023. (pdf)
  6. Forklæde til høringssvar vedr. godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 (pdf)

5. Beslutning om proces for inddragelse vedr. etableringen af bofællesskab på Parallelvej

Beslutningstema

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har udtrykt ønske om, at der i processen vedrørende etableringen af et bofællesskab på Parallelvej skal være en høj grad af borgerinddragelse.

 

Administrationen foreslår på baggrund af drøftelser i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der nedsættes en styregruppe, som skal planlægge den videre inddragelse, samt at processen sættes i gang med en inspirationstur til relevante bofællesskaber.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at beslutte at administrationen arrangerer en inspirationstur til relevante botilbud en af følgende datoer:

a)     tirsdag den 20. august eller

b)     torsdag den 29. august.

 

  1. at godkende at der nedsættes en styregruppe bestående af formand og et udvalgsmedlem fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, formanden for handicaprådet samt administrationen, som skal stå for planlægningen af den videre borgerinddragelse.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Ad 1. Inspirationsturen afholdes torsdag den 29. august 2019.

 

Ad 2. Godkendt.

 

Gruppe F stillede ændringsforslag om, at Anders Liltorp udpeges som medlem af styregruppen.

 

For: Gruppe A og F

Imod: Gruppe V

Undlod:  Gruppe O

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 13. maj 2019 under meddelelser orienteret om administrationens indledende tanker om inddragelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og andre interessenter i processen vedrørende etableringen af et bofællesskab på Parallelvej (vedlagt som bilag er: ”Notat om Parallelvej til SAU 13. maj”.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har udtrykt ønske om, at interessenter og udvalget inddrages både tidligt og undervejs i processen, så alle input kan komme med i det endelige udbudsmateriale.

 

Administrationen foreslår derfor, at der nedsættes en styregruppe, bestående af formanden og et udvalgsmedlem fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, formanden for handicaprådet samt administrationen, som i fællesskab planlægger den videre borgerinddragelse.

 

Administrationen foreslår desuden, at processen sættes i gang med en fælles inspirationstur for Social- of Arbejdsmarkedsudvalget samt styregruppen til relevante botilbud efter sommerferien.

Politiske beslutninger og aftaler

Social og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. januar 2019, punkt 14:

 

”Udvalget vil følge scenarie 1, dog med etablering af større fællesareal på i alt 200 kvm.

Etableringen af botilbuddet skal bygge på den bedste viden på området. Bl.a. kognitiv tilgængelighed, multifunktionelle rum, små enheder som en del af noget større.

Der skal tænkes i sundhed og velvære særligt for denne målgruppe. Krav til processen vil efterfølgende være, at konkretiseringen af indretningen og indhold skal give mulighed for inddragelse af interessenter/borgere med særligt fokus på (evt. kommende) pårørende til beboere.

Boligerne etableres efter almenboligloven.”

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. juni 2018 som punkt 25 at de fire grunde ikke sælges, da de indkomne bud ligger et stykke fra mæglers vurdering.

 

I stedet blev det besluttet at bruge den store grund til et bofællesskab. Kommunen mangler bofællesskaber og kan ikke tilbyde byens borgere tilstrækkelige muligheder i kommunen. Dette er et område, som i forvejen er kraftig udfordret økonomisk og igen i år giver kommunen et merforbrug.

Ved at øge kommunens antal af bofællesskaber, bliver det muligt at levere en bedre service på området og tilbyde en løsning i nærheden af de pårørende. Dette giver også en væsentlig besparelse på et allerede udfordret område, hvor mange pladser købes i andre kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 105, lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019, som fastslår, at kommunen skal sørge for, at der er boliger beregnet til personer med handicap.

Servicelovens § 85, lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, som fastslår at kommunen skal yde hjælp omsorg og støtte til personer som har behov herfor.

Høring

Sagen sendes til høring i handicaprådet.

Bilag

  1. Notat om parallelvej til SAU den 13. maj (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar af den 01.06.2019 vedr. inddragelse ved etablering af bofællesskab på Parallelvej (pdf)

6. Drøftelse af pejlemærkernes overordnede indhold - Dialogmøde vedr. Beskæftigelsesplan 2020

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan, som med inspiration fra beskæftigelsesministerens nationale målsætninger angiver retningen for det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i Hvidovre Kommune.

