Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle Adelborg (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lars G. Jensen (A)
  • Maria Staghøj Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Tommy Langhorn (O)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)

Bemærkninger

Afbud fra Benthe Viola Holm stedfortræder Anders Liltorp. Afbud fra Mogens Leo Hansen stedfortræder Gert Wahl

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Afbud fra Benthe Viola Holm stedfortræder Anders Liltorp

Afbud fra Mikkel Dencker

Afbud fra Mogens Leo Hansen stedfortræder Gert Wahl

Borgmesteren meddelte, at punkt 9 vedrørende forslag til Lokalplan 460 for Avedøre Landsby udgår. Der er omdelt et notat om baggrunden herfor.

Der er omdelt et notat til punkt 20 med Lejerbos orientering om igangsættelse af byggearbejder samt et notat til punkt 23 om boligstøtteudgifterne.

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Borgmesteren orienterede om en kommende sag vedrørende Sønderkærskolen og opsætning af kameraer til kommunalbestyrelsesmøderne.


3. Vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har den 29. april 2014 vedtaget arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen (bilag 1). Funktionen er overordnet reguleret efter lov om kommunernes styrelse og styrelsesvedtægten (bilag 2). Det er forudsat i styrelsesvedtægten, at Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler for borgerrådgiverens virksomhed. Med denne sag fremlægges forslag til ”Vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver” (bilag 3), som kan erstatte arbejdsgrundlaget, da dette er indarbejdet med diverse uddybninger og præciseringer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ”Vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver” med henblik på, at denne træder i kraft straks og samtidig erstatter tidligere vedtaget ”Arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen i Hvidovre Kommune”.

Sagsfremstilling

Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af forslaget til udmøntning af borgerrådgiverfunktionen på mødet den 29. april 2014, pkt. 8, fremgik blandt andet af sagsfremstillingen, at den kommende borgerrådgiver på baggrund af arbejdsgrundlaget skulle udarbejde et mere detaljeret forslag til arbejdsprocesser i tæt dialog og samarbejde med Direktionen og forvaltningernes chefgrupper.


Vedlagte udkast til vedtægt er udtryk for borgerrådgiverens mere detaljerede forslag til arbejdsprocesser.

Vedtægtsudkastet er samtidig også borgerrådgiverens forslag til de nærmere regler for borgerrådgiverens virksomhed, som i henhold til styrelsesvedtægtens ordlyd skal fastsættes af Kommunalbestyrelsen.

Vedtægtsudkastet tager først og fremmest udgangspunkt i de formelle regler i styrelsesloven og styrelsesvedtægten samt det arbejdsgrundlag, som Kommunalbestyrelsen oprindeligt har godkendt.

Vedtægtsudkastet uddyber og præciserer arbejdsgrundlaget på visse punkter, og forslaget til arbejdsprocesser mv. i vedtægtsudkastet er i øvrigt baseret på borgerrådgiverens erfaringer fra dennes tidligere ansættelse i tilsvarende funktioner i andre kommuner.

Som det fremgår af vedtægtsudkastet, så har borgerrådgiveren – ud over opgaver i forhold til vejledning om det kommunale klagesystem og vejvisning i kommunens organisation – en særlig opgave i konkrete klagesager.

Borgerrådgiveren har i denne henseende først og fremmest en mediatorrolle, hvor det handler om at sikre konstruktiv dialog mellem kommunens afdelinger og borgerne. Og særligt i forhold til borgerrådgiverens behandling af klager, så skal dialogen mellem borger og forvaltning være udtømt, før borgerrådgiveren eventuelt iværksætter en nærmere undersøgelse med henblik på at kunne udtale sig om sagen.

Det er endvidere væsentligt at være opmærksom på, at borgerrådgiveren – af hensyn til at kunne udtale sig i konkrete klagesager, når dialogen mellem parterne er udtømt – må værne om uafhængigheden og derfor ikke kan fungere som bisidder eller partsrepræsentant for borgere eller bistå forvaltningen i konkrete sager.

Der henvises til vedtægtsudkastets kapitler 4 og 5 for detaljerne i forhold til kredsen af klageberettigede, borgerrådgiverens muligheder for at undersøge konkrete sager, borgerrådgiverens adgang til oplysninger, borgerrådgiverens bedømmelsesgrundlag samt borgerrådgiverens mulighed for at afvise såkaldt ”udsigtsløse sager”.

Borgerrådgiveren afrapporterer til Kommunalbestyrelsen to gange om året. Den ene afrapportering har form af en årsberetning som vil være offentligt tilgængelig og fremlægges som åbent dagsordenspunkt. Den anden afrapportering er ikke nærmere reguleret, men forventes at være en mere summarisk afrapportering - en slags ”midtvejs-status” på året.

Særligt i forhold til årsberetningen, så følger det af vedtægtsudkastets kapitel 3, at borgerrådgiveren skal redegøre for sin virksomhed samt påpege eventuelle forhold som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling og betjening. Beskrivelsen af sådanne forhold vil blive ledsaget af konkrete anbefalinger fra borgerrådgiveren.

Vedtægtsudkastet er mundtligt gennemgået på møde den 6. oktober 2014 i kommunens tværgående Chefgruppe, hvor alle kommunens afdelingschefer deltager.

Vedtægtsudkastet har efterfølgende været behandlet på Direktionens møde den 7. oktober 2014, hvor borgerrådgiveren bidrog til sagens oplysning ved punktets behandling.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er 65e i lov om kommunernes styrelse og § 18 i kommunens styrelsesvedtægt.

Politiske beslutninger og aftaler

Med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at ansætte en borgerrådgiver. På Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2013, pkt. 8, godkendtes finansieringen af funktionen. På møde den 29. april 2014, pkt. 8, godkendte Kommunalbestyrelsen dernæst forslaget til udmøntning af borgerrådgiverfunktionen (herunder de overordnede rammer og arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen, rekrutteringsproces og yderligere finansiering fra 2015).

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


4. Likviditetsopgørelse for 3. kvartal 2014

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen forelægges hvert kvartal en oversigt over udviklingen i kassebeholdningen. Det sker som element i den kortsigtede økonomistyring. Kommunen indberetter efter gældende regler kvartalsvis oversigt om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 365 dage af de daglige saldi på kommunens bankkonti. Det fremkomne gennemsnit må ikke være negativt.

     Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Hvidovre Kommune har ingen problemer med at overholde denne regel, idet den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 har ligget mellem 404,2 og 431,9 mio. kr. jf. grafisk bilag 1.

Oversigt viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2013 til 30. september 2014.

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning

Den faktiske kassebeholdning udgjorde pr. 30. september 2014 372,9 mio. kr. Som grafen viser, er den faktiske daglige kassebeholdning i årets første måneder og igen efter juli måned, højere end i resten af året. Årsagen hertil er de indbetalte ejendomsskatter i januar og juli.

    Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle eksponering, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

    Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

Spænd jf. finanspolitik

Aktuel andel af langfristet gæld

Fast rente DKK

0-70 pct.

49,8 pct.

Variabel rente DKK

0-100 pct.

52,3 pct.

      Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af finansielle politik.

Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. september 339.760.106 kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån. Se bilag 2.

Kommunekredit forventer ikke markante stigninger i de korte renter de næste 2-3 år. Og de forventer ikke markante stigninger på de lange/faste renter de næste 1-2 år.

    Ydelsesprofil

    Graferne i bilag 3 viser ydelse, afdrag og restgæld på kommunens  

    lån.

    På nuværende tidspunkt anbefaler kommunekredit ikke omlægning af   

    kommunens lån. Med den bestående afdragsprofil og sammensætning

    af lån, vil en stadig større andel af kommunens lån over tid være  

    fastforrentede lån. Det skyldes at et stort variabelt forrentet lån 

    afdrages frem til 2019.

    De længst løbende lån er afdækket med swap til fast rente i

    løbetiden.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


5. Stedlig vielseskompetence

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Kommunalbestyrelsen vil give generel tilladelse til, at andre vielsesmyndigheder end Hvidovre Kommunes vielsesmyndighed kan foretage vielser i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomi- og Statsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at give generel tilladelse til at andre kommuners vielsesmyndigheder kan foretage vielser i Hvidovre Kommune

Sagsfremstilling

Efter de regler, som var gældende indtil den 1. juli 2014, var en borgmesters vielseskompetence begrænset, således at borgmesteren kun kunne foretage vielser i sin egen kommune.

Efter en ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning med virkning fra 1. juli 2014 kan borgmestre (ligesom det allerede gælder for præster i folkekirken) fremover foretage vielser uden for kommunen. Det gælder såvel uden for kommuneinddelingen (f.eks. på havet) som i en anden kommune.

Borgmesteren og den øvrige borgerlige vielsesmyndighed i kommunen må imidlertid kun foretage en vielse i en anden kommune efter forudgående godkendelse fra den pågældende anden kommune.

En kommunes godkendelse af, at en anden kommune foretager en vielse i kommunen, vil kunne gives fra sag til sag. Kommunen kan imidlertid også vælge generelt at godkende, at en eller flere kommuner (eventuelt alle kommuner) må foretage vielser i kommunen.

Holbæk Kommunes borgmester har i brev af 23. september 2014 til borgmestrene i Region Sjælland og Region Hovedstaden givet alle kommunerne i de 2 regioner generel tilladelse til at foretage borgerlige vielser i Holbæk. Kalundborg Kommune har givet tilladelse i brev af 6. oktober 2014.

Borgmesteren i Holbæk Kommune beder samtidig om tilladelse til at foretage borgerlige vielser i kommunerne i de to regioner.

Økonomi- og Stabsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen giver generel tilladelse til, at vielsesmyndigheden i kommuner inden for Region Sjælland og Region Hovedstaden får tilladelse til at foretage borgerlige vielser i Hvidovre Kommune.

Borgerne får ikke med forslaget en ret til at kræve, at vielsen skal foretages et andet sted end på Hvidovre Rådhus. Det er fortsat borgmesteren, der beslutter, om vielsen kan foretages et andet sted, og det vil fortsat være muligt at kræve, at parterne betale meromkostningerne ved, at vielsen foretages et andet sted i eller uden for kommunen.

Hvis Kommunalbestyrelsen følger forvaltningens indstilling orienterer forvaltningen kommunerne i de to regioner herom.

Retsgrundlag

§ 18 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, LBK nr. 1052 af 12/11/2012 med den ændring der følger af lov nr. 484 af 21. maj 2014

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Godkendt.


6. Digitalt valg

Beslutningstema

Det skal besluttes om Avedøre Idrætscenter skal anvendes som valgsted fremover. Det skal endvidere besluttes om der skal anvendes digital valgbog og om antallet af valgsteder skal nedsættes fra 8 til 6, samt om der skal indkaldes administrativt personale til optælling af stemmer.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Avedøre Idrætscenter fremover anvendes som valgsted
  2. at der indføres brug af elektronisk valgbog, og at der i forlængelse heraf indkøbes brevstemmeprotokol, digital valgliste, nødvendigt IT-udstyr og bevilges kursusafgift til nødvendig læring i brugen af systemerne
  3. at der indkaldes ekstra administrativt personale til optælling af stemmer på valgstederne
  4. at drøfte at reducere antallet af valgsteder fra 8 til 6 valgsteder i Hvidovre Kommune
  5. at der indkøbes et antal stemmebokse afhængig af hvilken model der ønskes til det kommende valg
  6. at der gives bevillinger til de i sagen oplyste merudgifter, alt efter hvilken model der godkendes. Beløbene finansieres af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

Valgsted på Avedøre Idrætscenter

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. februar 2014 pkt. 4 at anvende Avedøre Idrætscenter som valgsted i forbindelse med afholdes af valg til EU parlamentet søndag den 25. maj 2014 i stedet for Avedøre Bibliotek. Det blev samtidigt besluttet, at anvendelsen af valgstedet skulle evalueres med henblik på en vurdering af, om stedet fremover kunne anvendes som valgsted i Hvidovre Kommune. Erfaringerne fra EU-valget viser – med visse ændringer af adgangsforholdene – at stedet er udmærket egnet til at afholde valg. Det er på denne baggrund, at forvaltningen indstiller at Avedøre Idrætscenter fremover anvendes som valgsted.

Indførelse af elektronisk valgbog

På baggrund af erfaringerne med afholdelse af valg til EU-parlamentet søndag den 25. maj 2014 har forvaltningen undersøgt mulighederne for at forbedre forholdene for borgerne, når der afholdes valg. Det er forvaltningernes opfattelse, at det vil være en klar forbedring i forhold til ventetiden for borgerne for at stemme at indføre anvendelsen af en elektronisk valgbog. En lang række kommuner – blandt andet Brøndby, Lejre, Køge, Høje Taastrup og København m.fl. – har allerede indført elektronisk valgbog. Brugen af elektronisk valgbog betyder, at vælgeren langt hurtigere bliver registreret ved valgbordene og kan fortsætte videre med at afgive stemme i stemmeboksene. Det betyder, at den ventetid vælgerne bruger ved køen til registrering i valgbogen afkortes. For at undgå, at der så i stedet opstår lang ventetid foran stemmeboksene, skal der etableres flere stemmebokse, sådan at der ikke opstår ventetid foran boksene. Det er forvaltningens opfattelse, at borgerne ved indførelse af elektronisk valgbog og flere stemmebokse, vil opleve en hurtigere og mere smidig valghandling.

Indkaldelse af administrativt personale på valgaftenen

Erfaringerne fra de seneste to valg viser, at optællingen på valgstederne efter at valget er afholdt tager relativt lang tid – og det betyder, at det samlede valgresultat for Hvidovre Kommune først kan offentliggøres sent på valgaftenen. Det er forvaltningens vurdering, at der kan vindes meget tid ved at indkalde administrativt personale efter valghandlingen er afsluttet til at bistå de tilforordnede med at tælle stemmer på valgstederne. Det anbefales, at der tilknyttes 2 medarbejdere pr. valgsted i tidsrummet fra kl. 20 til optællingerne er slut.

Reduktion af antal valgsteder

For at begrænse omkostningerne ved at afholde digitalt valg er det forvaltningens opfattelse, at det bør overvejes om antallet af valgsteder i Hvidovre Kommune kan nedbringes, sådan at der i stedet for 8 valgsteder er 6 valgsteder – eksempelvis lukkes Avedøre skole og Præstemoseskolen som valgsted.

Vælgerantallet ved 8 distrikter er gennemsnitligt 4586. Ved nedlæggelse af 2 distrikter, vil vælgerantallet i gennemsnitvære 6114. Der vil ske ændringer i distrikterne, hvor det forsøges at lave 6 lige store distrikter vælgertalsmæssigt. Bilag vedlagt

Disse 6 valgsteder er fordelt geografisk i kommunen på en sådan måde, at der stadig vil være relativ kort afstand til de enkelte valgsteder. Da der samtidig er etableret udvidede muligheder for at brevstemme – og det er erfaringen, at der brevstemmes langt mere efter muligheden for at brevstemme er blevet udvidet – så vurderes det, at belastningen på de enkelte valgsteder – hvis antallet reduceres til 6 – ikke vil være for tung i forhold til at afholde en hurtig og smidig valghandling. Der vil være behov for flere stemmebokse, når der indføres digitalt valg. Ifølge Ejendomsafdelingen, der er ansvarlig for opstilling af valgstederne, er de nuværende stemmebokse af en ældre beskaffenhed, og det vil ikke være muligt at flytte stemmebokse fra nedlagte valgsteder. Der vil derfor være et behov for indkøb af nye stemmebokse.

Der vil endvidere være behov for forøgelse af antal valgtilforordnede på de 6 valgsteder, idet der vil være behov for flere personer ved stemmeboksene.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Bibeholdes 8 valgsteder vil der være følgende udgifter:

Engangsudgifter anlæg:

Kursusudgifter

76.578 kr.

Indkøb af Scannere, 3 pr. valgsted og 1 til Rådhuset (brevstemmeafgivning)

48.125 kr.

Nødvendig IT udstyr

63.000 kr.

Total

187.703 kr.

Driftsudgifter ved hvert valg

Digital valgliste licens og driftsafgift

41.000 kr.

Brevstemmeprotokol licens og driftsafgift

31.000 kr.

Overarbejdsbetaling til 4 it-medarbejdere

12.600 kr.

Overarbejdsbetaling til medarbejdere, der kaldes ind for at hjælpe med optælling af stemmer

19.200 kr.

Total

103.800 kr.

Reduceres der fra 8 til 6 valgsteder vil udgifterne være:

Engangsudgifter anlæg:

Kursusudgifter

60.000 kr.

