Referat - Økonomiudvalget den 2. september 2019

Mødefakta

Dato: Mandag den 2. september 2019
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Torben N. Rasmussen (V)

Fraværende med afbud

  • Gert Wahl (Ø)

Bemærkninger

Borgerrådgiver Inge Mellemgaard deltager med et oplæg vedr. punkt 3 "Borgerrådgiverens årsberetning 2018".

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Borgmesteren gav en status for Holmene, og orienterede om møde med Transportministeren sammen med Rødovres borgmester.

Borgmesteren har modtaget en henvendelse fra Hvidovre Privatskole om yderligere forlængelse af lejemålet på Sønderkær. Henvendelsen sendes til kommunalbestyrelsen.


3. Borgerrådgiverens årsberetning 2018

Beslutningstema

Borgerrådgiveren orienterer på Økonomiudvalgets møde den 2. september om årsberetningen for 2018 forud for mødet i kommunalbestyrelsen den 24. september. Dette med henblik på, at Økonomiudvalget overfor kommunalbestyrelsen anbefaler at tage årsberetningen, herunder borgerrådgiverens anbefaling, til efterretning.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor kommunalbestyrelsen

  1. at tage borgerrådgiverens årsberetning 2018 til efterretning, herunder borgerrådgiverens anbefaling om, at der sættes øget fokus på vejledningsforpligtelsen med

1)     fokus på vejledning om regler og muligheder – helhedsorienteret vejledning, og

2)     fokus på vejledning om sagsprocesser.

 

  1. at tage til efterretning, at direktionen i forhold til anbefaling om fokus på vejledningsforpligtelsen bemærker, at dette er et væsentligt fokusområde, og at der skal arbejdes med dette i en tæt i dialog med faglige medarbejdere i centeret, centerchefer, ChefForum og direktion.  Direktionen betoner desuden væsentligheden af den fortsatte læring i organisationen af de sager, som borgerrådgiveren håndterer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Ad 1. – 2. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til den gældende vedtægt skal borgerrådgiveren afrapportere til kommunalbestyrelsen én gang årligt i form af en årsberetning.

 

Administrativ proces

I forbindelse med den politiske behandling drøftes årsberetningen i Direktion og ChefForum samt individuelt med relevante centerchefer.

 

Borgerrådgiveren deltog på direktionsmødet den 25. juni 2019 for at orientere om årsberetning 2018, ligesom borgerrådgiveren deltog på ChefForum i august 2019 med orientering om beretningen.

Borgerrådgiveren tager endvidere initiativ til drøftelser med centerchef og/eller ledergruppen i de relevante centre.

 

Perspektivering af tal og iagttagelser fra borgerrådgiveren

I beretningsåret 2018 har borgerrådgiveren oprettet 187 sager i borgerrådgiverens statistikmodul i form af 112 konkrete klagesager, og 75 andre henvendelser.

Antallet af sager ved borgerrådgiverfunktionen ligger på samme niveau, som det foregående år.

Antallet af sager skal ses i forhold til, at kommunen på årsbasis håndterer titusindvis af sager, henvendelser, indsatser og tilbud. Set i dét perspektiv, er der tale om et forholdsvist lavt antal sager ved borgerrådgiveren. Dette er positivt og vidner om, at kommunens dialog med borgerne oftest er god og konstruktiv.

I 2018 har der været et fald i antal klager og en stigning i antal andre henvendelser i forhold til foregående år.

 

Udvikling i sagsmønster fordelt på centre

I 2017 var der en del sager ved borgerrådgiverfunktionen der vedrørte Center for Handicap og Psykiatri og Center for Ældre og Sundhed. Den overvejende del af disse sager vedrørte koordinering og helhedsorienteret tilgang til sager. På baggrund heraf anbefalede borgerrådgiveren, at der blev sat øget fokus på koordinering i sager hvor borgere havde sideløbende sager i flere centre.

I 2018 er der sket en markant fald i antal henvendelser til de to centre, hvilket er positivt.

Det er borgerrådgiverens vurdering, at den positive udvikling skyldes et øget ledelsesmæssigt fokus på samarbejde og koordinering mellem de to centre.

Udviklingen fremgår af figuren nedenfor

 

 

Det fremgår videre af figuren at der er et stigende antal sager i 2018 indenfor Center for Børn og Familier samt Center for Beskæftigelse og Center for Borgerservice i forhold til 2017.

Sammenholdes antal sager indenfor disse 3 centerområder med årsberetning for 2016 ses følgende udvikling fra 2016 til 2018:

 

 

Selvom der er en stigning i antal sager indenfor Center for Børn og Familier i 2018 i forhold til 2017 så er der stadig tale om et markant lavere antal sager indenfor dette centerområde i 2018 end i 2016.

 

For Center for Beskæftigelse og Center for Borgerservice er der en stigning i antal sager totalt også i forhold til 2016. I forhold til disse centres samlede antal borgersager er der dog tale om et forholdsvist beskedent sagsantal ved borgerrådgiverfunktionen.

 

Samarbejde med direktion og centre

I henhold til vedtægten for borgerrådgiverfunktionen skal borgerrådgiveren yde sparring og rådgivning til direktion og centerchefer.

 

I forlængelse heraf har borgerrådgiveren drøftelser med de enheder, der har sager ved funktionen efter behov.

 

Samarbejdet med centrene foregik i 2017 i høj grad via centerchefer. I 2018 er dette suppleret med etablering af et øget samarbejde direkte med afdelingsledere mv.  Dette er positivt og øger muligheden for hurtigt og smidigt at kunne løse sagerne til gavn for borgerne. Centerchefer er altid direkte orienteret om klagesager indenfor deres centerområde.

 

Borgerrådgiveren oplever, at centrene er meget lydhøre i forhold til den generelle sparring, som de konkrete sager giver anledning til. Det betyder, at en konkret sag kan bane vejen for generel organisationslæring, til gavn for både administration og borgere.

 

I forbindelse med årsberetningen tilbyder borgerrådgiveren dialogmøder med de centre, der har sager ved funktionen. Her er der mulighed for at samle op på de sager, der har været og drøfte læringsperspektiver og samarbejde.

 

1 tværgående anbefaling fra borgerrådgiveren
Borgerrådgiverfunktionen er uvildig og uafhængig af den øvrige kommunale organisation.

Ifølge vedtægten skal borgerrådgiveren i en årsberetning redegøre for sin virksomhed samt påpege eventuelle forhold, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling og betjening. Beskrivelsen af sådanne forhold skal ledsages af konkrete anbefalinger. Ansvaret for opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger ligger hos direktionen jf. vedtægten for funktionen.

 

Borgerrådgiveren anbefaler at der sættes øget fokus på vejledningsforpligtelsen

  • Fokus på vejledning om regler og muligheder – helhedsorienteret vejledning
  • Fokus på vejledning om sagsprocesser

 

Hvidovre Kommune og vejledningsforpligtelsen

Det er borgerrådgiverens opfattelse, at der i udgangspunktet ydes god vejledning i Hvidovre Kommune.