 

På udvalgsmødet den 8. april 2019 udpegede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget de fem pejlemærker, der i form af en række tematiske fikspunkter for jobcentrets indsats skal udgøre grundstammen i kommunens beskæftigelsesplan for 2020.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal på dette dialogmøde konkretisere de fem pejlemærker, og derigennem formulere den overordnede politiske rammesætning for jobcentrets beskæftigelsesindsats i 2020.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at drøfte og konkretisere pejlemærkerne i Beskæftigelsesplan 2020.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Punktet udsættes til senere møde.

Sagsfremstilling

I henhold til ”Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen” skal Hvidovre Kommune hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som i form af en række politiske målsætninger angiver retningen for den kommunale beskæftigelsesindsats konkrete udmøntning.

 

I Hvidovre Kommune udformes beskæftigelsesplanen på baggrund af en dialogbaseret proces i fire trin:

 

1)     Arbejdsmarkedsudvalget og administrationen udvælger en række beskæftigelsespolitiske pejlemærker.

 

2)     Dialogmøde mellem det politiske fagudvalg samt de ledere og chefer, som er tæt på kommunens borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver. På mødet udarbejder politikerne de overordnede målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2020.

 

3)     Politikernes målsætninger indenfor de udvalgte pejlemærker omsættes til konkrete mål for Center for Beskæftigelse og Jobcentret.

 

4)     Opfølgning på målene og dokumentation af effekt i 2020.

 

Se vedlagte bilag: ”Dialogproces”.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 8. april 2019, at følgende pejlemærker skal indgå i Hvidovre Kommunes beskæftigelsesplan for 2020:

 

  • Unge
  • Virksomhedsrekruttering (virksomhedsindsats?)
  • Handicap
  • Langtidsforsørgede
  • Flygtninge og familiesammenførte (Integration?)

I forlængelse af den ovenfor skitserede dialogmodel skal Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfte og konkretisere indholdet af de fem pejlemærker i Beskæftigelsesplan 2020, og derigennem udfolde Hvidovre Kommunes politiske linjer for det kommende års beskæftigelsesindsats. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets visioner såvel som overordnede målsætninger indenfor de udvalgte pejlemærker vil af administrationen efterfølgende blive omsat til konkrete mål for Jobcentret.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., nr. 1482 af 23. december 2014, § 4.

Høring

Der er ingen høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Dialogproces (pdf)

7. Godkendelse af puljemidler til uddannelse

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har fået bevilliget midler fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering fra den regionale uddannelsespulje og fra puljen til uddannelsesløft.

 

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende tilskud fra STAR på 1.099.800 kr. fra puljen til uddannelsesløft. Tilskuddet forudsætter en kommunal egenfinansiering på 20%, altså 274.950 kr. Puljen giver mulighed for at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, kan få tilbudt en erhvervsuddannelse.
  2. at godkende tilskud fra STAR på 842.000 kr. fra den regionale uddannelsespulje. Tilskuddet forudsætter en kommunal egenfinansiering på 20%, altså 210.500 kr. Puljen giver mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Regional uddannelsespulje:

På finansloven for 2019 er der afsat en bevilling på i alt 87,4 mio. kr. til en regional uddannelsespulje.

 

Formålet med den regionale uddannelsespulje er at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder.

 

Årets bevilling er fordelt til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere i 2018. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tildelt Hvidovre 842.000 kr.

 

Puljen til uddannelsesløft:

På finansloven for 2019 er der ydermere afsat en bevilling på i alt 99,2 mio. kr. til en pulje til uddannelsesløft. Bevillingen udgør statens direkte tilskud til dækning af kommunernes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Formålet med puljen til uddannelsesløft er at give mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, kan få tilbud om erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

 

Bevillingen er fordelt til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tildelt Hvidovre 1.099.800 kr.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Administrationen foreslår, at den kommunale udgift på henholdsvis 274.950 kr. fra puljen til uddannelsesløft samt 210.500 kr. fra den regionale uddannelsespulje, 485.450 kr. i alt, finansieres inden for Center for Beskæftigelses egen ramme.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018

Regulativ for økonomistyring Hvidovre Kommune, Bilag 1, pkt. 1. 3.

Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering nr. 1276 af 31/10/2016, som fastlægger regler for ansøgning om og anvendelse af puljemidler fra styrelsen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Tilsagn om tilskud fra puljen til uddannelsesløft (docx)
  2. Tilsagn om tilskud fra den regionale uddannelsespulje (docx)

8. Orientering om Ankestyrelsens statistik for 2018

Beslutningstema

Ankestyrelsen har udsendt en statistik over de afgørelser, som den i løbet af 2018 har truffet 

indenfor social- og beskæftigelsesområdet for Hvidovre Kommune og landet som helhed.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om udfaldet af de klagesager vedrørende Hvidovre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, som Ankestyrelsen har modtaget og behandlet i løbet af 2018. Ankestatistikken kan illustrere, hvorvidt kommunens sagsbehandling er i overensstemmelse med de love, der gælder for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

 

  1. at tage orienteringen vedrørende Ankestyrelsens statistik over behandlingen af Hvidovre Kommunes klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i 2018 til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Borgerservice, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Ankestyrelsen offentliggjorde fornyelig en opgørelse over behandlingen af klagesager vedrørende Hvidovre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet - se vedlagte bilag ”Ankestatistik 2018”. Opgørelsen illustrerer, i hvilket omfang kommunens administration af social- og beskæftigelsesområdet korresponderer med den gældende lovgivnings forskrifter.

 

De af Ankestyrelsen behandlede klagesager oprinder fra tre centre, som hver især har truffet deres afgørelser efter flere forskellige lovgrundlag. Nedenfor følger en redegørelse fra hvert center, som gennemgår tallene fra opgørelsen over Ankestyrelsens behandling af klager indenfor de respektive centres sektorområder.

 

Hvordan læses Ankestyrelsens opgørelse?

 

De afgjorte klagesager opdeles i fire kategorier: Afvisning, hjemvisning, ændring og stadfæstelse.

 

Afvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen, hvilket fx kan dække over tilfælde, hvor der er klaget for sent eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder.

 

Hjemvist: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal genbehandle sagen og træffe en afgørelse igen. Sagen kan hjemvises, hvis Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl eller hvis Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger. En sag kan desuden delvis hjemvises, hvis et af flere klagepunkter hjemvises. Den samlede sag vil i så fald fremgå som hjemvist i statistikken, hvorfor de stadfæstede punkter i afgørelsen ikke vil kunne aflæses direkte.

 

Ændring: Ankestyrelsen er uenig i kommunens afgørelse og ændrer den som følge heraf.

 

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

 

Omgørelsesprocenten: Forholdet mellem behandlede klagesager og dem som er omgjort udtrykkes i ”omgørelsesprocenten”, hvilket dækker over andelen af de sager, der enten ændres eller hjemvises i andelen af alle klager, eksklusiv de afviste/bortfaldne klagesager. For mange kommuner kan der være ret få klagesager inden for de enkelte lovområder, hvorfor omgørelsesprocenten kan bygge på et lille antal behandlede klagesager.

 

Af Ankestyrelsens udsendte statistik materiale (bilag ”Ankestatistik 2018”), fremgår det, at der har været behandlet 44 klagesager indenfor Aktivloven (LAS). Det korrekte tal er imidlertid 43, hvorfor antallet af stadfæstede klagesager også er 27 og ikke 28 jf. vedlagte bilag. 

 

Center for Beskæftigelse

 

Af Ankestyrelsens opgørelse over klagesager fra Center for Beskæftigelse - herunder Jobcenter Hvidovre - fremgår det, at Ankestyrelsen i 2018 har behandlet 40 sager på beskæftigelsesområdet. Af disse er:

 

-         2 klagesager blevet omgjort

-         33 klagesager er blevet stadfæstet

-         2 klagesager er blevet hjemvist

-         3 sager er blevet afvist

 

Ovenstående tal skal ses i lyset af, at der i 2018 var mellem 6415 (jan. 18) og 5140 (dec. 18) registrerede borgerforløb i Jobcenter Hvidovre. 

 

Klagesagerne i Ankestyrelsen fordeler sig over flere lovområder, som hører under forskellige afdelinger i jobcentret. Ankestyrelsen har således både behandlet klagesager vedrørende Hvidovres kommunale beskæftigelsesindsats, samt klagesager omhandlende sygedagpenge og førtidspension. Nedenstående inddeling viser, hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til jobcentrets forskellige sagsområder.