Indkøb af Scannere, 3 pr valgsted og 1 til Rådhuset (brevstemmeafgivning)

37.715 kr.

Nødvendigt IT software

42.000 kr.

Total

139.715 kr.

Driftsudgifter ved hvert valg:

Digital valgliste licens og driftsafgift

41.000 kr.

Brevstemmeprotokol licens og driftsafgift

31.000 kr.

Forøgelse af antal tilforordnede 18 personer

21.240 kr.

Overarbejdsbetaling til 3 it-medarbejdere

9.450 kr.

Overarbejdsbetaling til medarbejdere, der kaldes ind for at hjælpe med optælling af stemmer

14.400 kr.

Besparelse på honorarer til valgtilforordnede, bespisning, og valgsekretær lønninger, rådhusbetjente, skolebetjente på 2 valgsteder

-111.000 kr.

Total

6.090 kr.

It- og digitaliseringsafdelingen vil stille det antalklargjorte bærbare computere til rådighed, som der er behov for. Bibeholdes 8 valgsteder vil det være 25 bærbare computere. Såfremt der vælges 6 valgsteder vil det være 19 computere. De bærbare computere vil efter valget indgå i den almindelige pulje til udlevering/salg til forvaltninger, institutioner mv.

Stemmebokse

Såfremt det besluttes at indføre digitalt valg på de nuværende 8 valgsteder, vil der være behov for indkøb af 24 stemmebokse pris 133.000 kr. Det vil være nødvendigt at  der er et større antal bokse til rådighed, da betjening ved valgbordene vil gå meget stærkt og der vil komme pres på stemmeboksene.

Såfremt der vælges 6 valgsteder, vil der ligeledes skulle indkøbes24 stemmebokse, pris 133.000 kr. De gamle bokse fra nedlagte valgsteder, kan ikke overflyttes.

Personalemæssige konsekvenser

Der vil være behov for kursus fra KMD til betjening af scannere og valglister og brevstemmeprotokol. Der er beregnet 3 deltagere pr. valgsted incl. it medarbejder og 2 deltagere fra Borgerservicecentret.

Et antal it medarbejdere skal opstille nødvendigt it udstyr op inden valget starter og skal være til rådighed under hele valgets åbningstid.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Ad 1.-2.: Anbefales godkendt.

Ad 3.: Anbefales godkendt med bemærkning om, at det kun er 1 administrativ medarbejder pr. valgsted.

Ad 4.: Anbefales forkastet.

Ad 5.-6.: Anbefales godkendt.

Der udarbejdes konsekvensberegninger af Økonomiudvalgets anbefalinger inden kommunalbestyrelsesmødet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt.


7. Udvidelse af ejerkredsen i HOFOR Spildevand Holding A/S

Beslutningstema

Brøndby og Vallensbæk kommuner ønsker at indtræde som medejere i HOFOR Spildevand Holding A/S. Det foreslås gennemført ved en udvidelse af aktiekapitalen, hvorved der sker en forskydning af kommunernes procentvise ejerandele. Det forudsætter en ændring af ejeraftalen, der derfor fremlægges til godkendelse af kommunalbestyrelsen.

Herudover foreslås det, at den nuværende observatørordning gøres permanent i både Vand- og Spildevandskoncernerne, og at processen i forbindelse med optagelse af lån forenkles ved at flytte lånekompetencen fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Dette er baggrunden for de foreslåede ændringer i ejeraftalerne for både HOFOR Spildevandskoncernen og HOFOR Vandkoncernen. Desuden er der foreslået en generel opdatering af ejeraftalerne.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der træffes beslutning om at udvide HOFOR Spildevand Holding A/S, således at Brøndby og Vallensbæk kommuner indtræder som medejere pr. 31. december 2014 med virkning fra 1. januar 2015.

2.at godkende de vedlagte ejeraftaler for HOFOR Spildevands-koncernen og HOFOR Vand-koncernen. Ud over de ændringer, der følger af, at Brøndby og Vallensbæks kommuner indtræder i Spildevands-koncernen, indebærer ændringerne, at den nuværende observatørordning gøres permanent i både Vand- og Spildevands-koncernerne, og at processen i forbindelse med optagelse af lån i vand- og spildevandsselskaberne gøres enklere. Herudover er ejeraftalerne generelt opdateret.

  1. at borgmesteren bemyndiges til at foretage de fornødne skridt til at gennemføre udvidelsen af HOFOR Spildevands-koncernen og tiltræde ejeraftalerne og selskabsdokumenterne i overensstemmelse med ovennævnte beslutninger.

Sagsfremstilling

Baggrund

Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner samlede i juli 2012 deres vandselskaber i HOFOR Vand-koncernen.

Samme kreds, dog med undtagelse af Brøndby og Vallensbæk kommuner, samlede i december 2012 deres spildevandsselskaber i HOFOR Spildevands-koncernen, der således har 6 ejere. Brøndby og Vallensbæk kommuner indgik ikke i Spildevands-koncernen, da disse kommuners spildevandsselskaber historisk er blevet serviceret af Spildevandscenter Avedøre I/S.

De 6 kommuner, der stiftede HOFOR Spildevands-koncernen, herunder Hvidovre Kommune, tilkendegav i den oprindelige ejeraftale for koncernen, at de ønskede, at flere spildevandsselskaber på sigt indtræder i koncernen.

Kommunalbestyrelserne i Brøndby og Vallensbæk kommuner har i forsommeren 2014 tilkendegivet, at de ønsker at lade deres respektive spildevandsselskaber indtræde i HOFOR Spildevands-koncernen pr. 31. december 2014. Brøndby og Vallensbæk kommuner ønsker på denne måde at være med til at samle og styrke kompetencerne på spildevands- og klimasikringsområdet i HOFOR.

Serviceringen af de to spildevandsselskaber, herunder medarbejderne, er pr. 1. juli 2014 overgået fra BIOFOS til HOFOR. Det eneste udestående er således nu at flytte de to selskaber ind i HOFOR Spildevands-koncernen.

Af regnskabstekniske årsager indtræder de to spildevandsselskaber den 31. december 2014.

Indtræden af to spildevandsselskaber

Hvis alle 8 kommuner tiltræder, at Brøndby og Vallensbæk kommuner indtræder som medejere af HOFOR Spildevands-koncernen, vil Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S blive datterselskaber til HOFOR Spildevand Holding A/S. 

Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune vil hver få en plads i bestyrelsen i HOFOR Spildevand Holding A/S, hvor de pt. alene har observatørstatus.

Selskabsretligt vil udvidelsen af HOFOR Spildevands-koncernen blive effektueret ved, at Brøndby Kommune indskyder Brøndby Kloakforsyning A/S i HOFOR Spildevand Holding A/S. Til gengæld herfor modtager kommunen nyudstedte aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S. Vallensbæk vil blive medejer på samme måde.

Ejerskabet af BIOFOS-koncernen

I samme forbindelse vil Brøndby og Vallensbæk kommuner også skyde deres aktier i BIOFOS-koncernen ind i HOFOR Spildevand Holding A/S. Kommunerne vil også for disse aktier modtage nyudstedte aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S.

De to kommuner vil derved blive indirekte ejere af BIOFOS-koncernen på linje med de 6 andre ejerkommuner, herunder Hvidovre Kommune.

Der sker ikke ændringer i forhold til kommunernes udøvelse af deres (indirekte) ejerskab af BIOFOS-koncernen. Der sker ikke ændringer i kommunalbestyrelsernes repræsentation i BIOFOS-koncernen.

Ejerfordeling

Brøndby og Vallensbæk kommuner vil få en ejerandel af HOFOR Spildevand Holding A/S, der beregnes efter samme principper som de nuværende 6 ejerkommuners ejerandele er blevet fastsat. Brøndby Kommune får en ejerandel på 7,44 % og Vallensbæk Kommune får en ejerandel på 3,26 %.

De nuværende 6 ejere af HOFOR Spildevands-koncernen beholder deres nomielle antal aktier, men da der udstedes nye aktier til hhv. Brøndby og Vallensbæk kommune, vil de nuværende ejeres forholdsmæssige ejerandel blive mindsket.

Hvidovre Kommunes nuværende ejerandel er 10,87% og vil efter udvidelsen være 9,70%. I Bilag 1 ses en samlet opgørelse over nuværende og nye ejerandele, og i Bilag 2 beskrives beregningen nærmere. 

Selskabsretlige dokumenter

I forbindelse med at HOFOR Spildevands-koncernen udvides, skal aftalegrundlaget for koncernen justeres.

De to spildevandsselskaber – Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S – får vedtægter, bestyrelse og direktion svarende til de øvrige HOFOR spildevandsselskaber.

Herudover vil der blive udarbejdet selskabsretlig dokumentation i forbindelse med indskud af de to spildevandsselskaber og aktierne i BIOFOS Holding A/S.

Kompetencen til at optage lån

Det foreslås også, at kompetencen til at optage lån i spildevandsselskaberne flyttes fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Baggrunden er, at den nuværende ordning har vist sig at være uhensigtsmæssig i forhold til at overholde fristerne for at optage lån for at få investeringstillæg i prislofterne. Lån i KommuneKredit vil som hidtil være betinget af, at den enkelte kommune meddeler kommunegaranti, og sagen vil derfor som hidtil skulle behandles af kommunalbestyrelsen.

Ændring af observatørordningen og opdatering af ejeraftaler

Ejeraftalen for HOFOR Spildevands-koncernen bliver ændret, så den omfatter Brøndby og Vallensbæk kommuner, ejerandelene justeres, og der sker en generel opdatering af aftalen.

Derudover foreslås det, at tidsbegrænsningen for den observatørordning, der pt. gælder frem til udløbet af 2014, ophæves. Observatørordningen giver en række kommuner, der ikke er medejere (Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner), mulighed for hver at have en observatør i bestyrelsen for hhv. HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Observatørstatus vil i fremtiden blive betinget af, at observatørkommunen indgår en samarbejdsaftale med HOFOR. Samarbejdsaftalen som tilbydes de nuværende observatører vedlægges til orientering som Bilag 3.

Endelig vil der samtidigt blive gennemført en opdatering af ejeraftalen for HOFOR Vand-koncernen. I lighed med ejeraftalen for Spildevands-koncernen vil der ske en generel opdatering af aftalen. Også her foreslås det, at observatørordningen gøres permanent, og at kompetencen til at optage lån justeres. Derudover indarbejdes det tillæg, som de 8 HOFOR Vand-kommuner tiltrådte i 2013, hvor etableringen af et fælles Produktionsselskab blev udskudt. 

Ejeraftalerne med markering af de foreslåede ændringer vedlægges som Bilag 4 og 5. Endvidere er de ændrede bilag til ejeraftalerne vedlagt som bilag 6-9. En oversigt over de væsentligste foreslåede ændringer i ejeraftalerne vedlægges som Bilag 10.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er ejeraftalerne for HOFOR Spildevands-koncernen og HOFOR Vand-koncernen.

Politiske beslutninger og aftaler

I den oprindelige ejeraftale fra 2012 blev det tilkendegivet, at man ønsker at flere spildevandsselskaber på sigt indtræder i koncernen. Dette realiseres med denne indstilling.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


8. Lokalerokade 3 - Opfølgning

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. attage stilling til Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens anbefalinger vedrørende følgende ejendomme:

-Arnold Nielsens Boulevard 71. Sælge med grund og bygning

-Avedøre Tværvej 15. Opsige lejemålet og nedrive bygning

-Bibliotekvej 60A. Nedrive ejendommen

-Byvej 98. Nedrive ejendommen

-Hvidovre Strandvej 31A. Nedrive bygning

-Hvidovrevej 243. Nedrive ejendommen

-Hvidovrevej 432. Sælge kommunale andele af ejendommen

-Østre Messegade 5, Smedjen. Udleje eller sælge ejendommen

-Stevnsbovej 1, Stevnsbogård. Anvende til offentlige formål subsidiært igangsætte dialog med Naturstyrelsen om anvendelsesændring

Sagsfremstilling

Som følge af lokalerokade på en række af kommunens ejendomme er ovennævnte ejendomme p.t. tomme, og i enten meget dårlig stand eller uegnede til kommunale formål. Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (KTMA) vurderer, at disse ejendomme ikke er rentable at renovere og at drifte.


KTMA indstiller til udvalget at tage vurderinger og anbefalinger for de enkelte ejendomme til efterretning. På baggrund af de politiske drøftelser vil forvaltningen udarbejde selvstændige sager for hver ejendom til beslutning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

I det følgende gennemgås de enkelte ejendomme. For uddybende information henvises til bilagsmaterialet for hver enkelt ejendom

Arnold Nielsens Boulevard 71
Anbefaling
Salg af grund med bygning.
Ejendommen fremstår i meget dårlig stand, og grunden er forurenet. Bygningen på ejendommen har stået til nedrivning i 4 år. Det anbefales at sælge ejendommen med bygning, da det vurderes, at nedrivningsomkostningerne vil overstige salgspris.
Afledte konsekvenser Affald- og genbrugsområdet anvender en del af stueetagen til lager, som der skal findes en erstatning for.
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

ej vurderet

Ejendomsværdi, BBR 2012

2.550.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

505.700 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)
* evt. udgift vedr. forurenet grund kendes ikke

*1.001.300 kr.

Avedøre Tværvej 15
Anbefaling
Opsigelse af lejemål og nedrive bygning.

Ejendommen fremstår i dårlig stand og står til nedrivning. Hvidovre Kommune ejer de to bygninger på ejendommen, mens KAB ejer grunden. Der forefindes ingen lejekontrakt på lejemålet, aftalen er oplyst indgået mundtlig. Ejendommen vurderes at have meget stort vedligeholdelsesefterslæb. Kommunen vil ved opsigelse af lejemålet spare et mindre beløb i leje udgift.
Afledte konsekvenser Det kan overvejes, at kommunen etablerer andre offentlige aktiviteter på grunden for at opveje KAB’s mistede lejeindtægt og friholde KAB for ejendomsskat.
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

896 kr.

Årlig lejeudgift (2012)

42.500 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

700.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

KAB ejer grund

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

632.400 kr.

Bibliotekvej 60A
Anbefaling
Nedrive ejendommen.
Ejendommen er i god stand, men har et uforholdsmæssigt stort energiforbrug, da den el-opvarmes. Udgifterne i forbindelse med en eventuel energirenovering vil overstige værdien af ejendommen og kan ikke anbefales. Det anbefales, at ejendommen nedrives, da driften af ejendommen er prohibitivt dyr. Området er ifølge den eksisterende lokalplan udlagt til offentlige formål. Der er behov for parkeringspladser ved HBC hallen, og grunden vil med fordel kunne udlægges til dette formål.
Afledte konsekvenserØkonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

61 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

360.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

126.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

780.300 kr.

Byvej 98 – den hvide bygning
Anbefaling
Nedrivning af bygning.
Ejendommen er i meget dårlig stand og er ikke anvendelig til nye formål. De kommende driftsomkostninger samt indhentning af vedligeholdelsesefterslæb på bygningen overstiger væsentligt nedrivningsomkostningerne. Det er derfor ikke økonomisk rentabelt at drive bygningen.

Afledte konsekvenser Ejendommen ligger i det område, som er udlagt til den grønne kile og bør tænkes ind i denne sammenhæng ved en eventuel nedrivning. Skoleafdelingen er sammen med børne- og familieafdelingen interesserede i at etablere et nyt tilbud i lokalerne i hovedbygning (den røde bygning).
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

Ej vurderet

Ejendomsværdi, BBR 2012

*Ikke tilgængeligt.

Grundværdi, BBR 2012

*Ikke tilgængeligt

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

1.278.400 kr.

*Der er ikke BBR oplysninger tilgængelige på SKAT, OIS, eller KMD Struktura byggesag

Hvidovre Strandvej 31A
Anbefaling
Nedrivning af bygning.
Ejendommen er i dårlig stand. KTMA har haft forholdsvis store driftsudgifter på bygningen i en årrække og har stoppet al drift og lukket den af i 2012. Det anbefales at nedrive bygningen.

Afledte konsekvenser I henhold til lokalplan må der kun ligge bestemte typer bygninger på denne matrikel, så som sejlklub, offentligt toilet m.m.. Derfor kan ejendommen ikke anvendes til andre formål.
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

201 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012 (hele matriklen)

5.150.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012 (hele matriklen)

491.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

42.000 kr.