Når det anbefales, at der sættes fokus på dette tema, er det fordi reglerne om vejledning er komplicerede og kravene til vejledning er ganske omfattende. Vejledningsforpligtigelsen giver derfor også udfordringer i andre kommuner.

 

Formålet med vejledningsforpligtelsen

Formålet med vejledningsforpligtigelsen er dels at borgerne har mulighed for at forstå deres rettigheder og pligter og kan gøre deres indflydelse gældende under sagens behandling.  Formålet er endvidere at borgere får kendskab til de relevante ansøgningsmuligheder, således at borgerne får de ydelser eller de tilbud som de er berettiget til.

 

God vejledning er også en del af en god borgerbetjening og er en fordel for både borgere og medarbejdere. Når vi vejleder korrekt, får borgerne en bedre oplevelse af kommunen, og vi kan undgå nogle af de dårlige og tidskrævende sagsforløb. 

 

Borgerrådgiverens fokusområde for 2019 – tilbud om undervisning og temadrøftelser i personalegrupper indenfor vejledningsforpligtelsen

I tråd med borgerrådgiverens anbefaling for beretningsåret 2018 har borgerrådgiveren valgt at udvælge vejledningsforpligtigelsen som fokusområde for borgerrådgiverfunktionen i 2019.

I 2019 vil borgerrådgiveren tilbyde temadrøftelser og undervisning om vejledningsforpligtigelsen til centrene.

Borgerrådgiveren står også til rådighed, såfremt centrene ønsker bistand i forhold til at sætte fokus på andre forvaltningsretlige områder.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Borgerrådgiverens afrapporteringer til kommunalbestyrelsen sker indenfor rammerne af vedtægten for funktionen, som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens § 18.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. borgerrådgiverens årsberetning 2018 (docx)
  2. Uddrag fra rapport om Retssikkerhed i udarbejdet af institut for menneskerettigheder - sammenfatning og anbefalinger. (docx)
  3. fakta om rammer for borgerrådgiverfunktionen og arbejdsform (docx)

4. Økonomirapportering pr. 30. juni 2019 - Økonomiudvalget

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 30. juni 2019 for Hvidovre Kommune. Kommunalbestyrelsen orienteres om forventet regnskab for 2019. Herudover behandles forslag om udmøntning af rammereduktion på Ældre- og Sundhedsudvalgets område.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2019 til efterretning
  1. at udmøntning af rammereduktion på Ældre- og Sundhedsudvalgets område på 2 mio. kr. – i 2019 - udmøntes via bloktilskudsmidler til en styrket ældrepleje med 1,8 mio. kr. og 0,2 mio. kr. inden for Ældre- og Sundhedsudvalgets samlede ramme

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.
Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af centrenes afrapporteringer pr. 30. juni 2019. Disse afrapporteringer er behandlet i de respektive fagudvalg den 19. august 2019, hvortil der henvises.

 

Rapporteringen omfatter:

 

  1. Oversigt over det samlede forbrug med forventet mer-/mindreforbrug i 2019
  2. Opgørelse over den forventede likviditet 2019

 

Administrationen har nu gennemgået udvalgenes budgetter og der forventes samlede nettomindreudgifter i forhold til budgettet på 36,7 mio. kr. netto.

 

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 30. juni samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter. Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelser under tabellen.

 

Tabel 1

I mio. kr.

Korrigeret
budget

Samlet forbrug pr. 30/06-19

Forbrugs-pct.

Forventet mer-/ mindre-forbrug
'-' = mer-forbrug pr. 30/06-19

Økonomiudvalget

 

 

 

 

 - Inden for servicerammen

-525,9

-252,0

48%

0,5

 - Uden for servicerammen

-54,5

-27,2

50%

 

Teknik- og Miljøudvalget

 

 

 

 

 - Inden for servicerammen

-155,1

-60,1

39%

 

 - Uden for servicerammen

-8,4

23,1

-274%

 

Kultur- og Fritidsudvalget

 

 

 

 

 - Inden for servicerammen

-101,2

-55,1

54%

 

 - Uden for servicerammen

 

 

 

 

Børne- og Uddannelsesudvalget

 

 

 

 

 - Inden for servicerammen

-1.142,3

-558,7

49%

-3,8

 - Uden for servicerammen

-7,5

-8,6

114%

 

Ældre- og Sundhedsudvalget

 

 

 

 

 - Inden for servicerammen

-515,4

-265,8

52%

-0,9

 - Uden for servicerammen

-211,1

-78,5

37%

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

 

 

 

 - Inden for servicerammen

-301,2

-159,9

53%

-4,4

 - Uden for servicerammen

-706,9

-332,3

47%

 

Drift i alt

-3.729,5

-1.775,1

48%

-8,6

 - heraf inden for servicerammen

-2.741,1

-1.351,7

49%

-8,6

Anlæg, udgifter

-181,7

-33,3

18%

 

Anlæg, indtægter

3,9

4,5

115%

 

Anlæg, forsyning

-14,5

-6,1

42%

 

Renter

17,5

24,5

140%

15,0

Afdrag på lån

-36,7

-30,6

83%

 

Balanceforskydninger

-10,0

-274,9

-

31,6

Finansiering

3.825,6

2.122,6

55%

-1,2

Ændring af likvide aktiver (+ = forbedring)

125,4

-31,6

 

36,7

Forventet forbrug, servicerammeområder

 

 

 

2.749,8

Forventet overførsel til 2020,
servicerammeområder

 

 

 

40,0

Forventet merforbrug, servicerammen

 

 

 

16,2

 

Forklaring til afvigelserne 

 

Økonomiudvalget

Nettomindreudgifter på 0,5 mio. kr. skyldes mindreforbrug fra skævdelingspulje fra Overenskomst 2018 på 1,2 mio. kr., merudgifter til boliger til flygtninge på 0,4 mio. kr., mindreindtægter fra rykkergebyrer som følge af SKAT’s nedlukning af inddrivelsessystemet med 0,5 mio. kr. samt mindreudgifter til tinglysning på 0,2 mio. kr.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget

Inden for servicerammen

Kommunalbestyrelsen har behandlet forventet merforbrug på specialundervisningsområdet

hen over foråret 2019.

 

Med de seneste vurderinger skønnes merforbruget til specialundervisning at blive ca. 4 mio.

kr. med de indarbejdede omkostningsnedbringende tiltag. Det forventede merforbrug skyldes,

at antallet af elever, der modtager ekskluderende undervisning er steget yderligere i forhold til

den vurdering, som lå til grund for sagen, der blev behandlet på udvalgets møde i februar. Antallet af elever, der modtager specialundervisning, er steget med ca. 40 siden 5. september 2018.

 

Med de kendte forudsætninger for anbringelser af handicappede børn og unge forventes på

nuværende tidspunkt et merforbrug på 5 mio. kr.

 

Børne- og elevtallet forventes at være lavere svarende til i alt 5,5 mio. kr. end forudsat ved

budgetlægningen for 2019.

 

De samlede merudgifter udgør således i alt ca. 3,8 mio. kr. på udvalgets område.

