Mødefakta
Dato: Tirsdag den 5. september 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Sollentuna II
Medlemmer
-
Annette Møller Sjøbeck (UP)
-
Benthe Viola Holm (A)
-
Ivan Fogtmann (O)
-
Kenneth F. Christensen (A)
-
Kristina E. Young (H)
-
Lars Gundelack Jensen (A)
-
René Langhorn (O)
Indholdsfortegnelse
-
1.
-
2.
-
3.
-
4.
-
5.
-
6.
-
7.
-
8.
-
9.
-
10.
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
2. Meddelelser
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Direktøren
orienterede om følgende:
-Ansættelse
af ny Centerchef
-Handicaprådet
inviterer til Borgermøde vedr. justering af handicappolitik den 18. september
2017.
3. Rammeaftale 2018 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
Beslutningstema
Center
for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen. Kommunerne har
ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og
specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale
der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udarbejdelsen foregår
i regi af KKR.
Rammeaftale
2018 fremlægges til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på
godkendelse af aftalen.
Samtidig
fremlægges Hovedstadsregionens fælles
mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområde.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og
Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
- at
Rammeaftale 2018 og de tilhørende fælles mål for det tværgående højt
specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes
- at
Handicaprådets høringssvar indgår i
sagens behandling
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Ad
1. Anbefales godkendt
Ad
2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017
Ad
1: Anbefales godkendt.
Ad
2: Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Baggrund
KKR
Hovedstaden har behandlet rammeaftale 2018 og hovedstadsregionens fælles mål
for det tværgående højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområde på møde den 14. juni 2017. KKR anbefaler rammeaftale
2018 og de fælles mål til godkendelse i kommunalbestyrelserne.
Rammeaftale
2018 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2017. Fristen
for kommunernes og regionens tilbagemelding om behandlingen er den 2. oktober
2017.
Rammeaftale
2018 er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen. Den indeholder
Udviklingsstrategi og Styringsaftale.
Der
hører 11 bilag til rammeaftalen, hvoraf fire er til Udviklingsstrategi-delen og
syv er til Styringsaftale-delen. Bilagene er af teknisk karakter og indbefatter
blandt andet beskrivelser af bevægelserne på området, procedure for samarbejde
m.v. Bilagene er vedlagt sagsfremstillingen, hvor de er samlet som et dokument
bestående af alle bilagene til Udviklingsstrategien og et dokument bestående af
alle bilagene til Styringsaftalen.
I
Rammeaftalen for 2016 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region
Hovedstaden udarbejdelse af fælles mål som et særligt tema. Dette arbejde er
videreført i Rammeaftale 2017. De fælles mål skal styrke hovedstadsregionens
samarbejde på det højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet og skal udgøre rammen for samarbejdet i regi af
rammeaftalen i perioden 2018-2021. De fælles mål er vedlagt som bilag til
sagsfremstillingen.
Rammeaftale 2018
I
Rammeaftale 2018 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de
udviklingsprojekter, fokusområder og fælles mål, der besluttes.
Rammeaftalen
fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2018 om styring og
udvikling af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.
Uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, principper m.v. kan ses i
bilagene til Rammeaftalen.
Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
Udviklingsstrategien
omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og
undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.
Generelt
oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt
specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper.
Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå
tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden
om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.
Udviklingsstrategien
omfatter også aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs
af kommunerne og regionen. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som
kommunerne oplever, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i det
tværgående samarbejde og koordination i 2018:
- Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD
diagnosticeres tidligere end førhen, og har ofte et lavt funktionsniveau
og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et
øget behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at
de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge
indenfor disse målgrupper.
- Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for
sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med
handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre, stiger behovet for
sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede
sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette
stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af
tværfaglighed end tidligere.
Fokusområderne
vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og
region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket
forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt
fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.
Styringsaftale i Rammeaftale 2018
Styringsaftalen
er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen
og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.
Styringsaftalen
i 2018 omfatter:
- Aftale
om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden
2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2017.
- Aftaler,
takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem
brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af
pladser (der kan læses herom i bilag 1 til Styringsaftalen i Rammeaftale
2018).
Ændringer
i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i
Styringsaftalen, som har betydning for takstberegningen for 2018:
- Præciseringer
omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud
også kaldet takstdifferentiering.
- Ændring
af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende
plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse
med de øvrige tilbudstyper.
- Justeringer
i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i
tilbud efter Servicelovens §§107-108 samt §§109-110.
Fælles mål for det tværgående højt specialiserede
socialområde og specialundervisning
I
2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden som det
særlige tema for Udviklingsstrategien, at der skulle arbejdes med udarbejdelse
og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede
socialområde og specialundervisningsområdet.
De
fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region
Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk
godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i
perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i
Rammeaftale 2019.
De
fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af
kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at
fokusere på få områder, hvor parterne yder en betydelig fælles indsats.
Formålet er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en
fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt
specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt
specialiserede indsatser.
De
tværgående højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved højt specialiserede
kompetencer og faglig viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede
velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det er de højt specialiserede
tilbud, hvor der er mellemkommunalt koordinationsbehov, der er i fokus i de
fælles mål.
De
tre fælles mål er:
- Vi
vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med
højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede
tilbud og kompetencer
- Vi
vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de
tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen
- Vi
vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast
fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive
indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig
omkostningseffektivitet.
Der
kan læses mere om de fælles mål, om målgruppe og om handleplan for de fælles
mål, i bilag vedlagt sagsfremstillingen.