Hvidovrevej 243
Anbefaling
Nedrivning af ejendom.
Ejendommen er i meget dårlig stand. Bygningen har stået tom, efter at Arbejdsmarkedsafdelingen fraflyttede bygningen. De kommende driftsomkostninger samt indhentning af vedligeholdelsesefterslæb på bygningen overstiger væsentligt nedrivningsomkostningerne. Det er derfor ikke økonomisk rentabel at renovere og drive ejendommen.

Afledte konsekvenser
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

273 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

3.650.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

345.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

538.900 kr.

Hvidovrevej 432-38

Anbefaling Salg eller delvist salg af kommunens andel i ejendom (3. sal).
Ejendommen fremstår i meget dårlig stand. Hvidovre Kommune har fire ejerlejligheder ud af 6 i ejendommen. De fire ejerlejligheder er udlejet på nær 3. salen på ca. 363 m2, som har stået tom det seneste år. Den årlige lejeindtægt andrager ca. 691.000 kr., men ifølge administrators 10 års drifts- og vedligeholdelsesplan vil kommunens andel til istandsættelse af ejendommen udgøre 20-25 mio. kr., heraf er der et akut behov på 8 mio. kr. til facaderenovering. Det er derfor ikke økonomisk rentabelt at drive ejendommen. Det anbefales salg af alle andele, alternativt at opdele kommunens andele således, at 3. salen kan frasælge som særskilt ejerlejlighed.
Afledte konsekvenser Ved salgaf kommunens andele skal der anvises andre lokaler til folkeoplysningsforbundene jf. folkeoplysningsloven.

Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

Se ovenfor

Ejendomsværdi, BBR 2012- HK andel i nr. 438 (estimeret)

3.961.650 kr.

Grundværdi, BBR 2012 - HK andel

-

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

Ikke relevant

Østre Messegade 5, Smedjen

Anbefaling Udleje eller salg af ejendom.
Ejendommen er i udmærket stand. Ejendommen har senest været lejet ud til et privat firma, Workz, men har stået tom siden 1. oktober 2011. Der er vist interesse for fremleje af bygningen fra to interessenter: 1. Grundejerforeningen Avedørelejren, som vil bruge bygningen til beboerhus for at skabe mere liv i lejren, og 2. Fonden Station Next, som vil benytte bygningen til et ”MedieLab” for kommunens skoleklasser. ”MedieLab” projektet forudsætter, at kommunen financierer lejeudgiften på 206.700 kr. årligt samt påtager sig vedligeholdelsesforpligtelsen.
Afledte konsekvenser

Økonomiske Referencer

Driftsomkostninger 2011-13

128.000 kr.

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

107 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

3.050.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

536.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

756.500 kr.

Stevnsbovej 1, Stevnsbogård

Anbefaling Anvende til offentlige formål subsidiært igangsætte dialog med Naturstyrelsen om anvendelsesændring.
Ejendommen er i dårlig stand, den påkrævede vedligehold for 2014-15 er estimeret til ca. 2.3 mio. kr. før videre anvendelse bør anbefales. Ejendommen har stået tom, siden Produktionsskolen flyttede i 4. kvartal 2013. Ejendommen er bevaringsværdig og må ikke nedrives, den ligger i landzone, delvist i skovbyggelinje og er underlagt Fingerplan 2013’s bestemmelser om grønne kiler. Ejendommen må kun anvendes til offentlige formål, kulturelle institutioner og fritidsformål. Ændringer i anvendelse skal godkendes af Naturstyrelsen.
Afledte konsekvenser

Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år) *lavt p.g.a. km2.

*125 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012, hele ejendommen

29.500.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

17.414.900 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

ikke relevant

Økonomiske konsekvenser

Den foreslåede vurdering af bygningerne udgør 30.000 kr. pr. bygning

Den samlede vurdering af de 7 bygninger udgør  således 210.000 kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde i oktober.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt med følgende bemærkninger:

Der udarbejdes et notat om mulighederne for anvendelsen af Avedøre Tværvej.

Anvendelsen af Hvidovrevej 432 drøftes på et senere tidspunkt.

Smedjen, Østre Messevej søges udlejet.

Vedrørende Stevnsbogård undersøges det i Miljøministeriet om anvendelsen af ejendommen kan ændres.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

For: Gruppe A, O, V, C, F, Ø, Kashif Ahmad UP

Undlader: Liste H

Økonomiudvalgets indstillinger godkendt med den  bemærkning, at der skal ske et samlet udbud over nedrivningsejendomme.


9. Forslag til lokalplan 460 for Avedøre Landsby

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en bevarende lokalplan for Avedøre Landsby. Det betyder, at lokalplanens formål er at bevare landsbyens struktur og visse karakteristiske elementer, så de ikke mistes som en del af Hvidovres historiefortælling. Lokalplanen skal i offentlig høring i otte uger.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1.at forslag til Lokalplan 460 godkendelse med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger 2.at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Formålet med at udarbejde en ny lokalplan for Avedøre Landsby er, at give nye muligheder for at sikre og bevare landsbyens kulturmiljø med bygninger fra forskellige tidsperioder, med en hel del fra den gamle landsbys tidlige periode. På trods af at landsbyen har undergået en udvikling står landsbystrukturen stadig skarpt aftegnet i husenes indbyrdes placering, de gamle gårde og i vejstrukturen. Disse træk skal lokalplanen også medvirke til at bevare.

Forvaltningen foreslår, at lokalplanen indeholder præcise og stramme bestemmelser for nybyggeri og renovering af boligbebyggelse i landsbyen.

Med lokalplanen understøttes landsbyen som et særligt og unikt område i kommunen. Avedøre er den eneste egentlige landsby, og bestemmelserne er derfor mere restriktive og anderledes end i kommunens parcelhusområder.

Med lokalplanen udpeges en række bevaringsværdige bygninger. Landsbyens bevaringsværdier revurderes i forhold til tidligere gældende planer.

Lokalplanen indeholder mulighed for at opføre ny bebyggelse, så denne indpasses og harmonerer med landsbymiljøet, men også sikrer at moderne energikrav i Bygningsreglementet kan overholdes.

Lovligt eksisterende erhverv i landsbyen kan fortsætte med krav om overholdelse af almindeligt gældende miljøkrav for erhverv i områder med boliger.

De tre gårde er de sidste bevarede af de tidligere store gårde i landsbyen. De er alle markante i landsbyens struktur og er en vigtig del af kulturmiljøet og stedets historie. Gårdenes bygninger har en høj bevaringsværdi, og for at sikre at de bevares for fremtiden, foreslås der med lokalplanen en udvidelse af anvendelsesmulighederne.

Der vil dog kun kunne opføres yderligere bebyggelse til landbrug, gartneri mv. ved gårdene med baggrund i deres placering indenfor den grønne kile.

Ejendomme i den grønne kile skal overvejende forbeholdes til almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. De må ikke inddrages til byzone, og skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål.

Der skal i forbindelse med forslaget til lokalplan være en dialog  med Naturstyrelsen om den fremtidige anvendelse af de tre gårde på grund af deres placering indenfor den Grønne Kile. Dialogen vil bl.a. indeholde spørgsmål om mulighed for at anvende Stevnsbogård til boligformål enten i eksisterende eller nye bygninger.

Retsgrundlag

Efter Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 587 af 27/05/2013 skal lokalplaner tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Nedenfor gøres rede for de gældende planforhold for området.

Samtlige af de nedenstående lokalplaner og byplanvedtægten afløses af den nye lokalplan 460.

Lokalplan 413 for arealer ved Byvej.

Lokalplanen omfatter de to ejendomme 1 b og 1 c, Avedøre By, Avedøre, og udlægger området til offentlige formål, klub- og foreningslokaler, samt fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for ejendommene, herunder fastsættelse af byggelinjer i forhold til Byvej.

Lokalplan 416 for Avedøre landsby

Lokalplanen har til formål at sikre, at Avedøre landsbys miljø bevares og styrkes, ved at landsbyen forbeholdes boligformål. Der åbnes mulighed for begrænset nyt boligbyggeri. Ny bebyggelse i området skal placeres,udformes og sikres en materialeholdning, der understreger og styrker landsbymiljøet. Eksisterende, karakteristisk bebyggelse og værdifulde beplantninger bevares.

Lokalplan 424 for tæt-lav boligbebyggelse, Storegade, Avedøre

Lokalplanen udlægger området til tæt-lav boligbebyggelse under hensyntagen til den øvrige bebyggelse i Avedøre Landsby.

Lokalplan 427 for tæt-lav boligbebyggelse, ”Damgården”, Storegade 11, Avedøre

Lokalplanen udlægger området til tæt-lav boligbebyggelse, i harmoni med de omkringliggende bygninger og med landsbyens miljø i øvrigt.

Byplanvedtægt 6A for et område af Avedøre by og sogn, Glostrup kommune (Avedøre Landsby)

Byplanen ophæves for delområderne C – de tre store gårde og delområde D - idrætsanlægget.

Område C er udlagt til landbrugsområde. Inden for området må ejendommene ikke anvendes til handel, vognmandsvirksomhed, fabrik, værksteder, oplagspladser eller til virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn kan medføre gene ud over den landbrugsmæssige udnyttelse.

Område D er udlagt til offentligt formål. Det er fastlagt, at matr. nr. 1 a, der i dag er anlagt som sportsplads, fortsat skal anvendes til offentligt formål.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan 460 vil de hidtil gældende lokalplaner 413, 416, 424 og 427 blive aflyst i sin helhed, og Byplanvedtægt A6 vil blive aflyst for de ejendomme, der er omfattet af den nye lokalplan.

Kommuneplan 2009

I Kommuneplan 2009 er lokalplanens område omfattet af følgende rammeområder:

Avedøre Landsby - 4B50

Generel anvendelse: Boligområde

Specifik anvendelse: Åben-lav

Max. bebyggelsesprocent: 30

Max. antal etager: 2

Max. bygningshøjde: 8,5 m

Avedøre-gårdene - 4D1

Generel anvendelse: Offentligt område

Specifik anvendelse: Kulturelle institutioner, fritidsformål

Max. bebyggelsesprocent: 25

Max. antal etager: 1½

Max. bygningshøjde: 8,5 m

Avedøre Stadion - 4D3

Generel anvendelse: Offentligt område

Specifik anvendelse: Idrætsanlæg, fritidsformål med tilhørende bygninger

Max. bebyggelsesprocent:

Max. antal etager: 1½

Max. bygningshøjde: 8,.5 m

Bemærkninger: Kun bebyggelse til områdets brug og drift

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik-og Miljøudvalget besluttede den 24. april 2013, punkt 4, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Avedøre Landsby. Udvalget besluttede desuden, at lokalplanen udarbejdes i samarbejde med Forstadsmuseet og repræsentanter for beboerne i området.

Teknik- og Miljøudvalget fik den 3. september 2014, punkt 7, en orientering om processen med udarbejdelsen af lokalplanen samt det foreløbige indhold i planen.

Siden udvalgsmødet har forvaltningen færdiggjort forslaget til lokalplanen og i den forbindelse er der tilføjet fotos og vignetter til forklaring af nogle af de særlige bygningsdele, der i planen fastsættes bestemmelser for.

Der er, efter udvalgets ønske, den 2. oktober foretaget en gåtur med medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, hvor bevaringsværdierne i landsbyen blev gennemgået.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Miljømæssige konsekvenser

Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Denne lov stiller i visse tilfælde krav om, at der laves en miljøvurdering af lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen.

Dette begrundes med, at lokalplanforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan – og ikke muliggør væsentlige ændringer i det bestående, men derimod viderefører den nuværende anvendelse i princippet status quo – og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Punktet udgår.


10. Anlægsbevilling til nye vejtræer på Byvej og en naturlegeplads

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søger om anlægsbevilling til etablering af nye vejtræer på Byvej og etablering af naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken.

Indstilling

Kultur, Teknik-, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til Projekt nr. 0214, Plant et træ gives en anlægsbevilling på 600.000 kr. fordelt med 300.000 kr. til etablering af nye vejtræer på Byvej og 300.000 kr. til etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken.

Sagsfremstilling

Etablering af nye vejtræer på Byvej plantes i efteråret 2014.

Etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken forventes først etableret i 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 27. maj 2014, punkt 7, at de 600.000 kr. fra budgetaftalen 2014 - 2017, der var afsat til "Plant et træ kampagnen", skulle bruges til en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken og nye vejtræer.

PåTeknik- og Miljøudvalgets møde den 11. august 2014, punkt 20, vedrørende Hvidovre Strandpark foreslår forvaltningen, at naturlegepladsen integreres i udbygningen af Hvidovre Strandpark, herunder i godkendelsen hos Fredningsnævnet.

Endvidere godkendte Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 11. august 2014, punkt 19, ” Nye vejtræer”, at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder videre med et projekt for  placering af vejtræer på Byvej.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for 2014 er der til Projekt nr. 0214, Plant et træ afsat rådighedsbeløb i 2014 på 600.000 kr. Hertil søges om tilsvarende anlægsbevilling.

Etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken, forventes først gennemført i 2015 derfor påregnes 300.000 kr. rullet til 2015, i henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årerne.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

For: Gruppe A og O

Imod: Liste H

Undlader: Gruppe C og V.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

For Gruppe A, O, F og Ø.

Undlader: Gruppe C og V.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

For: Gruppe A, O, F og Ø, Kashif Ahmad (UP)

Undlader: Liste H, Gruppe V og C

Godkendt.


11. Stillingtagen til byggesagsgebyrer efter ny lov

Beslutningstema

Folketinget har vedtaget en ny lov om byggesagsgebyrer, som træder i kraft den 1. januar 2015. Formålet er at skabe mere gennemsigtighed og mere ens gebyrer på tværs af kommunerne. Kommunalbestyrelsen skal derfor nu vælge en model for byggesagsopkrævning med afsæt i en vurdering af fordele og ulemper ved fem foreslåede modeller.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage stilling til, hvilken af nedenstående fem modeller for opkrævning af byggesagsgebyrer, skal være gældende i Hvidovre Kommune pr. 1. januar 2015.
  2. at vedtage model A) Ingen gebyr eller
  3. at vedtage model B) Fuldt timegebyr, hvor forhåndsdialog og klager undtages fra gebyr, og der er fast gebyr på simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.) eller
  4. at vedtage model C) Fuld timegebyr med fast gebyr for simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.) eller
  5. at vedtage model D) Timegebyr på udvalgte kategorier, hvor kommunalbestyrelsen kan vælge, at kun bestemte byggerier er omfattet af gebyrer. Fx at erhvervslivet eller borgerne eller visse typer af byggerier skal fritages for gebyr eller
  6. at vedtage model E) Fuld timegebyr for al byggesagsbehandling, der kan opkræves gebyr for.
  7. at forvaltningen til Økonomiudvalget udarbejder et redegørelse over de økonomiske konsekvenser af valget af model for opkrævning af byggesagsgebyrer, når KL og regeringen har fremlagt og fået vedtaget deres resultater af forhandlingerne.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2015 træder nye regler om byggesagsgebyrer i kraft. Formålet med den nye lov er, at skabe større gennemsigtighed og ensartethed i byggesagsgebyrerne på tværs af kommunerne i landet.

Lovgivningen danner en øvre ramme for, hvordan byggesagsgebyrer opkræves i kommunerne. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal indføre en gebyrordning, hvor byggesagsgebyret skal være baseret på en timepris. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om den vil opkræve de faktisk afholdte udgifter eller en mindre andel af de faktiske udgifter.

Det vil stadigt gælde, at kommunen ikke må opkræve mere end de ressourcer, der anvendes til opgaveløsningen.  Ved behandling af simple konstruktioner som udhuse, carporte, garager og lignende kan der vælges mellem at indkræve et fast gebyr eller efter forbrugt tid.

Kommunalbestyrelsen får med den nye lov mulighed for at prioritere nogle bygningskategorier frem for andre, forstået på den måde, at man fx kan vælge at fritage erhvervsbyggeri fra gebyrer mens boliger pålægges gebyr. Det er også muligt at skrue op og ned på mængden af administration, som er forbundet med byggesagsbehandlingen fx ved at vælge gebyrfritagelse, således skal der ikke bruges tid på tidsadministration, dokumentation og fakturering.

Kommunen skal med den nye lov kunne dokumentere og redegøre for tidsforbruget, herunder den samlede administrationsomkostning på de enkelte byggesagsområder. På den baggrund vil de nye regler for byggesagsgebyrer give øget administration.

Forvaltningen har vurderet de nye regler for opkrævning af byggesagsgebyrer og lægger på den baggrund op til fem forskellige modeller for, hvordan gebyrerne kan opkræves med en afvejning af fordele og ulemper. Modellerne fremgår af nedenstående. Fordele og ulemper fremgår af vedlagte bilag.

