Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Uddannelsesudvalget den 11. marts 2019

Mødefakta

Dato: Mandag den 11. marts 2019
Mødetidspunkt: Kl. 14:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Lisa Skov (C)
  • Sara Benzon (F)
  • Yasir Iqbal (A)

Fraværende med afbud

  • Gert Wahl (Ø)

Bemærkninger

Kenneth F. Christensen mødte kl. 14.08 under punkt 2. Arne Bech deltog for Gert Wahl og mødte kl. 14.09 under punkt 2.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Godkendt med den ændring, at punkt 23 behandles efter punkt 8.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Direktøren orienterede om, at Ankestyrelsens omgørelsesprocent i kommunernes sociale sager nu er lagt på ministeriets hjemmeside. Administrationen redegjorde kort for tallene fra børnehandicap-området for 2018 med bemærkning om, at der lægges en orienteringssag op på et kommende udvalgsmøde.

 

Foranlediget af henvendelse fra Lisa Skov (C) orienterede direktøren i øvrigt om, at administrationen snarest belejligt vil udarbejde et notat til udvalget med henblik på en præcisering af, hvordan administrationen stiller sig til spørgsmålet om, hvorvidt ordblindhed anses for et handicap eller ej. Det fremgår således af handicaprådets høringssvar til sagen om ”Godkendelse af handleplan for læsesvage og ordblinde elever i Hvidovre Kommune”, som blev godkendt af udvalget den 6. februar 2019, punkt 8, at ”Ordblinde / Dysleksiforeningen i Danmark blev stiftet den 18. marts 1943 og er en af de 34 handicaporganisationer, der er tilknyttet Danske Handicaporganisationer.” I samme sag havde administrationen under afsnittet Høring anført: ”Administrationen anser ikke ordblindhed som et handicap, men det kan for nogle være en funktionsnedsættelse.”

 

Endelig orienterede direktøren om, at der er igangsat en visions- og strategiproces for det specialiserede område. Forløbsbeskrivelsen blev omdelt og gennemgået af administrationen.

Bilag

  1. Forløbsbeskrivelse Hvidovre specialområde 2019 (pdf)

3. Orientering om forældretilfredshedsundersøgelse 2018

Beslutningstema

Administrationen har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i Hvidovre Kommunes skoler, SFO’er og klubber i slutningen af 2018. Forældretilfredshedsundersøgelsen har været gennemført to gange før, i 2014 og 2016.


Tilfredshedsundersøgelsen bidrager som kvalitetsmåling af skoler, SFO'er og klubber ud fra forældrenes perspektiv. Undersøgelsens resultater bruges til at udvikle kvaliteten i skoler og institutioner.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage orienteringen om hovedresultaterne af den aktuelle forældretilfredshedsundersøgelse til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage orienteringen om resultatet af forældretilfredshedsundersøgelse i skoler, SFO'er og klubber til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
 

Administrationen har gennemført tilfredshedsundersøgelser blandt forældre i Hvidovre Kommunes skole, SFO’er og klubber tre gange, i henholdsvis 2014, 2016 og i efteråret 2018.

 

Metode
Spørgsmålene i undersøgelsen er hovedsageligt standardiserede spørgsmål, som er udviklet og kvalitetssikret af Kommunernes Landsforening, og som er brugt til forældreundersøgelser i mange andre kommuner.

 

Ligesom i 2014 og 2016 har repræsentanter fra skole- og klubledelserne, Hvidovre Lærerforening, BUPL og PMF/FOA Hvidovre i samarbejde med administrationen haft mulighed for at drøfte spørgerammen samt tilføje enkelte lokale spørgsmål til undersøgelsen.

 

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Epinion, som har stået for at indsamle og analysere besvarelserne. Analyserne præsenteres i to forskellige rapporter:
 

  • En hovedrapport, der samler de generelle tendenser på tværs af skoler, SFO’er og klubber (vedlagt som bilag)
  • Enhedsrapporter til hver skole, SFO og klub, der viser deres specifikke resultater.

 

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse sendt til forældrenes e-boks og suppleret med telefonisk henvendelse for at opnå en garanteret svarprocent på minimum 60 %. Forældrene har svaret på spørgsmålene fra 29. oktober til 2. december 2018.


Forældrene har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet på fem forskellige sprog: Dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk og urdu.

 

For særligt at imødekomme forældre, som ikke bor sammen, har begge forældre haft mulighed for at besvare spørgeskemaet, da de kan have forskellige opfattelser af forholdene på deres barns skole, SFO og klub. 

 

Undersøgelsens resultater

Der har været stor opbakning fra forældrenes side til at deltage i undersøgelsen. Forældre til 3884 børn har svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 65 %. Det er en stigning på 3%-point siden 2016.

 

Forældrene har angivet deres tilfredshed på en 5-kategori skala, hvor 1 angiver meget utilfreds og 5 angiver meget tilfreds.

 

Nedenstående er hovedkonklusionerne i forhold til henholdsvis skole, SFO1 og klub/SFO2&3.

 

Skole

  • Den samlede tilfredshed i Hvidovre Kommune er uændret siden 2016 og er på niveau med landsgennemsnittet.
  • Der er få forskelle på tilfredsheden fra skole til skole. Præstemoseskolen har den højeste tilfredshed med 4,1 point, mens Avedøre Skole har den laveste tilfredshed med 3,7 point.
  • Forældre til eleverne i 0. – 3. klasse er mere tilfredse end forældre til børn i 4. – 7. klasse.
  • Forældre til børn, som modtager specialundervisning, er ligeså tilfredse, som forældre til børn, der går i almenskolen.

 

  • Der er størst potentiale for at forbedre den samlede tilfredshed ved at fokusere på elevernes faglige miljø.

 

SFO1

  • Den samlede tilfredshed med SFO1’erne i Hvidovre Kommune er vokset siden 2016, og er på niveau med landsgennemsnittet.
  • Der er forskelle på tilfredsheden fra SFO1 til SFO1. SFO1 Engstrand har den højeste tilfredshed med 4,3 point, mens SFO1 Risbjerg har den laveste tilfredshed med 3,8 point. Tilfredsheden i SFO1 Holmegård og SFO1 Risbjerg er steget til omtrent samme niveau som i 2014 efter et fald fra 2014 til 2016.
  • Forældre til SFO-børn i 0. klasse er mere tilfreds end forældre til elever i 3. klasse

 

  • Ønsker man at forbedre tilfredsheden i SFO1’erne, er der størst potentiale ved at fokusere på det sociale miljø i institutionerne.

 

Klub/SFO2&3

  • Den samlede tilfredshed med klubberne i Hvidovre Kommune har ikke ændret sig siden 2016.
  • Der er forskel på tilfredsheden i de enkelte klubber. Byggelegepladsen Regnbuen og SFO2 Frydenhøj har den højeste tilfredshed med 4,3 point, mens SFO2 Gungehus har den laveste tilfredshed med 3,2 point. Tilfredsheden i SFO2 Gungehus og SFO2 Præstemosen er faldet fra 2016 til 2018, og faldt også fra 2014 til 2016.

 

  • Der er størst potentiale for at øge tilfredsheden i klubberne/SFO2&3 ved at fokusere på håndteringen af mobning, styrke de voksnes lydhørhed overfor børnenes forslag samt forbedre dialogen om børnene mellem klub7SFO2&3 og forældre.

 

 

 

 

På tværs af skoler, SFO’er og klubber er forældrene mest tilfredse med ”personalets engagement” og ”deres evne til at få børnene til at føle sig trygge og glade”.

 

Lokale handleplaner
Hver skole, SFO og klub får rapporter, der viser deres specifikke resultater. Administrationen vil sikre, at den enkelte skole, SFO og klub udarbejder handleplaner, der beskriver, hvordan tilbuddene fremadrettet vil arbejde med de punkter, hvor der er plads til forbedring.

 

Handleplanerne skal udformes i dialog med skolebestyrelserne og bestyrelserne i klubberne. Samtidig skal den enkelte skole, SFO og klub også lægge deres individuelle rapport og handleplan på deres hjemmeside, så disse er offentligt tilgængelige for forældrene.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. september 2012, pkt. 9, at gennemføre et kvalitetsløft for kommunens folkeskoler. Kvalitetsløftet havde en hovedmålsætning om, at forældretilfredsheden skulle være høj/meget høj i 2016. Derfor blev det besluttet, at der skulle gennemføres forældretilfredshedsundersøgelser i henholdsvis 2014 og 2016. Undersøgelsen blev udvidet til også at omfatte tilfredsheden med kommunens SFO- og klubtilbud, da mange forældre også benytter disse tilbud. Administrationen har valgt at gennemføre yderligere en undersøgelse i 2018 for fortsat at have fokus på forældretilfredsheden i kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Forældretilfredshedsundersøgelse - Hvidovre Kommune (pdf)

4. Orientering om udvikling i børnetal og kapacitetsudnyttelse på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Børnetallet og dermed behovet for pladser i dagtilbud har været stigende i Hvidovre Kommune siden 2013 og forventningen er, at børnetallet også vil stige i årene fremover.

