Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14. januar 2019

Mødefakta

Dato: Mandag den 14. januar 2019
Mødetidspunkt: Kl. 12:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Charlotte Munch (V)
  • Niels Ulsing (F)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Handicap- og Psykiatrichefen orienterede om et forløb på Bofællesskabet på Holmelundsvej.

 

Arbejdsmarkedschefen orienterede om en borgersag.


3. Orientering om KLK analyse af det voksenspecialiserede socialområde (del 2)

Beslutningstema

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2018 blev det besluttet at iværksætte en ekstern analyse af det voksenspecialiserede socialområde, med det formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne på området. KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) har nu leveret den anden og sidste del af analysen af det voksenspecialiserede socialområde (del 2), som omhandler den socialfaglige praksis. Analyse del 2 fremlægges her for udvalget til orientering. Analyse del 1, som omhandlede benchmarking og økonomistyring, blev fremlagt for udvalget i september 2018.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at tage orienteringen om analysen af det voksenspecialiserede socialområde (del 2) til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

 

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet dette dagsordenpunkt.

 

I forlængelse af den første analyse (del 1) af det voksenspecialiserede socialområde i Hvidovre Kommune (vedlagt som bilag ”KLK analyse_Økonomistyring (del 1)_Endelig”), som blev fremlagt til orientering på udvalgsmødet den 27. sep. 2018, har KLK nu færdiggjort den anden og sidste del af analysen (del 2) (vedlagt som bilag ”KLK analyse_social faglig praksis (del 2)_endelig”).

 

Analysens del 2 omhandler den socialfaglige praksis på det voksenspecialiserede område i Hvidovre Kommune og er gennemført hen over efteråret 2018.

 

Analysen består af en analyse af visitations- og opfølgningspraksis samt serviceniveau ud fra en sagsgennemgang af 44 aktive sager på tværs af områderne handicap og psykiatri på det voksenspecialiserede socialområde i Hvidovre Kommune. Sagerne er udvalgt med en bred repræsentation af rådgivere og sagsforløb, hvor der er visiteret til hhv. botilbud (og botilbudslignende foranstaltninger) dvs. Servicelovens §§ 107,108 og 105 samt socialpædagogisk støtte i eget hjem dvs. Servicelovens § 85.

 

Udover sagsgennemgangen har analysen været omfattet af en valideringsworkshop og en udviklingsworkshop med rådgiverne og lederen af Voksenrådgivningen, som KLK har gennemført for yderligere at kunne vurdere sagsbehandlingen i Voksenrådgivningen. På baggrund af disse aktiviteter har KLK anvist en række anbefalinger ud fra et lærings- og udviklingsperspektiv.

 

Udgangspunktet for analysen var:

 

  • At foretage en analyse af kommunens visitationspraksis, det definerede serviceniveau, visitations- og opfølgningspraksis samt det realiserede serviceniveau.
  • At have fokus på udvikling af en fælles faglig praksis.
  • At give konkrete handleanvisninger for en realiseret orientering mod effekt af indsatsen, herunder kompetencebehov hos myndighedsleder og sagsbehandlerne med henblik på at sikre rettidig opfølgning, målorienteret visitation og indsats, fokus på rehabilitering, systematisk inddragelse af økonomisk hensyn i afgørelser, tydelig og målrettet dialog og forhandling med udfører om indsats og effekt.

 

Med udgangspunkt heri og via sagsgennemgangen har KLK identificeret seks fokusområder, som udgør rammen for deres anbefalinger til den videre udvikling mod en fælles faglig praksis i et rehabiliterende/recovery-orienteret perspektiv:

 

  1. VUM praksis (Voksenudredningsmetoden)
  2. Helhedsorientering og koordination
  3. Målorienteret visitation og indsats
  4. Indsatsmål
  5. Tydelig og målrettet dialog mellem udfører og myndighed
  6. Opfølgning

 

KLK’s overordnede vurdering på tværs af områder og sagsstammer er, at der grundlæggende på voksenområdet bliver udført et godt og solidt stykke socialfagligt arbejde, som er baseret på et stort fagligt engagement og et ønske om at levere gode og målrettede indsatser til borgerne. Kvaliteten og modenheden i det socialfaglige arbejde vurderes generelt at være på et relativt højt niveau sammenlignet med andre kommuner.