-Model A) Ingen gebyr

-model B) Fuldt timegebyr, hvor forhåndsdialog og klager undtages fra gebyr, og der er fast gebyr på simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.)

-model C) Fuld timegebyr med fast gebyr for simple konstruktioner (garager, carporte, udhuse og små bygninger o.l.)

-model D) Timegebyr på udvalgte kategorier, hvor kommunalbestyrelsen kan vælge, at kun bestemte byggerier er omfattet af gebyrer. Fx at erhvervslivet eller borgerne eller visse typer af byggerier skal fritages for gebyr.

-Model E)Fuld timegebyr for al byggesagsbehandling, der kan opkræves gebyr for.

En udfordring ved den nye lov er, at den - trods intentionen om det modsatte - kan resultere i uforudsigelighed i gebyrniveauet (bemærket i KL’s høringssvar til lovgrundlaget). Eksempelvis kan en sammenlignelig byggesag koste forskelligt afhængig af, om der foreligger en lokalplan, om der skal foretages nabohøringer, og om sagen skal drøftes politisk mv.

Der kan derfor forventes en del spørgsmål og dialog mellem borgere og administration om de nye byggesagsgebyrer. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at gebyret vil afhænge af; 1) kvaliteten i det materiale, som fremsendes fra borgeren 2) kompleksiteten i de enkelte sager, herunder høringer, klager mv. og 3) behovet/omfanget af dialog om byggesagen imellem administrationen og borgerne, herunder, omend i mindre omfang, hvilken sagsbehandler som varetager sagen.

Retsgrundlag

Folketinget har ved lov nr. 640 af den 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne fremover skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen efter tidsforbrug. Dog kan der ved småbygninger (simple konstruktioner) som udhuse, carporte, garager og lignende vælges mellem at fakturere efter fast gebyr eller medgået tid. Lovændringen og de tilhørende bestemmelser i Bygningsreglementet 2010 træder i kraft den 1. januar 2015.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvert år har Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetforhandlingerne haft mulighed for tage stilling til et passende gebyrniveau. I Hvidovre Kommune har det været praksis at vurdere og beslutte gebyrniveauet ud fra en sammenligning med nabokommunerne.

Da kommunalbestyrelsen nu skal tage stilling til en helt ny måde at fastsætte gebyrerne på kan der til orientering oplyses om tendenser i andre af landets kommuner, hvor der i august 2014 er blevet udarbejdet en rundspørge, hvor 2/3 af landets kommuner har givet en tilbagemelding på fremtidig forventet praksis vedrørende opkrævning af byggesagsgebyrer.

Ifølge rundspørgen har ca. 60% af kommunerne tænkt fortsat at opkræve byggesagsgebyr, mens ca. 40% overvejer at droppe gebyret. Hvidovre Kommunes nabokommuner har ikke truffet beslutninger endnu.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgetforslag 2015 – 2018 årligt afsat et budget på kr. 3.739.000 i forventet gebyrindtægter.

Uanset valg af model for opkrævning af byggesagsgebyr per den 1. januar 2015, vil budgetindtægten skulle nedskrives. I forhold til evt. valg af den gebyrfri model A) vil det betyde en total nedskrivning af budgettet.

I forhold til de øvrige fire modeller forventes en reduktion i budgettet i spændet ca. 1.5 – 2.0 mio. kr.

Erfaringer fra 10 kommuner, der har ”prøvekørt” modellen viser et fald i gebyrindtægterne på mellem 30 og 50 procent.

I Hvidovre Kommune er timeprisen beregnet til 675 kr. pr. time. Regnes tillige overheadomkostningerne med, bliver timeprisen beregnet til 676 kr. i timen. Andre Hovedstadskommuner har tilkendegivet en timesats i samme niveau 600 – 700 kr/time.

Kommunen afventer KL og regeringens forhandlinger, idet de arbejder på at ensrette gebyrerne for alle landets kommuner. Derfor kan ovenstående forventninger til reduktion af budgettet kommet til at se helt anderledes ud.

Det forventes, at KL og regeringen er på plads med forhandlingerne inden udgangen af september 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Borgmesteren gjorde opmærksom på, at der i sagsfremstillingen under økonomiske konsekvenser i 5. afsnit ændres til følgende:

”I Hvidovre Kommune er timeprisen beregnet til 508 kr. Regnes tillige overheadomkostningerne med bliver timeprisen beregnet til 676 kr. ”

Oversendes til politisk behandling den 30. september 2014. Notat om byggesagsgebyrer udarbejdes.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Sagen udsættes til kommunalbestyrelsens møde den 7. oktober 2014. Der udarbejdes notat om Småhusreglementet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 07-10-2014

Sagen udsættes med henblik på genbehandling i Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

For: Gruppe A, O, F og V.

Imod: Gruppe C.

Godkendt, at Model B anbefales, dog skal der ikke opkræves byggesagsgebyrer for byggearbejder, der er omfattet af småhusreglementet. Det betyder en mindre indtægt på 300.000 kr.

Gruppe Ø fastholder model B, som den er beskrevet i indstillingen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe C

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


12. Udbud på hjemmehjælpsområdet

Beslutningstema

Den 1. april 2013 trådte der ny lovgivning i kraft på hjemmehjælpsområdet. Lovgivningen skulle blandt andet gøre det lettere og mere attraktivt for kommunerne at gå i udbud på området. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgets møde den 2. juni 2014, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet. Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et særskilt udbud af tøjvask.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om kommunen skal gå i udbud med praktisk hjælp og personlig pleje. Afhængig af Kommunalbestyrelsens beslutning i indstillingens punkt 2, kan tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine blive omfattet af et særskilt udbud.
  2. at beslutte om kommunen skal gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører.
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hjemmehjælpsområdet er karakteriseret ved, at kommunen skal tilbyde borgeren frit valg mellem mindst to leverandører.

Hvidovre benytter aktuelt godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet. I godkendelsesmodellen har kommunen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunens kvalitetskrav. Pr. 1. september 2014 er der i Hvidovre Kommune 11 private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje samt den kommunale leverandør af hjemmepleje.

I 2013 trådte der ny lovgivning i kraft på hjemmehjælpsområdet. Lovgivningen skulle blandt andet gøre det lettere for kommunerne at gå i udbud på området. De første erfaringer fra kommuner, der har anvendt den nye lovgivnings muligheder og været i udbud med personlig og praktisk hjælp, tyder på, at lovgivningen i højere grad end tidligere giver kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab til at opnå løsninger på hjemmehjælpsområdet, som tager udgangspunkt i den enkelte kommunes ønsker og særlige vilkår.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 2. juni 2014, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet og dermed fortsætter som leverandør efter et udbud. Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et særskilt udbud af tøjvask til private leverandører. Den samlede analyse fremgår af bilaget ”Udbud på hjemmehjælpsområdet – en analyse af muligheder og udfordringer”.

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Praktisk hjælp omfatter her rengøring, skift af sengetøj/sengelinned, hjælp i forbindelse med bank/posthus, hjælp til indkøbsseddel samt tøjvask. Der er herudover lavet en særskilt analyse af tøjvask. Personlig pleje dækker bl.a. over hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg samt hjælp til at spise og drikke.

Der er visiteret ca. 1.400 borgere pr. måned til praktisk hjælp i Hvidovre Kommune, mens ca. 650 borgere pr. måned er visiteret til personlig pleje. De private leverandører løser opgaven for ca. 30 pct. af disse borgere.

Konsekvenser for borgerne

Flere borgere giver udtryk for, at det er vanskeligt at overskue valget mellem de nuværende 11 private leverandører og den kommunale leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje.

Desuden forventes de kommende år både en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og en stigning i antallet af borgere der udskrives fra hospitalet med behov for flere samtidige indsatser f.eks. hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning. Udviklingen stiller i stigende omfang krav til samarbejde mellem leverandører af hjemmehjælp og andre aktører omkring borgeren som f.eks. sygepleje, træning og forebyggelse. Det er forvaltningens forventning, at en reduktion af antallet af leverandører efter et udbud ville styrke mulighederne for udvikling og kvalitet i hjemmehjælpen til gavn for borgerne.

Der vil i forbindelse med et udbud være nogle omkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør. De borgere, som skal skifte leverandør, skal således dels bruge tid på at vælge en ny leverandør og dels skulle sige farvel til deres nuværende hjælpere. Omkostningerne kan søges reduceret gennem tilrettelæggelsen af bl.a. information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Konsekvenser for personalet

Med afsæt i erfaringer fra andre kommuner, er det forventningen, at der vil være den samme andel eller flere borgere, som vælger den kommunale hjemmepleje. Det er derfor forventningen, at et udbud enten ikke får betydning for den kommunale hjemmepleje, eller at der bliver behov for flere medarbejderressourcer. Omfanget heraf er forbundet med usikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Analysen viser, at der forventes en samlet årlig besparelse på 0,8 mio. kr. ved et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje. Skønnet er dog forbundet med usikkerhed.

Skulle Kommunalbestyrelsen vælge at gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører jf. indstillingspunkt 2, så reduceres den forventede besparelse med knap 50.000 kr. Afrundet lander det samlede skøn for et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje stadigvæk på 0,8 mio. kr. 

Udbud af tøjvask

I dag løser den kommunale hjemmepleje og de private leverandører af hjemmehjælp opgaven med tøjvask for hjemmeboende ved brug af enten:

  • borgerens egen vaskemaskine
  • vaskekælder i ejendommen eller møntvaskeri

245 borgere var visiteret til ydelsen tøjvask i egen vaskemaskine i januar 2014. Mens 474 borgere på samme tidspunkt var visiteret til tøjvask i vaskekælder eller møntvaskeri. Omkring 73 pct. af disse borgere er tilknyttet den kommunale hjemmepleje.

Den analyserede model

Forvaltningen har analyseret en model, hvor der er set bort fra borgere med egen vaskemaskine. Det er forudsat, at disse borgere får løst opgaven på samme måde som i dag. Det skyldes bl.a., at erfaringer fra andre kommuner viser, at der ikke er en besparelse ved at lade private vaskeleverandører stå for tøjvasken hos borgere, der har egen vaskemaskine.

Modellen bygger desuden på den forudsætning, at kommunen opkræver en egenbetaling på 106 kr. om måneden for borgere uden egen vaskemaskine. Egenbetalingen svarer til, hvad borgerne ville have haft af udgifter ved vask på fællesvaskeri eller møntvaskeri i form af køb af vaskekort, poletter osv.

Det praktiske kan f.eks. foregå ved, at borgeren uden vaskemaskine får en vaskepose, som leverandøren afhenter i borgerens bolig eller på et aftalt sted f.eks. uden for døren. På vaskeriet sorterer leverandøren tøjet inden vask alt efter hvilken type vask, der er behov for. Leverandøren sørger for, at borgeren får det vaskede tøj retur. Tøjet er lagt sammen, når det kommer retur til borgeren.

Borgere, som har brug for hjælp til at pakke vaskepose og/eller lægge tøjet på plads, får hjælp til dette af hjemmehjælperen.

Konsekvenser for borgerne

Ud fra en gennemsnitsbetragtning betyder egenbetalingen for borgere uden egen vaskemaskine ikke ekstraudgifter for borgeren.

Borgere uden egen vaskemaskine er som udgangspunkt visiteret til tøjvask hver 14. dag. Det betyder i praksis, at der afhentes vasketøj hver 14. dag, svarende til at borgerne i dag får vasket tøj af hjemmehjælpsleverandøren hver 14. dag. Det er muligt gennem kravspecifikationen over for leverandøren at fastlægge, hvornår borgerne skal have det nyvaskede tøj retur. I Københavns Kommune får borgerne f.eks. det vaskede tøj inden for én uge og før såfremt, der gør sig særlige forhold gældende, f.eks. at borgeren er inkontinent og derfor har et stort tøjforbrug. 

Forvaltningen forventer, at et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine vil kunne medføre en højere kvalitet i tøjvasken for disse borgere. Det skyldes, at der er en forventning om, at professionelle vaskeleverandører kan levere en højere kvalitet end hjemmehjælpsleverandørerne. Borgerne uden egen vaskemaskine vil formentlig også efter et udbud kunne købe ekstra ydelser som f.eks. rens og rul.

Der vil dog være et tidsforbrug og nogle overvejelser for de borgere, som skal vælge vaskeleverandør. Desuden vil et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine også betyde, at der kommer et ansigt mere i hjemmet, medmindre borgeren indgår en aftale med leverandøren om afhentning af vasketøj udenfor døren.

Konsekvenser for personalet

Personalemæssigt vil ca. 8 årsværk i den kommunale hjemmepleje være berørt af et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine.

Det er muligt, at der kan opstå et behov for ekstra hænder i den kommunale hjemmepleje ved et samtidigt udbud af praktisk hjælp og personlig pleje. Det er dog forbundet med usikkerhed. Tilsvarende kan der ses på mulighederne for at de berørte medarbejdere kan beskæftiges andet sted i kommunen. Endelig kan det, afhængig af den konkrete situation blive aktuelt, at der kan ske en virksomhedsoverdragelse til de private leverandører.

Hjemmeplejens MED-udvalg har drøftet udbud på hjemmehjælpsområdet (bilag ”Udtalelse fra hjemmeplejens MED-udvalg”).

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen skønner en årlig besparelse i størrelsesorden af 0,5 mio. kr. ved et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine. Skønnet er forbundet med usikkerhed.

Den videre proces

Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter at udbyde opgaver på hjemmehjælpsområdet udarbejdes der et beslutningsoplæg vedrørende et udbud. Beslutningsoplægget skal blandt andet danne grundlag for en beslutning om hvilke tildelingskriterier og krav, der skal være i kontrakterne samt hvor mange private leverandører, der skal vælges.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i april 2013 lovforslag L121 om ændring af lov om social service. Med lovændringen ophæves særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83. Reglerne er beskrevet yderligere i tre bekendtgørelser (342-344).

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 2. juni 2014, at:

·forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af rengøring og personlig pleje til to til tre private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale hjemmepleje som leverandør.

·forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af opgaven med tøjvask til to til tre private leverandører.

I forhold til ovenstående beslutning har forvaltningen i analysen og indstillingen inddraget skift af sengetøj/sengelinned, hjælp i forbindelse med bank/posthus og hjælp til indkøbsseddel, som er en del af den praktiske hjælp. Årsagen er, at det i praksis ville være vanskeligt at have en udbudsmodel for rengøring og en godkendelsesmodel for den øvrige praktiske hjælp.

Økonomiske konsekvenser

Ved et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje skønnes en årlig besparelse på ca. 0,8 mio. kr. Skulle Kommunalbestyrelsen vælge at gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører jf. indstillingspunkt 2, så reduceres den forventede besparelse med knap 50.000 kr. Afrundet lander det samlede skøn for et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje stadigvæk på 0,8 mio. kr. 

Ved et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører skønnes en årlig besparelse i størrelsesorden 0,5 mio. kr.

Kommunen kan i udbudsmaterialet sikre sig, at der ikke bliver merudgifter som følge af et udbud.

Personalemæssige konsekvenser

Ved et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine vil ca. 8 årsværk blive berørt i den kommunale hjemmepleje.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Anbefales ikke godkendt.

Ad 3: Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


13. Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Beslutningstema

Høringsperioden for Affaldsplan 2014-2018 (2024) er afsluttet, og høringssvarene er behandlet. Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal godkende forslag til Affaldsplan 2014-2018 (2024), så planen træder i kraft og kan offentliggøres ultimo oktober 2014.

Indstilling

Kultur- Teknik- Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Sagsfremstilling

RESUME

Med Affaldsplan 2014-2018 (2024) sætter Hvidovre Kommune fokus på affald som en ressource. Vi genanvender allerede en del affald. Men vi skal genanvende en endnu større andel for at leve op til de nationale målsætninger om at frasortere affald til genanvendelse og reducere affald til forbrænding.

Affaldsplanen sætter fokus på at genbruge frem for at smide ud og købe nyt. Dermed bidrager vi til at skabe mindre affald til gavn for miljøet og de fremtidige generationer.

Affaldsplanen indeholder mål om øget sortering både i husholdninger, erhverv og institutioner. Kommunen vil med øget sortering i institutioner og forvaltninger gå foran og feje for egen dør, så vi får genanvendt flere af ressourcerne i affaldet.

Affaldsplanen sætter også fokus på bedre service fx i form af information og selvbetjeningsløsninger. Dermed kan borgere, viceværter m.fl. få mest muligt ud af affaldsordningerne.