 

Loven om aktiv beskæftigelsespolitik (LAB): Lovens formål er at fremme et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå ledige med at finde arbejde, servicere virksomheder i forhold til rekruttering og fastholde personer med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse.

 

Af opgørelsen fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 19 klagesager indenfor LAB loven, hvoraf de 15 sager er blevet stadfæstet. Én sag er blevet afvist, to sager er blevet hjemsendt og en enkelt sag er blevet ændret.

 

Loven om social pension (PL): Lovens formål er at sikre, at personer uden arbejdsevne - og uden mulighed for at udvikle den – tilkendes førtidspension.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor Pensionslovens område har været behandlet 4 klagesager i 2018, hvoraf alle 4 er blevet stadfæstet.

 

Sygedagpenge (SDP): Formålet med loven er at sikre, at sygemeldte med eller uden arbejde hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Dagpenge efter sygedagpengeloven ydes på grund af sygdom - herunder tilskadekomst - eller ved barsel og adoption.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor sygedagpengeområdet har været behandlet 14 klagesager i 2018, hvoraf de 12 er blevet stadfæstet. En sag er blevet afvist, 0 er blevet hjemvist og én enkelt er blevet ændret.

 

Aktivloven (LAS):  Formålet med loven er blandt andet at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

 

Af statistikken fremgår det, at Center for Beskæftigelse har haft 3 klagesager vedrørende revalidering indenfor aktivloven, hvoraf de to er blevet stadfæstet og én enkelt er blevet afvist.

 

Jf. bilaget ”Ankestatistik 2018” ligger jobcentrets omgørelsesprocenter i alle tilfælde under landsgennemsnittet, hvilket indikerer, at lovgivningen forvaltes i overensstemmelse med dens forskrifter, og at Hvidovre Kommunes administration af beskæftigelsesområdet generelt er lovmedholdelig. Statistikken viser således, at beskæftigelsesområdet overordnet udøver en korrekt fortolkning af den lovgivning, som gælder for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Det er dog vigtigt at understrege, at beskæftigelsesområdet ikke nødvendigvis ser det som en ulempe, at der foreligger klagesager på området. Det forholder sig sådan, at mange sager afgøres på baggrund af skøn; og i visse sager kan der opstå tvivl om, hvad det rigtige udfald bør være; her er det faktisk en betryggelse, at sagen bliver vurderet af Ankestyrelsen, da en eventuel afgørelse fra Ankestyrelsen er et fortolkningsbidrag, som kan medføre en praksisændring; og det er for både borgeren og kommunen en god måde at få afgjort sager på. 

 

Center for Borgerservice

 

Ankestyrelsen har i 2018 behandlet 47 klagesager indenfor Center for Borgerservice’ område Af disse er:

 

-         30 klagesager blevet stadfæstet

-         8 klagesager er blevet omgjort

-         4 klagesager er blevet hjemsendt

-         5 klagesager er blevet afvist

 

Ovenstående tal skal ses i lyset af, at Ydelsesservice i 2018 traf afgørelser i 3.362 sager efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) – fx afslag på ydelse eller afgørelse om sanktion, bortfald af 225 timers regel, stop af ydelse, tilbagebetaling mv.

 

Lov om aktiv socialpolitik (LAS): Formålet med loven er at sikre et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden vis kan skaffe de nødvendige midler til at forsørge sig selv og sin familie.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor ydelsesområdet har været behandlet 35 klagesager i Ankestyrelsen, hvoraf de 21 er blevet stadfæstet. Af de resterende sager er 8 blevet omgjort, 3 hjemsendt og 3 afvist. Det skal i den forbindelse bemærkes, at mange sager efter LAS bygger på skøn (herunder kapitel 10 om enkeltydelser, hvor der er flest sager) hvorfor der løbende er sager, som skal afprøves med henblik på at identificere niveauet for bedømmelsen – dette skyldes også, at praksis løbende ændrer sig. 

 

Sygedagpenge: Formålet med loven er at sikre, at sygemeldte med eller uden arbejde hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Dagpenge efter sygedagpengeloven ydes på grund af sygdom - herunder tilskadekomst - eller ved barsel og adoption.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor sygedagpengeområdet har været behandlet 12 klagesager fra Center for Borgerservice, hvoraf de 9 er blevet stadfæstet, én enkelt er blevet hjemvist og to er blevet afvist.