 

Administrationen følger løbende udviklingen i de faktiske og forventede børnetal med henblik på at styre økonomien og kapaciteten på området.

 

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres her om den seneste udvikling, der viser at børnetallet fortsat er stigende. Der ses dog en tendens til, at stigningen er mere moderat end forventet i forhold til det børnetal, der indgår i budget 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orienteringen om udviklingen i børnetal og kapacitetsudnyttelse til efterretning

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Børnetallet og dermed behovet for pladser i dagtilbud har været stigende i Hvidovre Kommune, og det forventes at stigningen fortsætter i årene fremover.

 

I denne sag gives en status på:

  • Udviklingen i børnetallet i forhold til budget 2019
  • Den aktuelle kapacitetsudnyttelse i dagtilbuddene

 

Om børnetalsprognosen

Status er baseret på en aktuel børnetalsprognose fra januar 2019. Den er udarbejdet af en ekstern leverandør, og bygger dels på kommunens interne befolkningsprognose fra 2018, dels på de faktiske fødselstal og til- og fraflytningsmønstre i de måneder, der er gået siden administrationen modtog en børnetalsprognose i september 2018, dels en række beregningsmodeller, som den eksterne leverandør har lagt ned over prognosen. Samlet set er den aktuelle børnetalsprognose det mest kvalificerede bud på udviklingen i børnetallet og dermed pasningsbehovet.

 

Udviklingen i børnetallet i forhold til budget 2019

Det forventede børnetal, der indgår i budget 2019, er baseret på børnetalsprognosen fra september 2018. På baggrund af denne prognose indgår det i budget 2019, at Hvidovre Kommune forventer at skulle have plads til 1.185 vuggestue/dagplejebørn og 1.988 børnehavebørn i 2019.

 

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der samlet et større behov for pladser i 2019 end i 2018 grundet det stigende børnetal. Der er dog sket et fald i behovet for vuggestue/dagplejepladser fra 2018 til 2019, hvilket naturligvis skyldes den fremrykkede børnehavestart, der blev besluttet i forbindelse med budget 2019. Børnene skifter pr. 1. januar 2019 til børnehave, når de er 2 år og 10 måneder mod tidligere 3 år. Dele af stigningen i behovet for børnehavepladser skyldes også denne ændring.

 

Tabel 1. Børnetal 2018 og 2019 (gennemsnitligt antal børn)

 

2018

2019

Ændring

Vuggestue/dagpleje

1.229

1.185

-44

Børnehave

1.814

1.988

174

I alt

3.043

3.173

130

 

Den aktuelle børnetalsprognose fra januar 2019 viser, at børnetallet fortsat stiger, men ikke så meget som forventet. Tabel 2 viser forskellen mellem det forventede børnetal, der indgår i budget 2019, og et børnetal baseret på den aktuelle prognose fra januar 2019. Der er i begge tilfælde tale om årsgennemsnit.

 

Forskellen skyldes et lavere fødselstal end forventet i særligt de sidste måneder af 2018, hvilket har indflydelse på behovet for pladser sidst på året i 2019.

 

Forventningen i børnetalsprognosen fra september 2018 (der er grundlag for budget 2019) var desuden, at der ville ske en nettotilflytning (tilflytning fratrukket fraflytning) af 1-5-årige børn på 31 børn. I stedet er der sket en fraflytning på 3 børn i alderen 1-5 år i den forløbne periode.

 

Endelig ses der en tendens til, at børnene er lidt ældre end hidtil, når de starter i vuggestue/dagpleje. Det betyder også et lidt mindre behov for pladser.

 

Tabel 2. Sammenligning mellem børnetal fra budget 2019 og aktuel børnetalsprognose (gennemsnitligt antal børn)

 

 Budget 2019

Aktuel prognose

Forskel

Vuggestue/dagpleje

1.185

1.160

-25

Børnehave

1.988

1.962

-26

I alt

3.173

3.122

-51

 

På trods af forventningen om, at Hvidovre Kommune skal passe færre børn i 2019 end forudsat i budget 2019 vurderer administrationen dog ikke, at der er grundlag for at nedjustere budgetrammen.

 

Baggrunden er, at den aktuelle børnetalsprognose er udarbejdet på baggrund af kommunens befolkningsprognose fra 2018. Administrationen modtager en ny børnetalsprognose i maj 2019, som er baseret på kommunens befolkningsprognose fra 2019 og den faktiske udvikling i de måneder, der til den tid vil være forløbet af 2019. Samlet set vil børnetalsprognosen i maj give et mere sikkert billede på, om tendensen til en mere moderat stigning i børnetallet end forventet fortsætter.

 

Aktuel kapacitetsudnyttelse

Tabel 3 giver et billede af den aktuelle kapacitetsudnyttelse pr. 1. januar 2019.

 

Her fremgår det af yderste kolonne til højre, at der er størst pres på pladserne i vuggestue/dagplejerne i distrikterne nord/midt og syd, mens der generelt er meget ledig kapacitet i distrikt Vest. Kapacitetsudnyttelsen er dog ikke på niveau med 1. januar 2018, hvilket bl.a. skyldes, at der er frigjort kapacitet i vuggestue/dagpleje med den tidligere overgang til børnehave.

 

Kapacitetsudnyttelsen på børnehaveområdet forventes at stige frem mod 1. maj, hvor de kommende skolebørn overgår til SFO.

 

Den relativt lave kapacitetsudnyttelse i distrikt vest skyldes bl.a. åbningen af Tumlehuset i december 2018. Der bliver løbende indskrevet både vuggestuebørn og børnehavebørn i Tumlehuset, og forventningen er, at kapacitetsudnyttelsen vil stige i løbet af året.

 

I tabellen ses også kapacitetsudnyttelsen pr. maj og januar de foregående år, som er tidspunkterne for de seneste orienteringer om kapacitetsudnyttelsen til Børne- og Uddannelsesudvalget.

 

Tabel 3. Kapacitetsudnyttelse (pct.)

 

1. maj 2017

1. januar 2018

1. maj 2018

1. januar 2019

Distrikt

vg/dp

bh

vg/dp

bh

vg/dp

bh

vg/dp

bh

Vest

94

74

93

80

97

65

84

79

Nord/midt

101

69

99

80

85

77

97

87

Syd

112

70

113

92

92

70

95

83

Dagplejen

84

 

90

 

 

 

80

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennemsnit

99

70

99

87

90

71

91

84

vg/dp: Vugggestue- og dagplejepladser (0 til 2 år og 9 måneder pr. 1. januar 2019)

bh: Børnehavepladser (fra 2 år og 10 måneder til skolestart pr. 1. januar 2019)

 

I tabel 3 ovenfor indgår 60 børn, der er bosiddende i andre kommuner, men går i dagtilbud i Hvidovre Kommune. Der er tale om 30 børn i vuggestue/dagpleje og 30 børn i børnehavealderen. Antallet af børn fra andre kommuner, der har plads i Hvidovre, er stabilt.

 

Herudover er der 166 børn, der er bosiddende i Hvidovre Kommune, men som går i dagtilbud i en anden kommune. Det kan f.eks. være tilflyttere, der har valgt at bibeholde dagtilbuddet i fraflytningskommunen. Som det fremgår af tabel 4, er antallet af børn, der går i dagtilbud i andre kommuner, relativt stabilt. 111 børn ud af de 166 børn er i dagtilbud i Københavns Kommune.