 

KLK vurderer, at organisationen samlet set således har gode forudsætninger for at styrke det rehabiliterende arbejde, men at der grundlæggende i Voksenrådgivningen, såvel som hos den interne udfører, synes at være behov for en fælles forståelse for, hvad et rehabiliterende indsatsforløb omfatter. Herunder hvilke krav det stiller til kompetencer, tilbudsvifte, visitation, dokumentation, handleplan, samarbejdet mellem parterne mv.

 

I analysen fremhæver KLK deres vurdering af potentialet for udvikling, samt beskriver konkrete anbefalinger inden for hvert af de seks områder. Særligt fremhæves potentialet i fokusområderne ”VUM praksis”, ”Målorienteret visitation og indsats” samt ”Indsatsmål”.

I sine anbefalinger peger KLK endvidere på indsatser, der kan styrke det tværorganisatoriske samarbejde omkring borgeren både internt i Hvidovre Kommune mellem fag- og lovområder og mellem kommunen og sektorer (det regionale sundhedsområde). Dette med henblik på at indsatsen for borgeren bliver sammenhængende og helhedsorienteret i Hvidovre Kommune som helhed.

 

Center for Handicap og Psykiatri vil i starten af 2019 udarbejde en række konkrete indsatser på det socialfaglige område, der kan indgå i en samlet handleplan på baggrund af de to delanalyser. Handleplanen vil i samarbejde med Center for Økonomi og Analyse blive fremlagt politisk i marts 2019.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 10. oktober 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle gennemføres en ekstern analyse af det voksenspecialiserede område i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Servicelovens § 85, 105, 107, 108 (lbk. nr. 1114 af 30/08/2018).

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. KLK analyse_Økonomistyring (del 1)_Endelig (pdf)
  2. KLK analyse_social faglig praksis (del 2) _endelig (pdf)

4. Drøftelse af anvendelse af Parallelvej 47 A-D

Beslutningstema

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket en drøftelse om et fremtidigt botilbud til borgere med funktionsnedsættelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at drøfte den fremtidige anvendelse af Parallelvej 47 A-D.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Udvalget vil følge scenarie 1, dog med etablering af større fællesareal på i alt 200 kvm.

 

Etableringen af botilbuddet skal bygge på den bedste viden på området. Bl.a. kognitiv tilgængelighed, multifunktionelle rum, små enheder som en del af noget større.

 

Der skal tænkes i sundhed og velvære særligt for denne målgruppe.

 

Krav til processen vil efterfølgende være, at konkretiseringen af indretningen og indhold skal give mulighed for inddragelse af interessenter/borgere med særligt fokus på (evt. kommende) pårørende til beboere.

 

Boligerne etableres efter almenboligloven.

Sagsfremstilling

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Center for Handicap og Psykiatri har analyseret behovet for botilbud blandt centrets målgrupper. Administrationen vurderer overordnet, at behovet for en § 105/85 bolig (længerevarende botilbud) er mest aktuelt blandt de borgere, der i dag er bosat på midlertidige botilbud, idet der i denne gruppe er en større vækst i antal borgere. Desuden er borgerne i denne gruppe generelt yngre (18-30 år) end borgerne bosat i længerevarende botilbud. Erfaringen viser, at de vil være mere tilbøjelige til at flytte.

 

De tre største målgrupper i analysen (bilag 1) er udviklingsforstyrrelse (autismespektrum), forandret virkelighedsopfattelse (skizoide/psykotiske tilstande) og udviklingshæmning.

 

Blandt borgere i midlertidige botilbud udenfor Hvidovre kommune finder administrationen, at behovet er størst for borgere med udviklingsforstyrrelse (20 personer), som tilmed er i kraftig vækst. Dernæst følger gruppen af borgere med forandret virkelighedsopfattelse (18 personer), som også er i vækst. Som nr. tre kommer gruppen af borgere med udviklingshæmning (16 personer), hvor der opleves en nedgang.

 

Blandt borgere på længerevarende botilbud udenfor Hvidovre kommune er gruppen af borgere med udviklingshæmning størst (46 personer), men svagt vigende. Desuden er gruppen af borgere her ældre (halvdelen er over 50 år). I analysen er ikke medtaget borgere på vores egne tilbud, så her vil der i høj grad være tale om, at borgerne skal have et ønske om at flytte fra deres nuværende botilbud udenfor kommunen.

