Referat - Børne- og Uddannelsesudvalget den 11. juni 2019

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 11. juni 2019
Mødetidspunkt: Kl. 14:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Gert Wahl (Ø)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Sara Benzon (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Bemærkninger

Lisa Skov forlod mødet kl. 15.07 efter behandlingen af punkt 9.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Direktøren orienterede om procedure ved ansøgning om dispensation til skoleskift i sommerperioden. Notat af 22. maj 2018 vedrørende proceduren blev omdelt.

 

Direktøren orienterede om BUPL-undersøgelse om pædagogers vilkår i daginstitutioner. Undersøgelsen og administrationens notat af 28. maj 2019 om samme blev omdelt.

 

Administrationen orienterede om, at der sammen med Hvidovre Lærerforening er udarbejdet en ny fælles forståelse vedrørende lærernes arbejdstid i skoleåret 19/20.

 

Administrationen orienterede desuden om initiativet ”Folkeskolernes Dag” i Kometen.

Bilag

  1. Notat om dispensation til skoleskift i sommerperioden (pdf)
  2. Administrationens notat vedrørende BUPL-undersøgelse (pdf)
  3. Hvidovre lokalrapport (pdf)

3. Beslutning om budgettildelingsmodel for skolernes almenområde

Beslutningstema

Tre forslag til nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde har været i høring. Hovedparten af høringsparterne har anbefalet model b, og nu fremlægges model b til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Herudover har en socioøkonomisk model for skolernes almenområde også været i høring. Denne fremlægges ligeledes til godkendelse.

 

Den nye budgettildelingsmodel ændrer ikke ved den samlede tildeling til skolerne, men kun fordelingen mellem skolerne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslaget til en ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde (model b)
  2. at godkende forslaget, hvor etnicitet vægtes ligeligt i forhold til de øvrige kriterier (model I)
  3. at godkende, at den nye budgettildelingsmodel får effekt fra 1. januar 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Ad 1.

For: Gruppe A, F, O og C.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

 

Ad 2.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe F og C med henvisning til, at etnicitet bør tælle dobbelt.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

 

Ad 3.

For: Gruppe A, F, Oog C.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den nuværende budgettildelingsmodel for skolernes almenområde trådte i kraft 1. januar 2014. Administrationen har evalueret budgettildelingsmodellen. Den viser, at der er behov for, at modellen i højere grad afspejler de opgaver, der aktuelt ligger på skolerne. Der er ligeledes behov for, at det bliver tydeligere, hvad der tildeles midler til.

Forslag til nye budgettildelingsmodeller

På baggrund af evalueringens resultater udarbejdede administrationen tre overordnede forslag til nye budgettildelingsmodeller:

 

a)     Økonomi tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 1 mio. kr.

b)     Økonomien tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr.

c)      Økonomien tildeles på baggrund af antal klasser med en grundtildeling på 1 mio. kr.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede den 11. marts 2019 at sende alle tre modeller i høring blandt kommunens skolebestyrelser og de faglige organisationer.

 

Derudover havde administrationen udarbejdet to forslag til vægtning af socioøkonomiske kriterier:

 

  1. Etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi
  2. Etnicitet vægtes dobbelt i forhold til øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi

 

Børne- og Uddannelsesudvalget valgte at sende forslag I. i høring.

 

Da hovedparten af høringsparterne foretrækker model b, anbefaler administrationen denne model, hvor økonomien tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr. Desuden anbefaler administrationen model I, hvor etnicitet vægtes ligeligt i forhold til de øvrige kriterier. I det følgende præsenteres de anbefalede modeller.

 

Model b: Økonomi tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr.

Både den nuværende budgettildelingsmodel og forslag til en ny model for skolernes almenområde vedrører al økonomi inden for skolernes almenområde med undtagelse af lønudgifter til skolelederen, som ligger i en central pulje. Økonomi til inklusion af elever i folkeskolens almenområde ligger i en separat budgettildelingsmodel.

 

I dag ligger løn til SFO-ledelse og skoleledelse i hver sin budgettildelingsmodel. I forslag til ny tildelingsmodel for skolernes almenområde og SFO1 samles økonomien i skolebudgettet, da den samlede ledelse i dag dækker både ledelse af skole og SFO.

 

I den anbefalede model beregnes tildelingen til den enkelte skole på baggrund af antallet af elever på skolen. Hver skole tildeles midler i forhold til antallet af indskolings-, mellemtrins- og udskolingselever.

 

Den nuværende model har en grundtildeling på 4 mio. kr., som alle skoler får uanset klasse- eller elevtal. Evalueringen viste, at dette beløb bør sænkes, da en større del af opgaverne i højere grad afhænger af antallet af elever og klasser. Der gives derfor et grundbeløb på 2,5 mio. kr. pr. skole, som administrationen vurderer, afspejler de opgaver skolerne har uanset størrelse.

 

Beløbet dækker udgifter til bl.a. afgangsprøver, personalemøder, skole-hjem-samarbejde og kompetencecenter, herunder pædagogisk læringscenter, vejledere, IT og dansk som andetsprog, faglig vejledning, læringsvejledning, faglig støtte og AKT.

 

Et grundbeløb på 2,5 mio. kr. betyder, at alle skoler sikres en pulje til at løse fastlagte opgaver.

 

Høringsmaterialet er vedlagt som bilag til denne mødesag.

 

Model I: Socioøkonomisk tildeling, hvor alle socioøkonomiske kriterier vægter ens

I dag bliver en del af budgettet for skolernes almenområde fordelt på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Dette vil stadig være gældende for den nye model. Det anbefales dog, at de fire socioøkonomiske kriterier alle får samme vægtning, modsat i dag hvor etnicitet tæller dobbelt. Kriterierne er:

 

  • Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Forældrenes uddannelse
  • Forældrenes civilstand
  • Etnicitet

 

En ligelig vægtning svarer til den vægtning, Kommunalbestyrelsen har besluttet skal gælde i forbindelse med fordeling af midlerne til inklusion af elever i folkeskolens almenområde.

 

Når etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tre kriterier, bliver beløbene til de andre kriterier højere end i dag.

 

Undersøgelser viser, at forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for elevernes forudsætninger, når de starter i skolen og undervejs i deres skoleliv. Dette gør sig gældende uanset familiens etnicitet.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 1: Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på skolernes almenområde” er der en uddybende forklaring på de forskellige elementer i den nye budgettildelingsmodel.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 3: Tildeling til skolernes almenområde og SFO – konsekvenser” kan man se, hvilke konsekvenser de forskellige budgettildelingsmodeller har for den enkelte skole/SFO.

 

Høringssvar

Administrationen har modtaget 12 høringssvar vedrørende de nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde og SFO1. Der er bemærkninger fra BUPL, Hvidovre Lærerforening og alle skolebestyrelserne vedrørende modellen for skolerne almenområde. FOA/PMF har ikke afgivet høringssvar i forhold til tildelingsmodeller på skoleområdet.

 

De indkomne høringssvar vedr. skole og SFO1 er vedlagt og er nummererede fra 1 til 12.

Derudover er der vedlagt en oversigt med en sammenfatning af høringssvarene vedr. tildelingsmodellen for skolernes almenområde. Denne indeholder også administrationens kommentarer.

 

Helt overordnet forholder de fleste høringsparter sig til de tre overordnede modeller (a, b og c):

  • To høringssvar afgiver ingen anbefaling
  • Et høringssvar anbefaler model a
  • Otte høringssvar anbefaler model b

 

I fire af de otte høringssvar, der foretrækker model b, gives der dog en række forbehold, primært vedrørende grundbeløbets størrelse og vægtningen af etnicitet. Der er en tendens til, at de skoler, der står til at skulle miste midler med de nye budgettildelingsmodeller, samtidig er de skoler, der forholder sig mest kritisk til de fremsatte modeller. De skoler, der står til at vinde midler, forholder sig generelt mere positivt i forhold til de fremsatte modeller.

 

I høringssvarene fremstilles en række forskellige overvejelser i forhold til model b. De væsentligste bemærkninger er opsummeret nedenfor.

 

Der gives i tre høringssvar udtryk for opbakning til, at lønnen til afdelingsleder for SFO1 samles ét sted. I et høringssvar ønskes der, at løn til SFO-ledelsen fortsat ligger i SFO’en.

 

Tre bestyrelser mener, at grundbeløbet til skolerne skal være højere end 2,5 mio. kr.
Der peges på beløb mellem 3,5 og 10 mio. kr.

 

To bestyrelser forholder sig positivt over for, at etnicitet vægtes ligeligt. To bestyrelser ønsker fortsat, at etnicitet skal vægte dobbelt. To bestyrelser forholder sig mere spørgende og tvivlene over for, at vægtningen ændres.