 

Tabel 4. Hvidovre-børn i andre pasningstilbud end Hvidovre Kommunes

 

1. januar 2017

1. januar 2018

1. januar 2019

Dagtilbud i andre kommuner

153

179

166

Privat institution og privat pasningsordning

45

49

44

I alt

198

228

210

 

Endelig er der 44 børn, der er bosiddende i Hvidovre Kommune, der går i privat institution (uden for kommunen) eller i privat pasningsordning (i og udenfor kommunen), jf. tabel 4. Dette tal er også stabilt.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på sit møde den 1. december 2016, pkt. 5, at udvalget skal orienteres to gange årligt om udviklingen i børnetal, belægning og kapacitet. Endvidere besluttede udvalget, at det en gang årligt skal godkende det kommende års fordeling af børnetal på dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser i forhold til det budgetterede børnetal for 2019. Udviklingen følges.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


5. Beslutning om ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde

Beslutningstema

Administrationen har evalueret den nuværende budgettildelingsmodel for folkeskolernes almenområde. På baggrund af evalueringen er der blevet udarbejdet forslag til tre overordnede budgettildelingsmodeller. To af modellerne fordeler midler på baggrund af antallet af elever på skolerne, mens den sidste model tildeler midler på baggrund af antallet af klasser på skolerne.

 

Herudover er der udarbejdet forslag til socioøkonomisk fordeling af midler til skolernes almenområde.

 

Ingen af de foreslåede modeller ændrer den samlede tildeling til skolerne, men kun fordelingen af midler mellem skolerne.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal beslutte, hvilke budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde, der skal sendes i høring.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage evalueringen af den nuværende budgettildelingsmodel for skolernes almenområde til efterretning.

 

  1. at beslutte, hvilke af følgende budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde, der skal sendes i høring:

 

a)     Økonomi tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 1
mio. kr.

b)     Økonomien tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr.

c)      Økonomien tildeles på baggrund af antal klasser med en grundtildeling på 1 mio. kr.

 

  1. at beslutte, hvilke af følgende modeller for vægtning af det socioøkonomiske tildelingskriterie etnicitet der skal sendes i høring

 

  1. Etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi
  2. Etnicitet vægtes dobbelt i forhold til øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Ad 1. Taget til efterretning.

 

Ad 2. Udvalget besluttede at sende alle 3 budgettildelingsmodeller i høring.

 

Ad 3. Et flertal i udvalget bestående af gruppe A, O og Liste H stemte for at sende model I for vægtning af det socioøkonomiske tildelingskriterie etnicitet i høring.

 

Et mindretal i udvalget bestående af gruppe Fog Cstemte for at sende både model I og model II for vægtning af det socioøkonomiske tildelingskriterie etnicitet i høring.

 

Model I sendes således i høring.

 

Gruppe F afgav følgende protokolbemærkning:

Gruppe F havde fundet det rigtigst også at sende model II i høring på linje med model I.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den nuværende budgettildelingsmodel for skolernes almenområde vedrører al økonomi inden for skolernes almenområde med undtagelse af lønudgifter til skolelederen. Økonomi til inklusion af elever i folkeskolens almenområde ligger i en separat budgettildelingsmodel.

 

Administrationen har evalueret budgettildelingsmodellerne for hhv. skolernes almenområde og SFO-området og har udarbejdet forslag til reviderede modeller på begge områder.
Dette er sket i samarbejde med revisionsfirmaet BDO. De nuværende modeller for skolernes almenområde og SFO samt forslag til nye modeller er drøftet med repræsentanter fra skolerne/SFO’erne og de faglige organisationer. Repræsentanterne anbefaler budgettildelingsmodel a). Repræsentanterne har ingen anbefalinger i forhold til etnicitet.

Forslagene til nye modeller for henholdsvis skole– og SFO-området skal vurderes i sammenhæng, men de beskrives i hver deres mødesag af hensyn til overskueligheden.
 

Evaluering af budgettildelingsmodel på skolernes almenområde

Evalueringen af den nuværende budgettildelingsmodel viser, at der er behov for, at modellen i højere grad afspejler de opgaver, der aktuelt ligger på skolerne. Der er ligeledes behov for, at det bliver tydeligere, hvad der tildeles midler til.

 

Evalueringen viser desuden, at den nuværende grundtildeling på 4 mio. kr. bør sænkes væsentligt, da hovedparten af opgaverne afhænger af antallet af elever og klasser. I dag får alle skoler det samme grundbeløb uanset skolens klasse- og elevtal. Beløbet dækker en række funktioner, som viceskoleleder, vejlederordninger, skolebibliotek, lejrture, servicering af IT-hardware, skole-hjemsamtaler m.v.

Den samlede evaluering fremgår af bilaget ”BDO Evaluering af budgettildelingsmodel på skolernes almenområde og SFO1”.

 

Principper for en ny budgettildelingsmodel

Administrationen har opstillet en række grundprincipper for en ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde. Principperne er følgende.

 

Budgettildelingsmodellen skal:

  • sikre, at alle skoler tildeles de nødvendige ressourcer til at gennemføre undervisning inden for folkeskolelovens krav
  • være simpel, gennemsigtig og retmæssigt differentieret
  • understøtte budgetoverholdelsen på den enkelte skole
  • være et dialogredskab, der giver mulighed for at tale om lokale valg og prioriteringer med betydning for budgettet.

 

Budgettet for skolernes almenområde udgør p.t. 314 mio. kr., som udmøntes til skolernes kontraktsum. Forslagene til nye modeller indeholder udelukkende en omfordeling af midler og skal leve op til ovenstående principper.

 

Overordnede budgettildelingsmodeller

På baggrund af evalueringen er der udarbejdet tre overordnede budgettildelingsmodeller.

To af modellerne fordeler midler på baggrund af antallet af elever på skolerne, mens den sidste model tildeler midler på baggrund af antallet af klasser på skolerne.

 

Grundbeløbets størrelse varierer i de tre modeller. Grundtildelingen skal sikre, at de mindre skoler får samme vilkår som større skoler i forhold til løsning af en række generelle pædagogiske opgaver.

 

Fælles for alle modellerne er, at der indgår løn til SFO-ledelse i modellen for skolernes almenområde. I dag ligger løn til SFO-ledelse og skoleledelse i hver sin budgettildelingsmodel.
Da den samlede ledelse i dag dækker både ledelse af skole og SFO, samles økonomien et sted. Lønne til skolelederen indgår ikke budgettildelingsmodellen, da skolelederen lønnes fra en central pulje.

 

Administrationen anbefaler, at en ny budgettildelingsmodel skal træde i kraft fra 1. januar 2021. Det vil give skolerne mulighed for at tilpasse sig de nye tildelinger over en årrække.

 

Forslag til de tre tildelingsmodeller er:

 

  • Model a)

Økonomi tildeles på baggrund af antal elever med grundtildeling på 1,0 mio. kr.

Tildelingen til den enkelte skole beregnes på baggrund af antallet af elever på skolen. Hver skole tildeles midler i forhold til antallet af indskolings-, mellemtrins- og udskolingselever.
Der gives et grundbeløb på 1,0 mio. kr. pr. skole. Beløbet er til dækning af udgifter til bl.a. afgangsprøver, personalemøder, skole-hjem-samarbejde og kompetencecenter, herunder pædagogisk læringscenter, vejledere, IT og dansk som andetsprog.

 

En grundtildeling på 1 mio. kr. sikrer, at alle skoler, har midler til at løse opgaver, som skal løses, uanset deres størrelse. Med denne model sikres skolerne en større fleksibilitet, da færre midler er bundet til specifikke opgaver. Modellen betyder, at de små skoler umiddelbart vil miste midler ift. i dag, mens de store skoler vil få tilført midler. Dette forventes udlignet over tid, da det på baggrund af skoleprognoserne forventes at de nuværende to- sporede skoler over tid bliver tre-sporet.

 

 

  • Model b)

Økonomi tildeles på baggrund af antal elever med grundtildeling på 2,5 mio. kr.

Denne model har samme kendetegn som model a. Dog gives et større grundbeløb på 2,5 mio. kr. pr. skole. Det større grundbeløb skal, ud over funktionerne som er nævnt i model a, også dække udgifter til skolens klasselærerfunktion samt en række ekstra funktioner i skolens kompetencecenter, f.eks. faglig vejledning, læringsvejledning, faglig støtte og AKT.

 

Et grundbeløb på 2,5 mio. kr. betyder, at alle skolerne sikres en større pulje til at løse fastlagte opgaver. Ved at hæve grundbeløbet, er der færre midler, der tildeles på baggrund af skolernes faktiske elevtal. Det får betydning for skolernes muligheder for bl.a. at tænke i fleksible læringsmiljøer, udvide ressourcer i ressourceteamet ved akutindsatser, der vil være færre ressourcer, der kan sættes ind ved store klasser. Det skyldes at grundbeløbet er knyttet op på en bestemt type opgaver, og derfor ikke kan benyttes fleksibelt af skoleledelserne, hvilket gør sig gældende for de elevbaserede midler.