BAGGRUND

Affaldsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Regeringens Ressourcestrategi og Ressourceplan, som støtter op om EU’s målsætninger, og som især har fokus på mere genanvendelse.

EU’s og Regeringens målsætning er, at man i 2020 frasorterer 50% af de tørre fraktioner af husholdningsaffaldet (papir, glas, plast, metal og pap) til genanvendelse. Regeringens målsætning er, at i 2022 frasorteres også 50% af det våde husholdningsaffald (organisk affald).

Regeringens mål er, at genanvendelsen af papir, pap, glas, metal og plast fra servicevirksomheder øges til 70% i 2018, og at 60% af det organiske affald fra restauranter, dagligvarehandel mv. i 2018 indsamles og udnyttes til biogas.

Affaldsplanen støtter desuden op om den aftale, der er indgået mellem interessentkommunerne i ARC, om reduktion af husholdningsaffald til forbrænding på 20% pr. indbygger frem til år 2030. Aftalen omfatter også en forpligtelse til at fastsætte målsætninger for genanvendelse af husholdningsaffald for så vidt angår plast, organisk affald, papir, pap, glas og metal.

Derudover er der lagt vægt på, at Affaldsplanen er i tråd med Hvidovre Kommunes Vision, godkendt 19. marts 2013 af Kommunalbestyrelsen.

For at opfylde lovgivningen og ovenstående målsætninger og aftaler er der i Hvidovre Kommune behov for affaldsforebyggelse, øget sortering og genanvendelse, der omfatter affald fra både borgere, virksomheder og kommunale institutioner. Desuden er der ønske om bedre service og selvbetjening, hvilket er i tråd med Regeringens digitaliseringsstrategi.

Affaldsplanen indeholder derfor følgende overordnede mål:

  • Mål 1: Skab mindre affald
  • Mål 2: Øget genanvendelse af ressourcerne i affaldet
  • Mål 3: Bedre service

Hvert mål indeholder initiativer, der skal bidrage til opfyldelsen. Initiativerne forventes udført under en høj grad af kommunikation med brugerne i form af information og inddragelse af borgere, virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner.

HØRING

Forslaget til affaldsplanen har været i offentlig høring 5. maj – 30. juni 2014. Forvaltningen har modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene og deres behandling er vedlagt.

Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i affaldsplanen men vil indgå som inspiration i forbindelse med gennemførelse af Affaldsplanens initiativer.

LÆSEVEJLEDNING FOR AFFALDSPLANEN

Affaldsplanen består af en målsætnings- og planlægningsdel samt en kortlægningsdel.

I Målsætnings- og planlægningsdelen er baggrunden for affaldsplanen beskrevet; herunder lovgivning samt nationale målsætninger og aftaler. Herefter er Hvidovre Kommunes mål og initiativer beskrevet.

Kortlægningsdelen indeholder opgørelser af affaldsmængder og prognoser for de fremtidige mængder samt oversigter over ordninger og behandlingsanlæg. Kortlægningsdelen indeholder desuden oversigt over omkostninger til affaldsordningerne.

Retsgrundlag

AFFALDSPLAN

Ifølge Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 1309 af 18. december 2012, skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal affaldsplan, som skal revideres hvert 6. år. Planen skal blandt andet indeholde:

  • En kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen
  • En målsætningsdel, der redegør for kommunens målsætninger på affaldsområdet
  • En planlægningsdel, der fokuserer på planlægningen de første 6 år af planperioden. Da Miljøstyrelsen har udskudt fristen for vedtagelse af affaldsplanen, bliver den første del af planperioden kun 5-årig (2014-2018).

MILJØVURDERING

Forvaltningen har efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, screenet og vurderet Forslag til Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Implementering af Affaldsplanens initiativer bidrager, trods en let øget kørsel, til en øget genanvendelse af affald og vurderes derfor at have en positiv påvirkning af miljøet.

Selv om der i flere tilfælde vurderes at være henholdsvis positiv og negativ påvirkning af miljøet, vurderes det, at Affaldsplanen samlet set ikke vil få så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal gennemføres miljøvurdering af Affaldsplanen.

Forvaltningen har derfor truffet afgørelse om, at der ikke vil blive gennemført miljøvurdering af Affaldsplanen. Afgørelsen blev offentliggjort 15. august 2014 med klagefrist 12. september 2014. Forvaltningen har ikke modtaget klager over afgørelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 18. december 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til tidsplan og proces for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018.

Den 6. februar 2013 godkendte Teknik- og Miljøudvalget de overordnede målsætninger til Affaldsplan 2014-2018.

Den 28. januar 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen de 3 mål og 12 initiativer samt den reviderede tidsplan for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Den 29. april 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen høringsversionen af Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024) afholdes over forsyningsvirksomheden affaldshåndtering, inden for det afsatte budget.

Omkostninger for de fleste af indsatserne beskrevet i Affaldsplanen forventes at kunne afholdes inden for det normale budget.

Der kan være behov for indsatser, der rækker ud over det normale budget. I Affaldsplanen fremgår for disse indsatser et meget groft overslag over de forventede udgifter. Udgifter til disse indsatser vil blive konkretiseret og forelagt en politisk behandling forinden igangsætning af den enkelte indsats.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


14. ABA midler fra skoler overførsel til Avedøre Idrætscenter og Frihedens Idrætscenter

Beslutningstema

Dette er en anmodning om overførsel af ABA-midler fra skolerne til etablering af ABA anlæg og centralstyring på 3 gymnastiksale på Avedøre Idrætscenter (AIC) samt udbygning af ABA-anlæg i svømmehal i Frihedens Idrætscenter (FIC).

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller over for Teknik- og miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende projektændringerne på projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag
  2. at overføre anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 450.000 kr. fra projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg, til projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag
  3. at godkende udvidet anvendelse af svømmehal i FIC til arrangementer op til 400 personer, og herunder en udbygning af ABA-anlæg
  4. at overføre anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 450.000 kr. fra projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg, til en udbygning af ABA-anlæg i svømmehal i FIC

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes forsikringsstrategi lægger op til en forebyggende indsats på kommunens bygninger. Installering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) på skolerne er et eksempel på en sådan forebyggende brandskadeindsats. ABA-anlæg kan sikre hurtig opdagelse og dermed hurtig responstid og slukningsindsats. Forsikringspræmien til bygningsbrand reduceres betragteligt, når der installeres ABA-anlæg. Den forventede tilbagebetalingstid er beregnet til at være lidt over 4 år.

Projekt nr.  3395 Brandalarmering til skolernes ABA-anlæg, er gennemført, og der forventes en tilbageførsel på 900.000 kr. af budgetrammen på 9.400.000 kr.

KTMA anmoder om en overførsel fra projekt nr. 3395 på i alt 900.000 kr. til dækning af de to følgende projekter:


ABA anlæg og centralstyring på 3 gymnastiksale på AIC

Projekt nr. 0218/02 omfatter udskiftning af facader og renovering af tag på Avedøre Idrætscenters (AIC) tre gymnastiksale. Projektet er under projektering i efteråret 2014, og byggearbejderne er planlagt igangsat til april 2015. Som en del af renoveringen skal lofterne udskiftes til klasse 1 beklædning, hvorved det er hensigtsmæssigt og en anbefaling fra brandmyndighederne, at der installeres ABA anlæg samtidigt. ABA anlægget udføres med en central, som er forberedt på at kunne styre hele AIC.

Derfor anbefaler KTMA en budgetoverførsel på 450.000 kr. som omfatter projekteringen og installering af ovenstående. Herefter vil den nye budgetramme for projekt nr. 0218/02 se således ud:

Budgetramme

5.980.000 kr.

Overførsel til ABA-anlæg

450.000 kr.

Ny budgetramme

6.430.000 kr.

Udbygning af ABA-anlæg i svømmehal i FIC

Hvidovre Svømmeklub i Frihedens Idrætscenter (FIC) har bedt om at få svømmehallen godkendt til arrangementer op til 400 personer.

Godkendelsen forudsætter en udbygning af det eksisterende ABA-anlæg i forbindelse med svømmehallen og i de tilstødende lokaler, som omfatter dommeromklædning, herre- og dameomklædning m.m. Yderligere forudsætter godkendelsen, at hallen får to nye flugtvejsdøre ud til caféen samt en driftsplan for, hvordan FIC vil styre arrangementer i centret, så samtidige arrangementer ikke overskrider 400 personer. Det er usikkert om disse tiltag kan holdes inden for 450.000 kr.. KTMA foreslår, at et eventuelt resterende beløb dækkes af driftsmidlerne.

KTMA anmoder om en overførsel på i alt 900.000 kr. fra projekt nr. 3395 til dækning af de to ovennævnte projekter.

Retsgrundlag

Bygningsreglementet kap 5.4 kræver varslingsanlæg ved væsentlige ombygninger og ved nyetablering i bygninger, som benyttes af flere end 150 personer.

Det anbefales af beredskabet i Hvidovre Kommune at styrke den en forebyggende indsats på kommunens bygninger, hvilket også Hvidovre Kommunes forsikringsstrategi lægger op til. Installering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) på skolerne er forebyggende brandskadeindsats. ABA-anlæg kan sikre hurtig opdagelse og dermed hurtig responstid og slukningsindsats.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde den 29. maj 2012 givet anlægsbevilling på 9.400.000 kr. til projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg.

Hvidovre Kommunes forsikringsstrategi lægger op til en forebyggende indsats på kommunens bygninger. Installering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) på skolerne er et eksempel på en sådan forebyggende brandskadeindsats. ABA-anlæg kan sikre hurtig opdagelse og dermed hurtig responstid og slukningsindsats.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har på møde den 25. februar 2014 givet anlægsbevilling på 5.980.000 kr. til projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag, som en del af anlægsrammen 0208 Forebyggende vedligeholdelse af kommunens bygninger 2014.

Den samlede anlægssum for projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag udgør med den foreslåede ændring 6.430.000 kr.

Anlægsudgift

Foreslået anlægssum

6.430.000 kr.

Nuværende anlægsbevilling

5.980.000 kr.

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb

450.000 kr.

Der ansøges samtidig om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 450.000 kr. til nyt projekt Frihedens Idrætscenter, svømmehal til arrangementer op til 400 personer, herunder udbygning af ABA-anlæg.

Kommunalbestyrelsen har på møde den 29. maj 2012 givet anlægsbevilling på 9.400.000 kr. til projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg. Dette projekt er under afslutning med et forventet mindreforbrug på 900.000 kr.

Af det forventede mindreforbrug på projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg, foreslås 450.000 kr. benyttet til finansiering af den foreslåede ændring af projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag, - og 450.000 kr. foreslås benyttet til finansiering af det foreslåede nye projekt Frihedens Idrætscenter, svømmehal til arrangementer op til 400 personer, herunder udbygning af ABA-anlæg.

Forsikringspræmien til bygningsbrand reduceres betragteligt, når der installeres ABA-anlæg. Den forventede tilbagebetalingstid er beregnet til at være lidt over 4 år.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


15. Tilsyn på bofællesskaber 2014

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn og re-godkendt tre af Hvidovre Kommunes fire bofællesskaber: Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej. Hvidovre Kommune har modtaget en rapport fra tilsynet på hvert af de tre bofællesskaber, som Social- og Sundhedsudvalget her får til orientering. Rapporterne er vedlagt i bilag. Rapporten for Socialtilsynets besøg på Bofællesskabet Gl.Køge Landevej er ikke modtaget i endelig form endnu. Den behandles særskilt senere.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Socialtilsyn Hovedstadens regodkendelse af Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej til efterretning.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fra 2014 er det jævnfør ny lovgivning Socialtilsyn Hovedstaden, der godkender og fører tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner, herunder bofællesskaberne i Hvidovre Kommune. Frederiksberg Kommune er hjemkommune for Socialtilsyn Hovedstaden.

Til og med 2011 gennemførte Hvidovre Kommune tilsynene ved et eksternt firma. I 2012 og 2013 gennemførte forvaltningen tilsynene på linje med de tilsyn forvaltningen gennemfører på ældreområdet.

Socialtilsynet har gennemført re-godkendelsebesøg i Bofællesskabet Hvidovregade den 30.april 2014, Bofællesskabet Lille Friheden den 26.maj 2014 og Bofællesskabet Holmelundsvej den 12.juni 2014.

Metode

Ved tilsynene tager Socialtilsyn Hovedstaden, ligesom de øvrige fire socialtilsyn i landet, udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, og vurderer tilbuddenes kvalitet indenfor syv forskellige temaer:

  • Uddannelse og beskæftigelse (beboernes)
  • Selvstændighed og relationer
  • Målgrupper, metoder og resultater
  • Organisation og ledelse
  • Kompetencer
  • Økonomi
  • Fysiske rammer

Socialtilsynet skal re-godkende alle eksisterende tilbud i perioden 1.januar 2014 til 31.december 2015. I Hvidovre Kommunes bofællesskaber er det første tilsyn gennemført som en re-godkendelse af tilbuddene.

Socialtilsynets metode har indbefattet indsamling af materiale eksempelvis om økonomiske og organisatoriske forhold, eksempler på handleplaner, kvalitetsstandard, BDO-rapport og handleplan udarbejdet efter BDO-rapporten, pædagogisk grundlag m.v.  Socialtilsynet har besøgt bofællesskaberne og set nogle boliger og fællesarealer, samt observeret samspillet mellem pædagoger og borgere. Som en del af metoden er der også gennemført interview med leder, og med mellem to og fire pædagoger hvert sted. Der er ligeledes gennemført interview med mellem fire og seks borgere på hvert bofællesskab.

Derudover har også pårørende indgået. På Hvidovregade deltog pårørende i interviewet sammen med beboerne. På Holmelundsvej og Lille Friheden interviewedes pårørende til henholdsvis tre og fire beboere.

Socialtilsynets vurdering

Socialtilsynets afgørelse for de tre bofællesskaber er ”Godkendt”. Der er ikke givet nogen påbud.

Socialtilsynets rapport for hvert enkelt bofællesskab indeholder en samlet bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.

Den samlede vurdering findes forrest i rapporten, sammen med afgørelsen og eventuelle påbud og opmærksomhedspunkter. Efter den samlede vurdering, gennemgår rapporterne hver enkelt af kvalitetsmodellens temaer og angiver en gennemsnitsbedømmelse (af indikatorerne) for hvert tema. Der bedømmes efter en skala der løber fra 1 til 5, hvor 1 angiver ”i meget lav grad opfyldt” og 5 ”i meget høj grad opfyldt”. Ved re-godkendelse er der fokus på alle syv temaer fra kvalitetsmodellen.

Socialtilsynet har samlet bedømmelserne i en grafisk visning som kan ses i det vedlagte bilag ”Diagrammer for Socialtilsynets bedømmelse af bofællesskaberne 2014”. Dette kan af tekniske årsager desværre ikke indgå i nærværende mødeark, hvorfor der henvises til bilaget.

Overordnet set er de tre bofællesskaber bedømt over middel på alle parametre. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig ”Uddannelse og beskæftigelse (hos beboerne)” på Lille Friheden. Det skal bemærkes, at tilsynets score af temaet ”Uddannelse og beskæftigelse” ikke tager hensyn til, om borgeren (på førtidspension) selv har valgt at være uden beskæftigelse for eksempel på grund af fysisk sygdom, hvilket har indflydelse her. Forvaltningen vil fortsat arbejde for at motivere beboerne til at indgå i uddannelse og beskæftigelse.

Det kan også bemærkes, at vedrørende temaet ”Organisation og ledelse”, ses det af det underliggende kriterium 8, at Socialtilsynet finder, ”at lederen har kompetencerne til at håndtere den særlige ledelsesmæssige opgave, der ligger i at få rettet bofællesskaberne op i forhold til de anbefalinger, der er givet fra BDO”

Den samlede vurdering indeholder en række konklusioner og en række opmærksomhedspunkter for hvert bofællesskab. Nogle af disse fremhæves nedenfor.

Socialtilsynets konklusioner

Socialtilsynet konkluderer i sin samlede vurdering i alle tre rapporter blandt andet, at hvert bofællesskab (se formuleringerne i fuld længde i rapporterne):

  • støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse.
  • Kan forbedre sin indsats ved at opsætte mål for alle borgere i forhold til, hvordan medarbejderne understøtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse
  • Støtter borgerne i at leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov
  • Arbejder med faglige metoder, som er relevante for borgerne og medvirker til at sikre borgernes trivsel. Og at borgerne tilkendegiver positiv opfattelse både af den støtte, de modtager, og af deres egne muligheder for selvbestemmelse
  • Sikrer borgernes medinddragelse, at der er formelle rammer om dette og at borgerne er bevidste om emnet og ser selvbestemmelsesretten som en selvfølgelighed.
  • Vejleder i sund livsstil, og at borgerne modtager støtte til deres adgang til relevante sundhedsydelser. Samt forebygger i den pædagogiske tilgang både magtanvendelser og overgreb.