 

Center for Handicap og Psykiatri

 

Ankestyrelsen har i 2018 behandlet 54 klagesager fra Center for Handicap og Psykiatri.

Af disse er:

 

-         27 klagesager stadfæstet

-         4   klagesager ændret

-         23 klagesager hjemvist

-         2   klagesager afvist

 

De 54 klagesager i Ankestyrelsen skal ses i lyset af, at Center for Handicap og Psykiatri i 2018 behandlede 1485 sager i alt.

 

(vedlagt som bilag ”Afgørelser vedr. Center for Handicap og Psykiatri Del 1-4”).

 

Serviceloven (SEL): Formålet med loven er at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

 

Af ankestatistikken fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 1 sag efter § 81 foregribende indsats, som er hjemvist til yderligere behandling. Derudover har der været 2 sager efter § 85 socialpædagogisk støtte samt 2 sager efter § 96 borgerstyret personlig assistance som alle 4 er stadfæstet.

 

Det fremgår desuden, at der er behandlet 28 sager i Ankestyrelsen for § 100 merudgifter. Heraf er de 13 sager er stadfæstet, 3 sager er ændret, 11 hjemvist til yderligere behandling og 1 sag er afvist.

 

For §§ 101-102 misbrugsbehandling gælder det, at der i 2018 er behandlet 3 sager i Ankestyrelsen, hvoraf 1 er stadfæstet, 1 er hjemvist og 1 er afvist.

 

For §§ 103-106 beskyttet beskæftigelse og aktiviteter gælder det, at der har været behandlet 5 sager i Ankestyrelsen, hvoraf 2 er stadfæstet og 3 er hjemvist til yderligere behandling.

 

Ankestyrelsen har i 2018 haft 4 sager vedrørende §§ 107-110 botilbud til behandling. Heraf blev 1 sag stadfæstet, 1 sag blev ændret og 2 sager blev hjemvist.

 

I 2018 har Ankestyrelsen behandlet 3 sager efter § 163 betaling af ophold. Her er 1 sag stadfæstet og 2 sager er hjemvist.

 

(Vedlagt som bilag ”Udvikling i afgørelser vedr. Serviceloven”).

 

Pensionsloven (PL): Loven om højeste, mellemste mv. førtidspension finder anvendelse overfor personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg.

 

Af ankestatistikken fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 2 klagesager vedrørende Center for Handicap og Psykiatris bevillinger af helbredstillæg. Klagesagerne omhandler 1 sag efter § 14 (ny lov) og 1 sag efter §§ 17 og 18 (gammel lov). Den ene sag er stadfæstet og den anden hjemvist.

 

Aktivloven (LAS):  Formålet med loven er blandt andet at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

 

Af ankestatistikken fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 5 klagesager indenfor Center for Handicap og Psykiatris område af Aktivloven. Klagesagerne omhandler 4 sager vedrørende § 82 dækning af sygebehandling. Her blev 3 sager stadfæstet og 1 hjemvist. Desuden behandlede Ankestyrelsen 1 sag vedrørende § 88 om forventet efterbevilling, som blev stadfæstet.

 

Næsten halvdelen af de omgjorte sager fra Center for Handicap og Psykiatri vedrører Servicelovens § 100, merudgifter. En af årsagerne til dette er en ny bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Før dette tidspunkt blev der, med henvisning til sektoransvarlighedsprincippet, givet afslag på dækning af udgifter til transport. Lovændringen medførte, at kommunerne i nogle tilfælde skal kompensere for udgifter til befordring, hvilket betød, at en række verserende sager i Ankestyrelsen blev hjemvist til behandling.

 

Ud af de 1485 sager, som Center for Handicap og Psykiatri behandlede i 2018 var 95 sager vedrørende § 100.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 1064 af den 21. august 2018, kap 10 og 11.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Ankestatistik 2018 (pdf)
  2. Udvikling i afgørelser vedr. Serviceloven (pdf)

9. Orientering om bruttoledighed i Hvidovre Kommune (jan-mar 2019)

Beslutningstema

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de senest registrerede ledighedstal for Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden.