 

 

  • Model c)

Økonomi tildeles på baggrund af antal klasser med grundtildeling på 1,0 mio. kr.

I denne model er det antallet af klasser, der er afgørende for tildelingen til undervisning/personale. Hver skole tildeles midler i forhold til antallet af hhv. indskolings-, mellemtrins- og udskolingsklasser. Som i model a, gives et grundbeløb på 1,0 mio. kr. pr. skole. Beløbet er til dækning af udgifter til bl.a. afgangsprøver, personalemøder, skole-hjem-samarbejde og kompetencecenter, herunder pædagogisk læringscenter, vejledere, IT og dansk som andetsprog.

 

En klassetildelingsmodel benyttes typisk i kommuner, hvor der er stor differentiering i størrelsen på skolerne imellem. Det kan f.eks. være kommuner med store geografiske afstande, hvor man vælger at opretholde en lilleskole i nærmiljøet. Ved at tage udgangspunkt i antal klasser kan man tilgodese skoler med meget lave klassekvotienter. I Hvidovre Kommune er skolerne forholdsvis homogene, hvad angår størrelse og klassekvotienter sammenlignet med landkommuner. Skoleprognoserne viser, at de to-sporet skoler i Hvidovre Kommune fremadrettet forventes at blive tre- sporet.
 

 

I bilaget ”Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på almenområdet” er der en uddybende forklaring af de enkelte modeller. I bilag ”Tildeling til skolernes almenområde og SFO-området – konsekvenser” kan man se, hvilke konsekvenser de forskellige budgettildelingsmodeller har for den enkelte skole/SFO.
 

Uanset hvilken model der vælges, vil der ske en omfordeling af midler. Det betyder, at der er skoler, som afgiver midler sammenlignet med i dag, mens andre skoler tildeles flere midler.

 

Det er væsentligt at pointere, at alle de foreslåede modeller sikrer, at alle skoler kan læse det lovpligtige antal undervisningstimer og også herefter har midler tilbage til andre aktiviteter.

 

Modeller for socioøkonomi på almenområdet
I den nuværende budgettildelingsmodel på skolernes almenområde tages der hensyn til, at de ni folkeskoler i Hvidovre har en forskellig socioøkonomisk elevsammensætning og dermed har forskellige udfordringer i forhold til eleverne. Budgettet til socioøkonomisk fordeling på almenskoleområdet er i dag 37 mio. kr. Kriterierne for fordeling af midlerne er:
 

  • Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Forældres uddannelsesniveau
  • Forældrenes civilstand
  • Etnicitet

 

De ovenstående kriterier benyttes også i modellen for tildeling af midler til inklusion i almenområdet. I budgetmodellen for inklusionsmidler vægtes alle kriterier ens, mens etnicitet vægtes dobbelt i den nuværende budgettildelingsmodel for almenområdet.

 

Vægtning af kriteriet etnicitet

Administrationen fremlægger to modeller for vægtning af kriteriet etnicitet. I den ene model vægtes etnicitet ligeligt med de øvrige socioøkonomiske kriterier. Dette svarer til den vægtning, Kommunalbestyrelsen har besluttet skal gælde i forbindelse med fordeling af midlerne til inklusion af elever i folkeskolens almenområde.

 

I den anden model vægtes etnicitet dobbelt i forhold til de øvrige kriterier, hvilket svarer til den model, vi har i dag på almenområdet.

 

I) Etnicitet vægtes ligeligt med øvrige tre tildelingskriterier for socioøkonomi
Når etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tre kriterier, bliver beløbene til de andre kriterier højere end i dag. Det betyder, at skoler, som har en høj andel af elever med anden etnisk baggrund, mister midler. Til gengæld bliver der relativt flere midler til skoler med en stor andel af forældre, der f.eks. har et lavt uddannelsesniveau eller er uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Undersøgelser viser, at forældrenes uddannelses niveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for elevernes forudsætninger, når de starter i skolen og undervejs i deres skoleliv. Dette gør sig gældende uanset familiens etnicitet.

 

II) Etnicitet tæller dobbelt i forhold til de øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi
Bevares den nuværende model, hvor etnicitet tæller dobbelt, tilgodeses skoler, som har mange elever med anden etnisk herkomst. Argumentet for at bevare en model hvor etnicitet tæller dobbelt, er at der på almenområdet er en stor opgave med dansk som andetsprog. Dette ses blandt andet ved, at prøvekaraktererne for 2-sprogede elever i Hvidovre er lavere end hos de etnisk danske elever.

 

Der er i budgettildelingsmodellen afsat midler til opgaven med dansk som andet sprog i grundbeløbet, da dette er en lovpligtig opgave.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. marts 2013, pkt. 9, en ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde, som trådte i kraft fra 2014.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. oktober 2017, pkt. 10, en ny budgettildelingsmodel for inklusion på almenområdet med virkning pr. 1. januar 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da en ny budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

 

Der kan ske personalemæssige justeringer i forbindelse med en mer- eller mindre tildeling til nogle af skolerne. Disse forventes at kunne klares ved naturlige personaleændringer eller overflytninger mellem skolerne.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskoleloven § 40, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

 

Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt., at en skolebestyrelse skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Høring

Der er ikke høringspligt i forbindelse med beslutninger om de økonomiske rammer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1.


Forslagene foreslås sendt i høring, da modellerne omfordeler væsentlige midler med betydning for den enkelte skole.

 

Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt., at en skolebestyrelse skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Bilag

  1. BDO Evaluering af budgettildelingsmodel på skolernes almenområde og SFO1 (pdf)
  2. Tildeling til skolernes almenområde og SFO - konsekvenser af modeller (pdf)
  3. Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på almenområdet (pdf)

6. Beslutning om ny budgettildelingsmodel for SFO1

Beslutningstema

Administrationen har evalueret den nuværende budgettildelingsmodel for SFO1. På baggrund af evalueringen er der blevet udarbejdet forslag til ny budgettildelingsmodel.

 

I en ny budgettildelingsmodel er medtænkt, at dele af tildelingen sker på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Dette er ikke gældende i dag. Der fremlægges to modeller til socioøkonomisk fordeling af midlerne til SFO1’erne.

 

Ingen af de foreslåede modeller ændrer den samlede tildeling til SFO’erne, men kun fordelingen mellem SFO1’erne.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget skal beslutte, hvilke af budgettildelingsmodellerne for SFO1, der skal sendes i høring.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

 

  1. at tage evalueringen af den nuværende budgettildelingsmodel for SFO1 til efterretning.

 

  1. at beslutte, hvilke af følgende budgettildelingsmodeller for SFO1 der skal sendes i høring:

 

a)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi - Etnicitet vægtes ligeligt med øvrige tre kriterier
 

b)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi - Etnicitet tæller dobbelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Ad 1. Taget til efterretning.

 

Ad 2. Et flertal i udvalget bestående af gruppe A, O og Liste H stemte for at sende model a for vægtning af det socioøkonomiske tildelingskriterie etnicitet i høring.

 

Et mindretal i udvalget bestående af gruppe F og Cstemte for at sende både model a og model b for vægtning af det socioøkonomiske tildelingskriterie etnicitet i høring.

 

Model a sendes således i høring.

 

Gruppe F afgav følgende protokolbemærkning:

Gruppe F havde fundet det rigtigst også at sende model b i høring på linje med model a.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den nuværende budgettildelingsmodel for de kommunale SFO1’ere trådte i kraft 1. januar 2012. Det er administrationens vurdering, at den gældende budgetmodel bør efterses, da den er udarbejdet til de daværende fritidshjem. I dag er der udelukkende SFO1’ere i Hvidovre Kommune. Desuden vurderer administrationen, at der er behov for en ensretning af budgettildelingsmodellerne for skole og SFO1, hvad angår de socioøkonomiske tildelingskriterier.

 

Forslagene til nye modeller for henholdsvis skole- og SFO området skal vurderes i sammenhæng, men de beskrives i hver deres mødesag af hensyn til overskueligheden.


Evalueringen af nuværende budgettildelingsmodel
Administrationen har i samarbejde med revisionsfirmaet, BDO evalueret den nuværende budgettildelingsmodel for SFO1. Den nuværende budgettildelingsmodel for SFO1 og fremtidige modeller er drøftet med repræsentanter for skolerne, SFO1’erne og de faglige organisationer.

 

Evalueringen viser, at der generelt er behov for, at modellen i højere grad afspejler de opgaver, der aktuelt ligger i SFO1’erne, samt at det bliver mere tydeligt, hvilke opgaver der tildeles midler til. Den samlede evaluering fremgår af bilaget ”BDO Evaluering af budgettildelingsmodel på skolernes almenområde og SFO1”.