Socialtilsynet konkluderer også:

  • at Bostedssystemet pt implementeres og at der er lagt plan for udarbejdelse af og opfølgning på §141 planer, som inden årets udgang vil være udarbejdet for alle borgerne på baggrund af voksenudredningsmetoden
  • at bofællesskaberne har en bæredygtig økonomi med mulighed for fortløbende faglig udvikling
  • at der er sammenhæng mellem kvalitet og takst, og at tilbuddene lever op til kravene om gennemsigtighed i økonomien
  • at der er lagt en konstruktiv plan for retningslinjer for, og håndtering af, beboernes økonomi.
  • At de fysiske rammer virker understøttende for borgernes muligheder for – med den nødvendige hjælp og støtte – at leve et selvstændigt hverdagsliv.
  • At borgerne trives.

Socialtilsynet konkluderer derudover for Lille Friheden, at der savnes en klar bevidsthed hos enkelte medlemmer af personalegruppen om, at verbal magtanvendelse også skal undgås.

Socialtilsynets opmærksomhedspunkter

Socialtilsynet fremhæver blandt andet som opmærksomhedspunkter i rapporterne:

  • At tilbuddene kan forbedre sin indsats ved at opsætte mål for alle borgere i forhold til, hvordan medarbejder understøtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse.
  • At Socialtilsynet forventer, at alle borgere som planlagt i løbet af 2014 vil få en §141 handleplan indeholdende beskrivelse af indsatsformål og indsatsmål, og at dette yderligere vil medvirke til at sikre borgernes trivsel og udvikling, idet tilbuddet sammen med borgerne vil opsætte konkrete og individuelle mål med baggrund i denne.
  • At Socialtilsynet forventer at indførelsen af Bostedssystemet sammenholdt med tydeligt udmeldte rammer for evalueringer og resultatdokumentation vil bidrage til at styrke og forbedre indsatsen og dermed borgernes mulighed for at opnå de opstillede mål.
  • Socialtilsynet vil ved fremtidige tilsyn have opmærksomhed på at kommunens håndtering af og retningslinjer for beboernes økonomi er faldet på plads som forventet.

Socialtilsynet nævner desuden som opmærksomhedspunkter:

  • Hos Hvidovregade: at tilbuddet kan forbedre sin indsats ved, i samarbejde med borgeren, at opstille mål for borgeren om, hvordan borgeren udvikler sin selvstændighed og sociale kompetencer, og hvordan medarbejderne understøtter dette mål.
  • Hos både Holmelundsvej og Lille Friheden angiver Socialtilsynet desuden, at eventuel fortsat kritik fra pårørende bør omdirigeres fra bofællesskabet til leder, sagsbehandler eller forvaltning til videre behandling.
  • For Lille Friheden gives også opmærksomhedspunktet: at sikre, at samtlige medarbejdere instrueres i til enhver tid at bevare en rolig og anerkendende tiltaleform, som afspejler respekt for borgeren.

Den videre proces

Bofællesskaberne og forvaltningen arbejder sammen videre med særlige opmærksomhedspunkter. Der er også allerede handlet i forhold til nogle af opmærksomhedspunkterne.

Der er blandt andet udarbejdet en klagevejledning, der angiver hvem for eksempel pårørende skal henvende sig til med kritik og klager.

Der fortsættes med mange af de tiltag, der er igangsat siden november 2013 og det ses flere steder undervejs i rapporterne, at Socialtilsynet oplever, at disse tiltag fører området videre i en fortsat kvalificeret retning.

Eksempelvis vurderer Socialtilsynet, at ”der er sket en tydeliggørelse af hvordan sagsbehandlerne, de pædagogiske medarbejdere og borgenes rolle/opgave skal være i forhold til det fremadrettede arbejde med individuelle mål, beskrivelser og opfølgning”. Implementeringen af Bostedssystemet understøtter dette.

Socialtilsynet finder også, at ”Hvidovre Kommunes nyligt vedtagne Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, med bilaget ”Beskrivelse af bofællesskabsydelser” tydeligt beskriver serviceniveauet for både den fælles og den individuelle støtte.”

Vedrørende den kritik der fra en gruppe pårørende, i en længere periode har været af bofællesskabsområdet, finder Socialtilsynet, at ”kritikken er taget alvorligt, at den er sagligt behandlet, og at der er lagt en relevant og konstruktiv handleplan for forbedring af de af BDO påpegede punkter”.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i 2013 Lov om Socialtilsyn, Lov nr. 608 af 12.juni 2013. Loven fastlægger at  godkendelse af sociale døgntilbud og driftsorienteret tilsyn overgår til fem nye tilsynsenheder, Socialtilsynene.

Formålet med loven er, at ”bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene”.

Lov om Socialtilsyn skal ses i sammenhæng med lov om Social Service og med lov om administration og retssikkerhed på det sociale område.

Politiske beslutninger og aftaler

Forvaltningen blev i 2012-2013 stillet overfor mange forskellige opfattelser af driften i bofællesskaberne og i maj 2013 blev det besluttet at anmode BDO Consulting om udarbejdelse af en rapport med fokus på de kritiske områder af driften og kontakten mellem alle interessenter.

Rapporten fra BDO blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 4.november 2013, sammen med en handleplan udarbejdet af forvaltningen. Et af indsatsområderne i handleplanen var øget tilsyn. Hvidovre Kommune anmodede på den baggrund Socialtilsyn Hovedstaden om at gennemføre tilsyn i kommunens bofællesskaber inden udgangen af juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser som følge af indstillingspunktet. Der betales en takst til Socialtilsynet for tilsyn og regodkendelser af bofællesskaberne. Udgiften afholdes inden for udvalgets egen ramme.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1: Anbefales taget til efterretning.

Ad 2: Handicaprådets høringssvar indgik i sagen behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


16. Økonomi i bofællesskaberne

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at tage forvaltningens orientering om vejledning om administration af beboermidler til efterretning

2.at der tilbagebetales 52.112 kr. vedrørende Lille Friheden

3.at der tilbagebetales 69.427 kr. vedrørende Holmelundsvej

4.at udvalget tager stilling til krav på 24.383 kr. vedrørende Holmelundsvej for tv, tv-pakker, og licens

5.at tilbagebetaling sker inden for bofællesskabernes samlede ramme

6.at udvalget tager stilling til princip for tilbagebetaling for bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

7.at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Medio 2013 udarbejdede BDO en ekstern konsulentundersøgelse af bofællesskaberne.

Én af  BDO’s anbefalinger var, at der fremadrettet overordnet skulle være en skarp adskillelse af drift og beboernes egen økonomi i alle fire bofællesskaber.

Dette er sket i bofællesskaberne Lille Friheden og Holmelundsvej ved etablering af et nyt styringsparadigme for beboernes økonomi, der bl.a. indebærer, at

1.Alle udgifter, som kan have en relation til personalet er overgået til fuld betaling af forvaltningen

2.Forvaltningen udarbejder halvårlige regnskaber for beboermidlerne

3.Beboerindbetalinger sker elektronisk til kommunen og placeres på særskilte konti

4.Indkøb sker via købekort og fakturaer modtages dermed elektronisk

5.Der sker overførsel af eventuelt uforbrugte midler til det efterfølgende år

Det skal bemærkes at punkt 1 er gældende for alle fire bofællesskaber, mens punkterne 2 til 5, der relaterer sig til det nye styringsparadigme, først indføres i de øvrige to bofællesskaber ved årsskiftet 2014/15.

Ad punkt 1.

Forvaltningen afholder følgende udgifter til kommunal drift

  • Betaling for et pædagogisk måltid mad til én pædagog pr. bofællesskab
  • Betaling for kaffe til medarbejderne
  • Leasing af diverse husholdningsmaskiner
  • Transportudgifter vedrørende personalet
  • Toiletpapir, håndsprit, gummihandsker m.m.

Forvaltningen afholder ovennævnte udgifter inden for driftsrammen og finansieringen sker gennem mindreudgifter til personalet i form af særlige tillæg, afspadsering m.m. som følge af, at der ikke længere afholdes beboerferie med personaledeltagelse i bofællesskaberne. Såfremt udgifterne overstiger den afsatte driftsramme vil disse indgå i pladsprisen, altså den kommunale udgift.

Al beboerbetalt medarbejderdeltagelse i aktiviteter er ophørt som konsekvens af KL’s præcisering udsendt januar 2014 til alle landets kommuner, at denne praksis ikke var lovlig. Hertil skal det bemærkes, at forvaltningen har afsat 100.000 kr. til aktiviteter, så der fortsat kan være nogle aktiviteter med personaledeltagelse.

Der er dog fortsat en drøftelse om ferierejser, da beboerne fortsat har ønske om at deltage i festivals og rejser. Dette har været drøftet i Bruger-/pårørenderådet og det er aftalt, at dette skal drøftes endnu en gang.

Orientering til beboere, pårørende og personale om administration af beboerøkonomi

Forvaltningen har som en del af arbejdet med beboernes økonomi udarbejdet vejledningen ”Bofællesskaber, Administration af beboermidler” (bilag 1). Den er udarbejdet med henblik på at skabe klare linjer om principperne for, hvordan der kan støttes op om beboernes håndtering af den enkelte beboers egen økonomi og de beboerbetalte fællesudgifter.

Der er to hovedpunkter nemlig

  1. Støtte til administration af beboernes private økonomi
  2. Administration af Bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter

Der er væsentlig forskel på, hvordan forvaltningens arbejde er på de to områder, hvorfor den er opdelt sådan. Når der er tale om støtte til administration af privatøkonomi, så kan der være tale om støtte til betaling af regninger, eksempelvis gennem oprettelse af Betalingsserviceaftaler, administration af lommepenge m.m. Dette arbejde foregår mellem pædagog og beboer eller det kan ske ved administration af eksempelvis beboerens pension, f.eks. gennem værge.

Administrationen af bofællesskabernes beboerbetalte fællesudgifter sker derimod gennem styring fra forvaltningen, der også er ansvarlig for, at der udsendes oversigter over bevægelserne og status på de konti.

Det er forvaltningens vurdering, at vejledningen er et vigtigt redskab i dialogen og afklaringen omkring dette punkt.

Uafklarede punkter omkring økonomi

Forvaltningen har siden slutningen af 2012 samarbejdet med en gruppe af forældre til beboerne i bofællesskaberne Holmelundsvej og Lille Friheden (kontaktgruppen).

Der er fortsat et udestående i forhold til kontaktgruppen i form af to fremsendte tilbagebetalingskrav.

Kontaktgruppens tilbagebetalingskrav

Kontaktgruppen har primo 2014 fremsendt to krav. Ét for Lille Friheden for årene 2012 og 2013 på samlet 73.952 kr. og ét for Holmelundsvej for årene 2012 og 2013 på samlet 113.036 kr.

Kontaktgruppen har tilskrevet forvaltningen om, at de har valgt at begrænse sig til årene 2012 og 2013.

I bilag 2 er tilbagebetalingskravene beskrevet herunder forudsætningerne for tilbagebetaling.

Tilbagebetaling til beboere i Lille Friheden

Forvaltningen har over for kontaktgruppen tilkendegivet, at forvaltningen tilbagebetaler de udgifter, der indgår i tilbagebetalingskravet. Det skal dog bemærkes, at forvaltningen løbende har refunderet beboerne de udgifter, der vedrører betaling for personalets pædagogiske måltid.

Tilbagebetalingen udgør således 52.112 kr.

Tilbagebetaling Holmelundsvej

Forvaltningen vurderer umiddelbart, at der bør ske en tilbagebetaling på 69.427 kr. til beboernes konti til dækning af udgifter, hvor afgrænsningen mellem beboernes og personalets brug kan være vanskelig at opgøre eller hvor forvaltningen ikke har dokumentation for beslutning om iværksættelse af aktivitet.

I forhold til krav om tilbagebetaling af udgifter vedrørende tv og tv-pakker, anmoder forvaltningen udvalget om stillingtagen til tilbagebetaling af krav på 24.383 kr., idet tv-udgifterne – efter forvaltningens vurdering - opstår som følge af beboernes ønsker.

Bofællesskaberne Gl. Køge Landevej og Hvidovregade

Der er ikke indkommet krav fra beboere eller pårørende om tilbagebetaling af personalerelaterede udgifter betalt af beboermidler fra bofællesskaberne på Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Forvaltningen har ikke gennemgået udgifterne på de pågældende beboerkonti, men et foreløbigt skøn er på ca. 160.000 kr. for de to bofællesskaber for årene 2012-13, hvoraf rengøring af fællesrum på Gl. Køge Landevej alene udgør 120.000 kr. Hertil kan komme yderligere ca. 50.000 kr. såfremt der skal ske tilbagebetaling af udgifter til tv, licens og tv-pakker.

Forvaltningen ønsker udvalgets stillingtagen til, om der skal tilbagebetales, jf. de foretagne skøn eller om der skal foretages en konkret gennemgang af beboernes poster, som så vil ligge til grund for tilbagebetalingen for de to øvrige bofællesskaber.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen anerkender umiddelbart tilbagebetaling af udgifter på 52.112 kr. for Lille Friheden og 69.427 kr. for Holmelundsvej og dermed i alt 121.539 kr. Herudover ønsker forvaltningen udvalgets stillingtagen til det resterende krav på 24.383 kr.

Såfremt udvalget indstiller beløbet tilbagebetalt, vil beløbet blive finansieret inden for egen ramme, bl.a. af mindreforbrug, som opstår grundet ophør af personalets deltagelse i beboerferie, hvorved der ikke længere skal udbetales overarbejde eller afspadsering til dette formål.

Eventuel tilbagebetaling af udgifter vedrørende de to øvrige bofællesskaber (Gl. Køge Landevej og Hvidovregade), som er skønnet til i alt ca. 210.000 kr. vil ikke kunne afholdes inden for rammen i 2014, men i stedet af de mindreforbrug som vil opstå i 2015 som følge af ophøret af personalets deltagelse i beboerferie. Og herudover vil der formentlig være behov at indefryse det afsatte beløb på 100.000 kr. til personaledeltagelse i rejser o.l. for at kunne finansiere tilbagebetalingen fuldt ud.

Beløbet vil kunne tilbagebetales i 2014 inden for rammen af mulighed for overførsel af underskud til det efterfølgende budgetår.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Gruppe A, O og V er enige om en tilbagebetaling på de samlede beløb og ligeledes kravene om tv, tv pakker og licens. Herudover tilbagebetales i alt 210.000 kr. til Gl. Køge Landevej og Hvidovregade. Det samlede beløb findes inden for forvaltningens samlede ramme.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-09-2014

Sagen sendes tilbage til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at drøfte de seneste oplysninger i sagen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H.

Imod: Gruppe A og O. Gruppe V stemte imod med henvisning til eget ændringsforslag.

Gruppe V stillede ændringsforslag om at der afholdes møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og kontaktgruppen inden der tages beslutning i sagen.

For: Gruppe V og Liste H.

Imod: Gruppe A og O.

Gruppe A og O fastholder beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014.

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Liste H stillede ændringsforslag om, at kommunen hyrer et revisionsfirma til at undersøge sagen.

For: Liste H og Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O, V, F, C og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

Gruppe A og O foreslog, at beslutningen fra Social – og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 1. september 2014 fastholdes.

For: Gruppe A, O, V, C, F og Kashif Ahmad (UP).

Imod:Liste H og Gruppe Ø med henvisning til eget forslag.

Godkendt, at Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 1. september 2014 fastholdes.


17. Kvalitetsstandard på stofmisbrugsområdet 2014-2016

Beslutningstema

I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2013 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte kvalitetsstandard for kommunens sociale behandling for stofmisbrugere efter §101 i Lov om Social Service.

Standarden skal behandles hvert andet år og blev sidst behandlet 30. oktober 2012.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.At den vedlagte kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i henhold til §101 i Lov om Social Service godkendes.

Sagsfremstilling

Formålet med kvalitetsstandarden er, at gøre kommunens målsætning, tilbud og praksis på området synlig og tilgængelig for borgerne.

Kvalitetsstandarden skal som minimum offentliggøres på kommunens hjemmeside.