 

I forbindelse med budget 2019 blev der indarbejdet en reduktionsramme på 2,5

mio. kr. til senere udmøntning, som tog udgangspunkt i forventning om, at kommunen ville

modtage midler fra Finansloven for 2019 på udvalgets område.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev der indarbejdet en reduktionsramme på 2,5 mio. kr. til senere udmøntning, som tog udgangspunkt i forventning om, at kommunen ville modtage midler fra Finansloven for 2019 på udvalgets område. Der er endnu ikke afklaring på, om Hvidovre Kommune vil modtage andel af disse midler i 2019, dette forventes i løbet af september.

 

Ældre- og Sundhedsudvalget

Inden for servicerammen

På udvalgets område forventes et samlet merforbrug på ca. 1 mio. kr.

 

Forventet merforbrug på hjemmeplejen på ca. 7 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med

udfordringer med grundlaget for afregning for leverede timer i hjemmeplejen, som følge af det

nye it-system, Cura. Det har betydet, at administrationen ikke har kunne tilvejebringe et

validt afregningsgrundlag, der kunne lægges til grund for en korrekt

afregning for levering af hjemmepleje til borgerne. Den manglende korrekte afregning

betyder, at det er vanskeligt at sige om merudgifterne skyldes et for højt

ressourceforbrug eller om det skyldes for lav afregning, da antal leverede timer har ikke

kunnet opgøres.

 

Herudover er der sket en væsentlig stigning i antallet af sygeplejeopgaver som følge af Det

Nære Sundhedsvæsen. Opgaver, der tidligere er udført i regionalt regi, er nu udlagt til

den kommunale sygepleje. Sygeplejeopgaverne løses i regi af hjemmeplejen af hensyn til

borgerkontinuitet og kvalitet, og løses under hensyntagen til medarbejderkompetencer.

Merudgifterne kan således lige såvel henføres til hjemmesygeplejen som til hjemmeplejen.

Men da opgaven udføres i regi af hjemmeplejen, opleves det negative gennemslag her.

 

Nettoudgifterne til køb og salg af plejehjemspladser er til gengæld faldet i forhold til tidligere

og her forventes mindreudgifter i størrelsesordenen 6-7 mio. kr.

 

Samlet set er der således et merforbrug på udvalgets område på ca. 1 mio. kr.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev der indarbejdet en reduktionsramme på 2

mio. kr. til senere udmøntning, som tog udgangspunkt i forventning om, at kommunen ville

modtage midler fra Finansloven for 2019 på udvalgets område.

 

På ældreområdet blev der i Finansloven givet i alt ca. 180 mio. kr. i 2019 og et lignende beløb

de efterfølgende år til en styrket ældrepleje, hvoraf ensomhed og tab af livsmod udgør 100

mio. kr. Det forudsættes, at Hvidovre Kommune modtager ca. 1,8 mio. kr. heraf i bloktilskud

og midlerne dermed kan indgå til udmøntning af rammereduktionen. Efter bloktilskuddet på området resterer der en uudmøntet rammebesparelse på 0,2 mio. kr., som forudsættes rummet inden for den samlede driftsramme.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

I forbindelse med budget 2019 blev der indarbejdet besparelser på i alt 2,56 mio. kr. på det voksenspecialiserede område. Herudover var der allerede tidligere i 2018 besluttet reduktioner af områder med i alt 4 mio. kr. i 2019 til imødegåelse af forventet merforbrug med forslag om iværksættelse af styrket myndighed og tidlig indsats.

 

På nuværende tidspunkt er status for budget 2019, at der forventes et merforbrug på 4,4 mio. kr. bl.a. som følge af, at forudsætningerne i for iværksættelse af bl.a. styrket myndighed og tidlig indsats ikke er fuldt ud opfyldt.

 

Finansposter

Der er samlede ændringer til budgettet på finansposter (renter, balanceforskydninger og finansiering) udgør i alt nettoforbedringer på 45,4 mio. kr.

 

I 2018 blev der fejlagtigt afregnet 13 måneders A-skat vedrørende kommunens personale, hvorfor der i 2019 kun afregnes for 11 måneder. Det betyder, at der opstår en positiv finanspost på knap 45 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. august 2017, at indkomne provenuer fra salg fra HMN (energiselskab) skal deponeres med 80 % af salgsprovenuet med gradvis frigivelse henover en 10-årig periode samt at der skal foretages afgiftsbetaling på 20 %, som reguleres i kommunens bloktilskud.

 

Hvidovre Kommune har i 2019 modtaget 16,3 mio. kr. vedrørende salg af HMN Gasnet. Heraf deponeres 13 mio. kr. og der vil ske regulering i kommunens bloktilskud i 2020 med 3,3 mio. kr. I 2018 modtog kommunen provenu fra salg af HMN Naturgas på 11,6 mio. kr., hvoraf kommunens bloktilskud i 2019 reduceres med 2,3 mio. kr. svarende til 20 %. I 2019 er der en samlet likviditetsmæssig konsekvens af salgsprovenuet på 1 mio. kr.

 

SKAT har nedjusteret ejendomsvurderingen svarende til et provenutab på 1,4 mio. kr. Derudover har kommunen optaget lån for yderligere 2,5 mio. kr. i forhold til det budgetlagte.

 

Serviceramme

Kommunens serviceramme er 2.693,5 mio. kr. i 2019. Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2018 udgør 43,8 mio. kr. Med de forventede merudgifter på 8,6 mio. kr. (serviceramme-områder) i denne sag, vil det forventede forbrug på servicerammeområderne være 2.749,8 mio. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på ca. 56,2 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2019 til 2020 på 40 mio. kr., hvilket betyder, at der umiddelbart vil være et merforbrug på servicerammen på nuværende tidspunkt på ca. 16,2 mio. kr.

 

Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

 

Tabel 2

Primo likviditet 2019 (- = træk på kassebeholdning)

291,9

 

 

Budgetteret kasseforøgelse i 2019

2,9

 

 

Tillægsbevillinger i 2019/drift inkl. overførsler fra 2018

-48,1

Tillægsbevillinger i 2019/anlæg inkl. overførsler fra 2018

-66,7

Tillægsbevillinger i 2019 /finansielle poster

-13,5

 

 

Igangværende sager:

 

Økonomirapportering pr. 30/06-19

36,7

 

 

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2020

 

Drift

40,0

Anlæg

20,0

 

 

Samlet forventet kasseforbrug

-28,7

 

 

Forventet ultimo likviditet 2019

263,2

Heraf hjemfaldspligt

198,5

 

 

Serviceramme

2.693,5

 

 

Forventet regnskab, servicerammeområder

2.749,8

Merforbrug, servicerammeområder før overførsler

56,2

Forventet overførsel til 2020,
servicerammeområder

40,0

Herefter forventet merforbrug på servicerammen

16,2

 

Den forventede likviditet ved udgangen af 2019 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2019. Primobeholdningen er tillagt den budgetterede kasseforøgelse og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2018 til 2019 på både drift og anlæg.

 

Hertil er tillagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 30. juni 2019. Endelig korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg fra 2019 til 2020, hvorved den forventede likviditet ultimo 2019 fremkommer.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget sker på baggrund af de enkelte fagudvalgs økonomirapportering pr. 30. juni 2019 samt Økonomiudvalgets eget ressortområde pr. 30. juni.