 

Tre skolebestyrelser oplever ikke, at høringsmaterialet er fyldestgørende, da det er svært at sammenligne den nuværende tildelingsmodel med forslaget til en ny model, og det er vanskeligt at se, hvordan tildelingen til den enkelte skole er beregnet. Administrationen anerkender kompleksiteten i materialet. Administrationens overvejelse har været, at høringsparterne skulle tage stilling til modellernes grundprincipper. Derfor har høringsmaterialet været kendetegnet ved at skulle skabe overblik over tildelingsprincipperne og de samlede konsekvenser fremfor at beskrive de bagvedliggende tekniske beregninger for den enkelte skole.

 

I fem høringssvar foreslås en længere indfasningsperiode. Det er administrationens vurdering, at den nye model udgør en mere fair fordeling af midlerne, og at flere af kommunens skoler har været økonomisk pressede i en årrække grundet den nuværende model. Af hensyn til disse skoler og SFO’er anbefales ikke en længere indfasningsperiode.

 

Samlet vurdering

Administrationen tager samtlige bemærkninger til efterretning. På baggrund af høringssvarene og en faglig vurdering anbefales det, at

 

  • Økonomien tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr. (model b)
  • Etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi (model I)

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 11. marts 2019, punkt 5, at sende tre budgettildelingsmodeller i høring samt sende en model for vægtning af det socioøkonomiske tildelingskriterie etnicitet i høring.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. marts 2013, punkt 9, en ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde, som trådte i kraft i 2014.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. oktober 2017, punkt 10, en ny budgettildelingsmodel for inklusion på almenområdet med virkning pr. 1. januar 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da en ny budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Høring

Der er ikke høringspligt i forbindelse med beslutninger om de økonomiske rammer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1.

 

Forslagene er alligevel sendt i høring, da modellerne omfordeler væsentlige midler med betydning for den enkelte skole.

 

Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt., at en skolebestyrelse skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan ske personalemæssige justeringer i forbindelse med en mer- eller mindre tildeling til nogle af skolerne. Disse forventes at kunne klares ved naturlige personaleændringer eller overflytninger mellem skolerne.

Bilag

  1. Overblik over høringssvar - skolernes almenområde (pdf)
  2. Høringsmateriale - Bilag 1: Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på skolernes almenområde (pdf)
  3. Høringsmateriale - Bilag 3: Konsekvenser af budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området (pdf)
  4. Høringssvar vedr. budgettildelingsmodeller for skole og SFO1 (pdf)

4. Beslutning om ny budgettildelingsmodel for SFO1

Beslutningstema

Et forslag til en ny budgettildelingsmodel for SFO1 har været i høring og fremlægges nu til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

I forslaget til en ny budgettildelingsmodel for SFO1 tages der hensyn til, at de tidligere fritidshjem er blevet omdannet til SFO1’ere. Desuden anbefales det, at en del af tildelingen sker på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Dette er ikke tilfældet i dag. Det anbefales, at der vælges den samme socioøkonomiske model på SFO1-området som for skolernes almenområde.

 

Den nye budgettildelingsmodel ændrer ikke ved den samlede tildeling til SFO’erne, men kun fordelingen mellem SFO1’erne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslaget til en ny budgettildelingsmodel for SFO1, hvor det socioøkonomiske kriterie etnicitet vægtes ligeligt (model a)
  2. at godkende, at den nye budgettildelingsmodel får effekt fra 1. januar 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Ad 1.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe F og C med henvisning til, at etnicitet bør tælle dobbelt.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

 

Ad 2.

For: Gruppe A, F, Oog C.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den nuværende budgettildelingsmodel for de kommunale SFO1’ere trådte i kraft 1. januar 2012. Administrationen har evalueret budgettildelingsmodellen for SFO1 og har på den baggrund udarbejdet to forslag til nye budgettildelingsmodeller:

 

a)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi - Etnicitet vægtes ligeligt med øvrige tre kriterier

b)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi - Etnicitet tæller dobbelt

 

Forskellen mellem model a og b er udelukkende vægtningen af det socioøkonomiske kriterie etnicitet.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede den 11. marts 2019 at sende model a i høring blandt kommunens skolebestyrelser og de faglige organisationer. Det er denne model, der er fremlagt til Kommunalbestyrelsens godkendelse. 

Generelt om den nye budgettildelingsmodel

Den nuværende budgettildelingsmodel er udarbejdet i 2012 til de daværende fritidshjem. I den nye budgettildelingsmodel tages der nu hensyn til, at der i dag udelukkende er SFO1’ere i Hvidovre Kommune. Den nye model afspejler således i højere grad de opgaver, der aktuelt ligger i SFO1’erne, og det er mere tydeligt, hvilke opgaver der tildeles midler til.

 

Derudover fordeles en del af det samlede SFO1-budget på baggrund af socioøkonomiske kriterier i lighed med modellen på skoleområdet. Det anbefales, at der vælges den samme socioøkonomiske model på SFO1-området som på skolernes almenområde.

 

 

Forslagene til nye modeller for henholdsvis skole- og SFO-området skal vurderes i sammenhæng, men de beskrives i hver deres mødesag af hensyn til overskueligheden.

 

Høringsmaterialet er vedlagt som bilag til denne mødesag.

 

Grundelementer i den nye budgettildelingsmodel

Nedenstående er en gennemgang af grundelementerne i den nye tildelingsmodel for SFO1.

 

1. Tildeling til personale

 

  • En fast tildeling op til 30 børn, så der er to pædagogiske medarbejdere i hele åbningstiden, uanset SFO’ens størrelse
  • En tildeling pr. barn fra det 30. barn
  • En yderligere fast tildeling til en pædagogisk medarbejder til de SFO’er, der har til huse på to matrikler

 

I den nuværende model indeholder grundbeløbet økonomi til SFO-leder. Da skolens samlede ledelse i dag både dækker skole og SFO1, samles økonomien til ledelse i tildelingsmodellen på skoleområdet. Det betyder, at den samlede ledelsesudgift til SFO-ledere på 6 mio. kr. flyttes fra SFO budgettet til skolebudgettet.

 

2. Tildeling til koordination

Der tildeles ressourcer til en koordinatorfunktion på fire timer pr. barn pr. år. Funktionen omfatter bl.a. omlægning af aktiviteter og bemanding ved sygdom, støtte ved svære forældresamtaler m.m. I den nuværende model er denne opgave indeholdt i grundbeløbet til SFO’erne.

 

3. Tildeling til særlige opgaver

Der fastholdes særtildelinger til henholdsvis SFO Dansborg og SFO Langhøj for deres modtageklasser og sprogtilbud. Som noget nyt bliver der også givet en særtildeling til SFO Præstemosen til børnene fra C-rækken, som i dag går i skolens SFO uden ekstra tildeling.

 

4. Tildeling til øvrige børnerettede udgifter

”Øvrige børnerettede udgifter” omfatter midler til f.eks. ture, materialer, inventar, it og licenser m.v.

 

Socioøkonomisk tildeling

I forslaget til en ny budgettildelingsmodel bliver en del af det samlede SFO1-budget fordelt på baggrund af socioøkonomiske kriterier i lighed med skoleområdet. Dette er ikke tilfældet i dag. Model a, som har været i høring, indeholder fire socioøkonomiske kriterier, som alle har samme vægtning: 

 

  • Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Forældrenes uddannelse
  • Forældrenes civilstand
  • Etnicitet

 

I dag er der en SIM-pulje (Særlige Indsats Midler) på ca. 1. mio. kr., som har til formål at understøtte SFO’er, der har en særlig opgaveløsning i forhold til grupper af børn med særlige behov. SFO’erne kan søge om midler fra puljen. Ved indførelsen af fordeling af midler på baggrund af socioøkonomiske kriterier, vil SIM-puljen blive nedlagt og lagt ind i det samlede SFO1 budget.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 1: Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på SFO-området” er der en uddybende forklaring på de forskellige elementer i den nye budgettildelingsmodel for SFO1.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 3: Tildeling til skolernes almenområde og SFO – konsekvenser” kan man se, hvilke konsekvenser de forskellige budgettildelingsmodeller har for den enkelte skole/SFO.

 

Høringssvar

Administrationen har modtaget 12 høringssvar vedr. de nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde og SFO1. Ti af høringssvarene forholder sig til tildelingsmodellen for SFO1. Der er bemærkninger fra BUPL, PMF/FOA og alle skolebestyrelser med undtagelse af Holmegårdsskolen.

De indkomne høringssvar vedr. skole og SFO1 er vedlagt og er nummererede fra 1 til 12.

Derudover er der vedlagt en oversigt med en sammenfatning af høringssvarene vedr. tildelingsmodellen for SFO1. Denne indeholder administrationens kommentarer.
 