I Socialministeriets vejledning nævnes følgende målgrupper for information om tilbud til stofmisbrugere:

·Aktive stofmisbrugere

·Misbrugere, som er eller tidligere har været i behandling

·Pårørende til misbrugere

·Behandlingsinstitutionernes samarbejdspartnere i og udenfor kommunen

·Offentligheden i al almindelighed

Ændringer i forhold til ny standard

Ændringerne i den nye Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter lov om social service § 101, indeholder 3 nye elementer:

1.Krav om beskrivelse af kvalitetsstandard

2.Krav om opfølgning på borgernes behandlingsplan

3.Krav om monitorering af indsatsen, herunder opstilling af måltal.

Desuden er det nyt, at der fremover etableres åben og anonym råd - og vejledning om forbrug / overforbrug af rusmidler hver onsdag ved Hvidovre Kommunens misbrugskonsulenter.

Der er opsat målsætninger og prioriteringer på området.

Forventede kommende lovændringer

Slutteligt bemærkes, at der forventes 3 nye lovændringer, som skitseres kort nedenfor, på stofmisbrugsområdet, som tilføjes kvalitetsstandarden såfremt de vedtages og efterfølgende bringes til fornyet politisk behandling i Hvidovre Kommune.

1.Behandlingsgaranti på lægelig misbrugsbehandling

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremsætter lovforslag inden udgangen af 2014 om behandlingsgaranti på lægelig misbrugsbehandling. Lovforslaget går ud på, at lægelig misbrugsbehandling jf. § 142 i Sundhedsloven skal være omfattet af behandlingsgaranti. Borgeren skal senest tre dage efter indskrivning ses af en læge. Behandlingsgaranti skal gælde alle former for stofmisbrug inkl. borgere med hash-, kokain- og amfetamin.

2.Behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed

Folketinget har pålagt Regeringen inden udgangen af 2014 at fremsætte lovforslag, som indebærer en behandlingsgaranti til børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er stof- eller alkoholafhængige. Behandlingsgarantien skal sikre, at børn og unge anonymt og så vidt muligt inden 14 dage, men senest inden 30 dage, efter de har henvendt sig, får den nødvendige rådgivning, støtte og behandling.

3.Anonym ambulant stofmisbrugsbehandling

Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeren fremsætter lovforslag om, at kommunerne skal tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling for borgere, der har et behandlingskrævende stofmisbrug som det primære sociale problem.  Der lægges op til optagelse i anonym, ambulant stofbehandling kan ske ved borgerens henvendelse til et behandlingstilbud eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Anonym, ambulant stofbehandling skal etableres fysisk adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 i Lov om Sociale Service.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2013, som beskriver at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kvalitetsstandard for kommunens sociale behandling for stofmisbrugere efter §101 i Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

Standarden har senest været behandlet i kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2012.

Økonomiske konsekvenser

De umiddelbare udgifter forventes afholdt inden for den nuværende økonomiske ramme.

Vedrørende kommende lovforslag på området er finansieringen på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


18. Hvidovre Strandvej 73. Etablering af ny 1. sal som fuld etage

Beslutningstema

Ejeren af et eksisterende 1 plans hus ønsker at udvide med en 1.sal, således at ejeren får et hus på 2 etager. Dette er dog i strid med nuværende Byplanvedtægt 13, som kun tillader huse i ét beboelseslag med udnyttet tag, dvs. 1½ etage.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget                                                          

1.at der til ejendommen – Hvidovre Strandvej 73 - meddeles dispensation til byggeri i 2 etager med en bygningshøjde på 5,8 m, samt overskridelse af det skrå højdegrænseplan mod Sydvest med 0,78 m

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget en bygge- og dispensationsansøgning den 14. juli 2014, om tilladelse til at forhøje et parcelhus, på Hvidovre Strandvej 73, op til 2 etager.

Eksisterende bygning er i 1 plan med 25 graders taghældning. Ved den tiltænkte udbygning af 1. sal vil bygningen overskride det skrå højdegrænseplan, samt etageantallet.

Naboorientering

Sagen har fra den 20. august 2014 til den 05. september 2014 været sendt til naboorientering. Der har været udsendt 5 høringsbreve til de nærmeste naboer for ejendommen samt til Grundejerforeningen Strandvang.

Bemærkninger

KTMA har modtaget 2 rettidige bemærkninger og én bemærkning efterfølgende, grundet slåfejl i e-mail adressen, til ansøgningen fra de berørte naboer:

Bemærkning fra Hvidovre Strandvej 60 (05/09/2014):
De bemærker, at det skrå højdegrænseplan mod Sydvest overskrides med 0,78 m, ikke er acceptabelt og at afstand til nabo (2,5 m.) bør overholdes. Ligeledes nævnes, at udsigten for bagvedliggende bebyggelser, vil få reduceret vandudsigten.

Desuden henvises der til Byplanvedtægt 13, § 3, stk. 3c om byggeri i maksimalt 1½ etage, hvor de bemærker, at et 2-planshus af denne størrelse vil virke markant i forhold til den øvrige bebyggelse.

Bemærkning fra Hvidovre Strandvej 75 (05/09/2014):
De bemærker, at de ikke ønsker et 2 plans hus så tæt på skellet med denne lodrette højde. Yderligere kan der ikke undgås, at de får indbliksgener fra de højtplacerede vinduer mod deres grund. Til sidst bemærkes, at ovenstående vil efter deres mening, medføre en værdiforringelse af deres hus.

Bemærkning fra Konkylievej 32 (06/09/2014):
De bemærker, at huset vil bære præg af 2-familieshus, hvilket vil ændre kvarterets udseende og karakter.
Ligeledes nævnes, at udsigten fra deres 1. sal, hvor de har stue og terrasse, bliver reduceret ved etablering af fuld etage. Netop udsigten var afgørende for valget af huset.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det samlede renoverings- og udbygningsprojekt, kun vil medføre nabogener af mindre grad i form af skygge eller indblik, hvorfor forvaltningen anbefaler, at der meddeles dispensation:

  • dels hører det med til vurderingen, at forvaltningen tidligere har set positivt på overskridelser af etageantal og mindre overskridelser af det skrå højdegrænseplan i forbindelse med renoveringer af bygninger. På baggrund heraf, vurderer vi i dette tilfælde at overskridelsen samlet set, er af mindre væsentlig betydning.

  • dels overskrides det skrå højdegrænseplan mod sydvest med 0,78 m i en afstand af 3,6 m til naboskel, hvor der er placeret fire vinduer direkte mod nabo over en facadelængde på 14,5 m.

  • dels hører det med til vurderingen, at der i området, fx på Nordre Kystagervej 30, er givet tilladelse til et nyt hus i 2 etager.

  • dels er projektmaterialet ændret således, at udsigten til vandet fra Konkylievej 32 påvirkes mindst muligt.

  • yderligere, tages det i betragtning, at den tilladte maksimale bygningshøjde er 8,5 m. Hvorfor et 1½ etage med tilhørende kviste, vil kunne medføre et endnu mere dominerende præg i kvarteret, i form af skygge og indbliksgener end nuværende projekt.

  • Endelig kan der ud fra boligpolitiske overvejelser argumenteres for tilbygningen, ved at den bl.a. gradvist sikre, at familier der bliver større, også har mulighed for at blive boende i Hvidovre og at nogle af de ældre boliger, bliver opdateret til et tidssvarende niveau.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler hermed, at der meddeles dispensation til det ansøgte projekt.

Godkendelse af det skrå højdegrænseplan forventes givet, såfremt der meddeles dispensation.

Retsgrundlag

Hvad gælder for ejendommen

Nedenstående rammer gør sig gældende i forbindelse med behandling af denne dispensationsansøgning.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt 13, der i

§ 3, stk. 3c, angiver, at bygningshøjden fastsættes til højst ét beboelseslag med udnyttet tagetage og eventuelt kælderetage. Det vil sige 1½ etage.

De bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2 i bygningsreglement 2010,

kap. 2.2.3, stk. 1, anfører at ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.

1) Maksimal højde: 1,4 x afstanden til naboskel og sti.

2) Mindste afstand til naboskel, vej og sti: 2,5 m.

Dispensation fra bestemmelser i loven

Efter byggeloven § 22, stk. 2 jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, kan Kommunalbestyrelsen meddele:

”Dispensationer fra de i medfør af § 8 og § 9 fastsatte regler til varetagelse af naboers interesser samt fra § 10 A, stk. 1, kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Dette gælder dog ikke, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at dispensationen er uden større betydning for de pågældende naboer. Kommunalbestyrelsen underretter de naboer, der efter orientering i henhold til 1. pkt. rettidigt har fremsat bemærkninger til den søgte dispensation, om afgørelsen.”

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

For: Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe A, O og C.

Forkastet.

Gruppe V begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Gruppe V foreslog, at forvaltningens indstilling om, at der til ejendommen Hvidovre Strandvej 73 meddeles dispensation til byggeri i 2 etager med en bygningshøjde på 5,8 m, samt overskridelse af det skrå højdegrænseplan mod sydvest med 0,78 m godkendes.

For: Gruppe A - Helle Adelborg (A), Kenneth F. Christensen (A), Maria Durhuus (A), Mikail Erman (A), Lars G Jensen (A), Lars Liltorp (A),

Liste H, Gruppe V, C, F og Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O og Finn Gerdes A, Ømer Kuscu A.

Godkendt, at der til ejendommen Hvidovre Strandvej 73 meddeles dispensation til byggeri i 2 etager med en bygningshøjde på 5,8 m, samt overskridelse af det skrå højdegrænseplan mod sydvest med 0,78 m.


19. Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden - projekt nr. 5762

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at tage de juridiske undersøgelser af sagen til efterretning
  2. at godkende anlægsbevillingen svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014 på 1 mio. kr.
  3. at frigive det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Såfremt punkt 2. og 3. ikke godkendes, indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at køkkenet ikke renoveres, hvorfor maden fremover skal leveres udefra.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til etablering af et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, således at Børnehuset fremadrettet bliver i stand til at lave mad til både vuggestue og børnehavebørn.

Børnehuset Egevolden er et selvejende dagtilbud, der bor i lejede bygninger. Børnehuset er i en generel dårlig stand og køkkenet er i en så dårlig stand, at fødevaremyndighederne flere gange har påtalt det. Børnehuset forventer, at der i nærmeste fremtid vil komme et påbud om, at køkkenet skal udskiftes, alternativt vil det blive lukket.

Sagen, hvor Kommunalbestyrelsen blev bedt om at træffe beslutning om frigivelse af midlerne, blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen d. 19. marts 2013, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede, at sende sagen tilbage til Social- og Sundhedsudvalget. Samtidig blev Børne- og Velfærdsforvaltningen i samarbejde med By - og Teknikforvaltningen bedt om, at gå i forhandling med Boligselskabet Lejerbo om forholdene i Børnehuset, da Kommunalbestyrelsen var af den opfattelse, at Lejerbo økonomisk skulle medvirke til et vedligeholdelsesløft i Børnehuset, hvis Kommunalbestyrelsen skulle bevillige 1 mio. til et nyt køkken.

Det er den selvejende institution Egevolden, som har indgået lejekontrakt med Lejerbo, og derfor dem der har den formelle forhandlingskompetence med Lejerbo.

På den baggrund har der været afholdt møde mellem Børnehusets bestyrelse, Lejerbo og kommunen.

Lejerbo har i drøftelserne tilkendegivet, at de ikke mener de kan eller skal være medfinansierende til et nyt køkken, da det vil påføre de øvrige beboere en ekstraudgift. Lejerbo har ligeledes givet udtryk for, at alt indvendig vedligeholdelse i Børnehuset påfalder lejeren. I forbindelse med drøftelserne har bestyrelsen, bedt kommunen om hjælp til at undersøge lejekontraktens forhold yderligere.

På baggrund af Bestyrelsens anmodning har juridisk afdeling, via et eksternt advokatfirma, fået afdækket, udlejers forpligtigelser til at afholde udgifter til etablering af industrikøkken i Børnehuset.

Resultaterne af undersøgelserne

Advokatfirmaet Horten har haft kontrakterne fra Børnehuset til gennemgang for at vurdere, om udlejer har pligt til at afholde udgifterne til etablering af industrikøkken helt eller delvist. Hortens konklusion er

”Det er vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke er forpligtet til at afholde samtlige udgifter til projektet.

Derimod kan der anføres argumenter for, at udlejer skal afholde nogen af udgifterne til Projektet. Det er dog vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke ønsker at afholde udgifter til Projektet, med mindre at udlejer på anden måde kompenseres for disse udgifter. Hertil kommer, at Hvidovre Kommune ønsker Projektet gennemført inden for en kort tidshorisont, hvilket forhandlingsmæssigt langt fra er en fordel.”

På baggrund af advokatundersøgelsen vurderer Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Boligselskabet ikke er forpligtet til at afholde udgifter til en forbedring af Børnehuset fysiske stand, herunder et nyt køkken.

Det betyder, at det alene påhviler Hvidovre Kommune at forbedre den fysiske stand, da Børnehusets bestyrelse ikke har egne midler til gennemgribende vedligeholdelse.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at frigive midler til et køkken i Børnehuset vil det betyde, at alle børn fremadrettet vil kunne få mad. Samtidig investeres 1 mio.kr i en meget nedslidt bygning, som Hvidovre kommune ikke ejer.

Renoveringen af køkkenet, skal ligeledes ses i sammenhæng med opførelsen af den nye institution på Cirkusgrunden, som med sin placering, sandsynligvis vil trække pladser fra en nedslidt institution som Egevolden.

En alternativ beslutning er, at køkkenet ikke renoveres. Den beslutning indebærer, at det eksisterende køkken må lukke, og der derfor ikke længere kan produceres mad i til Børnehusets vuggestuebørn. Maden skal derfor produceres et andet sted, eksempelvis kan der indgås aftale med Hvidovre Centralkøkken om levering.

Børnehusets børnehaveafdeling har et køkken, der er godkendt til at fungere som et modtagekøkken. Det er tvivlsomt om fødevaremyndighederne vil godkende det nuværende køkken i vuggestueafdelingen som et modtagekøkken.

Supplerende sagsfresmtilling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Sagen ”Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden” blev på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014 udsat til udvalgets møde den 9. oktober 2014.

Børne- og Undervisningsudvalget bad Børne- og Velfærdsforvaltningen om endnu engang at undersøge mulighederne for at indgå en aftale om en vedligeholdelsesplan for Lejerbo.

Forløb siden sidste udvalgsbehandling

Børne- og Velfærdsforvaltningen sender den 8. september 2014 et brev til Lejerbo, hvor kommunen tilbyder at investere i et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, såfremt Lejerbo er indstillet på at indgå en aftale om at medfinansiere et generelt løft af bygningerne (vedlagt som bilag ”Opfordring til Lejerbo om medfinansieringsaftale på vedligeholdelsesplan”).

Lejerbo svarer i en kort mail af 9. september 2014, at der er afsat 15.000 kr. til udendørsrenovering (vedlagt som bilag ”Mail fra Lejerbo til Hvidovre Kommune vedr. Egevoldens køkken”). Der svares ikke på Hvidovre Kommunes specifikke forespørgsel vedrørende en eventuel medfinansieringsaftale.

Bestyrelsesformand og leder i Børnehuset Egevolden sender den 15. september 2014 et brev til Hvidovre Kommune, Lejerbo og Frie Børnehaver og Fritidshjem, hvor de appellerer til, at der findes en løsning, da en nedslidt bygning uden et passende tilbud om madlavning i eget hus, ikke er en ønskværdig løsning (vedlagt som bilag ”Debatoplæg og opråb vedr. udebleven etablering af produktionskøkken i Børnehuset Egevolden”).

Som svar på Børnehuset Egevoldens brev skriver Lejerbo den 15. september 2014 en svarmail til alle (vedlagt som bilag ”Mail fra Lejerbo som svar på Egevoldens brev”).

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget Kenneth F. Christensen svarer Egevolden i et brev den 16. september 2014 (vedlagt som bilag ”Svarbrev til Egevolden fra fmd. for BUV”).

Børne- og Velfærdsforvaltningens undersøgelser efter udvalgsmødet d. 04-09 -2012

Ifølge lejekontrakten er det den selvejende institution, Børnehuset Egevolden, der har den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse. Alle selvejende institutioner får hvert år en særskilt budgettildeling til indvendig vedligeholdelse, der hvert år pristalsreguleres. I år er Børnehuset Egevolden blevet tildelt 64.700 kr. Hvordan vedligeholdelsesbudgettet anvendes, har Hvidovre Kommune ingen indflydelse på, ligesom Børnehuset Egevolden heller ikke har pligt til at oplyse, hvordan midlerne konkret er forbrugt.