 

Økonomirapporteringer er tillige behandlet i de respektive fagudvalg den 19. august 2019.

 

I henhold til kommunens ”Regulativ for økonomistyring” (KB 14/12-2010 pkt. 8) udarbejder administrationen økonomirapportering til fagudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

Økonomiske konsekvenser

Økonomirapporteringen pr. 30. juni er en tidlig vurdering af det forventede regnskab for 2019 og er dermed forbundet med en vis usikkerhed.

 

Derfor vil eventuelle bevillingsmæssige tiltag afvente vurderingerne ved økonomirapportering pr. 31. august 2019.

 

Der forventes på nuværende tidspunkt samlet set nettomindreudgifter på 36,7 mio. kr., som består af merudgifter på 8,6 mio. kr. på servicerammen og mindreudgifter på 45,4 mio. kr. på finansposter.

 

Der udestår fortsat afklaring af udmøntning af rammereduktion på 2,5 mio. kr. på Børne- og Uddannelsesudvalgets område (Finanslovsmidler for 2019).

 

Direktionen har på baggrund af det forventede merforbrug på serviceområderne igangsat administrativt særlig skærpet fokus på især specialundervisningsområdet, idet det tilstræbes at holde eventuelle merforbrug inden for de eksisterende rammer.

Retsgrundlag

Lov om kommuners styrelse § 42 Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.

Høring

Der er ingen høringspligt i denne sag.


5. Likviditet 2. kvartal

Beslutningstema

Efter bestemmelserne i ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring” skal der som minimum hvert kvartal – dvs. per ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

 

at tage orienteringen om likviditeten, ultimo juni 2019, til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Kommunens likviditet opgøres efter kassekreditreglen, som er et gennemsnit af de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit må efter kassekreditreglen ikke være negativt.

 

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning 

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige likviditet set over 365 dage for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 på 605,3 mio.kr. Den faktiske kassebeholdning har i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 ligget mellem 353 og 689 mio. kr. Figur 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2019 til 30. juni 2019. Den grafiske fremstilling viser, at den gennemsnitlige likviditet i indeværende år udvikler sig med en faldende tendens sammenholdt med foråret 2018.

 

 

Der er i år deponeret likviditet for 22,4 mio.kr. som følge af indtægter fra salg af HMN Naturgas. De deponerede midler indgår ikke i ovenstående opgørelse af likviditeten. Der opgøres frigivelse af deponering en gang årligt i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

 

Kommunen tager i sin økonomiske styring – f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse – udgangspunkt i likviditeten opgjort på enkelte datoer fx. ultimo kvartal, hvorimod f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet tager udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Der kan være betydelig forskel på tallet for likviditeten afhængigt af om likviditeten opgøres pr. dato (fx ultimo kvartal) eller som gennemsnit. Den gennemsnitlige likviditet har i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 ligget mellem 627,5 mio. kr. og 605,3 mio. kr.

 

På opgørelsestidspunktet er ca. 699 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer. 

 

Kommunens investeringer hos de fire forvaltere pr. 30. juni 2019 fremgår af tabel 1.

Investeringens nettoresultat har været positiv. Samlet set et vægtet afkast på 3,51 % svarende til 23,6 mio. kr. inklusiv realiseret og urealiseret kursgevinst siden januar 2019.

 

Tabel 1: Kommunens investeringer hos de 4 forvaltere pr. 30. juni 2019

 

 

 

Aktivallokeringen fremgår af Figur 1. Aktivallokeringen overholder kommunens finansielle

strategi. Denne tilsiger, at der kan placeres mellem 75 til 100 pct. I danske stats- og realkreditobligationer. Mellem 0 til 20 pct. i aktier, mellem 0 til 10 pct. i udenlandske obligationstyper og mellem 0 til 2 pct. i kontanter.

 

Allokationen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet set maksimalt udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1: Aktivallokering ultimo 2. kvartal 2019

 

 

 

 

Økonomiske og finansielle nyheder – aktuelt[1]

 

Renten på et 30-årigt realkreditlån er i løbet af 2019 faldet fra 2% til 1%, og derfor står man nu midt i den største konverteringsbølge i mange år – sandsynligvis nogensinde. Det har i årets første måneder medført rigtig gode afkast fra investeringerne i lange obligationer, da de er steget betydeligt i kurs. Samtidig har det også medført en markant ændring af investeringsuniverset og dermed et behov for store tilpasninger af obligationsinvesteringerne.

Ved indgangen til 2019 var det ikke ligefrem en rekordstor konverteringsbølge der stod øverst på agendaen, efter realkreditrenten længe havde haft et bundniveau omkring de 2%. Men løbende forringelser af de europæiske og globale vækstudsigter, reducerede i første omgang sandsynligheden for at renten skulle stige. Uden udsigt til rentestigninger, faldt markedets forventninger til udsving i renterne yderligere.
 

Danske Bank fastholder fortsat en forsigtig risikotagning. Dette sker med de usikkerheder, der fortsat er i markedet, og med risikoen for endnu en stor konverteringstermin til januar 2020. Desuden er de gået i et beredskab, hvor de forventer at foretage flere omlægninger end vi normalt gør. Dette med henblik på at styre risikoen i et marked med forventede store udsving. Selvom renten historisk set er ekstrem lav på danske realkreditobligationer, så tilbyder de fortsat en relativ høj rente sammenlignet med øvrige markeder med samme kreditværdighed og likviditet. Derfor forventer de, at danske obligationer fortsat vil være attraktive for mange udenlandske investorer med behov for sikre investeringer.  
 

 

 

 

 

 

 

 

 

ECB (den europæiske centralbank) lægger op til rentenedsættelse i september og genoptage statsobligationsopkøbsprogrammet og give klarere meddelelser til markedet angående fremtidige renteændringer. Markedet forventer en rentenedsættelse på op til 0,20%, så ECBs rente sænkes til -0,60%, der ventes at Nationalbanken vil følge ECB ned i rente helt eller delvis fra den nuværende rente på -0,65%.

FED (den amerikanske centralbank) har sænket rente med 0,25%, her lagde FED-chef Powell vægt på, at rentenedsættelsen kommer for at støtte amerikansk økonomi, så det rekordlange opsving kan fortsætte længe endnu og undgå at komme ud for en unødvendig økonomisk tilbagegang. En del af forklaringen er den verserende handelskrig mellem USA og Kina, der kan få en større betydning for amerikansk økonomi. Samtidig er inflationen stadig under FEDs målsætning. Samlet set kan det betyde rentenedsættelser til september og december.[2]


[1] Redigeret uddrag af Rapportering fra Danske bank august 2019.