 

Erfaringen viser, at borgere med udviklingshæmning ofte søger fællesskabet og derfor har stor glæde af fællesfaciliteter. Borgere med udviklingsforstyrrelse har derimod behov for skærmede omgivelser og har kun i begrænset omfang glæde af fællesskabet. Valget af målgruppe får således indflydelse på, hvilken type byggeri der skal igangsættes.

 

Administrationen har undersøgt følgende tre scenarier. Alle scenarier forudsætter hjemtagning fra både midlertidige og længerevarende botilbud samt eventuelt salg af pladser til andre kommuner:

 

  1. Op til 24 boliger for borgere med udviklingshæmning, som i vid udstrækning vil forudsætte hjemtagelse af borgere fra bofællesskaber i andre kommuner. Boligerne foreslås forholdsvis små, idet fællesarealerne prioriteres.

 

Scenarie 1

Antal

M² i alt

Bolig

24

50

1.200

Fællesrum

2

80

160

Serviceareal

1

99

99

I alt

 

 

1.459 m²

Pris v 30.000/m²

 

 

43,770 mio. kr.

 

  1. Op til 24 boliger hvor halvdelen skal være målrettet borgere med udviklingshæmning og den anden halvdel er målrettet borgere med udviklingsforstyrrelse. Også her vil det sandsynligvis være nødvendigt at hjemtage en del borgere med udviklingshæmning. Denne løsning vil kræve et mere opdelt bofællesskab, hvor halvdelen af boligerne er små med tilknytning til store fællesarealer mens den anden halvdel består af større skærmede solistboliger med mindre fællesarealer.

 

Scenarie 2

Antal

M² i alt

Bolig

12/12

65/50

1.380

Fællesrum

2

65/80

145

Serviceareal

1

99

99

I alt

 

 

1.624 m²

Pris v 30.000/m²

 

 

48,720 mio. kr.

 

  1. Op til 24 boliger for borgere med udviklingsforstyrrelse, som i nogen udstrækning vil blive fyldt op af tilgangen af denne gruppe borgere til voksenhandicapområdet. Boligerne skal kunne skærme beboerne fra fællesskabet.

 

Scenarie 3

Antal

M² i alt

Bolig

24

65

1.560

Fællesrum

2

65

130

Serviceareal

1

99

99

I alt

 

 

1.798 m²

Pris v 30.000/m²

 

 

53,940 mio.kr.

 

Administrationen anbefaler ikke, at gruppen af borgere med forandret virkelighedsopfattelse   blandes med borgere med udviklingsforstyrrelse eller udviklingshæmning, fordi forandret virkelighedsopfattelses er sindslidelse, som kan behandles, hvorimod de to øvrige grupper er en intellektuel/kognitiv tilstand. Denne blanding vil kræve meget forskellige kompetencer i personalegruppen. Det skønnes samtidig, at der ikke vil være tilstrækkeligt mange i denne gruppe til at fylde 24 pladser op.

 

Den fysiske udformning af bofællesskabet vil afhænge af, hvilket scenarie, der besluttes.

 

Fælles for de tre scenarier er, at fællesrummene indrettes således, at der kan laves mad sammen med beboerne ligesom fællesrummene danner rammen om måltider og hygge i øvrigt.

 

I det ovenstående er ikke medregnet udendørsarealer, herunder skure til scooter eller til elevator for det tilfælde, vi bygger en toetagers bygning.

 

Fælles for alle tre scenarier er desuden en netto kvm pris på kr. 30.000,-. Den er sammensat af: 75 % håndværkerudgifter, 15% rådgiverhonorar og 10 % bygherreomkostninger (ABA/AIA/IT/CTS/Bygherrerådgiver/forsikringer m.m.).

 

Projektet for bofællesskabet er lokalplanpligtigt, da de fire ejendomme i dag er planlagt til parcelhuse (åben-lave boliger) jf. Lokalplan 465.

 

Ejendommene i Kommuneplan 2016 er udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Efter kommuneplanens retningslinje 3.5.6 må der i sådanne områder også etableres tæt-lave boliger i samlede bebyggelser, når bebyggelsesprocenten ikke overstiger 40. En maksimal bebyggelsesprocent på 40 giver mulighed for at opføre indtil 1.252 m2 etageareal på de fire ejendomme, hvis disse sammenlægges. Alle tre scenarier overstiger dette maksimale etageareal.