 

Grundelementer i budgettildelingsmodel

Der fremlægges to forslag til nye budgettildelingsmodel på SFO1-området. Begge modeller har de sammen grundelementer, men de adskiller sig i vægtningen af de socioøkonomiske kriterier.

 

Nedenstående er en gennemgang af de fælles grundelementerne i forslag til ny tildelingsmodel for SFO1- området.


1. Tildeling til personale

 

  • En fast tildeling op til 30 børn på to pædagogiske medarbejdere i hele åbningstiden uanset SFO’en størrelse
  • En tildeling pr. barn fra det 30. barn
  • En yderligere fast tildeling en pædagogisk medarbejder til de SFO’er, der har til huse på to matrikler

 

I den nuværende model indeholder grundbeløbet økonomi til SFO-leder. Da skolens samlede ledelse i dag både dækker skole og SFO samles økonomien til ledelse i tildelingsmodellen på skoleområdet. Det betyder, at den samlede ledelsesudgift til SFO-ledere på 6 mio. kr. flyttes fra SFO budgettet til skolebudgettet.

 

2. Tildeling til koordination

Der tildeles ressourcer til en koordinatorfunktion på fire timer pr. barn pr. år. Koordinatorfunktionen omfatter bl.a. omlægning af aktiviteter og bemanding ved sygdom, støtte ved svære forældresamtaler m.m. Det vurderes, at koordinatoropgaven er afhængig af børnetallet i den enkelte SFO. I den nuværende model er denne opgave indeholdt i grundbeløbet til SFO’erne.

 

3. Tildeling til særlige opgaver

Der fastholdes særtildelinger til henholdsvis SFO Dansborg og SFO Langhøj for deres modtageklasser og sprogtilbud. Som noget nyt bliver der også givet en særtildeling til SFO Præstemosen til børnene fra C-rækken, som i dag går i skolens SFO uden ekstra tildeling.

 

4. Tildeling til øvrige børnerettede udgifter

”Øvrige børnerettede udgifter”, omfatter midler til f.eks. ture, materialer, inventar, it og licenser m.v.

 

I bilaget ”Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på SFO-området” er der en uddybende forklaring på de forskellige elementer i den nye budgettildelingsmodel for SFO.

 

Socioøkonomi i budgettildelingsmodeller

I arbejdet med en ny tildelingsmodel for SFO1’erne er der lagt op til, at dele af det samlede SFO1 budget fordeles på baggrund af socioøkonomiske kriterier i lighed med skoleområdet. Dette er ikke gældende i dag. I stedet er der en SIM-pulje (Særlige Indsats Midler) på ca. 1. mio. kr. Puljens formål er at understøtte SFO’er, der har en særlig opgaveløsning i forhold til grupper af børn med særlige behov. SFO’erne kan søge om midler fra puljen. De seneste to år har Avedøre, Frydenhøj, Gungehus og Præstemosens SFO1’ere fået midler fra puljen.

 

Det er administrationens vurdering, at det vil være en fordel med en ensretning mellem skole og SFO1, da det er de samme børn, der går begge steder. På skoleområdet er det ca. 12 % af det samlede budget, der tildeles på baggrund af de socioøkonomiske kriterier. Det er administrationens vurdering, at denne andel også skal være gældende for SFO1’erne. Ved indførelsen af fordeling af midler på baggrund af socioøkonomiske kriterier, så vil SIM puljen blive nedlagt og lagt ind i det samlede SFO1 budget.

 

Kriterier for fordeling af midler på baggrund af socioøkonomi er:

 

  • Forældrenes tilknytning til arbejdsmarked
  • Forældres uddannelse
  • Forældrenes civilstand
  • Etnicitet

 

Vægtning af kriteriet etnicitet

De to modeller for socioøkonomi er:

 

a)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi, - Etnicitet vægtes ligeligt med øvrige tre kriterier
I denne model vægter alle socioøkonomiske kriterier ens. Det betyder, at SFO1’ere med mange forældre der f.eks. er enlige eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet tilgodeses i lige så høj grad som SFO’erne, der har en stor andel af børn af anden etnisk herkomst.
 

b)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi- Etnicitet tæller dobbelt
I denne model vægter etnicitet dobbelt, mens de øvrige kriterier tæller enkelt.
SFO1’ere med mange børn, der lever op til kriteriet om etnicitet, vil få relativt flere midler end i model a, da etnicitet tæller dobbelt. Omvendt vil SFO’er uden denne børnesammensætning opleve en reduktion i deres samlede budget sammenlignet med model a.

 

I bilag ”Tildeling til skolernes almenområde og SFO – konsekvenser” kan man se, hvilke konsekvenser de forskellige budgettildelingsmodeller har for den enkelte skole/SFO.

 

Anbefalinger i forhold til høring

Administrationen anbefaler, at Børne- og Uddannelsesudvalget vælger de samme principper for tildeling af socioøkonomi til SFO1 som i budgettildelingsmodellen for skolernes almenområde, da der er tale om de sammen børn i både skole og SFO1.

Desuden vil en ensretning af principperne sikre enkelthed og gennemsigtighed i tildelingen.

 

Administrationen anbefaler, at en ny budgettildelingsmodel får effekt fra 1. januar 2021.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. januar 2012, punkt 3, en ny budgetmodel for SFO, som trådte i kraft fra 2012.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da en ny budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem SFO1’erne.

 

Der kan derfor ske personalemæssige justeringer i forbindelse med en mer- eller mindre tildeling til nogle af SFO’erne. Disse forventes at kunne klares ved naturlige personaleændringer eller overflytninger mellem SFO’erne.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskoleloven § 40, stk. 2, nr. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr.

1510 af 14. december 2017 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Høring

Der er ikke høringspligt i forbindelse med beslutninger om de økonomiske rammer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1.

 

Forslagene sendes dog i høring, da administrationen vurderer, at skolebestyrelsernes synspunkter er værdifulde for den videre proces.

Bilag

  1. BDO Evaluering af budgettildelingsmodel på skolernes almenområde og SFO1 (pdf)
  2. Tildeling til skolernes almenområde og SFO - konsekvenser af modeller (pdf)
  3. Opbygning og principper for ny budgettildelingsmodel på SFO-området (pdf)

7. Orientering om ny lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Beslutningstema

Med denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Herunder oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn og en Ungekriminalforsorg samt nye procedurer for Hvidovre Kommune i sager om ungdomskriminalitet som henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget

  1. at tage orientering om ny lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenpunkt.

 

Loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet blev vedtaget d. 18-12-2018 og trådte i kraft d. 01-01-2019.

 

Den nye lov indebærer, at der oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet. Nævnet består af en dommer, en politiansat og en kommunalt ansat med indsigt i sager om social støtte til børn og unge.


Desuden oprettes en Ungekriminalforsorg, som i samarbejde med barnets eller den unges opholdskommune skal føre tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. 

 

Henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet 10-14 år §11

Politiet henviser sagerne til Ungdomskriminalitetsnævnet senest 10 dage fra barnet eller den unge er mistænkt. Mistænkt betyder i denne sammenhæng det tidspunkt, hvor politiet ville have sendt sagen til anklagemyndigheden med henblik på en vurdering af tiltalespørgsmålet, hvis barnet eller den unge var fyldt 15 år.

 

Henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet 15-17 år §10

Hvis den unge er mellem 15-17 år er det domstolene, der henviser sagerne til Ungdoms-kriminalitetsnævnet senest 14 dage efter endelig dom eller 14 dage før løsladelsestidspunktet. Der er der tale om sager ved: 

-         en betinget dom med vilkår om efterlevelse af en afgørelse fra nævnet

-         en ubetinget dom med tillægsforanstaltning om efterlevelse af en afgørelse fra nævnet

-         en prøveløsladelse, hvor vilkåret for prøveløsladelsen knyttes til efterlevelse af nævnets afgørelse.

 

I alle sagerne skal Familierådgivningen i Hvidovre Kommune i samarbejde med politiet foretage en screening af den unge inden for 4 dage for at vurdere om, barnet eller den unge er i Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe. Denne screening vil være grundlaget for indstillingen til nævnet. Screeningen vil bestå af indhentelse af en række oplysninger om barnets eller den unges forhold.