[2] Markeds-Information fra KommuneKredit uge 32

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Jævnfør Økonomi- og indenrigsministeriet, ”Budget og regnskabssystem for kommuner afsnit 7,3 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditregler” - Den kvartalsvist udarbejdede likviditetsoversigt skal løbende forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


6. Orientering om Borgerservicerapport 2018

Beslutningstema

Borgerservicerapporten for 2018 forelægges til orientering for Økonomiudvalget.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

 

  1. at tage Borgerservicerapport 2018 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Økonomiudvalget tog Borgerservicerapport 2018 til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Borgerservice har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Borgerservice har i mange år udarbejdet en årlig rapport for at synliggøre udviklingen i de respektive fagområder i Borgerservice, hvor der er borgerbetjening, herunder at vise om borgernes henvendelsesmønster ændrer sig – det såkaldte kanalvalg. Derudover anvendes rapporten til den fremadrettede arbejdstilrettelæggelse.

 

Rapporten for 2018 viser bl.a. at borgerne i meget høj grad anvender de digitale selvbetjeningsløsninger, men også at det er vigtigt at holde fokus på anvendelsen, specielt ved nye selvbetjeningsområder.

 

Antallet af personlige henvendelser til Borgerservice ligger nogenlunde konstant, da næsten 70 % af disse vedrører pas og kørekort, hvor borgerne skal registreres med biometriske data (fingeraftryk, digitalt billede og underskrift).

 

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

-

Bilag

  1. Borgerservicerapport 2018 (pdf)

7. Beslutning om renovering af Børnehuset Baunevangen

Beslutningstema

Hvidovre Kommune lejer ejendommen, hvor Børnehuset Baunevangen ligger, af KAB. KAB og administrationen har fået udarbejdet en tilstandsrapport for ejendommen, der peger på nødvendigheden af blandt andet udskiftning af taget samt udskiftning af faldstammer.

 

KAB har foreslået at forestå renoveringen og har anslået, at den samlede udgift i forbindelse med renoveringen vil beløbe sig til ca. 6,55 mio. kr. KAB ønsker i den forbindelse at optage et 25-årigt realkreditlån til finansiering heraf og beder om, at Hvidovre Kommune stiller garanti for låneoptagelsen. Da Hvidovre Kommune er lejer i den ejendom, som skal renoveres, er kommunen endvidere forpligtet efter lånebekendtgørelsen til enten at udnytte ledig kapacitet i den samlede kommunale låneramme eller deponere et beløb svarende til anlægsudgiften.

 

I forbindelse med renoveringsprojektet er der endvidere fremkommet et ønske om at tilrette og præcisere lejekontrakten i forhold til den faktiske fordeling af vedligeholdelsespligten.

 

Kommunalbestyrelsen skal i denne sag derfor godkende, at Hvidovre Kommune stiller garanti for KAB’s låneudgift til renovering af Baunebakken samt opfylder kravet i lånebekendtgørelsen om enten at udnytte ledig kapacitet i kommunens låneramme eller deponere et beløb svarende til anlægsudgiften.

 

Desuden bedes Kommunalbestyrelsen godkende den afledte forhøjede huslejeudgift som følge af renoveringen samt den ændrede lejekontrakt for så vidt angår ændring af vedligeholdelsesforpligtelsen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at kommunen stiller garanti for KAB’s låneudgift til renovering af Børnehuset Baunevangen.
  2. at godkende, at administrationen bemyndiges til at vælge enten ledig låneramme eller deponering.
  3. at godkende, at kommunens huslejeudgift i Børnehuset Baunevangen som følge af renoveringen øges med ca. 0,25 mio. kr. årligt i en periode på 25 år.
  4. at godkende ændring af lejekontrakten for så vidt angår vedligeholdelsespligten, jf. vedlagte udkast til tillæg til lejekontrakten.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Ad 1. – 4. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt på vegne af Center for Børn og Familier.

 

Baggrund

Børnehuset Baunevangen er beliggende på M. Bechs Allé 8 og er en del af det kommunale

dagtilbud med ca. 150 børn. Hvidovre Kommune lejer bygningen af Boligselskabet KAB.

 

Lejekontrakten blev indgået i 1956, og lejeudgiften beløber sig i dag til ca. 0,66 mio. kr. årligt.

 

KAB og administrationen i Hvidovre Kommune har fået udarbejdet en tilstandsrapport for ejendommen, der peger på nødvendigheden af blandt andet udskiftning af taget samt udskiftning af faldstammer. Tilstandsrapporten er vedlagt som bilag ”Tilstandsrapport for Baunevangen”. Hvidovre Kommune har ifølge den nuværende lejekontrakt den indvendige såvel som den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse, idet KAB dog i praksis har stået for den udvendige vedligeholdelse.

 

Renoveringen

Det fremgår af tilstandsrapporten, at der anbefales renovering af tage, vinduer, døre, trappe, brugsvandsinstallationer, varmecentral og kloakker. Den præcise fordeling af udgifterne fremgår af tilstandsrapporten, som er vedlagt sagen som bilag ”Tilstandsrapport”.

 

Det bemærkes, at Hvidovre Kommune ikke har haft opfyldt sin vedligeholdelsesforpligtelse ifølge den nuværende lejekontrakt til fulde, hvilket er en af årsagerne til, at der nu er oparbejdet et vedligeholdelsesefterslæb.

 

KAB påtænker at igangsætte renoveringsarbejderne i 2020 eller senest i 2021.

 

Finansiering af renovering

I tilstandsrapporten er renoveringsudgiften anslået til knap 5 mio. kr. inkl. moms. KAB har anslået yderligere omkostninger ved projektet i form af rådgiverudgifter, byggesagshonorar, låneomkostninger m.v. til i alt 1,55 mio. kr. Samlede anslåede udgifter bliver hermed ca. 6,55 mio. kr. KAB har oplyst, at et 25-årigt realkreditlån med en hovedstol på 7 mio. kr. medfører en årlig ydelse på 0,374 mio. kr. om året.

 

Regler for ”anvendelse af ledig låneramme” eller ”deponering” ved renovering af lejemål

Når en kommune har indgået lejemål, og der foretages renovering af lejemålet, skal

kommunen enten udnytte ledig kapacitet i den samlede kommunale låneramme eller deponere

(fastfryse) et beløb svarende til anlægsudgiften.

Denne ordning (lånebekendtgørelsen) er begrundet i overordnede samfundsmæssige hensyn

(styring af anlægsarbejder generelt), samt i hensynet til kommunens fremtidige

dispositionsfrihed (at der ikke lægges for mange finansielle byrder på fremtidige

kommunalbestyrelser).

Lånerammen opgøres som kommunens faktiske udgifter til bl.a. energibesparende

foranstaltninger og lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister. Der kan opstå ledig

kapacitet på kommunens låneramme, når behovet for lån ikke har været så stort som

budgetteret.

Ved deponering er perioden på 25 år svarende til den maksimale lånetid for lån, som en

kommune kan optage. Det deponerede beløb bindes i en 10-årig periode og frigives herefter

med 1/15 årligt de resterende 15 år.

 

Hvorvidt der skal ske deponering eller ledig låneramme skal udnyttes afhænger af, om kommunen på låneoptagelsestidspunktet har ledig låneramme.

 

Huslejeudgiften

I dag betaler Hvidovre Kommune ca. 0,663 mio. kr. i husleje om året.