 

Der skal derfor desuden vedtages et tillæg til kommuneplanen.

 

Derudover skal der gennemføres en forudgående høring, inden man vedtager lokalplan-forslaget og kommuneplantillægget. Det skyldes, at området skal planlægges til enten tæt-lave boliger eller etageboliger afhængigt af, hvad kommunalbestyrelsen vælger af løsning.

 

Opførelsesform

Bofællesskabet kan opføres som kommunale ældreboliger eller som ældreboliger tilhørende et boligselskab, hvor kommunen har anvisningsret til boligerne. I den videre proces skal der tages stilling det fremtidige ejerskab til boligerne.

 

Hvis det besluttes, at grunden skal sælges til et boligselskab med betingelse om opførelse af bofællesskabet, kan det evt. ske efter udbud af projektet i konkurrence. Der er dog intet krav herom, idet der i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme er gjort undtagelse fra kravet om udbud, når salg sker til opførelse af støttet byggeri i henhold til almenboligloven.

 

Såfremt grunden sælges til et boligselskab med henblik på opførelse af bofællesskaber mv.  skal der afsættes ca. 10% (grundkapitalindskuddet) af byggesummen til Landsbyggefonden. Der skal ligeledes afsættes midler til anlæg af servicearealer, som er en kommunal anlægsudgift.

 

Beboerne i et nyopført bofællesskab skal betale husleje. Den enkelte beboer har mulighed for at søge og eventuelt få boligsikring.

 

Det anbefales ikke, at en fond opfører og drifter tilbuddet, idet prisen på private tilbud i Region Hovedstaden er steget med 24% i perioden 2013-2015. I samme periode har prisen for kommunale tilbud været holdt i ro på grund af takstaftalen jf. ”Data for køb og salg af pladser indberettet til KKR i 2017.”

Der vil være mulighed for at søge fondsmidler til den mere innovative del af indretningen.

 

Personale og serviceareal.

Med en volumen på 24 boliger anbefales det at indrette bofællesskabet i to afdelinger med fælles ledelse, nattevagt og evt. vikarkorps. Uafhængigt af om der vælges et eller to specialer, vil der herved være mulighed for et tæt samarbejde, så størst mulig fleksibilitet opnås. Bofællesskabet skal derfor, udover boliger og fællesfaciliteter til beboerne, også rumme fælles personalefaciliteter (servicearealer); kontor og mødelokale til ledelse, arbejdspladser til dokumentation mv, frokoststue samt personale-wc/bad. Behovet her er uafhængigt af, hvilket scenarie, der besluttes.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. juni 2018 som punkt 25, at de fire grunde ikke sælges, da de indkomne bud ligger et stykke fra mæglers vurdering.

 

I stedet blev det besluttet at bruge den store grund til et bofællesskab. Kommunen mangler bofællesskaber og kan ikke tilbyde byens borgere tilstrækkelige muligheder i kommunen. Dette er et område, som i forvejen er kraftig udfordret økonomisk og igen i år giver kommunen et merforbrug.

Ved at øge kommunens antal af bofællesskaber, bliver det muligt at levere en bedre service på området og tilbyde en løsning i nærheden af de pårørende. Dette giver også en væsentlig besparelse på et allerede udfordret område, hvor mange pladser købes i andre kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat midler til opførelse af bofællesskaber mv. på Parallelvej 47 A-D.

 

Såfremt grunden sælges til et boligselskab med henblik på opførelse af bofællesskaber mv.  skal der afsættes ca. 10% (grundkapitalindskuddet) af byggesummen til Landsbyggefonden. Der skal ligeledes afsættes midler til anlæg af servicearealer, som er en kommunal anlægsudgift.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 105, LBK nr. 1116 af 02. oktober 2017.

Servicelovens § 85, LBK nr. 1114 af 30. august 2018.

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, § 2, nr. 799 af 24. juni 2011.

Planlovens § 23 c, LBK nr. 287 af 16. april 2018.

Høring

Der er ingen høringsforpligtelse, da sagen er til drøftelse.