 

Udvalget orienteres om nedenstående nøgletal for at kunne følge med i Hvidovre Kommunes aktuelle ledighed, og sammenligne den med Region Hovedstaden som helhed. På denne baggrund kan Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følge effekten af Hvidovre Kommunes beskæftigelsesrettede indsats, og – i henhold til den kommunale styrelsesvedtægt - justere indsatsen såfremt tallene ændrer sig væsentligt.

 

Udvalget skal tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes bruttoledighed til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes ledighedstal til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Det nationale såvel som kommunale ledighedstal kan opgøres på flere måder, og administrationen har i den forbindelse valgt at orientere Social- og Arbejdsmarkedsudvalget om antallet af bruttoledige i Hvidovre Kommune. Dette skyldes, at bruttoledigheden – ved at inkludere gruppen af aktiverede ledige – giver et overblik over hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der aktuelt står til rådighed for arbejdsmarkedet (se definition af bruttoledighed sidst i dagsordenspunktet).

 

De tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden som helhed kan aflæses af tabellen nedenfor (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken):

 

 

Jan. 2019

Feb. 2019

Mar. 2019

Hvidovre Kommune

3,5 pct. svarende til 922 personer.

 

3,5 pct. svarende til 927 personer.

3,4 pct. svarende til 903 personer.

Region Hovedstaden

4 pct. svarende til 36.606 personer.

4 pct. svarende til 36.627 personer.

3,9 pct. svarende til 36.158 personer.

 

Kilde: Danmarks statistik

 

Af tabellen fremgår det, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune var på 3,4 pct. i marts 2019, hvorimod den samlede ledighed for Region Hovedstaden var på 3,9 pct. i samme periode. Bruttoledigheden i Hvidovre er således 0,5 pct. lavere end gennemsnittet for hovedstadsområdet, ligesom den – som det fremgår af vedlagte bilag – var den laveste blandt Vestegnens otte kommuner.

 

Se vedlagte bilag ”Bruttoledighed på Vestegnen (Jan. 2019 - Mar. 2019)”.

 

Hvordan opgøres bruttoledigheden?

 

Bruttoledigheden består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de nettoledige), og de aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør således summen af de jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt de jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (herunder personer i løntilskud). Ved at inkludere jobparate personer i aktivering kan den registrerede bruttoledighed give et overblik over, hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Politiske beslutninger og aftaler

På udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at ledighedstallene fremadrettet skulle udgøre et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen nr. 1482 af 23. december 2014, § 3.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Bruttoledighed på Vestegnen (jan- mar 2019) (pdf)

10. Beslutning om måltal for søgning til erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Beslutningstema

Med aftalen ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” har aftalepartierne tydeliggjort intentionerne om, at mere praksisfaglighed i folkeskolen skal føre til, at flere elever ønsker en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Aftalen indeholder 12 indsatser på nationalt niveau, der samlet set skal gøre vejen fra folkeskole til faglært mere attraktiv for den enkelte elev.

 

Målsætningen er, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal stige til 25 pct. i 2020, hvorefter den skal øges til mindst 30 pct. i 2025.

 

KKR Hovedstaden har i forlængelse heraf opfordret kommunerne til at formulere lokale mål for andelen af unge, der skal tage en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende et forslag om progression i søgningen til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Kommunalbestyrelsen præsenteres i den forbindelse for en række eksisterende såvel som fremadrettede indsatser, der i praksis kan understøtte indfrielsen heraf.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende målsætningen om en årlig progression på mindst 1,5 pct.i søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse indtil det nationale mål på 30 pct. i 2025 kan indfries i Hvidovre kommune.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt i samarbejde med Center for Beskæftigelse.

 

Hovedstadens kommuner står i de kommende år over for en fælles udfordring, da antallet af faglærte falder sideløbende med, at efterspørgslen på kvalificeret faglært arbejdskraft forventes at stige markant. Reformen af erhvervsuddannelserne i 2014 og en lang række tiltag på lokalt og nationalt niveau har over de seneste år forsøgt at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Der er imidlertid endnu ikke synlige tegn på en betydelig ændring.

 

Regeringen har i den forbindelse formuleret en klar målsætning om, at tilgangen til erhvervsuddannelser blandt elever direkte efter 9. eller 10. klassetrin skal øges til 25 pct. i 2020 og mindst 30 pct. i 2025.