 

Oplysning af sagen og den ungefaglige undersøgelse

Efter at sagen er henvist til nævnet, har Hvidovre Kommune ansvaret for at belyse sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet ved at foretage en ungefaglig undersøgelse af barnet eller den unge. Kommunen vil have tre uger til at udarbejde den ungefaglige undersøgelse, når det drejer sig om børn og unge fra 10 til 14 år og 7 dage, når det drejer sig om unge fra 15 til 17 år. Herudover skal kommunen lave et mundtligt oplæg til nævnsmødet.  

 

Den ungefaglige undersøgelse indeholder bl.a. en helhedsvurdering af:

-         Barnets eller den unges udvikling og adfærd

-         Familieforhold

-         Skoleforhold

-         Sundhedsforhold

-         Fritidsforhold og venskaber

-         Andre relevante forhold.

 

Der skal som udgangspunkt gennemføres en samtale med barnet eller den unge. Tillige spørges barn og forældre til relevante ressourcepersoner.

 

På baggrund af undersøgelsen fremsendes en indstilling til nævnet, der beskriver konklusionerne i den ungefaglige undersøgelse og de foranstaltninger, som foreslås iværksat. Indstillingen sendes til barnet eller den unge og forældrene samt evt. en partsrepræsentant. Indstillingen er ikke bindende for nævnet.

 

Akut iværksættelse af foranstaltninger

Har barnet eller den unge behov for akutte foranstaltninger påbegynder kommunen iværksættelsen heraf med det samme. Hvis barnet f.eks. straks skal tvangsmæssigt anbringes, træffes afgørelsen af Børn- og Ungevalget. Nævnet vil herefter enten træffe afgørelse om videreførelse eller ophør af de iværksatte foranstaltninger eller fastsætte den akutte (midlertidige) foranstaltning som en mere varig foranstaltning. Dette kan ske både forud for og efter et møde i nævnet.

 

Nævnsmødet

Ungdomskriminalitetsnævnet indkalder til nævnsmøde som følger nedenstående procedure:

-         Kommunen forelægger sagen mundtligt og redegør for indstillingen

-         Sagen drøftes med barnet/den unge, og forældremyndighedsindehaverne samt øvrige tilstedeværende

-         Nævnet kan stille uddybende spørgsmål til kommunen, barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne og øvrige mødedeltagere

-         Nævnet afslutter drøftelserne og træffer herefter afgørelse. Nævnet træffer afgørelse ved stemmeflertal.

-          

Nævnet kan desuden afvise en sag, der ikke er omfattet af nævnets kompetence. Nævnet kan udsætte sagen med henblik på indhentelse af oplysninger. Hvis barnet, den unge eller forældremyndighedsindehaverne udebliver uden lovligt forfald kan nævnet vælge, at pågældende hentes af politiet eller udsætte sagen.

 

Nævnets afgørelse

Nævnet kan overordnet vælge at iværksætte en såkaldt straksreaktion, et forbedringsforløb eller en anbringelse uden for hjemmet. En straksreaktion har et opdragende og genoprettende socialpædagogisk sigte. Eksempler på disse kan være konfliktmægling, oprydning på skolen med en pædagog efter hærværk eller individuel aftale med forurettede. Et forbedringsforløb kan bestå af en række foranstaltninger herunder fx faste hjemmetider, ophold i ungdomsklub, familiebehandling eller en kontaktperson. Træffes der afgørelse om et forbedringsforløb skal kommunen i samarbejde med familien udforme en handleplan. En anbringelse udenfor hjemmet kan ske som en frivillig- eller tvangsmæssig anbringelse. Barnet eller den unge kan anbringes på de samme anbringelsessteder som efter Lov om Social Service.

 

Efter nævnets afgørelse

Barnet eller den unge skal efterleve nævnets afgørelse. Manglende efterlevelse kan udløse frihedsstraf ved en betinget dom eller genindsættelse ved prøveløsladelse. Hvidovre Kommune er ansvarlig for fuldbyrdelsen af nævnets afgørelse. Hver anden måned er kommunen forpligtet til at føre personrettet tilsyn med barnet eller den unge. Tillige fører Ungekriminalforsorgen tilsyn med barnet en gang om ugen og kontrollerer, om kommunen efterlever nævnets afgørelse. Tilsynene vil være et løbende samarbejde mellem kommunen og Ungekriminalforsorgen, som skal afholde fælles møder hver måned. Tilsynene hver anden måned er en skærpelse af kommunens nuværende praksis med hyppig opfølgning. Jævnfør servicelovens §70 er kommunen forpligtet til at følge op på en iværksat foranstaltning hver 6. måned. I henhold til Hvidovre Kommunes Faglige strategi Lige Muligheder følges der op hver 6. eller 12. uge afhængig af den iværksatte indsats. Den nye lovgivning betyder, at opfølgningskadencen øges yderligere og samarbejdet med politiet bliver mere omfangsrigt.

 

Lovens betydning for Hvidovre Kommune

Overordnet set indskrænkes Hvidovre Kommunes råderum, da kommunen hidtil har besluttet, hvilken foranstaltning, der iværksættes. Med den nye lov pålægges kommunen at udføre den foranstaltning som nævnet afgør.

 

Desuden kan nævnet i sin afgørelse pege på foranstaltninger og tilbud, som ikke er er en del af Serviceloven og dermed heller ikke en del af den tilbudsvifte, som Hvidovre kommune har. Afhængigt af nævnets afgørelse vil det betyde, at kommunen på kort tid skal koordinere og etablere et internt tilbud f.eks. med lektiehjælp på den unges skole eller ophold på ungdomsklub.

Med den nye lovgivning kan det desuden forekomme, at nævnet træffer afgørelser om tiltag, som kommunen kan være nødsaget til at købe eksternt, da tiltagene ikke indgår som en del af kommunens tilbudsvifte. Ovenstående kan potentielt set påvirke kommunens økonomi, da kompetencen til at træffe afgørelse om relevante tilbud i disse sager påhviler Ungdomskriminalitetsnævnet, men betalingsforpligtelsen påhviler kommunen.

 

De korte frister for bl.a. screeningerne, de ungefaglige undersøgelser, indstillinger til nævnet, og hertil forudgående nye samtaler med den unge og forældre, samt iværksættelser af foranstaltninger vil kræve stor fleksibilitet og råderum i Familierådgivningen. l Det vil betyde, at en rådgiver hurtigt skal omprioritere andre opgaver og stå til rådighed, så snart disse sager kommer ind.

 

Administrationen vil evaluere sagsmængden og ressourceforbruget om et år. Administrationen vurderer samlet set, at det overordnede ressourceforbrug i disse sager vil stige ved implementeringen af loven.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Lov nr. 1705 af 27. december 2018) ligger til grund for denne sag.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.pdf (pdf)

8. Godkendelse af indtægtsbevilling til indeklimaprojekt

Beslutningstema

Realdania har imødekommet en ansøgning fra Hvidovre Kommune om midler til udarbejdelse af en strategisk indeklimaplan for skolerne, der skal fremme børnenes trivsel, læring og udvikling.

 

Indeklimaplanen skal indgå som led i den samlede udviklingsplan for skoleområdet.

 

Projektets samlede økonomiske ramme udgør 1.237.500 kr., hvoraf Realdania har bevilliget 618.750 kr. og Hvidovre Kommunes tilsvarende egenfinansiering 618.750 kr.

 

Der orienteres om projektet. Indtægtsbevillingen bedes godkendt.

Indstilling

Direktørerne indstiller til Teknik-og Miljøudvalget samt Børne-og Uddannelsesudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. tage orientering om indeklimaprojekt samt ramme for fondsstøtte til strategisk arbejde med indeklima på skolerne til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til indtægt og på 618.750 kr. i støtte fra Realdania og tilsvarende en udgiftsbevilling til strategisk arbejde med indeklimaplaner på skolerne

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

 

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-03-2019

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

 

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Realdania har iværksat en kampagne med fokus på at optimere skolers indeklima, for at optimere vilkårene for elevernes læring og trivsel i skolen.

 

I alt er 12 kommuner udvalgt til at deltage i kampagnen, som i praksis, iflg. pressemeddelelse fra Realdania skal ”indtænke indeklimaet og få prioriteret de rigtige tiltag helt fra starten, når skoler skal renoveres eller opgraderes. Både så indeklimaet bliver bedre, og så omkostningerne holdes mest muligt nede”.

 

Realdania har den 18. december 2018 valgt at imødekomme en ansøgning fra Hvidovre Kommune om midler til projektet ”Børnenes indeklima på skolerne”.

 

I Hvidovre tager projektet afsæt i skolerne Dansborgskolen, Gungehusskolen og Avedøre Skole og erfaringer herfra skal kunne omsættes til brug for kommunens øvrige skoler.