 

Optages et lån på 7 mio. kr. vil den årlige ydelse på lånet for KAB udgøre 0,374 mio. kr., og dette vil således medføre en tilsvarende stigning i Hvidovre Kommunes huslejeudgift til KAB, sådan at den årlige husleje vil udgøre 1,037 mio. kr. om året i 25 år.

 

KAB har oplyst, at der er mulighed for at anvende 1 – 1,5 mio. kr. af de opsparende henlæggelser i institutionen til renoveringen, hvorved der vil blive behov for et lavere lånebeløb, hvilket vil reducere den årlige huslejestigning til ca. 0,25 mio. kr. Hvis de opsparede henlæggelser i institutionen anvendes vil den årlige husleje således stige til 0,913 mio. kr. om året.

 

Der er tale om et areal på 1.811 m², så huslejen svarer i dag til 366 kr./m² om året. Efter huslejestigningen (ved anvendelse af de opsparede henlæggelser) vil huslejen udgøre 503 kr./m² om året.

 

Administrationen kan oplyse, at huslejen for Baunevangen ligger i den lavere ende både før men også efter huslejestigningen som følge af renovering. Til sammenligning kan det oplyses, at der for to af kommunens andre store børneinstitutioner, Oceanet og Frydenhøj, p.t. betales en husleje på henholdsvis ca. 700 kr./m² og ca. 900 kr./m² om året. For Cirklen betales ca. 500 kr./m² om året. 

 

Administrationen anbefaler, at huslejestigningen reduceres mest muligt, og at de opsparede henlæggelser i institutionen således tages i brug.

 

Den forøgede huslejeudgift vil, såfremt Kommunalbestyrelsen kan godkende det, blive

korrigeret som teknisk korrektion i forbindelse med budgetlægningen.

 

Vedligeholdelsesforpligtelsen

I den nuværende lejekontrakt er det Hvidovre Kommune, der har ansvaret for enhver form for vedligeholdelse af det lejede, bortset fra udskiftning af maskindele og lignende vedrørende institutionens vaskeri- og tørreanlæg samt vedligeholdelse og renholdelse af tilkørselsvejen.

 

KAB og administrationen har i forbindelse med sagen om renovering drøftet fordelingen af vedligeholdelsesforpligtelsen for lejemålet, idet KAB i praksis udfører den udvendige vedligeholdelse.

 

KAB og administrationen er således blevet enige om et forslag til ændring af lejekontrakten der præciserer, at KAB har ansvaret for den udvendige vedligeholdelse. Ifølge den nye fordeling vil det således i store træk fremover være KAB, der har den udvendige vedligeholdelses-forpligtelse, og Hvidovre Kommune, som har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse. Den præcise fordeling af vedligeholdelsesforpligtelsen fremgår af vedlagte bilag ”Tillæg til lejekontrakten”.

 

Det er aftalt med KAB, at denne ændrede fordeling af vedligeholdelsesforpligtelsen ikke har konsekvenser for huslejens størrelse.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender KAB’s forslag til renovering af Børnehuset Baunevangen til 6,55 mio. kr., og at kommunen stiller garanti for låneudgiften, vil dette øge kommunens huslejeudgift for Baunevangen i 25 år svarende til den årlige ydelse på lånet.

 

I henhold til lånebekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at deponere eller anvende ledig låneramme for et beløb svarende til anlægsudgiften.

 

Huslejen stiger med ca. 0,25 mio. kr. årligt i en periode på 25 år. Huslejestigningen vil indgå i de tekniske korrektioner til budget 2020-23.

Retsgrundlag

Deponering vedrørende optagelse af lån sker i henhold til lånebekendtgørelsen, Vejledning nr. 11256 af 7. december 2015 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

 

Lånebekendtgørelsen er udstedt i medfør af styrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019.

 

Garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder er hjemlet i almenboliglovens § 98, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Tilstandsrapport (pdf)
  2. Tillæg til lejekontrakten (pdf)

8. Beslutning om bevilling fra Socialstyrelsens pulje om afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har ansøgt og fået bevilliget midler fra Socialstyrelsen til afprøvning af en model for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap på ca. 2,8 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende indtægts- og udgiftsbevillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende Socialstyrelsens bevilling af puljemidler til afprøvning af model for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap på 2.820.460 kr.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 19-08-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagen.

 

Hvidovre Kommune har fra 2015 til december 2017 deltaget i et partnerskab med

Socialstyrelsen. Det lokale udviklingsarbejde er blevet kaldt Lige Muligheder og havde til formål at sikre en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for børn og unge i Hvidovre Kommune. Den faglige strategi er fortsat gældende efter partnerskabets afslutning i 2017.

 

Børnehandicapområdet var ikke en del af partnerskabsprojektet. Administrationen ønsker derfor at indlede et nyt samarbejde med Socialstyrelsen. Dette for at opnå tilsvarende bedre sammenhæng, koordination, større fleksibilitet i indsatsen, og en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats på børnehandicapområdet.

 

Formålet er med afsæt i en model kaldet ”Sammen om familien”, at afprøve og få erfaring med én koordinerende sagsbehandler til familier til børn og unge med handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte. Således at flere børn og unge med handicap og deres familier på kort sigt oplever bedre sammenhæng og koordinering samt større fleksibilitet i mødet med vores myndighedsafdeling i Hvidovre, og på længere sigt får en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats.

 

Målgruppen er børn og unge med betydelig og varig nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne, som har behov for tværgående og sammensatte indsatser. Som eksempler kan nævnes opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingshæmning, syns- eller hørehandicap, autisme eller hjerneskade.

 

Arbejdet med modellen, ”Sammen om familien”, gennemføres i tre hovedspor i perioden august 2019 til udgangen af december 2021.

 

Hovedspor 1: Sagsforløbet

Aktiviteter i hovedspor 1 handler om inddragelse af familien og implementering af:

  • Opstartssamtale samt børnesamtale/observation af barnet
  • Systematisk og hyppig opfølgning hver 3. måned i sager med kompensation eller støtte og hver 6. uge i sager med børnefaglig undersøgelse, derudover løbende tilgængelighed for familien efter behov
  • Det fælles målbillede (som indebærer, at familie og fagpersoner har en fælles forståelse af, hvad der er målet for indsatsen, og hvordan de involverede fagpersoner kan understøtte familien i at spille en aktiv rolle i varetagelsen af barnets behov)
  • Styrket tværgående samarbejde
  • Systematisk overlevering/overgang til voksenområdet.

 

Hovedspor 2: Kapacitetsopbygning og implementeringsstøtte

Aktiviteter i hovedspor 2 handler om kapacitetsopbygning og implementeringsunderstøttelse, herunder implementering af:

  • Faste teamaktiviteter: Sagsmøder i en fast kadence, løbende afholdelse af halvdagsmøder og ”Makkerskaber” på komplekse sager
  • Implementeringsunderstøttelse: Opbygning af en fælles faglighed gennem teametablering og kompetenceudvikling, løbende inddragelse af medarbejderne, faglig refleksion og fokus på individuelle læringsmål og til sidst fokus på kontinuerlig ledelsesopbakning og -prioritering af udviklingsarbejdet.