I høringssvarene fremstilles en række overvejelser i forhold til modellen. En del høringssvar forholder sig ikke overordnet til SFO-modellen, men til enkeltelementer. De væsentligste bemærkninger er opsummeret nedenfor:

 

  • I fem høringssvar gives der udtryk for opbakning til grundelementerne i SFO-modellen
  • I tre høringssvar gives der udtryk for opbakning til, at lønnen til afdelingsleder for SFO1 er på skolebudgettet

 

Herudover fremhæves følgende elementer som positive elementer ved den nye model:

 

  • Budgettildelingsmodellen er gennemsigtig
  • Der arbejdes med et grundbeløb til alle SFO’er
  • Der tages hensyn til de SFO’er, der er placeret på flere matrikler
  • Der er ensretning i forhold til socioøkonomiske kriterier på skole og SFO1
  • SIM-puljen afskaffes, og midler indgår i den samlede økonomi til SFO1’erne

 

I tre høringssvar gives der udtryk for utilfredshed med specifikke elementer i budgettildelingsmodellen til SFO1:

 

  • To høringssvar er kritiske over for, at etnicitet vægtes ens med de øvrige kriterier
  • I et høringssvar ønskes der, at løn til SFO-ledelsen ligger i grundbeløbet til SFO’en

 

To skolebestyrelser oplever ikke, at høringsmaterialet er fyldestgørende, da det er svært at sammenligne den nuværende tildelingsmodel med forslaget til en ny model, og det er vanskeligt at se, hvordan tildelingen til den enkelte skole er beregnet.

 

Samlet vurdering

Administrationen tager samtlige bemærkninger til efterretning. På baggrund af høringssvarene og en faglig vurdering anbefaler administrationen budgettildelingsmodel a.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. januar 2012, punkt 3, en ny budgetmodel for SFO,

der trådte i kraft i 2012.

 

På mødet den 11. marts 2019, punkt 6, valgte Børne- og Uddannelsesudvalget at sende et forslag om en ny budgettildelingsmodel (model a) i høring. I denne model vægtes etnicitet ligeligt med tre øvrige kriterier.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da en ny

budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem SFO1’erne.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr.

1510 af 14. december 2017 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål

og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til

skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Høring

Der er ikke høringspligt i forbindelse med beslutninger om de økonomiske rammer efter

folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1.

 

Forslagene er alligevel sendt i høring, da modellerne omfordeler væsentlige midler med

betydning for den enkelte SFO.

 

Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt., at en skolebestyrelse skal afgive udtalelse

om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan ske personalemæssige justeringer i forbindelse med en mer- eller mindre tildeling til nogle af SFO’erne. Disse forventes at kunne klares ved naturlige personaleændringer eller overflytninger mellem SFO’erne.

Bilag

  1. Overblik over høringssvar vedr. SFO (pdf)
  2. Høringsmateriale - Bilag 2: Opbygning og principper for ny budgettildelingsmodel for SFO1 (pdf)
  3. Høringsmateriale - Bilag 3: Konsekvenser af budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området (pdf)
  4. Høringssvar vedr. budgettildelingsmodeller for skole og SFO1 (pdf)

5. Beslutning om nye rammer for undervisningen på baggrund af ny lovgivning

Beslutningstema

Folketinget har i første halvår af 2019 vedtaget ny lovgivning på folkeskoleområdet.

 

Med den nye lovgivning sker der bl.a. en afkortning af skoleugens længde i indskolingen og en justering af timetallet i udvalgte fag.

 

Administrationen har derfor udarbejdet nye timefordelingsplaner for skoleårene 2019/20 - 2024/25, som skal godkendes politisk. 

 

Arbejdet med de nye timetal har samtidig gjort administrationen opmærksom på en uhensigtsmæssig binding i de kommunale regler for svømmeundervisning.

 

Administrationen foreslår derfor en justering af reglerne, så svømmeundervisningen fremover kan gives et år tidligere, nemlig på 3.- 5. klassetrin.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende timefordelingsplanerne for skoleårene 2019/20 - 2024/25
  2. at godkende, at svømmeundervisning fremover gives på 3.- 5. klassetrin

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Der er i løbet af første halvår af 2019 vedtaget omfattende justeringer af folkeskoleloven. Formålet hermed har bl.a. været at skabe klarere rammer for tilrettelæggelsen af skoledagen.

 

Justeringerne er beskrevet i hovedtræk i bilaget ”Lovændringer på folkeskoleområdet 2019”.

Justeringer i forhold til elevernes undervisningstimetal

Justeringen omfatter en afkortning af skoleugens længde, klarere retningslinjer for den understøttende undervisning og prioritering af udvalgte fag.

 

Derudover øges praksisfagligheden i folkeskolen med henblik på at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Hvornår træder de nye undervisningstimetal i kraft?

Nogle af justeringerne i undervisningstimetallene træder i kraft i skoleåret 2019/20, mens andre først træder i kraft i 2020/21.

 

Fra skoleåret 2019/20 vil der således være:

 

  • 90 klokketimer færre i indskolingen, svarende til 2,25 ugentlige klokketimer
  • Obligatorisk 2-årigt praktisk/musisk valgfag på 7. og 8. klassetrin

 

Fra skoleåret 2020/21 vil der være:

 

  • 30 fagtimer mere til tysk eller fransk i 5. klasse
  • 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse, hvor der i dag ikke er timer
  • 30 fagtimer mere til historie i 9. klasse
  • 90 idrætstimer færre på 4.- 6. klassetrin – timerne flyttes til 7.- 9. klassetrin
  • 30 årlige dansktimer færre i 3. klasse – timerne flyttes til 2. klasse
  • Det samlede timetal på 390 undervisningstimer i håndværk & design samt madkundskab på 4.- 7. klassetrin flyttes til 3.- 6. klassetrin. Der vil blive undervist i håndværk & design på 3.- 6. klassetrin og madkundskab på 5. og 6. klassetrin. 

Overgangsordninger og nye timefordelingsplaner

Justeringerne i undervisningstimetallene gør, at der er behov for overgangsordninger for de kommende skoleår. Overgangsordningerne skal sikre, at alle elever får de timer, de har krav på i løbet af deres samlede skoletid. 

 

Kommunalbestyrelsen skal på den baggrund godkende nye timefordelingsplaner for skoleårene 2019/20 - 2024/25. Timefordelingsplanerne er vedlagt som bilag.  

 

Det forventes, at de nye undervisningstimetal er fuldt implementerede i skoleåret 2024/25.

Afkortelse af skoleugens længde i indskolingen fra skoleåret 2019/20

Som nævnt ovenfor afkortes skoleugens længde fra august 2019, således at det samlede timetal for 0.– 3. klasse udgør 1.110 timer årligt.

 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastholde det nuværende timetal på 1.200 timer. Det skyldes, at det nye timetal på 1.110 timer er et minimumstimetal.

 

Administrationen har i samråd med skolerne valgt at følge den nye lovgivning, da der er mange fordele ved at gøre skoleugen kortere for de yngste elever, herunder:

 

  • Mere tid og energi til leg, udvikling og fritidsaktiviteter uden for skolen
  • Bedre mulighed for at skabe en sammenhængende indsats for børnene i SFO’erne
  • Bedre mulighed for at styrke kvaliteten i den understøttende undervisning

 

Der er i den nye lovgivning indarbejdet et krav om, at kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes. Dette kvalitetsløft finansieres bl.a. af de midler, der frigøres som følge af skoleugens afkortning.

 

Administrationen vurderer derfor, at Hvidovre Kommune bør følge det nye timetal på 1.110.

Udfordringer med svømmeundervisning, når idrætstimerne reduceres på mellemtrin

Fra skoleåret 2020/21 vil der samlet være 90 idrætstimer færre på mellemtrinnet, da timerne flyttes til udskolingen. Det betyder, at eleverne på 4.- 6. klassetrin går fra at have tre ugentlige lektioner til kun to.

 

Skolerne har givet udtryk for bekymring over de færre idrætstimer på mellemtrinnet, da det overvejende er disse timerne, skolerne benytter til at gennemføre svømmeundervisning.

 

Administrationen har vejledt skolerne om, at de eksempelvis kan benytte tiden til den understøttende undervisning for på den måde at sikre, at der fortsat kan undervises i svømning på 4. og 5. klassetrin.

 

Administrationen er i den forbindelse blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i de kommunale regler for svømmeundervisning, da reglerne kun giver skolerne mulighed for at placere undervisningen på 4. og 5. klassetrin.

 

Der kan være visse fordele ved at give svømmeundervisningen på et tidligere tidspunkt. Eleverne er blandt andet mere motiverede og motorisk modtagelige, og samtidig undgås nogle af de udfordringer, der kan opstå, når puberteten indtræder. 

 

Administrationen foreslår derfor, at skolerne fremover får mulighed for at give svømmeundervisning på 3.- 5. klassetrin.

Politiske beslutninger og aftaler

De kommunale regler for svømmeundervisning er godkendt på møde i Kommunalbestyrelsen den 30. april 2013, punkt 13.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

 

Den nye lovgivning medfører, at der varigt frigøres samlet 305 mio. kr. årligt i landets kommuner som følge af skoleugens afkortning. Disse midler omprioriteres til finansiering af ekstra fagtimer, øget kvalitet i den understøttende undervisning og øget aktivitet i de kommunale pasningstilbud i kommunerne, herunder SFO’er.