 

Den strategiske indeklimaplan tager højde for skolernes pædagogiske visioner. Der skal foretages en kortlægning af indeklimaet på skolerne og udvikles en række tekniske løsninger for optimering af indeklimaet i samspil med brugeradfærd.

 

Planen skal som nævnt indgå som led i ”Udviklingsplanen for skoleområdet”, der pt. er under udarbejdelse og omhandler visionen for skolernes fysiske rammer sammenholdt med vedligeholdelsesstandarden.  Udviklingsplanen vil nu også omfatte en plan for optimering af skolernes indeklima.

 

 

Projektperiode og organisering
Projektets tidsplan løber fra primo januar 2019 til november 2019.
 

Projektet vil blive udviklet i et samarbejde mellem Center for Skole og Uddannelse og Center for Trafik og Ejendomme.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Realdania har bevilget op til 750.000 kr. til at udvikle skolernes indeklima med en strategisk indeklimaplan for kommunen. Bevillingsrammen er inkl. en fondsafgift på 131.250 kr. Til projektets realisering er afsat en ramme på 618.750 kr. Tilsagn om støtte sker under forudsætning om minimum tilsvarende medfinansiering.

 

Der søges om tillægsbevilling til indtægter og udgifter på 618.750 kr. Indtægt til den modtagne støtte, udgift til selve arbejdets udførelse.

 

Forudsætningen om tilsvarende medfinansiering sker, dels ved anlægsprojekt 3456, Ventilation på skoler hvor der i 2019 er afsat rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 300.000 kr., dels ved løntimeopgørelse på både skoleområdet og på ejendomsområdet.

Retsgrundlag

Ifølge § 1 i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, har elever, som deltager i offentlig undervisning ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen blandt andet kan foregå sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Høring

Der er ikke høringspligt i sagen.

Personalemæssige konsekvenser

Projektarbejdet betyder at der skal frikøbes medarbejdere til gennemførelse af arbejdet med udvikling af strategisk indeklimaplan for Kommunen. Dette sker ved timeregistrering som regnskabsmæssigt opgøres ved projektet afslutning.


9. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Intet at bemærke.


10. Beslutning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Ansøgningen om dispensation fra reglerne om frit skolevalg blev imødekommet.


11. Beslutning om elevs skolestart på anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


12. Beslutning om elevs skolestart på anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


13. Beslutning om elevs skolestart på anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F og C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Gruppe O og Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


14. Beslutning om elevs skolestart på anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


15. Beslutning om elevs skolestart på anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


16. Beslutning om elevs skolestart på en anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


17. Beslutning om elevs skolestart på en anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


18. Beslutning om elevs skolestart på en anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, Fog Okunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Gruppe C undlod at stemme.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


19. Beslutning om elevs skolestart på en anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af Gruppe A og Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af grupperne F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således imødekommet.


20. Beslutning om elevs skolestart på en anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


21. Beslutning om elevs skolestart på en anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


22. Beslutning om elevs skolestart på anden skole end distriktsskolen

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Et flertal bestående af grupperne A, F, Oog C kunne ikke imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Et mindretal bestående af Liste H kunne imødekomme klagen over afslag på frit skolevalg.

 

Klagen over afslag på frit skolevalg blev således ikke imødekommet.


23. Godkendelse af ansøgning om godkendelse som privat institution

Beslutningstema

Den selvejende institution Børnehavehuset Hvidovregade 47 har ansøgt om godkendelse som privat institution efter dagtilbudsloven.

 

Administrationen vurderer, at ansøgningen lever op til dagtilbudsloven og Hvidovre Kommunes godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud, hvorefter ansøgeren efter dagtilbudsloven har krav på godkendelse.

 

Godkendelsen er tidsbegrænset fra 1. juni 2019 til og med den 31. maj 2020. Det skyldes, at Børnehavehuset Hvidovregade 47 lejer ejendommen af kommunen og kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019 har besluttet at opsige lejemålet til fraflytning pr. 31. maj 2020. Herefter har institutionen ikke længere adgang til de fysiske rammer, som er en del af godkendelsen.

 

Børnehavehuset Hvidovregade 47 kan fortsætte med den nuværende lejekontrakt ved overgang til privat institution indtil 31. maj 2020.


Kommunalbestyrelsen skal godkende etablering af den private institution for den nævnte periode.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

  1. at godkende ansøgningen om etablering af Børnehavehuset Hvidovregade 47 som privat institution pr. 1. juni 2019 til og med 31. maj 2020
  2. at der gives tillægsbevilling på 182.200 kr. i 2019 og 130.200 kr. i 2020 finansieret af kassebeholdningen

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-03-2019

Ad 1. Kenneth F. Christensen (A) stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at med henblik på godkendelse af ansøgningen uden tidsbegrænsning:

Ordene ”til og med 31. maj 2020” udgår.

 

For: Gruppe A, O og C.

Undlod: Gruppe F og Liste H, idet stillingtagen afventer kommunalbestyrelsen.

 

Ændringsforslaget blev således godkendt.

 

Den ændrede indstilling blev herefter godkendt. 

 

Udvalget anbefaler således overfor Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, at ansøgningen om etablering af Børnehavehuset Hvidovregade 47 som privat institution godkendes pr. 1. juni 2019.

 

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den selvejende institution Børnehavehuset Hvidovregade 47 har ansøgt om godkendelse som privat institution efter dagtilbudsloven. Godkendelsen vedrører op til 36 børnehavebørn. Godkendelsen ønskes opnået hurtigst muligt og senest pr. 31. december 2018. Færdigbehandlingen af ansøgningen har imidlertid skullet afvente kommunens behandling af sagen om opsigelse af lejemålet.

 

Vedlagt som bilag 1 er ”Ansøgning om godkendelse som privat institution”. Ansøgningen og dens bilagsmateriale er særdeles omfattende. Derfor er det kun ansøgningens bilag 1 samt en indholdsfortegnelse, der er vedlagt. Der er mulighed for at gennemse den resterende del af ansøgningen (ansøgningens bilag 2-12) ved henvendelse til Center for Politik og Ledelse.

 

Hvidovre Kommune har en driftsoverenskomst med Børnehavehuset Hvidovregade 47. Ansøgningen om godkendelsen som privat institution har den konsekvens, at driftsoverenskomsten opsiges fra den selvejende institutions side med virkning fra tidspunktet for etablering af den private institution, hvis ansøgningen godkendes af kommunen.

 

Med godkendelsen af den private institutions etablering accepterer kommunen således samtidigt opsigelsen af driftsoverenskomsten med forkortet varsel set i forhold til det oprindeligt aftalte gensidige opsigelsesvarsel på 9 måneder til den 1. i en måned.

 

Samarbejdsrelation til den private institution

Ved overgang til privat institution agerer institutionen på markedsvilkår, og vil ikke længere få anvist børn fra kommunens pladsanvisning, ligesom institutionen ikke vil modtage et driftstilskud fra kommunen. Kommunen skal i stedet give et tilskud pr. barn bosiddende i Hvidovre Kommune, som er indskrevet i institutionen. Børn fra andre kommuner kan også benytte den private institution.

 

Kommunen vil fortsat være forpligtiget til at stille støtteforanstaltninger til rådighed for de enkelte børn i den private institution. Men den private institution vil ikke længere være en del af den faste tværfaglige netværksstruktur i kommunen, hvor en institution bl.a. kan rekvirere faglig sparring om pædagogiske problemstillinger hos de tværfaglige samarbejdspartnere, herunder PPR, Familierådgivningen, Sundhedsplejen og Tandplejen. Institutionen vil heller ikke længere kunne modtage sparring og vejledning, f.eks. ledelsesmæssig sparring, i Center for Børn og Familier.

 

Center for Børn og Familier skal fortsat føre pædagogisk tilsyn med den private institution. Det vil grundlæggende ske efter samme koncept og retningslinjer som det tilsyn, der føres med de kommunale og selvejende dagtilbud. Det vil bl.a. sige, at der både gennemføres anmeldte og uanmeldte tilsyn.

 

Vurdering af ansøgningen

Administrationen vurderer, at ansøgningen samlet set lever op til dagtilbudsloven og kommunens godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud, hvorfor ansøgeren efter dagtilbudsloven har krav på godkendelse.

 

Hvidovre Kommunes ”Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud” er vedlagt som bilag 2. Godkendelseskriterierne omhandler en række forskellige forhold, herunder vedtægter, fysiske rammer, pædagogiske rammer, økonomi, åbningstider, regler for optagelse af børn, forældrebestyrelsens indflydelse og formelle forhold såsom bl.a. forsikring, lukningsvarsel mv.