 

Hovedspor 3: Dokumentation, evaluering og forankring på tværs af hovedspor 1 og 2.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret mundtligt på møde den 13. maj 2019 punkt 2, om ansøgning om økonomisk støtte fra Socialstyrelsens pulje om afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap.

 

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 4. september 2014 punkt 8

indstillingen om deltagelse i Projekt Partnerskab.

 

Der blev bevilget penge fra Socialstyrelsen til projekt ”Lige Muligheder” 2015-2017. Sagen blev godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. april 2015, pkt. 5.

Økonomiske konsekvenser

Socialstyrelsen har givet samlet bevilling på 2.820.460 kr.

 

Bevillingen fordeler sig med 704.922 kr. i 2019, med 1.251.221 kr. i 2020 og 864.317 kr. i 2021.

Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

 

Bevillingen dækker over delfinansiering af løn til projektleder, timer til en administrativ medarbejder samt en opnormering med to årsværk i Familierådgivningen.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler til børn og unge med handicap (bekendtgørelse nr. 222 af 7. marts 2019).

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Tilsagnsbrev (pdf)

9. Beslutning om Børne- og Uddannelsesudvalgets studietur til Tuusula, Finland primo 2020

Beslutningstema

Børne- og Uddannelsesudvalget har bedt administrationen om at udarbejde et forslag til indhold for en studietur til Tuusula, Finland. Udvalget ønsker at få inspiration til udvikling af daginstitutioner og skoler. Kommunalbestyrelsen skal godkende studieturen, herunder forslag til deltagerkreds, studieobjekter og budget.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at

  1. godkende at medlemmerne af Børne- og Uddannelsesudvalget og tre repræsentanter fra administrationen tager på studietur til Tuusula primo 2020
  2. godkende forslag til studieobjekter for studietur til Tuusula
  3. godkende budget for studietur

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 19-08-2019

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt med den ændring, at administrationen også bedes undersøge, om det er relevant at lade specialundervisning indgå blandt studieobjekterne.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Ad 1. – 3. Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Børn og Familier har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Formålet med studieturen er blandt andet at undersøge, hvordan daginstitutioner og skoler i Tuusula samarbejder for at skabe et sammenhængende læringsforløb for børnene/eleverne.

 

Finland er kendt for at fokusere på, at børn er skoleparate, når de starter i skole. Finske børn har længe scoret meget højt i internationale undersøgelser af børns læsefærdigheder (PISA mm). Flere faktorer indvirker på dette, og et fokus for studieturen kunne være at undersøge, om Hvidovre Kommune kunne inspireres til tiltag, som kan styrke børns læsning og et sammenhængende læringsforløb fra institutionsstart til ungdomsuddannelse.

 

Tuusula arbejder med en ny type organisering på årgangene, hvor man gør op med hjemklasseprincippet. Klasserne deles om undervisningslokaler, der hver især er indrettet til forskellige fag med de undervisningsmaterialer, der er relevante for undervisning i det pågældende fag.

 

I Danmark har skolerne siden den nye folkeskolelov været optagede af, hvordan man kan sikre bevægelse i løbet af skoledagen, da forskning viser, at bevægelse og fysisk aktivitet understøtter børnenes læring. Det vil være relevant at undersøge, hvordan man i Tuusula arbejder med at udvikle miljøer – både inde og ude – som understøtter bevægelse og fysisk aktivitet i løbet af skoledagen.

 

I og med at Tuusula driver institutioner for børn og unge på mange forskellige alderstrin, er der et særligt fokus på overgangene mellem de forskellige alderstrin/institutioner og på, at der er sammenhæng mellem de forskellige enheders læringsmiljøer.

 

Center for Skole og Uddannelse har etableret et samarbejde med Tuusula om venskabsklasser på tværs af landegrænser. I efteråret 2019 kommer en gruppe lærere, ledere og elever fra Tuusula på besøg i Hvidovre Kommune og skal besøge konkrete skoler i Hvidovre. Center for Skole og Uddannelse arbejder på et genbesøg for Hvidovre-klasser i Tuusula i 2020.

 

Forslag til deltagerkreds

Administrationen foreslår, at Børne- og Uddannelsesudvalgets syv medlemmer, en direktør og centercheferne for Børn og Familier og Skole og Uddannelse deltager i studieturen til Tuusula og dermed bliver inspireret til udvikling af rammer og styring af daginstitutions- og skoleområdet i Hvidovre Kommune.

 

Forslag til studieobjekter for turen

Forslag til indhold af turen er foreløbigt, da der endnu ikke er indgået konkrete aftaler. Det afventer, at der er truffet beslutning om, at studieturen bliver gennemført. En skolekonsulent i Tuusula har givet tilsagn om at hjælpe med at udarbejde et program for turen, som kunne indeholde:

 

Forholdet til og samarbejdet om pædagogik og læringsmiljøer – også for børn med specialbehov - i henholdsvis daginstitution og skole. Herunder fokus på overgange mellem de forskellige institutionstyper.

 

Arbejdet med ny organisering af undervisning i faglokaler (i modsætning til hjemklasselokaler), baggrund for initiativet, implementering og resultater.

 

Besøg på et eller to dagtilbud og besøg på en lille og en større skole. Om muligt både i gamle og nye bygninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Studieturen finansieres af Økonomiudvalgets konto til rejser og repræsentation under Kommunalbestyrelsen.

Budgettet for studieturen vil under forudsætning af 10 deltagere udgøre ca. 76.000 kr. Der er tale om et prisoverslag, idet der ikke er indhentet konkrete tilbud endnu.

 

Aktivitet

Pris pr. deltager

Pris ved 10 deltagere

Flyrejse

2.000  

20.000

Transport under opholdet, offentlig transport eller taxa

1.000

10.000

2 overnatninger på hotel inkl. morgenmad

3.000

30.000

Diæter

1.300

13.000

Gaver til værterne

 

3.000

I alt

 

76.000

 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag i denne sag.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


10. Beslutning om accept af Vejdirektoratets tilsagn om tilskud til supercykelstien Avedøreruten

Beslutningstema

Hvidovre og Københavns kommuner har begge fået tilsagn om tilskud fra Vejdirektoratets ”Pulje til fremme af Cyklisme” til supercykelstien Avedøreruten. Det er uvist om Københavns Kommune kan gennemføre deres del af projektet pga. manglende egenfinansiering.  Kommunalbestyrelsen skal beslutte om Hvidovre Kommune vil acceptere tilsagnet om tilskud fra Vejdirektoratet også selvom Københavns Kommune ikke realiserer deres del af ruten eller om projektet skal realiseres uden belysning og dermed uden tilskud eller om projektet skal opgives for nuværende.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

 

  1. at beslutte at:

A: Hvidovre Kommune accepterer Vejdirektoratets tilsagn om tilskud fra ”Pulje til fremme af Cyklisme” også selvom Københavns Kommune ikke gennemfører deres del af projektet. Egenfinansiering (60%): 2,9 mio. kr. eller

B: Hvidovre Kommune takker nej til Vejdirektoratets tilsagn om tilskud fra ”Pulje til fremme af Cyklisme” og realiserer projektet uden belysning på stien. Egenfinansiering (100%): 1,7 mio. eller

C: Hvidovre Kommune takker nej til Vejdirektoratets tilsagn om tilskud fra ”Pulje til fremme af Cyklisme” og projektet sættes i bero.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 19-08-2019

Ad 1. Anbefales godkendt.