 

Derudover følger det af finansieringsgrundlaget for den nye lovgivning, at staten medfinansierer kvalitetsløftet af den understøttende undervisning på 79 mio. kr. i 2019 og 190 mio. kr. fra 2020 og frem – for Hvidovre Kommune svarende til ca. 0,8 mio.kr. i 2019 og ca. 1,9 mio.kr. fra 2020 og frem.

 

De økonomiske konsekvenser som følge af afkortning af skoleugen, øget aktivitet i fritidstilbud og flere fagtimer skal forhandles med Kommunerne (KL). KL er i dialog med Undervisningsministeriet herom. Resultatet vil fremgå af Lov- og cirkulæreprogrammet, som forventes offentliggjort ultimo juni 2019. 

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om rammerne for elevernes undervisning i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer).

 

Derudover kommer de omtalte lovændringer til at fremgå af folkeskolelovens:

 

  • § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, d og e (fagrækken)
  • § 14 b, stk. 1, nr. 1 (den samlede undervisningstid i indskolingen)
  • § 16, stk. 1 - 3 (det årlige antal undervisningstimer i obligatoriske fag og valgfag)
  • § 9, stk. 8 (obligatorisk praktisk/musisk valgfag på 7. og 8. klassetrin)

Høring

Der er ingen høringsforpligtelse i forbindelse med beslutninger truffet efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5.

Bilag

  1. Lovændringer på folkeskoleområdet 2019 (pdf)
  2. Timefordelingsplan 2019/20 (pdf)
  3. Timefordelingsplan 2020/21 (pdf)
  4. Timefordelingsplan 2021/22 (pdf)
  5. Timefordelingsplan 2022/23 (pdf)
  6. Timefordelingsplan 2023/24 (pdf)
  7. Timefordelingsplan 2024/25 (pdf)

6. Beslutning om muligheden for konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning

Beslutningstema

Folketinget har i foråret 2019 vedtaget, at skoler og præster fremover skal have mulighed for at benytte timer til den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

 

Undervisningstiden vil kunne afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, svarende til to lektioner om ugen.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at skolelederne fra august 2019 får mulighed for at benytte op til to ugentlige understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at skolelederne fra august 2019 får mulighed for at konvertere to ugentlige timers understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe F og Ø. Gruppe Ø med henvisning til, at konfirmationsforberedelse ikke skal gå ud over understøttende undervisning.

Undlod at stemme: Gruppe C.

 

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Skolelederne i Hvidovre Kommune har siden 2015 haft mulighed for at konvertere understøttende undervisningstimer, så timerne i stedet benyttes til tovoksentimer.

 

Fra 1. august 2019 bliver det også muligt at konvertere timer til understøttende undervisning for at skabe plads til konfirmationsforberedelse på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Undervisningstiden vil kunne afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, svarende til to lektioner om ugen.

 

De skoler, der vælger at konvertere de to ugentlige timer, er forpligtede til at stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen.

Baggrund for ændringen

Undervisningsministeriet påbegyndte i skoleåret 2015/16 et rammeforsøg, hvor udvalgte skoler i 67 kommuner fik mulighed for at placere konfirmationsforberedelsen i to af de ugentlige timer til understøttende undervisning på 7. eller 8. klassetrin.

 

En evaluering af forsøget viste efterfølgende, at såvel skoler som præster oplevede færre udfordringer med planlægningen af konfirmationsforberedelsen. Derudover viste evalueringen, at forsøget gav tilfredse og mere undervisningsparate elever.

 

På den baggrund har Folketinget gjort ordningen permanent fra skoleåret 2019/20.

 

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om skolerne skal have mulighed for at benytte understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse.

Fordele ved den nye ordning

Skolerne har pligt til at sikre, at der afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for normal skoletid. Konfirmationsforberedelsen kan derfor ikke henvises til at finde sted på andre tidspunkter, fx om aftenen eller i weekenden.

 

Den nye ordning vil give skolerne mulighed for en mere fleksibel placering af konfirmationsforberedelsen inden for den normale skoletid. Skolerne vil fx kunne pulje timerne og give eleverne tid til konfirmationsforberedelse én dag om måneden, hvis der lokalt er ønske herom. Dette vil samtidig give skolerne bedre muligheder for at tilrettelægge et meningsfuldt frivilligt undervisningstilbud for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen.

 

Derudover bliver det også muligt at tilrettelægge skoledagen på 8. klassetrin, så den ikke forlænges yderligere for de elever, der deltager i konfirmationsforberedelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. februar 2019, punkt 10, at forlænge aftalen om konfirmationsforberedelse til og med skoleåret 2019/20. Aftalen blev forlænget for at sikre, at en ny kommunal aftale først blev forhandlet og vedtaget, når Folketinget havde taget stilling til, om der skulle være mulighed for at omveksle timerne til understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. oktober 2015, punkt 13, at give skolelederne kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tovoksentimer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

I henhold til folkeskolelovens § 53, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer) skal der tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning.

 

Retningslinjerne for konvertering af den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse er beskrevet i folkeskolelovens § 16 d, stk. 2.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


7. Beslutning om måltal for søgning til erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Beslutningstema

Med aftalen ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” har aftalepartierne tydeliggjort intentionerne om, at mere praksisfaglighed i folkeskolen skal føre til, at flere elever ønsker en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Aftalen indeholder 12 indsatser på nationalt niveau, der samlet set skal gøre vejen fra folkeskole til faglært mere attraktiv for den enkelte elev.

 

Målsætningen er, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal stige til 25 pct. i 2020, hvorefter den skal øges til mindst 30 pct. i 2025.

 

KKR Hovedstaden har i forlængelse heraf opfordret kommunerne til at formulere lokale mål for andelen af unge, der skal tage en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende et forslag om progression i søgningen til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Kommunalbestyrelsen præsenteres i den forbindelse for en række eksisterende såvel som fremadrettede indsatser, der i praksis kan understøtte indfrielsen heraf.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende målsætningen om en årlig progression på mindst 1,5 pct. i søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse indtil det nationale mål på 30 pct. i 2025 kan indfries i Hvidovre kommune.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt i samarbejde med Center for Beskæftigelse.

 

Hovedstadens kommuner står i de kommende år over for en fælles udfordring, da antallet af faglærte falder sideløbende med, at efterspørgslen på kvalificeret faglært arbejdskraft forventes at stige markant. Reformen af erhvervsuddannelserne i 2014 og en lang række tiltag på lokalt og nationalt niveau har over de seneste år forsøgt at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Der er imidlertid endnu ikke synlige tegn på en betydelig ændring.

 

Regeringen har i den forbindelse formuleret en klar målsætning om, at tilgangen til erhvervsuddannelser blandt elever direkte efter 9. eller 10. klassetrin skal øges til 25 pct. i 2020 og mindst 30 pct. i 2025.

 

I landets kommuner er der imidlertid store indbyrdes forskelle på traditionerne for at vælge en erhvervsuddannelse blandt unge. Hertil spiller omfanget af praktikpladser og tilgængeligheden en rolle. Målsætningen skal derfor ikke være ens i alle kommunerne. Den lokale målsætning skal afspejle de lokale traditioner, rammebetingelser og muligheder. KL har anbefalet, at landets kommuner hver især udarbejder lokale mål for andelen af unge, der efter folkeskolen påbegynder en erhvervsuddannelse.

Administrationen anbefaler i den forbindelse en målsætning om, at søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i Hvidovre Kommune årligt stiger med 1,5 pct. indtil det nationale mål på 30 pct. i 2025 kan indfries. Anbefalingen tager afsæt i en sammenligning med andre kommuner samt en vurdering af den nuværende tendens i Hvidovre Kommune. I det følgende redegøres der for igangværende og fremadrettede indsatser, der kan medvirke til at realisere målsætningen om at øge procentdelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.

 

Status i Hvidovre Kommune sammenlignet med andre kommuner

I aftalen ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” er aftalepartierne enige om, at kommunens måltal samt de aktuelle søgetal skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis kommunen har et søgetal til erhvervsuddannelserne, der er lavere end 10 % af en ungdomsårgang, skal kommunen offentliggøre og indsende en handlingsplan. I Hvidovre Kommune er søgetallet for 2019 16,10%.

 

Tabel 1 viser et udvalg af kommuner samt kommunale forskelle i grundskoleelevers ansøgning til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse i perioden 2016-2019. Kommunerne er udvalgt for at illustrere, at der i landets kommuner er stor forskel på, hvor stor en procentdel der søger ind på en erhvervsuddannelse efter endt grundskole. Dette hænger blandt andet sammen med demografiske og socioøkonomiske forskelle.