Bilag

  1. Analyse af tendens i målgruppeudvikling på det specialiserede område.pdf (pdf)

5. Godkendelse af pejlemærker på Handicap- og Psykiatriområdet 2018-2021

Beslutningstema

Der er afholdt dialogmøde mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og lederne i Center for Handicap og Psykiatri efter den dialogbaserede styringsmodel.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget formulerede på baggrund af dialogen tre politiske pejlemærker. Administrationen formulerede på udvalgets ønske efterfølgende et fjerde pejlemærke.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal godkende de politiske pejlemærker for Handicap- og Psykiatriområdet 2018-2021 i deres endelige form.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. atgodkende de politiske pejlemærker for Handicap- og Psykiatriområdet 2018-2021.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

På baggrund af dialogmødet den 25. oktober 2018 med lederne i Center for Handicap og Psykiatri formulerede Social- og Arbejdsmarkedsudvalgetfølgende pejlemærker:

 

  1. Vi vil skabe bedre muligheder for, at alle kan indgå i og bidrage til fællesskaber i lokalområdet.

 

  1. Vi vil arbejde med, at vores indsatser skaber effekt, værdi og mening for borgeren.

 

  1. Fysisk og mental sundhed er en prioriteret del af alle indsatser, uanset om de leveres af interne eller eksterne leverandører.

 

Udvalget drøftede desuden et tema, som administrationen på udvalgets ønske har formuleret et fjerde pejlemærke omkring:

 

  1. Vi vil sikre rammer for, at frivillige i lokalsamfundet kan involveres i at skabe velfærd for og sammen med borgerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. maj 2018, punkt 7, forslaget til let justeret dialogbaseret styringsmodel, samt forslaget til administrativ og politisk proces.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog på møde den 30. august 2018, punkt 4, oplæg fra centerchefen for Handicap og Psykiatri til efterretning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


6. Orientering om bruttoledighed i Hvidovre Kommune (sep.-nov. 18)

Beslutningstema

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de senest registrerede ledighedstal for Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden.

 

Udvalget orienteres om nedenstående nøgletal med henblik på at kunne følge med i Hvidovre Kommunes aktuelle ledighed, og sammenligne den med Region Hovedstaden som helhed. På denne baggrund kan Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følge Hvidovre Kommunes beskæftigelsesrettede indsats, og – i henhold til den kommunale styrelsesvedtægt - justere indsatsen såfremt tallene ændrer sig væsentligt.

 

Udvalget skal tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes bruttoledighed til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes ledighedstal til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Omfanget af ledighed kan opgøres på flere måder, og administrationen har i forlængelse heraf valgt, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om antallet af bruttoledige i Hvidovre Kommune. Bruttoledigheden giver et overblik over hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet (se definition af bruttoledighed sidst i dagsordenspunktet).

 

Af tabellen nedenfor kan de tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden som helhed aflæses (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken):

 

 

Sep. 18

Okt. 18

Nov. 18

Hvidovre Kommune

 3,3 pct. svarende til 866 personer.

 

3.4 pct. svarende til 887 personer.

3,3 pct. svarende til 865 personer.

Region Hovedstaden

 3,8 pct. svarende til 34,393 personer.

3,9 pct. svarende til 34.991 personer.

3.8 pct. svarende til 34.751 personer.

 

Kilde: Danmarks statistik

 

Af tabellen fremgår det, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune var på 3,3 pct. i november 2018, hvorimod den samlede ledighed for Region Hovedstaden var på 3,8 pct. Bruttoledigheden i Hvidovre var således 0,5 pct. lavere end den gennemsnitlige ledighed for hele Region Hovedstaden. Som det fremgår af bilaget, har Hvidovre den laveste bruttoledighed blandt alle kommuner på Vestegnen - se vedlagte bilag ”Bruttoledighed på Vestegnen (sep.-nov. 2018)”.

 

 

 

Hvordan opgøres bruttoledigheden?