 

I landets kommuner er der imidlertid store indbyrdes forskelle på traditionerne for at vælge en erhvervsuddannelse blandt unge. Hertil spiller omfanget af praktikpladser og tilgængeligheden en rolle. Målsætningen skal derfor ikke være ens i alle kommunerne. Den lokale målsætning skal afspejle de lokale traditioner, rammebetingelser og muligheder. KL har anbefalet, at landets kommuner hver især udarbejder lokale mål for andelen af unge, der efter folkeskolen påbegynder en erhvervsuddannelse.

Administrationen anbefaler i den forbindelse en målsætning om, at søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i Hvidovre Kommune årligt stiger med 1,5 pct. indtil det nationale mål på 30 pct. i 2025 kan indfries. Anbefalingen tager afsæt i en sammenligning med andre kommuner samt en vurdering af den nuværende tendens i Hvidovre Kommune. I det følgende redegøres der for igangværende og fremadrettede indsatser, der kan medvirke til at realisere målsætningen om at øge procentdelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.

 

Status i Hvidovre Kommune sammenlignet med andre kommuner

I aftalen ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” er aftalepartierne enige om, at kommunens måltal samt de aktuelle søgetal skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis kommunen har et søgetal til erhvervsuddannelserne, der er lavere end 10 % af en ungdomsårgang, skal kommunen offentliggøre og indsende en handlingsplan. I Hvidovre Kommune er søgetallet for 2019 16,10%.

 

Tabel 1 viser et udvalg af kommuner samt kommunale forskelle i grundskoleelevers ansøgning til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse i perioden 2016-2019. Kommunerne er udvalgt for at illustrere, at der i landets kommuner er stor forskel på, hvor stor en procentdel der søger ind på en erhvervsuddannelse efter endt grundskole. Dette hænger blandt andet sammen med demografiske og socioøkonomiske forskelle.

 

I tabellen ses, at procentdelen af ansøgere til en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Hvidovre Kommune i 2019 er 16,10%, hvilket er næsten 9% under den nationale målsætning på 25% i 2020. Dog lægger Hvidovre Kommune sig tættere på landsgennemsnittet, der i 2019 er på 20,10%. Notatets målsætning om en årlig progression i søgningen til erhvervsuddannelserne blandt eleverne efter 9. og 10. klasse frem mod 2025 tager højde for en sammenhæng mellem indsatser og statistiske tendenser i kommunen.

 

https://lh4.googleusercontent.com/-FAR3vgSTBLzjD4XOux6_BscKRMI2Atriub9R3SFUpfdYC9_ZkdwzJ5zNfT99m3ZTcR7f5DlFWEkhriWo4UqttFTQ2Z_4ScufBi8V_GuGTecJ2FOu8cPiHl8JqjqXDsoKLHvlvgg

 

 Tabel 1: Kommunale forskelle i grundskoleelevers tilmelding til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse i procent fra 2016-2019, Uddannelsesstatistik.dk

 

Fravalg af erhvervsuddannelser

Sammenlignet med tidligere år ses for Hvidovre Kommune et lille fald i ansøgninger til en erhvervsuddannelse fra år 2016 til år 2019. Danmarks evalueringsinstitut EVA har undersøgt de unges overvejelser omkring uddannelsesvalg. Af undersøgelsen fremgår det, at der primært er to årsager til fravalget af erhvervsuddannelserne:

 

1) De unge føler ikke, at de vil passe ind på en erhvervsuddannelse

2) De unge føler ikke, at de er klar til at vælge et konkret erhverv i så ung en alder

 

Kommunale indsatser til at fremme valg af erhvervsuddannelser

For at vende den nedadgående kurve er der behov for initiativer, der er med til at fremme grundskoleelevers valg af en erhvervsuddannelse efter endt 9. og 10. klasse. I Hvidovre Kommune er der allerede indsatser, der kan medvirke til at fremme ansøgningerne til erhvervsuddannelserne:

 

Vejledning af elever og forældre

På skoleområdet understøttes elevernes uddannelsesvalg blandt andet gennem undervisning i “Uddannelse og Job”, ligesom skolerne har et tæt samarbejde med UU-vejlederne omkring elevernes uddannelsesparathedsvurdering og uddannelsesvalg.Forældrene orienteres løbende om uddannelsesmuligheder for eleverne via skolernes Intranet.   