 

I tabellen ses, at procentdelen af ansøgere til en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Hvidovre Kommune i 2019 er 16,10%, hvilket er næsten 9% under den nationale målsætning på 25% i 2020. Dog lægger Hvidovre Kommune sig tættere på landsgennemsnittet, der i 2019 er på 20,10%. Notatets målsætning om en årlig progression i søgningen til erhvervsuddannelserne blandt eleverne efter 9. og 10. klasse frem mod 2025 tager højde for en sammenhæng mellem indsatser og statistiske tendenser i kommunen.

 

https://lh4.googleusercontent.com/-FAR3vgSTBLzjD4XOux6_BscKRMI2Atriub9R3SFUpfdYC9_ZkdwzJ5zNfT99m3ZTcR7f5DlFWEkhriWo4UqttFTQ2Z_4ScufBi8V_GuGTecJ2FOu8cPiHl8JqjqXDsoKLHvlvgg

 

 Tabel 1: Kommunale forskelle i grundskoleelevers tilmelding til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse i procent fra 2016-2019, Uddannelsesstatistik.dk

 

Fravalg af erhvervsuddannelser

Sammenlignet med tidligere år ses for Hvidovre Kommune et lille fald i ansøgninger til en erhvervsuddannelse fra år 2016 til år 2019. Danmarks evalueringsinstitut EVA har undersøgt de unges overvejelser omkring uddannelsesvalg. Af undersøgelsen fremgår det, at der primært er to årsager til fravalget af erhvervsuddannelserne:

 

1) De unge føler ikke, at de vil passe ind på en erhvervsuddannelse

2) De unge føler ikke, at de er klar til at vælge et konkret erhverv i så ung en alder

 

Kommunale indsatser til at fremme valg af erhvervsuddannelser

For at vende den nedadgående kurve er der behov for initiativer, der er med til at fremme grundskoleelevers valg af en erhvervsuddannelse efter endt 9. og 10. klasse. I Hvidovre Kommune er der allerede indsatser, der kan medvirke til at fremme ansøgningerne til erhvervsuddannelserne:

 

Vejledning af elever og forældre

På skoleområdet understøttes elevernes uddannelsesvalg blandt andet gennem undervisning i “Uddannelse og Job”, ligesom skolerne har et tæt samarbejde med UU-vejlederne omkring elevernes uddannelsesparathedsvurdering og uddannelsesvalg.Forældrene orienteres løbende om uddannelsesmuligheder for eleverne via skolernes Intranet.   

 

Vi har i Hvidovre Kommune en samarbejdsaftale mellem Center for Beskæftigelse og folkeskolerne, som indebærer, at alle elever sammen med deres forældre inviteres til en samtale i 8. klasse med lærer og UU-vejleder. Formålet hermed er at kvalificere og inddrage forældrenei den uddannelsesparathedsvurdering, der laves på klassetrinnet.

 

Mød en virksomhed

Hvidovre Kommune har siden 2015 gennemført messen ”Mød en virksomhed”, som er et samarbejde mellem Center for Udvikling, Erhverv og Kommunikation, Center for Skole og Uddannelse og Center for Beskæftigelse. Formålet med messen er at give eleverne mulighed for at møde lokale virksomheder, blive inspirerede og kende til jobmuligheder samt at øge kendskabet til erhvervsuddannelsesområdet. Under messen inviteres kommunens forældre ind til et aftenarrangement for at skabe kendskab til erhvervsuddannelsesområdet.

 

Erhvervsrettede linjer i 10. klasse

10. klassecenteret på Engstrandskolen tilbyder eleverne mulighed for at vælge to forskellige erhvervslinjer, hvor eleverne direkte introduceres til flere erhvervsuddannelsesretninger ved blandt andet undervisning ude på uddannelserne i perioder.

 

Fremadrettede indsatser

For at øge procentdelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, er der behov for yderligere indsatser. Nationale initiativer åbner op for, at der kan tænkes i nye retninger for at øge opmærksomheden på de erhvervsrettede uddannelser:

 

  • Fra 1. august 2019 skal alle skoler udbyde et 2-årigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag for 7. og 8. årgang, som afsluttes med eksamen. Konkret er Center for Skole og Uddannelse i dialog med TEC om en samarbejdsaftale i forbindelse med udbud af valgfag på 7. og 8. årgang.

 

  • Eleverne på 8. og 9. klassetrin har fået ret til at komme i erhvervspraktik i mindst en uge på begge klassetrin. Her understøtter kommunen elevernes mulighed for at etablere en praktikaftale gennem ”Mød en virksomhed” samt gennem ungevejledernes arbejde.

 

  • Gennem Åben Skole er der mulighed for at skabe elevforløb med virksomheder og foreningsliv samt erhvervsuddannelser. Derved vil elevernes kendskab til muligheden for erhvervsrettede uddannelsesvalg øges.

 

  • Med hjemtagningen af U-vejledningen og implementeringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI) styrkes såvel den tværfaglige koordinering som det fælles ansvar i arbejdet med kommunens unge. Det skal gerne bidrage til, at flere unge kommer direkte i erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

 

  • Derudover er Center for Beskæftigelse med i en projektansøgning til Bikubenfonden, hvor unge 15-17årige, der f.eks. ikke har fuldført undervisningen i folkeskolen, kan komme i forløb i hotel- og restaurationsbranchen med det formål at kunne begynde en faglig uddannelse på Hotel- og Restaurationsskolen.

 

Generelt ved vi, at forældrenehar stor indflydelse på deres barns uddannelsesvalg, og vi ved fra flere evalueringer, at eleverne peger på deres forældre som dem, de påvirkes mest af i deres valg.

 

På den baggrund tænkes forældre i Hvidovre Kommune aktivt ind i de initiativer, der skal medvirke til at fremme elevernes uddannelsesvalg. Ud over samtaler med forældrene, forældremøder med UU-vejlederne, invitation til virksomhedsmessen ”Mød en Virksomhed” inviteres forældrene til uddannelsesevent i Bella Centeret en gang årligt, orienteres om åbent-hus-arrangementer på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, samt har adgang til UU-vejledningen, som står til rådighed for de elever, der ikke er uddannelsesparate.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

§ 1 a i Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, med senere ændringer som træder i kraft 1. august 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


8. Beslutning om udmøntning af pulje på 4 mio. kr. til udvikling af specialområdet og skolelederbesparelse

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2019 et medlemsforslag om afsættelse af en pulje på 4 mio. kr. i 2019. Puljen skal benyttes til at skabe de bedste rammer for eleverne på det specialiserede område, samt dække at besparelsen på skolelederområdet ikke opnås i 2019.

 

Administrationen fremlægger forslag om, at 1,7 mio. kr. benyttes til at udvikle specialtilbudsområdet i kommunen. Heraf afsættes 1,4 mio. kr. til at skabe fleksible løsninger for børn og unge, der enten ligger på grænsen til visitation til et specialtilbud eller til et mere vidtgående specialtilbud. Med denne prioritering vil der kunne iværksættes fleksible løsninger for flere børn og unge, og samtidigvil der hurtigere kunne opnås erfaring med disse løsninger.300.000 kr. benyttes til opstart af ressourcegruppe i E-klasserne på Gungehusskolen. De sidste 2,3 mio. kr. tilbageføres til skolernes budgetter i 2019 til at dække den udmøntede lederbesparelse i 2019.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende administrationens plan for udmøntning af puljen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. At godkende administrationens plan for udmøntning af pulje på 4 mio. kr.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

For: Gruppe A, F, Oog C.

Imod: Gruppe Ø med henvisning til eget forslag fremført ved kommunalbestyrelsens behandling af medlemsforslag den 30. april 2019.

 

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 30. april 2019 et medlemsforslag fra grupperne A, O, F og Liste H om, at der i 2019 afsættes en pulje på 4. mio. kr., der tages fra kassebeholdningen.

 

De 4 mio. kr. skal benyttes til at skabe tryghed for at sikre de bedste rammer for eleverne, imens administrationen arbejder videre med en ændring af strukturen på specialundervisningsområdet. Midlerne skal ligeledes benyttes til at dække besparelsen på 2,3 mio. kr. til lederbesparelsen i 2019, mens den fulde besparelse på 4,6 mio. kr. fortsat fastholdes i 2020.

 

Administrationen anbefaler, at puljen udmøntes til tre områder:

 

1)     1,4 mio. kr. afsættes til at etablere fleksible løsninger til børn og unge, der enten ligger på grænsen til et specialundervisningstilbud eller til et mere vidtgående specialtilbud

2)     300.000 kr. benyttes til at understøtte opstart af ressourcegruppe i E-klasserne

3)     2,3 mio. kr. tilbageføres til skolernes budgetter med henblik på at dække den udmøntede lederbesparelse i 2019.

 

Ad 1) På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2019 blev det besluttet, at der fremadrettet skal arbejdes med mere fleksible løsninger på det specialiserede område.