 

Bruttoledigheden består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de nettoledige), og de aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør således summen af de jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt de jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (herunder personer i løntilskud). Ved at inkludere jobparate personer i aktivering kan den registrerede bruttoledighed give et overblik over, hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Politiske beslutninger og aftaler

På udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at ledighedstallene fremadrettet skulle udgøre et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen nr. 1482 af 23. december 2014, § 3.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Bruttoledighed på Vestegnen (sep.-nov. 2018). (pdf)

7. Orientering om decisionsskrivelse vedrørende revision af de sociale områder for 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Beslutningstema

Staten giver kommunerne refusion på integrationsområdet. Statsrefusionen er dog betinget af, at kommunen forvalter området i overensstemmelse med loven, hvorfor de refusionsbelagte administrationsområder afsluttes med en såkaldt decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Decisionsskrivelsen tager afsæt i de bemærkninger fra kommunens årlige revisionsberetning, som har betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets sagsområder. I decisionsskrivelsen kan ministeriet enten tage forbehold for eller godkende refusionshjemtagelsen alt efter hvad revisor påpeger som udfordringer i sine bemærkninger til kommunens sociale årsregnskaber.

 

Hvidovre Kommune har modtaget decisionsskrivelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende revisionsberetningen for regnskabsåret 2017.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalg skal tage decisionsskrivelserne til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at tage orienteringen vedrørende decisionsskrivelsen fra Udlændinge og Integrationsministeriet til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Sagen afgøres i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Hvidovre Kommune har modtaget decisionsskrivelsen fra Udlændinge og Integrationsministeriet, hvori ministeriet, på baggrund af revisorbemærkningerne til kommunens årsregnskaber for 2017, tager stilling til om betingelserne for at modtage statsrefusion er opfyldt. Det er således først med decisionsskrivelsen, at det afklares, hvorvidt kommunens konkret modtagne statsrefusion i det pågældende regnskabsår er accepteret af staten, herunder om staten stiller krav om yderligere berigtigelser eller undersøgelser.

 

Hovedkonklusioner i Udlændinge og integrationsministeriets decisionsskrivelse vedrørende regnskabsåret for 2017.

 

  • Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer med tilfredshed, at revisor ikke

har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets

område.

 

  • Ministeriet noterer, at revisor har konstateret, at kommunen ikke har været opmærksom på muligheden for den forhøjet grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 2017. Kommunen har derfor ikke blevet hjemtaget

forhøjet grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 2017.

Ministeriet noterer endvidere, at fejlene ifølge revisor er udbedret.

 

  • Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det tilfredsstillende, at revisor bemærker,

at Hvidovre Kommune generelt administrerer personsagerne i overensstemmelse

med gældende regler.

 

Som det fremgår ovenfor, har Udlændinge- og Integrationsministeriet noteret et tilfredsstillende resultat i forbindelse med gennemgangen af revisors bemærkninger, idet integrationsområdet generelt administreres efter reglerne. 

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1591 af 15. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Decisionsskrivelse fra Udlændinge og Integrationsministeriet (pdf)

8. Orientering om 2019 finanslovens konsekvenser for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets områder

Beslutningstema

I november 2018 indgik VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti aftale om en ny finanslov for 2019, hvori rammen for statens samlede afholdelse af udgifter i 2019 blev fastlagt.  

 

Finanslovens fastlæggelse af statens overordnede udgiftsrammer er dermed et centralt element i statens udgiftsstyring, ligesom både kommunernes og regionernes budgetter er knyttet til finansloven i kraft af fx kommuneaftaler. Den finanspolitiske lovpakke kan således have betydning for den kommunale forvaltning af social- og arbejdsmarkedsområdet.  

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres derfor om finanslovens konsekvenser for udvalgets fagområder.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

  1. at tage orienteringen vedrørende 2019 finanslovens social- & beskæftigelsespolitiske konsekvenser for Hvidovre Kommune til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Fredag den 30. november indgik Regeringen (Venstre, Liberal Alliance & Konservative) og Dansk Folkeparti en aftale om finansloven for 2019, som i form af statens overordnede budget fastlægger både størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter for finansåret 2019.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil på mødet blive præsenteret for finanslovens konsekvenser på udvalgets fagområder.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune kendes endnu ikke.

Retsgrundlag

L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


9. Eventuelt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14-01-2019

Niels Ulsing (F) spurgte til

•                                         Jobcentrets indsats omkring småjobs.

•                                         Indsatsen overfor fattige familier.

•                                         Praktikker i detailbranchen.

 

Charlotte Munch (V) spurgte til en borgersag vedr. befordring.

 

Charlotte H. Larsen (O) orienterede om en borgerhenvendelse omkring manglende svar.

 

Anders Liltorp (A) orienterede om en positiv henvendelse fra en borger vedrørende jobcentrets sagsbehandling.