Børnehuset Egevolden kom ud af regnskab 2012 med et overskud på 267.000 kr., som blev overført til dette års budget.

Lejeforholdet mellem Lejerbo og den selvejende institution, Børnehuset Egevolden, er uvedkommende for Hvidovre Kommune. Denne juridiske vurdering er bekræftet af KL, som er enig i, at kommuner ikke bliver ansvarlige i forbindelse med lejeforhold, som kommunen ikke er del i, med mindre kommunen har påtaget sig en særlig forpligtelse.

Driftsoverenskomsten mellem Hvidovre Kommune og Børnehuset Egevolden er i den forbindelse nærlæst og det fremgår intet sted, at Hvidovre Kommune skulle være part eller på anden måde have forpligtet sig i lejeforholdet mellem Lejerbo og den selvejende institution. Det er således en sag mellem den selvejende institution og Lejerbo at få renoveret et nedslidt 40 år gammelt køkken.

Ejendomsafdelingen har siden sidste udvalgsmøde været på besøg i Børnehuset Egevolden for at give et overslag på, hvor meget det eventuelt vil koste at renovere vuggestuekøkkenet. Med forbehold og uden at have set påbuddene fra Arbejdstilsynet, er det Ejendomsafdelingens umiddelbare vurdering, at det vil koste omkring 150.000 kr. at opjustere det nuværende køkken, så der fortsat kan produceres mad til vuggestuebørnene

Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra Lejerbo, vurderer Børne- og Velfærdsforvaltningen at Lejerbo ikke ønsker at indgå i en aftale om et generelt løft af Børnehuset Egevolden.

Hvis Hvidovre Kommune investerer 1 mio. kr. i et nyt køkken, vil det kun være køkkenet, der lever op til et nutidigt dagtilbud, det resterende dagtilbud vil stadig være i meget dårlig stand.

Hvidovre Kommune har gennem årene tildelt Børnehuset midler til indvendig vedligeholdelse, svarende til de midler, der tildeles andre selvejende institutioner og kommunens egne institutioner. Børne- og Velfærdsforvaltningen vurderer, at Børnehuset Egevolden har haft midler til at lovliggøre køkkenet.

Investering i et nyt industrikøkken skal ligeledes ses i sammenhæng med opførelsen af det nye dagtilbud på Cirkusgrunden, som med sin placering, sandsynligvis vil trække pladser fra en nedslidt institution som Egevolden.

Hvidovre Kommune har en forpligtelse til at kunne tilbyde et frokostmåltid til alle kommunens 0-6 årige børn i dagtilbud, såfremt forældrene ønsker det. Kommunen kan tilbyde at levere mad fra Hvidovre Centralkøkken. Som selvejende institution har Børnehuset Egevolden mulighed for at vælge en anden ekstern leverandør.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter at frigive midler til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, betyder det, at børnefamilier i Børnehuset Egevolden får tilbudt samme serviceniveau i forhold til valg af madordning som andre børnefamilier i Hvidovre Kommune. madordning.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter ikke at frigive midler til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, betyder det, at børnehusets vuggestueafdeling vil være den eneste vuggestueafdeling i Hvidovre Kommune der ikke selv producerer mad.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 er der til projekt 5762, Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden, afsat rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Sagen udsættes til næste udvalgsmøde. Udvalget beder om at forvaltningen til næste møde undersøger mulighederne for at indgå aftale om en vedligeholdelsesplan.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om at køkkenet i Egevolden lovliggøres for en sum af 150.000 kr. som anført af Ejendomsafdelingen.

For: Gruppe A, O, V og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. - 4. Anbefales forkastet, som følge af det vedtagne ændringsforslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


20. Ansøgning låneoptagelse og kommunal garanti Sønderkærgården afd. 2

Beslutningstema

Der skal tages stilling til optagelse af realkreditlån samt kommunal garanti for samme.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende optagelse af realkreditlån på 8.736.000 kr.
  2. at meddele 100 % garanti for realkreditlånet.

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån samt kommunal garanti for lånet i forbindelse med planlagt renovering af facade og gavl i afd. 2, Sønderkærgården.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen den 29. april 2013 og på afdelingsmøde den 13. november 2013.

Anskaffelsessummen er budgetteret til 8.736.000 kr., som finansieres med et 25 årigt realkreditlån.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør 19,52 kr. pr. kvm. årligt, svarende til en stigning på 2,52 %.

Låneoptagelsen forudsætter 100 % kommunal garanti. I medfør af almenboligloven kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Ejendommens værdi beregnes af långiver ud fra en rentabilitetsberegning. På omhandlende ejendom er der tilbagekøbsret, som der skal fradrag for i beregningen. 

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29.

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 127.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. april 2014 projekt vedr. udskiftning af altaner i samme afdeling. Lejerbo har oplyst, at det skyldes en administrativ fejl, at denne renoveringssag er splittet op i to.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet. Der indhentes en udtalelse fra Lejerbo om, hvordan det kan være, at arbejdet allerede er sat i gang.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


21. Ansøgning om låneoptagelse og kommunal garanti - Lejerbo, afdeling Egevolden l

Beslutningstema

Låneoptagelse skal godkendes og der skal tages stilling til kommunal garantistillelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At godkende optagelse af realkreditlån på 37.070.000 kr.
  2. At meddele 7,04 % garanti for realkreditlånet.
  3. At godkende huslejeforhøjelserne.

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån samt kommunal garanti i forbindelse med planlagt udskiftning af vinduer i afdeling 049, Egevolden l.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen den 12. marts 2014 og på afdelingsmøde den 25. marts 2014.

Den samlede anskaffelsessum er budgetteret til 41.570.000 kr., som finansieres med et 30 årigt realkreditlån på 37.070.000 kr. og benyttelse af trækningsret i Landsbyggefonden på 4.500.000 kr.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør 92 kr. kvm. årligt, svarende til en stigning på 8,37%.

Låneoptagelsen forudsætter 7,04 % kommunalt garanti. I medfør af almenboligloven kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Ejendommens værdi beregnes af långiver ud fra en rentabilitetsberegning. På omhandlende ejendom er der tilbagekøbsret, som der skal ske fradrag for i beregningen.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29 (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 127 (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


22. Ansøgning om skema B godkendelse, Lejerbo afd. 83, Dryadevej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til et renoveringsprojekt af en almen boligafdeling, kommunal garanti for realkreditbelåning samt huslejestigning som følge af renoveringen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At skema B med en anskaffelsessum  på 13.616.065 kr. incl. moms godkendes.
  2. At huslejeforhøjelsen på ca. 16 % godkendes.
  3. At der ydes 100 % garanti for de nødvendige realkreditlån til gennemførelse af renoveringen.

Sagsfremstilling

Lejerbo har den 9. juli 2014 fremsendt skema B ansøgning med henblik på gennemførelse af renovering af afdeling Dryadevej.

Renoveringen omfatter:

  • Udskiftning af eksisterende tagbelægning og efterisolering
  • Nye tagrender og nedløb
  • Etablering af brandkamme
  • Udvendig isolering af fundamenter og etablering af dræn og isolering mod opstigende lugt
  • Total udskiftning af terrændæk og isolering mod grundfugt med tilhørende nye gulve.

Ansøgningen har været forelagt for Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejendomsafdeling, som ingen bemærkninger har haft til ansøgningen.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29. (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 12. (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Godkendelse lejeforhøjelse: almenlejeloven § 10. (lbk. nr. 961 af 11/08/10).

Politiske beslutninger og aftaler

Projektet blev godkendt ved skema A, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 26. november 2013.

Økonomiske konsekvenser

Efter afholdt licitation udgør den samlede anskaffelsessum for skema B incl. moms 13.616.065.

Anskaffelsessummen består af en støttet del og en del uden støttet som kan angives således:

Skema A

Skema B

Opretningsarbejder, finansieret m/ støttede lån

12.492.913

11.214.287

Forbedringsarbejder, finansieret m/ ustøttede lån

1.055.301

2.401.778

Samlede anskaffelsessum

13.548.214

13.616.065

Som det fremgår af tallene er renoveringsprojektet efter licitationen blevet næsten 70.000 kr. dyrere end de beregninger der blev foretaget i forbindelse med udfærdigelse af skema A.

Differencen dækker over en mindre anskaffelsessum for den støttede del på ca. 1,2 mio. kr. og en større anskaffelsessum for den ustøttede del på 1,3 mio. kr.

Garanti

Ved godkendelse af skema A blev det besluttet at yde 100 % kommunal garanti for støttede lån.

I skema B ansøges der endvidere om 100 % kommunal garanti for den del af anskaffelsessummen som finansieres med ustøttede lån.

Husleje

Som følge af renoveringsarbejdet vil huslejen stige til ca. 944 kr. pr. kvm. årligt fra den nuværende husleje på 811 kr. pr. kvm. årligt.

Samtidigt med nærværende sag er der forelagt sag for Økonomiudvalget vedr. godkendelse af kollektiv råderet for afdeling Dryadevej, som bevirker at den samlede husleje efter helhedsplan og efter fuld udnyttelse af råderet vil komme op på ca. 1.200 kr. pr. kvm. årligt.

Administration har vurderet, at dette er en høj husleje. På forespørgsel om risiko for udlejningsproblemer på grund af huslejeniveauet har Lejerbo oplyst: ”… der (er) tale om rækkehuse på 80 kvm. til en husleje pr. 01.07.2014 på kr. 5.406,27, det findes ikke meget billigere i Storkøbenhavn. Dertil skal siges at der er mere end 20 års ventetid på lejemålene, så vi vurderer, at det ikke vil give udlejningsproblemer med en huslejestigning til ca. kr. 8.000 pr. mdr. med nyt bad og køkken. ”

Lejerbo er endvidere anmodet om, at få en tilkendegivelse fra Landsbyggefonden, som har udtalt følgende: ” Køkkener og badeværelsesmodernisering / genopretning støttes ikke af fonden og indgår ikke i støttesagsbehandlingen.

Fonden finder det positivt og naturligt, at der i forbindelse med en støttet renovering gennemføres relevante ustøttede genopretningsarbejder som for eksempel køkken og bad.

Den deraf afledte husleje må vurderes af bygningsejeren, men forekommer i den [nedenstående fremstilling] ikke som en hindring for udlejningen.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


23. Godkendelse udlejningsaftale med 3B - omhandlende afdelingerne Danalund og Søbyvej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ny udlejningsaftale.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At Hvidovre Kommune indgår aftale om udlejning efter særlige kriterier med Boligforeningen 3B for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018.

Sagsfremstilling

Boligforeningen 3B ønsker at forny aftale med Hvidovre Kommune om udlejning af 3B’s boliger.

Aftalen omfatter afdelingerne Danalund og Søbyvej med i alt 295 boliger, hvilket er samtlige 3B’s boliger i Hvidovre Kommune.

Aftalen skal gælde for perioden 1. december 2015 til 31. december 2018. Aftalen erstatter den gældende aftale, som udløber ved årets slutning.

Ifølge den nye aftale fortsætter kommunens anvisning til 25 % af de ledige boliger.

I lighed med gældende aftale fastlægger aftalen:

  • Fortrinsret for børnefamilier til at søge 3 og 4 rums boliger forud for enlige og par uden børn.
  • Fortrinsret for skilsmisseramte forældre med børn.Fortrinsretten betyder, at boligsøgende, der flytter fra en bolig i en 3B afdeling i Hvidovre på grund af separationeller brudt parforhold skal have fortrinsret til ledige boliger i op til et år. Reglen forudsætter at der er børn under 18 år, og at de bliverboende hos den forælder, som bliver boende i den hidtidige fælles bolig i3B.
  • Ventelisten er delt i to ligestillede lister således at 3B udlejer halvdelen af de ledige boliger til ansøgere på oprykningsventelisten og halvdelen af de ledige boliger udlejes efter den almindelige venteliste.

Som noget nyt indeholder aftalen en fortrinsret for boligsøgende som inden for de sidste tre år har sagt sin bolig op for at flytte sammen med sin kæreste, hvis samlivet ophæves inden for tre år.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59 og § 60 (lbk. nr. 1023 af 21/08 2013).

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


24. Puljemidler til Fleksjobambassadører

Beslutningstema

Som led i aftale om Finansloven for 2013 er det aftalt, at der i perioden 2013-2015 afsættes en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af fleksjobambassadører i alle landets jobcentre.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der i 2014 gives henholdsvis en indtægts- og en udgiftsbevilling til Hvidovre Kommunes andel af midler fra puljen ”Fleksjobambassadører i kommunerne” på 1.500.000 kr.

Sagsfremstilling

Som led i aftale om Finansloven for 2013 er det aftalt, at der i perioden 2013-2015 afsættes en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af fleksjobambassadører i alle landets jobcentre.

Tilskuddet kan udelukkende anvendes til aflønning af fleksjobambassadører. Fleksjobambassadørerne skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede personer. Ambassadørerne skal via opsøgende og oplysende arbejde overfor virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan få arbejde få timer om ugen får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Fleksjobambassadørerne ansættes til at løse opgaver, der ligger ud over den normale opgaveløsning i jobcentrene.

Tilskuddet i 2014 til Hvidovre Kommune er på 1.500.000 kr.

Retsgrundlag

Finanslov 2013

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 1.500.000 kr. i 2014 og vil dermed være udgiftsneutral for kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


25. Puljemidler til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats

Beslutningstema

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)) har oprettet en pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der i 2014 gives henholdsvis en indtægts- og en udgiftsbevilling til Hvidovre Kommunes andel af midler fra pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats til projektet: ”Fælles mentor på tværs af lovgivningen og Bedre tilbudsmulighed til borgere med dobbelt diagnose” på 800.000 kr.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), det tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), har oprettet en pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats. Formålet med puljen er at understøtte tværfaglig aktivitet for personer i ressourceforløb. Der ydes støtte til udvikling af en tværfaglig indsats og til processtøtte.

Projektperioden er den 15. december 2013 - 31. december 2014.

Tilskuddet i 2014 til Hvidovre Kommune er på 800.000 kr.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse BEK nr. 1173 af 08/10/2013

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 800.000 kr. i 2014 og vil dermed være udgiftsneutral for kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


26. Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab for 2013

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Bygningsforbedringsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalgets årsberetning og regnskab 2013 godkendes.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har nedsat et bygningsforbedringsudvalg til at varetage Kommunalbestyrelsens opgaver om tilskud til bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger, jævnfør kapitel 4 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Der kan ydes støtte i form af kontante tilskud til istandsættelse af bygningens klimaskærm, nedrivning af ejer- og andelsboliger, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand, og til afhjælpning af kondemnable forhold. Støtten skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele – støtte til nedrivning er naturligvis undtaget fra dette krav.

Til bevaringsværdige bygninger kan tilskuddet højst udgøre en tredjedel af de støtteberettige udgifter.

Kommunen afholder udgifterne til tilskuddene, idet staten dog refunderer 50 procent af kommunens udgifter. Den enkelte kommune får en vejledende udgiftsramme, som ikke må overskrides. Den vejledende udgiftsramme for Hvidovre var i 2013 på kr. 700.000.

Kommunen skal hvert år aflægge regnskab for de forbrugte midler til bygningsforbedring mv. Det sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 743 af 24. juni 2013 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Revision af kommunernes regnskaber på bygningsforbedringsområdet udføres af vedkommende kommunes revision. Efter bekendtgørelsens § 17 afgiver revisionen hvert år, senest samtidig med afgivelsen af beretning om revision af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen i henhold til denne bekendtgørelse.

Senest samtidig med at revisionsberetninger mv. for kommunens regnskaber sendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen den i §17 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i 1 eksemplar til Socialministeriet. Samtidig skal der sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen.

Økonomiske konsekvenser

I Budget 2013 var der afsat kr. 0 til bygningsforbedring, men der blev rullet uforbrugte midler fra 2012 på kr. 562.600 til Bygningsforbedringsudvalgets brug.

Da der ikke var nogle renoveringsprojekter, der blev afsluttet i 2013, blev der heller ikke udbetalt støtte i dette år.

Bygningsforbedringsudvalget gav i 2013 økonomisk støtte til fire nye renoveringsprojekter med et samlet støttebeløb på kr. 366.602. Støtten til disse projekter forventes udbetalt i 2014-15.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Bygningsforbedringsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Bygningsforbedringsudvalgets indstilling omdeles inden kommunalbestyrelsesmødet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


27. Eventuelt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-10-2014

Ingen bemærkninger.