 

Fleksible løsninger skal gøre det muligt for PPR at yde økonomisk støtte til tiltag på almenområdet med henblik på at bevare barnets tilknytning til sin almenklasse. Det kan f.eks. være i forbindelse med oprettelse af en lille gruppe for børn med samme udfordringer eller tilbud om støtte til et enkelt barn i almenklassen.

 

Der kan også iværksættes fleksible løsninger for særligt udfordrede børn i specialtilbud, som med ekstra støtte vil kunne undgå at blive visiteret til et mere vidtgående specialtilbud.   

 

De fleksible løsninger skal således benyttes til børn og unge, der ellers ville skulle visiteres til et specialtilbud eller til et mere vidtgående specialtilbud.

 

Det er administrationens anbefaling, at 1,4 mio. kr. afsættes til at etablere fleksible løsninger. Derved vil det være muligt at igangsætte et større antal fleksible løsninger, hvorved man hurtigere vil opnå et større erfaringsgrundlag til denne type løsninger.

 

Ad 2) På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2019 blev det ligeledes godkendt, at der oprettes en ressourcegruppe i tilknytning til E-klasserne på Gungehusskolen.

 

Ressourcegruppen skal imødekomme de børn, der i kortere eller længere perioder har behov for en ekstra indsats, ud over indsatsen i gruppeordningen. Det kan f.eks. være behov for solisttilbud i en periode.

 

Administrationen anbefaler, at 300.000 kr. benyttes til at opstarte ressourcegruppen i E-klasserne. Derved vil der i opstartsfasen være ekstra ressourcer til at udvikle tilbuddet. 

 

Ad 3) Administrationen anbefaler, at 2,3 mio. kr. tilbageføres til skolerne til at dække den udmøntede lederbesparelse i 2019. Sideløbende igangsættes en proces med henblik på at skabe et tydeligere materiale og præcisering af, hvordan skolelederbesparelsen skal udmøntes fra 2020.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2019, punkt 12, tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019.

 

På samme møde, punkt 5, godkendte Kommunalbestyrelsen oprettelsen af puljen på 4 mio. kr. i 2019.

Økonomiske konsekvenser

Puljen på 4 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen i 2019.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag i denne sag.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


9. Beslutning om vision på 0-18 årsområdet

Beslutningstema

Administrationen har lavet en fælles vision for det specialiserede område for børn og unge 0-18 år.

 

Med denne sag forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget den endelige vision til godkendelse.

 

Der har været gennemført en proces, hvor både Handicaprådet og CenterMed har kvalificeret visionen, derudover har der været høring af Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at godkende den fælles vision for det specialiserede område for børn og unge 0-18 år.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt i samarbejde med Center for Skole og Uddannelse.

 

Den fælles vision er lavet for at kvalificere området og styrke samarbejdet mellem Center for Børn og Familier og Center for Skole og Uddannelse på det specialiserede børne- og ungeområde.

 

Formålet med den fælles vision er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for det enkelte barn og den enkelte familie igennem hele barnets opvækst, på tværs af de to centre.

 

Vi vil ud fra et samlet 0-18 års perspektiv sikre den højeste kvalitet på det specialiserede område. Vi har fokus på, og udvikler, den faglige organisatoriske og oplevede kvalitet.

 

Vores vision er, at:

•          Hvidovres børn og unge skal vokse op i Hvidovre Kommune

•          Alle børn og unge skal opleve lige muligheder og deltage i et udviklende fællesskab

•          Som professionel og som familie bærer vi et fælles ansvar for at sikre et trygt hverdagsliv for børnene og de unge

•          Vi organiserer og tilpasser vores indsatser til barnets/den unges behov og ressourcer

•          Som professionelle tager vi ansvar for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats med familien

 

Ud over den fælles vision bliver der lavet en strategi, der indeholder en beskrivelse af, hvad visionen betyder i praksis (herunder forudsætninger og indsatsområder) med konkrete tiltag og prøvehandlinger. Dette arbejde påbegyndes primo august 2019 og forventes færdigt ultimo december 2019.

 

I foråret 2019 har Hvidovre Handicapråd været inddraget, for at kvalificere udkastet, ligesom CenterMED i både Center for Børn og Familier og Center for Skole og Uddannelse har drøftet udkastet inden det blev til en endelig vision.

I juni vil centerchefer fra de fire centre, som også er relevante for arbejdet på specialområdet, blive inddraget for at drøfte og kvalificere strategien. De fire centre er: Center for Kultur og Fritid, Center for Sundhed og Ældre, Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Job og Beskæftigelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Visionen er knyttet op på Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik som på møde den 29. november 2016, punkt 17, blev forlænget af Kommunalbestyrelsen til udgangen af 2019.

 

Sag om tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet er behandlet i Kommunalbestyrelsen den 30. april 2019, punkt 12.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede visionen den 13. maj 2019, punkt 3.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af folkeskoleloven ansvaret for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og skal fastsætte mål og rammer for disse samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene, jf. § 2, stk. 1, sammenholdt med § 40, stk. 2, nr. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer.

 

Kommunalbestyrelsen har i medfør af serviceloven ansvaret for børn og unge 0-23årige med særlige behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og skal fastsætte mål og rammer for disse samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene, jf. § 19 stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 med senere ændringer.

Høring

Hvidovre Handicapråd har været inddraget og kvalificeret udkastet til visionen, og den endelige vision har været i høring.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar af den 01.06.2019 vedr. vision for 0-18 årsområdet (pdf)

10. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år

Beslutningstema

Det er tidligere besluttet, at Familierådgivningen har kompetencen til afgørelse af fortsat

anbringelse udover det 18. år, og at Familierådgivningen skal give udvalget en halvårlig

orientering om anbringelser udover det 18. år.

 

Med denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om behandlingen af sager

vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, samt om antallet af anbringelser.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage orienteringen til efterretning.

 

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage orientering vedrørende Familierådgivningens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 til efterretning

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Ad 1. – 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Familierådgivningen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og

opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af

målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således

at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til

voksenlivet.

 

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb

med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

 

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne

tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

 

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal

administrationen således træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud

over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den

unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

 

I perioden fra oktober 2018 til marts 2019, har Familierådgivningen behandlet 7 sager, hvor

den unge fylder 18 år i foråret 2019 og efteråret 2019.

 

Første sag:Den unge er aktuelt anbragt i plejefamilie. Den unge fortsætter i anbringelse i plejefamilien indtil det 19. år.

 

Anden sag:Den unge er aktuelt anbragt i plejefamilie. Den unge fortsætter i

anbringelse på døgninstitution for børn og unge indtil det 19. år.

 

Tredje sag:Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge

udsluses til egen bolig i XYZ house med støtte.

 

Fjerde sag:Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge udsluses til egen bolig i XYZ house med støtte.

 

Femte sag:Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge udsluses til egen bolig i XYZ house med støtte.

 

Sjette sag:Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den ung fortsætter i anbringelse på opholdsstedet indtil det 19. år

 

Syvende sag:Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge med betydelig

og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år

og fremadrettet være tilknyttet Center for Handicap og Psykiatri.

 

Ud af de 7 unge der fylder 18 år i foråret 2019 og efteråret 2019, fortsætter 3 unge i deres

nuværende anbringelse som efterværn, idet disse unge har så store sociale og personlige

vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via

Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne

for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er

berettiget til efterværn.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10, besluttede udvalget, at

delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til

Familierådgivningen.

 

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. december 2012, pkt. 9,

og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Familierådgivningen. Social- og

Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Familierådgivningen fremadrettet orienterer

udvalget (nu: Børne- og Uddannelsesudvalget) om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen, men ved behandlingen af sager om

anbringelser udover 18. år følger administrationen Lov om Social Service § 68, stk. 12,

sammenholdt med §§ 76 og 76a (Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018).

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2012 - 1. kvartal 2019 (pdf)

11. Orientering om mål for Børne- og Familieområdet 2018 - 2021

Beslutningstema

I forlængelse af dialogmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og lederne i Center for Børn og Familier, har udvalget vedtaget 4 pejlemærker for Børne- og Familieområdet i perioden 2018 - 2021. Dette er et led i Hvidovre Kommunes dialogbaserede styringsmodel. Center for Børn og Familier har omsat de 4 pejlemærker til 4 konkrete udviklingsmål.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal orienteres om 4 mål, som Center for Børn og Familier har udarbejdet på baggrund af de politisk vedtagne pejlemærker.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. attage 4 mål for Børne- og Familieområdet 2018-2021 til efterretning

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

På baggrund af de 4 pejlemærker, som Børne- og Uddannelsesudvalgetvedtog den 14. januar 2019, har Center for Børn og Familier udarbejdet følgende mål:

 

 

Pejlemærke:Vi arbejder med tidlig indsats og forebyggelse omkring hele familien

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Institutioner og afdelinger på børnefamilieområdet i Center for Børn og familier

 

At familierne oplever at få hjælp på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen.

 

Andelen af børn, dertrives skal stige. Det vil sige, der skal ske et fald i andelen af børn der ikke trives og har behov for støtte (rød position).