 

Vi har i Hvidovre Kommune en samarbejdsaftale mellem Center for Beskæftigelse og folkeskolerne, som indebærer, at alle elever sammen med deres forældre inviteres til en samtale i 8. klasse med lærer og UU-vejleder. Formålet hermed er at kvalificere og inddrage forældrenei den uddannelsesparathedsvurdering, der laves på klassetrinnet.

 

Mød en virksomhed

Hvidovre Kommune har siden 2015 gennemført messen ”Mød en virksomhed”, som er et samarbejde mellem Center for Udvikling, Erhverv og Kommunikation (UEK), Center for Skole og Uddannelse (SKO) og Center for Beskæftigelse (BES). Formålet med messen er at give eleverne mulighed for at møde lokale virksomheder, blive inspirerede og kende til jobmuligheder samt at øge kendskabet til erhvervsuddannelsesområdet. Under messen inviteres kommunens forældre ind til et aftenarrangement for at skabe kendskab til erhvervsuddannelsesområdet.

 

Erhvervsrettede linjer i 10. klasse

Kommunens 10. klasse Center Engstrand tilbyder eleverne mulighed for at vælge to forskellige erhvervslinjer, hvor eleverne direkte introduceres til flere erhvervsuddannelsesretninger ved blandt andet undervisning ude på uddannelserne i perioder.

 

Fremadrettede indsatser

For at øge procentdelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, er der behov for yderligere indsatser. Nationale initiativer åbner op for, at der kan tænkes i nye retninger for at øge opmærksomheden på de erhvervsrettede uddannelser:

 

  • Fra 1. august 2019 skal alle skoler udbyde et 2-årigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag for 7. og 8. årgang, som afsluttes med eksamen. Konkret er Center for Skole og Uddannelse i dialog med TEC om en samarbejdsaftale i forbindelse med udbud af valgfag på 7. og 8. årgang.

 

  • Eleverne på 8. og 9. klassetrin har fået ret til at komme i erhvervspraktik i mindst en uge på begge klassetrin. Her understøtter kommunen elevernes mulighed for at etablere en praktikaftale gennem ”Mød en virksomhed” samt gennem ungevejledernes arbejde.

 

  • Gennem Åben Skole er der mulighed for at skabe elevforløb med virksomheder og foreningsliv samt erhvervsuddannelser. Derved vil elevernes kendskab til muligheden for erhvervsrettede uddannelsesvalg øges.

 

  • Med hjemtagningen af U-vejledningen og implementeringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI) styrkes såvel den tværfaglige koordinering som det fælles ansvar i arbejdet med kommunens unge. Det skal gerne bidrage til, at flere unge kommer direkte i erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

 

  • Derudover er Center for Beskæftigelse med i en projektansøgning til Bikubenfonden, hvor unge 15-17årige, der fx ikke har fuldført undervisningen i folkeskolen, kan komme i forløb i hotel- og restaurationsbranchen med det formål at kunne begynde en faglig uddannelse på Hotel- og Restaurationsskolen.

 

Generelt ved vi, at forældrenehar stor indflydelse på deres barns uddannelsesvalg, og vi ved fra flere evalueringer, at eleverne peger på deres forældre som dem, de påvirkes mest af i deres valg. På den baggrund tænkes forældre i Hvidovre Kommune aktivt ind i de initiativer, der skal medvirke til at fremme elevernes uddannelsesvalg. Ud over samtaler med forældrene, forældremøder med UU-vejlederne, invitation til virksomhedsmessen ”Mød en Virksomhed” inviteres forældrene til uddannelsesevent i Bella Centeret en gang årligt, orienteres om åbent-hus-arrangementer på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, samt har adgang til UU-vejledningen, som står til rådighed for de elever, der ikke er uddannelsesparate.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

§ 1 a i Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, med senere ændringer som træder i kraft 1. august 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


11. Eventuelt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Charlotte Munch (V) foreslog, at der udarbejdes fællessvar på læserbrev i Hvidovre Avis vedrørende etablering af Bofællesskab på Parallelvej.

 

Niels Ulsing (F) afleverede en række spørgsmål, som skal indgå i budgetprocessen.