 

For: Gruppe A, F, V og Liste H

Imod: Gruppe C

 

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen

 

Ad 2. Anbefales ikke godkendt.

 

Imod: Gruppe A, F, V, C og Liste H

 

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

 

Ad 3.Anbefales ikke godkendt.

 

For: Gruppe C

Imod: Gruppe A, F, V og Liste H

 

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Det bemærkes, at der ved en fejl henvises til indstillingerne 1-3. Det skal rettelig være punkterne A-C.

 

For: Gruppe A, F, og V.

Imod: Gruppe C, med en bemærkning om, at Gruppe C ønsker, at Hvidovre Kommune takker nej til Vejdirektoratets tilsagn om tilskud fra ”Pulje til fremme af Cyklisme” og projektet sættes i bero (punkt C).

 

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

 

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, om at godkende punkt A: Hvidovre Kommune accepterer Vejdirektoratets tilsagn om tilskud fra ”Pulje til fremme af Cyklisme” også selvom Københavns Kommune ikke gennemfører deres del af projektet med en egenfinansiering (60%)på 2,9 mio. kr., anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Avedøreruten, der er fortsættelsen af Vestvoldsruten, løber fra Gammel Køge Landevej via Mågestien i Mågeparken og Strandengen over Kalvebodløbet langs Amagermotorvejen og videre i Københavns Kommune langs havneløbet til Ved Slusen. Kort over ruten er vedlagt som bilag.

 

Hvidovre og Københavns kommuner har begge ansøgt og fået tilsagn om tilskud fra Vejdirektoratets ”Pulje til fremme af Cyklisme” til den strækning af Avedøreruten, der løber i henholdsvis Hvidovre og Københavns Kommune.

 

Tilskuddet er for Hvidovres vedkommende 1,9 mio. kr. For at opnå tilskuddet skal Hvidovre Kommune bidrage med en egenfinansiering på 2,9 mio. kr. til supercykelstien Avedøreruten.

 

Københavns Kommune har endnu ikke afsat midler til egenfinansieringen af Avedøreruten og det er uvist, om det sker inden deres frist for accept af tilsagnet, som udløber ved årets udgang. Hvidovre Kommunes frist for accept af tilsagnet udløber med udgangen af september og det har ikke været muligt at få forlænget fristen til årets udgang, som Københavns
Kommune har fået det. Vejdirektoratet begrunder afslaget med, at deres tilsagn er givet til Hvidovre Kommune uafhængigt af tilsagnet til Københavns Kommunes projekt og at Københavns Kommune har fået ekstraordinær udsættelse af acceptfristen på baggrund af den særlige situation, der foreligger i Københavns Kommune med en politisk beslutning om et meget lavt anlægsmåltal for 2019.

 


Kommunalbestyrelsen skal derfor beslutte, om Hvidovre Kommune vil acceptere tilsagnet om tilskud, også selvom Københavns Kommune ikke realiserer deres del af ruten.

 

Hovedformålet med etablering af Avedøreruten er at skabe en bedre forbindelse mellem boligområder i både Hvidovre og København og virksomhederne på Avedøre Holme. Avedøreruten er en fortsættelse af Vestvoldsruten, der i Hvidovre løber fra Holbækmotorvejen i nord og til Gammel Køge Landevej. Fra boligområderne i Hvidovre er der forbindelse via Stavnsbjergvej, Avedøre Tværvej og Avedøre Stationsby til Vestvoldsruten.

 

Avedøreruten realiseres hovedsalig ved etablering af belysning på stien både på strækningen i Hvidovre og på strækningen i København. I Hvidovre indgår der desuden en række øvrige forbedringer, som prioritering af ruten ved krydsninger med andre stier, bedre belysning i de to tunneller og forbedringer ved krydsningen af Tårnfalkevej. De øvrige forbedringer på ruten i Hvidovre vil også uden lys på stien skabe en bedre forbindelse mellem boligområder i Hvidovre og virksomhederne på Avedøre Holme.

 

Belysning på stien vil have den effekt, at stien trygt kan benyttes også i de mørke timer af døgnet. Udgiften til belysning af stien udgør alene 60% af budgettet. Hvis Københavns Kommune ikke gennemfører deres del af projektet og dermed ikke etablerer lys på strækningen i København, er det relevant at overveje om det giver mening at etablere belysning på stien i Hvidovre. Et alternativ til at acceptere tilsagnet om tilskud (Indstilling 1A) eller at opgive projektet for nuværende (Indstilling 1C) er at gennemføre projektet, som planlagt dog uden at etablere belysning på stien (Indstilling 1B).

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. marts 2015, som punkt 13, at forvaltningen kunne søge puljemidler til realisering af supercykelstien Vestvold Øst – ruten (nu kaldet Avedøreruten).

 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 11. august 2015, som punkt 13, at opgive projektet supercykelstien Avedøreruten for nærværende, da Avedøreruten ikke opnåede statslig støtte den 22. maj 2015.

 

Den 25. april 2017 godkendte kommunalbestyrelsen, at forvaltningen sammen med Københavns Kommune ansøger Vejdirektoratet om puljemidler til supercykelstien Avedøreruten.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigt 2019 er der i overslagsåret 2020 afsat 2,9 mio. kr. til projekt 2506, supercykelstien Avedøreruten, der udgør Hvidovre Kommunes egenfinansiering (60%) efter tilskud fra Vejdirektoratet. Etablering af belysning langs stien beløber sig til 3,1 mio. kr. og vil medføre en anslået årlig driftsudgift på 30.000 kr.

 

Sammenfatning af projektets økonomi:

 

Mio. kr.

2020

 

Indstilling

Egenfinansiering

Tilskud fra Vejdirektoratet

I alt

Indstilling A

Med tilskud og med belysning på stien

 

2,9

 

1,9

 

4,8

Indstilling B

Uden tilskud og uden belysning på stien

 

1,7

 

0

 

1,7

Indstilling C

Projektet opgives for nuværende

 

0

 

0

 

0

 

Retsgrundlag

Vejloven §8 Stk. 2.: ”Vejmyndigheden bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på dens

veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende

foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er aftalt

mellem vejmyndigheden og en anden vejmyndighed eller en fysisk eller en juridisk person eller er bestemt efter denne lov.”

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Kort over Avedøreruten (pdf)

11. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Anders Wolf Andresen(F) spurgte til henvendelse fra Grundejerforeningen på Avedøre Holme og manglende overholdelse af lokalplanen. Der udarbejdes et notat.

 

Torben N. Rasmussen (V) spurgte til elpriser. Det undersøges.


12. Beslutning vedr. Kulturcenter Risbjerggård

Lukket sag

13. Lukket sag: Beslutning om ny ledelsesstruktur på idrætsområdet

Lukket sag

14. Orientering om henvendelser fra investorer

Lukket sag