 

 

Der vil ske en løbende opgørelse af nøgletal.

 

Nøgletallene består af:

-          Trivsel i Tandplejen (Risikobørn ift. Tandsundhed og antal underretninger fra tandplejen)

-          Trivsel i Sundhedsplejen (antallet af børn fra rød til gul, fra gul til grøn position, antal sager med kontakt til familierådgiver)

-          Børn i forebyggende tilbud (Herunder spæd- og småbørnsindsatser, forebyggelse (§11) og andre)

-          Bevægelsen op eller ned ad indsatstrappen (Opgørelse af om der har været en efterfølgende indsats for børn i forebyggende tilbud (§11), og hvilken)

 

Oplever familierne en tidlig indsats?

Inden udgangen af 2021 bliver der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, der undersøger samarbejdet med familierne, og hvorvidt de oplever at få hjælp på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen.

 

Pejlemærke:Vi tænker nyt og udvikler lokale individuelle skræddersyede tilbud

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Institutioner og afdelinger på børnefamilieområdet i Center for Børn og familier

 

At familierne oplever, at indsatserne tager udgangspunkt i deres specifikke behov og formes herefter.

-          En stigning i matchning af udfordring og indsats

 

-          En højere grad af fleksibilitet i tilbuddene

 

-          Mere koordinering mellem tilbuddene

 

 

Der vil ske en løbende opgørelse af nøgletal.

 

Nøgletallene består af opgørelse af, om indsatserne har den ønskede virkning (følges de op rettidigt, ændres der i indsats efter behov)

-          hyppige opfølgninger forebyggende foranstaltninger

-          hyppige opfølgninger intensive forebyggende foranstaltninger

-          hyppige opfølgninger anbringelse i netværk- og plejefamilier

-          hyppige opfølgninger institutionsanbringelser/intensive anbringelser

 

Oplever familierne indsatser, der tager udgangspunkt i deres specifikke behov?

Inden udgangen af 2021 blive gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, der undersøger samarbejdet med familierne, og hvorvidt de oplever at få den rette hjælp på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen (dette gælder også tilbud i Tandplejen og Sundhedsplejen).

 

Oplever faggrupperne at de er med til at skræddersy indsatserne til familierne?

Samtidig vil der blive undersøgt, om faggrupperne/medarbejderne oplever, at de har mulighed for at skræddersy indsatserne til familierne.

 

Pejlemærke:Vi vil styrke den tværfaglige vidensdeling - særligt ift. Almenområdet

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Institutioner og afdelinger på børnefamilieområdet i Center for Børn og familier

 

At familierne oplever en koordineret indsats, når de møder flere forskellige fagpersoner omkring barnet/den unge.

-          Styrket samarbejde og koordinering mellem almen og specialområdet

 

-          Relevant faglig viden inddrages efter behov

Der vil ske en løbende opfølgning på afholdelse af - og inddragelse af relevant faglig viden på de tværfaglige netværksmøder.

 

Oplever familierne en koordineret indsats?

Inden udgangen af 2021 bliver der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, der undersøger, hvorvidt familierne oplever, at der er en koordineret indsats mellem almen- og specialområdet.

 

Pejlemærke:Rette tilbud på rette sted - løbende udvikling af tilbudsviften

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Institutioner og afdelinger på børnefamilieområdet i Center for Børn og familier

 

At familierne oplever de får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

 

-          Et styrket fokus på en løbende udvikling af tilbudsviften

 

-          En tilbudsvifte der afspejler tendenser/problemstillinger

Der vil ske en opfølgning på udviklingen af vores tilbudsvifte (er der ændret og kommet nye tilbud til).

 

Får familierne den rette hjælp?

Inden udgangen af 2021 bliver der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, der undersøger, hvorvidt familierne oplever, at de får den rette hjælp.

 

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. maj 2018, punkt 7, forslaget til let justeret dialogbaseret styringsmodel, samt forslaget til administrativ og politisk proces.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på møde den 14. januar 2019, punkt 3, de politiske pejlemærker for Børne- og Familieområdet 2018-2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


12. Orientering om mål for dagtilbudsområdet 2018 - 2021

Beslutningstema

I forlængelse af dialogmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og lederne af dagtilbud i Center for Børn og Familier, har udvalget vedtaget 4 pejlemærker samt en hensigtserklæring, der lyder ”vi vil sikre mindst muligt bureaukrati i vores dagtilbud”, for dagtilbudsområdet i perioden 2018 - 2021. Dette er et led i Hvidovre Kommunes dialogbaserede styringsmodel.

Center for Børn og Familier har omsat de 4 pejlemærker til 4 konkrete udviklingsmål for dagtilbuddene.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om de 4 udviklingsmål, som Center for Børn og Familier har udarbejdet på baggrund af de politisk vedtagne pejlemærker.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage 4 udviklingsmål for dagtilbudsområdet 2018-2021 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

På baggrund af de 4 pejlemærker, som Børne- og Uddannelsesudvalgetvedtog den 29. november 2018, har Center for Børn og Familier udarbejdet følgende mål:

 

Pejlemærke: Forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere – vi skal fortsætte med at videreudvikle det gode samarbejde

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Dagtilbud

Forældrene oplever sig inddraget i deres barns trivsel

At forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere i forhold til barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring.

 

Det forudsætter, at de oplever sig inddraget i deres barns trivsel.

Der gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet i første kvartal 2020, der bl.a. vil belyse i hvilket omfang og hvordan forældrene oplever sig inddraget i deres barns trivsel.

 

Pejlemærke: Vi ønsker udviklende læringsmiljøer hele dagen

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Dagtilbud

De voksne i dagtilbuddene er aktivt deltagende i børnenes leg

At de voksne støtter, guider og rammesætter legen med afsæt i børnenes behov.

Denne voksenadfærd understøtter børnenes læring gennem leg, og at alle børn er med i fællesskabet. Det er væsentligt fordi legen har en værdi i sig selv, idet børns leg fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet hos børnene.

Som en del af det pædagogiske tilsyn, der føres med alle dagtilbud, indgår et daglangt observationsbesøg. Her sker der bl.a. systematisk observation af de voksnes adfærd i forbindelse med børnenes leg. Disse observationer anvendes til opfølgning på målet.

 

Pejlemærke: Vi vil sætte fokus på bæredygtighed i børnehøjde

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Dagtilbud

Bæredygtighed er en del af børnenes dannelse

At børnene dannes til at bidrage til et bæredygtigt samfund.

 

Det forudsætter, at børnene også i de tidlige år – herunder i dagtilbuddet – får lagt grundlaget for bæredygtig adfærd.

Der sker opgørelse af antallet og andelen af børn, der har deltaget i de aktiviteter i dagtilbuddene, der har til formål at understøtte, at bæredygtighed bliver en del af børnenes dannelse. Det kan f.eks. være affaldssortering, minimering af plastanvendelse, nyttehaver, genbrug.

 

Opgørelsen suppleres med to korte fokusgruppeinterviews med to grupper af de ældste børnehavebørn, der skal afdække, hvordan børnene tænker om bæredygtighed.

 

Pejlemærke: Vi vil fortsat sikre fokus på overgange

Institution/ afdeling eller center

Mål

Hvilken effekt ønsker vi?

Hvordan vil vi måle/følge op på vores mål?

Dagtilbud

Børnene oplever tryghed og genkendelighed i overgangen fra børnehave til SFO/skole gennem større kendskab til de forskellige verdener

At børnene er klar til at tilegne sig ny læring og danne nye relationer, når de starter i SFO/skole.

 

Det forudsætter, at børnene har kendskab til og er trygge i den ny hverdag i SFO/skole.

Der sker opgørelse af, hvor stor en andel af de kommende skolebørn, der har besøgt og derigennem opnået kendskab til en SFO/skole.

 

Opgørelsen suppleres med to korte fokusgruppeinterviews med to grupper af de ældste børnehavebørn, der skal afdække, om børnene kender og føler sig trygge ved de nye omgivelser inden start i SFO/skole.

 

Udviklingsmålene er udarbejdet i samarbejde med dagtilbudslederne.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. maj 2018, punkt 7, forslaget til let justeret dialogbaseret styringsmodel, samt forslaget til administrativ og politisk proces.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på møde den 29. november 2018, punkt 9, de politiske pejlemærker for dagtilbudsområdet 2018-2021 samt en hensigtserklæring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


13. Orientering om udvikling i børnetal og kapacitetsudnyttelse på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Børnetallet og dermed behovet for pladser i dagtilbud har været stigende i Hvidovre Kommune siden 2013 og forventningen er, at børnetallet også vil stige i årene fremover. Der har dog gennem de seneste år været en tendens til en mere moderat stigning end forventet.

 

Administrationen følger løbende udviklingen i de faktiske og forventede børnetal med henblik på at styre økonomien og kapaciteten på området.