 

Administrationen bemærker, at det forhold, at institutionen i forvejen er i drift som selvejende institution, underbygger ansøgers beskrivelse af, at de lever op til de stillede godkendelseskriterier.

 

I godkendelseskriterierne er en række krav til de fysiske rammer; altså de lokaler og det udendørsareal, som den private institution skal drives i.

 

Ansøger opfylder aktuelt de opstillede krav, idet Børnehavehuset Hvidovregade 47 som udgangspunkt kan fortsætte med den nuværende lejekontrakt ved overgang til privat institution. Administrationen vurderer dog, at der burde ske en forhandling af lejeniveauet, da lejeniveauet ikke skønnes at være på markedsniveau. Men da lejemålet er opsagt, kan kommunen udlade at forhandle lejeforhøjelse i opsigelsesvarslet.

 

Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2019 besluttet at opsige lejemålet med Børnehavehuset Hvidovregade 47 til fraflytning pr. 31. maj 2020, hvorefter ansøger ikke længere opfylder kravene til de fysiske rammer. På den baggrund er godkendelsen tidsbegrænset til og med fraflytningsdatoen. Såfremt Hvidovregade 47 efterfølgende ønsker at drive privat institution i andre fysiske rammer, skal der fremsendes ny ansøgning om godkendelse til kommunen.

 

Kommunen har i godkendelseskriterierne stillet som et krav, at den private institution lever op til politiske beslutninger og politikker på området, hvilket er tilfældet. Administrationen gør i den forbindelse opmærksom på, at den private institution ikke kan pålægges at anvende de konkrete metoder og redskaber, som kommunen har besluttet at de kommunale og selvejende dagtilbud skal anvende. Hvis kommunen f.eks. beslutter at indføre obligatorisk sprogvurdering af alle børn, vil dette også gælde for den private institution. Det vil imidlertid ikke være muligt at pålægge den private institution at anvende den samme metode til sprogvurdering, som de øvrige dagtilbud skal anvende.

 

Nuværende og kommende børn i Børnehavehuset Hvidovregade 47

De børn, der er indskrevet i Børnehavehuset Hvidovregade 47 pr. 1. juni 2019, kan fortsat være indskrevet i dagtilbuddet, når dagtilbuddet ændrer driftsform.

 

Det følger af kommunens forsyningsforpligtigelse, at kommunen skal tilbyde en plads i et kommunalt dagtilbud pr. 1. juni, hvis forældrene ikke ønsker at deres barn fortsætter i den private institution. Efter kommunens anvisningsregler om at pasningsgarantien på en børnehaveplads gælder for pasningsdistriktet, skal pladsen tilbydes i distrikt nord/midt, hvor institutionen er beliggende. Såfremt forældrene vælger ikke at tage imod kommunens konkrete tilbud, men fortsat ønsker plads i et andet dagtilbud i kommunen, kan forældrene opskrive deres barn efter de gældende regler.

 

Kommunens pladsanvisning anviser ikke børn til Børnehavehuset Hvidovregade 47 med opstart efter 1. juni 2019. De børn, der står på venteliste til en plads i Hvidovregade 47, tilbydes en opskrivning med samme anciennitet og behovsdato i et af kommunens øvrige dagtilbud. Der er pr. 1. marts 2019 seks børn på venteliste til en plads i Hvidovregade 47 i perioden frem til og med 30. april 2020.

Politiske beslutninger og aftaler

Det daværende Social- og Sundhedsudvalg besluttede på sit møde den 5. september 2011, punkt 4 at godkende Hvidovre Kommunes godkendelseskriterier for leverandører af private dagtilbud.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. februar 2019, punkt 21 at opsige lejemålet mellem Hvidovre Kommunalbestyrelse og Børnehavehuset Hvidovregade 47, fordi kommunen skal anvende ejendommen til andet kommunalt formål.

 

I forbindelse med effektiviseringsprojektet til budget 2018 under punkt 4.2 ”kapacitetstilpasninger” besluttede kommunalbestyrelsen at den selvejende institution Børnehavehuset Hvidovregade 47 skulle udfases pr. 31. december 2019. Driftsbudgettet for Børnehavehuset Hvidovregade 47 blev dermed en del af den effektiviseringsbesparelse, der blev besluttet i forbindelse med budget 2018.

Økonomiske konsekvenser

Med beslutningen i Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019 er der afsat budget til drift af det selvejende dagtilbud, Børnehavehuset Hvidovregade 47 for perioden 1. juni 2019 til 31. maj 2020.

 

Såfremt institutionen overgår til at være privat institution, er Hvidovre Kommune forpligtet til at yde et månedligt tilskud til forældrebetalingen for de børn i den private institution, som er bosiddende i Hvidovre Kommune. Pr. 1. marts 2019 er der indskrevet 34 børn i dagtilbuddet, og de er alle bosiddende i Hvidovre Kommune. Tilskuddet er beregnet efter reglerne herom i dagtilbudsloven og i 2019 udgør det 6.021 kr. pr. barn om måneden, hvor beløbet pr. barn i det aktuelle selvejende dagtilbud udgør 4.801 kr.

 

Hvis der fortsat udelukkende er indskrevet børn bosiddende i Hvidovre Kommune i Børnehavehuset Hvidovregade 47 efter 1. juni 2019, vil kommunen samlet set have en merudgift i den resterende del af 2019 på ca. 182.200 kr. og 130.200 kr. i 2020.  Beregningen er lavet med en forudsætning om, at der er indskrevet 31 børn fra Hvidovre Kommune (svarende til budgetteret børnetal 2019).

 

Der er tale om en merudgift, idet det tilskud som kommunen skal give til pladsen i den private institution, er højere end den konkrete udgift til driften af Hvidovregade 47 som selvejende institution. 

 

Merudgifterne i 2019 og 2020 foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution, jf. § 19, stk. 5, i dagtilbudsloven (lov nr. 176 af 25. februar 2019 med senere ændringer). Ifølge dagtilbudslovens § 20, stk. 1, har en privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, krav på godkendelse. Privatinstitutioner har altså ”etableringsret”.

 

Efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, har kommunen en forsyningsforpligtigelse. Det vil sige, at kommunen har pligt til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn. Denne forpligtigelse indskrænkes ikke ved oprettelse af privatinstitutioner, jf. dagtilbudsvejledningens punkt 335 (Vejledning nr. 9109 af 27. februar 2015). I vejledningen står der videre, at ”I forbindelse med opsigelse fra en privatinstitution er børn, der har været optaget i en privatinstitution, berettigede til en plads i en kommunal daginstitution inden for de gældende optagelsesregler i kommunen. Dette medfører, at barnet kan optages på kommunens venteliste og derefter tilbydes en plads inden for tre måneder. Hvis privatinstitutionen går konkurs, eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud inden for de frister, som er fastsat af kommunen – dog senest på det tidspunkt hvor børnene vil være berettiget til en plads efter pasningsgarantien.”

 

Administrationen vurderer, at ovenstående regler også finder anvendelse, når en selvejende institution overgår til at være privat institution. Derfor vurderer administrationen, at de børn, der er indskrevet i Hvidovregade 47 på overgangstidspunktet, skal tilbydes en plads i et andet af kommunens dagtilbud i det omfang disse ikke ønsker at overgå til den private institution. Der er tale om en børnehaveplads, hvorefter det følger af Hvidovre Kommunes anvisningsregler, at pasningsgarantien er gældende for pasningsdistriktet. Derfor skal børnene tilbydes en plads i distrikt midt/nord.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Personalemæssige konsekvenser

Overgangen til privat institution sker efter ansøgning fra Børnehavehuset Hvidovregade 47. Det indebærer, at Børnehavehuset Hvidovregade 47 anses som erhverver af virksomheden, og derfor indtræder den private institution umiddelbart i de rettigheder og forpligtigelser i forhold til personalet, der består på overdragelsestidspunktet, jf. § 2 i virksomhedsoverdragelsesloven.

 

Det er praksis, at ledelse og medarbejdere - når en selvejende institution kommunaliseres -  er sikret ansættelse i Hvidovre Kommune. Den samme tryghedsgaranti er ikke gældende, når en selvejende institution privatiseres, da medarbejderne virksomhedsoverdrages til den nye institution. Der er derfor ingen personalemæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Bilag 2. Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud (pdf)
  2. Ansøgning om privat daginstitution iht dagtilbudsloven (pdf)