 

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres her om den seneste udvikling, der viser at børnetallet fortsat er stigende. Da udvalget senest blev orienteret om udviklingen i første kvartal af 2019 var der en tendens til, at stigningen var mere moderat end forventet i forhold til det børnetal, der indgår i budget 2019. På baggrund af den nyeste prognose pr. maj 2019, er denne tendens fortsat gældende, om end den er knap så markant som det tydede på i første kvartal 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen om udviklingen i børnetal og kapacitetsudnyttelse til efterretning

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Børnetallet og dermed behovet for pladser i dagtilbud har været stigende i Hvidovre Kommune, og det forventes at stigningen fortsætter i årene fremover.

 

I denne sag gives en status på:

  • Udviklingen i børnetallet i forhold til budget 2019
  • Den aktuelle kapacitetsudnyttelse i dagtilbuddene

 

Om børnetalsprognosen

Status er baseret på en aktuel børnetalsprognose fra maj 2019. Den er udarbejdet af en ekstern leverandør, og bygger dels på kommunens nye interne befolkningsprognose fra 2019, dels på de faktiske fødselstal og til- og fraflytningsmønstre i de måneder, der er gået siden administrationen modtog en børnetalsprognose i januar 2019, dels en række beregningsmodeller, som den eksterne leverandør har lagt ned over prognosen. Samlet set er den aktuelle børnetalsprognose det mest kvalificerede bud på udviklingen i børnetallet og dermed pasningsbehovet.

 

Udviklingen i børnetallet i forhold til budget 2019

Det forventede børnetal, der indgår i budget 2019, er baseret på børnetalsprognosen fra september 2018. På baggrund af denne prognose indgår det i budget 2019, at Hvidovre Kommune forventer at skulle have plads til 1.185 vuggestue/dagplejebørn og 1.988 børnehavebørn i 2019.

 

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der samlet budgetteret med et større behov for pladser i 2019 end i 2018 grundet det stigende børnetal. Der er dog sket et fald i behovet for vuggestue/dagplejepladser fra 2018 til 2019, hvilket naturligvis skyldes den fremrykkede børnehavestart, der blev besluttet i forbindelse med budget 2019. Børnene skifter pr. 1. januar 2019 til børnehave, når de er 2 år og 10 måneder mod tidligere 3 år. Dele af stigningen i behovet for børnehavepladser skyldes også denne ændring.

 

Tabel 1. Børnetal 2018 og 2019 (gennemsnitligt antal børn)

 

2018

2019

Ændring

Vuggestue/dagpleje

1.229

1.185

-44

Børnehave

1.814

1.988

174

I alt

3.043

3.173

130

*Som følge af at Børnehavehuset Hvidovregade 47 pr. 1. juni overgår til at være privat institution korrigeres det budgetterede børnetal pr. 1. juni 2019 for så vidt angår børnehavepladser til at være 1971.

 

Den aktuelle børnetalsprognose fra maj 2019 viser, at børnetallet fortsat forventes at være højere i 2019 end tilfældet var i 2018. Tabel 2 nedenfor oplister det forventede børnetal, der indgår i budget 2019, og børnetal baseret på henholdsvis prognosen fra januar 2019 og den aktuelle prognose fra maj 2019. Der er tale om årsgennemsnit.

 

I kolonnen yderst til højre i tabel 2 ses forskellen mellem det forventede børnetal i budget 2019 og den aktuelle prognose fra maj 2019. De negative tal betyder, at den aktuelle prognose nedjusterer behovet for pladser i forhold til forventningen, da budget 2019 blev udarbejdet. Nedjusteringen er dog lidt mindre end det tydede på ved børnetalsprognosen i januar 2019.

 

Forskellen skyldes bl.a. et lavere fødselstal end forventet i særligt de sidste måneder af 2018, hvilket har indflydelse på behovet for pladser sidst på året i 2019. Samlet set var der i 2018 også færre tilflyttere i alderen 1-5 år end forventet. Forventningen var en nettotilflytning (tilflytning fratrukket fraflytning) på 94 børn, og nettotilflytningen endte på 32 børn. Dvs. en forskel på 62 børn.

 

Til gengæld er der sket en større tilflytning i de første måneder af 2019 end forventet. Det gælder særligt børn i alderen 1-2 år. Dette er medvirkende til, at det forventede behov for vuggestue/dagpleje-pladser fra maj-prognosen er relativt tæt på det forventede børnetal fra budget 2019.

 

Tabel 2. Sammenligning mellem børnetal fra budget 2019, seneste og aktuel børnetalsprognose (årsgennemsnit)

 

 Budget 2019

Seneste prognose (januar 2019)

Aktuel prognose (maj 2019)

Forskel mellem budget og aktuel prognose

Vuggestue/dagpleje

1.185

1.160

1.176

-9

Børnehave

1.988

1.962

1.961

-27

I alt

3.173

3.122

3.137

-36

 

Samlet set er der altså en forventning om, at Hvidovre Kommune skal have plads til færre børn i dagtilbud end forventet i budget 2019. Dette var også tilfældet, da Børne- og Uddannelsesudvalget senest blev orienteret om udviklingen primo 2019, men på dette tidspunkt var det endnu for tidligt at vurdere om tendensen var generel for året 2019.

 

Den aktuelle børnetalsprognose bygger på kommunens ny interne befolkningsprognose fra 2019 og den faktiske udvikling i den første tredjedel af 2019. Derfor vurderer administrationen, at kommunen samlet set vil have et mindre behov for pladser i 2019 end forudsat i budget 2019.

 

Aktuel kapacitetsudnyttelse

Tabel 3 giver et billede af den aktuelle kapacitetsudnyttelse pr. 1. maj 2019 sammenlignet med kapacitetsudnyttelse på samme tidspunkt i 2017 og 2018.

 

Her fremgår det, at der generelt er størst pres på pladserne i vuggestuerne i distrikt syd og nord/midt og mindst pres på pladserne i dagplejen og vuggestuerne i distrikt vest. Der er generelt ikke stort pres på børnehavepladserne. Det skyldes til dels, at der er en stor gruppe børn, der pr. 1. maj 2019 er overgået til SFO/skole.

 

Alt andet lige er der dog relativt meget ledig kapacitet i distrikt vest.

 

Tabel 3. Kapacitetsudnyttelse (pct.)

 

1. maj 2017

1. maj 2018

1. maj 2019

Distrikt

vg/dp

bh

vg/dp

bh

vg/dp

bh

Vest

94

74

97

65

85

78

Nord/midt

101

69

85

77

97

84

Syd

112

70

92

70

100

82

Dagplejen

84

 

85

 

76

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennemsnit

99

70

90

71

83

82

vg/dp: Vugggestue- og dagplejepladser (0 til 2 år og 9 måneder pr. 1. januar 2019)

bh: Børnehavepladser (fra 2 år og 10 måneder til skolestart pr. 1. januar 2019)

 

I tabel 3 ovenfor indgår 53 børn, der er bosiddende i andre kommuner, men går i dagtilbud i Hvidovre Kommune. Der er tale om 25 børn i vuggestue/dagpleje og 28 børn i børnehavealderen. Antallet af børn fra andre kommuner, der har plads i Hvidovre, er stabilt.

 

Herudover er der 157 børn, der er bosiddende i Hvidovre Kommune, men som går i dagtilbud i en anden kommune. Det kan f.eks. være tilflyttere, der har valgt at bibeholde dagtilbuddet i fraflytningskommunen. Antallet af børn, der går i dagtilbud i andre kommuner, relativt stabilt. 99 børn ud af de 157 børn er i dagtilbud i Københavns Kommune.

 

Tabel 4. Hvidovre-børn i andre pasningstilbud end Hvidovre Kommunes

 

1. januar 2019

1. maj 2019

Dagtilbud i andre kommuner

166

157

Privat institution og privat pasningsordning

44

53

I alt

210

210

 

Endelig er der 53 børn, der er bosiddende i Hvidovre Kommune, der går i privat institution (uden for kommunen) eller i privat pasningsordning (i og udenfor kommunen), jf. tabel 4. Dette tal er også stabilt. Det skal bemærkes, at den selvejende institution Hvidovregade 47 beliggende i Hvidovre Kommune overgår til at være privat institution pr. 1. juni 2019. Da ovenstående tal er baseret på den aktuelle prognose pr. 1.  maj 2019 er de ca. 30 børn, der er indskrevet i Hvidovregade 47 pr. 1. juni 2019, endnu ikke registreret som værende indskrevet i en privat institution.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på sit møde den 1. december 2016, pkt. 5, at udvalget skal orienteres to gange årligt om udviklingen i børnetal, belægning og kapacitet. Endvidere besluttede udvalget, at det en gang årligt skal godkende det kommende års fordeling af børnetal på dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser i forhold til det budgetterede børnetal for 2019. Udviklingen følges.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


14. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Sara Benzon (F) spurgte til i hvilket omfang der frivilligt anvendes nationale tests ud over de obligatoriske nationale tests. Administrationen udarbejder notat.