Retsgrundlag
Bekendtgørelse
om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde
(BEK 1631, 16/12/2016)
Bekendtgørelse
om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 760 af 24/06/2014)
Serviceloven
(LBK 369 af 18/04/2017)
Bekendtgørelse
om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt
betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK 1674,
16/12/2016)
Lov
om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud
(LOV 632, 16/06/2014)
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
godkendte rammeaftalen for 2017 på sit møde den 27. september 2016.
Økonomiske konsekvenser
For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en
udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Dette
skyldes, at taksterne til og med 2018 kun må stige med pris- og
lønfremskrivningen minus to procent i forhold til takstniveauet i 2014.
Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio.
kr., er dog ikke indfriet, idet det højt specialiserede specialområde (botilbud
til borgere med helt særlige og komplekse behov) udviser et merforbrug på ca. 4 mio. kr. Ved
tidligere takstreduktioner har der været problemer med, at der på
institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser.
Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller
regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme,
som den er nu. KKR ser særskilt på disse problemstillinger.
Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de
takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.
Bilag
-
Rammeaftale 2018
(pdf)
-
Samlede bilag til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 (73 sider)
(pdf)
-
Samlede bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2018 (39 sider)
(pdf)
-
Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
(pdf)
-
Handleplan for fælles mål på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar om Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialomra°de og specialundervisning
(pdf)
4. Klippekort på plejecentre i Hvidovre Kommune
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre har udarbejdet denne sagsfremstilling. Der orienteres om
indførslen af klippekort til beboere på plejecentrene i Hvidovre Kommune, samt
om bevilgede midler fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Indtægts-
og udgiftsbevillingen skal godkendes.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen
- tage orienteringen vedr. klippekort
på plejecentre i Hvidovre Kommune til efterretning.
- at godkende
modtagelse af midler vedrørende klippekortet til plejecentre.
- at godkende
indtægtsbevillingen på 7.090.000 kr. fordelt på årene 2017 og 2018
- at godkende
udgiftsbevillingen på 7.090.000 kr. fordelt på årene 2017 og 2018
- at
Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Ad
1. Anbefales taget til efterretning
Ad
2, 3 og 4. Anbefales godkendt
Ad
5. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling
Sagsfremstilling
Finansloven 2017
I
aftalen om finanslov for 2017, som blev indgået i november 2016 blev der afsat
380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til et klippekort til ekstra hjælp til
ældre plejehjemsbeboere. Ordningen indebærer, at plejehjemsbeboerne får det,
der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen.
Klippekortets formål
Klippekortet er borgerens tid, og
beboerne skal selv være med til at bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til.
Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende
plejeindsats. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares op
og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid. Det kan eksempelvis være en
tur ud at se på butikker, besøg på frokostrestaurant eller hjælp til igen at kunne
være vært for familie og venner.
Information
til beboerne om klippekortet
Sundheds- og Ældreministeriet stiller
krav om, at kommunen skal sikre, at alle plejehjemsbeboere får tilbud om og kan
benytte tilbuddet. Det glæder også de svageste beboere, fx beboere med demens.
Desuden skal kommunen tilrettelægge en oplysnings- og informationsindsats for
at skabe opmærksomhed om klippekortsordningen.
Hvis
plejehjemsbeboere på trods af ovenstående initiativer takker nej til tilbuddet
om ekstra hjælp, kan den tid, borgeren er blevet tilbudt, anvendes til ekstra
hjælp til de andre plejehjemsbeboere. Midler der ikke anvendes skal
tilbagebetales.
Lokale initiativer
Center
for Sundhed og Ældre har med baggrund i Sundheds- og Ældreministeriets krav
udarbejdet hhv. en plakat og foldere til beboere og deres pårørende til
ophængning og uddeling på plejecentrene i kommunen. Derudover er der udarbejdet
information om ordningen til plejecentrenes medarbejdere, samt en
arbejdsgangsbeskrivelse, som understøtter en ensartet administration af
ordningen på plejecentrene.
Hvidovre
Kommune har ansøgt om midler til de 420 beboere på kommunens plejecentre.
Økonomiske konsekvenser
Midlerne
fordeles mellem kommunerne med bloktilskudsnøglen, og kommunerne skal søge om
de midler.
Hvidovre Kommune har ansøgt om midler til
de 420 beboere på kommunens plejecentre. Ansøgningen er blevet imødekommet med
7,1 mio. kr. fordelt på årene 2017 og 2018.
Den
samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.
Personalemæssige konsekvenser
Sundhedsmæssige konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser
Bilag
-
Klippekort, pjece til beboere og pårørende
(pdf)
-
Plakat, klippekort på plejecentre
(pdf)
-
Information til medarbejdere, klippekort på plejecentre
(pdf)
-
Arbejdsgang, administration af klippekort på plejecentre i Hvidovre Kommune
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til Kllippekort på plejecentre i Hvidovre Kommune
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar til Klippekort på plejecentre i hvidovre Kommune
(pdf)
5. Tilsyn i Bofællesskabet Holmelundsvej
Beslutningstema
Center
for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen. Socialtilsyn
Hovedstaden har gennemført et tilsynsbesøg den 22. februar 2017 i
Bofællesskabet Holmelundsvej. Bofællesskabet er godkendt uden påbud. Hvidovre
Kommune har modtaget tilsynsrapporten, som her forelægges det politiske niveau.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen
- at
tage Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapport for Bofællesskabet
Holmelundsvej til efterretning.
- at
tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens
behandling.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Ad
1. Anbefales taget til efterretning
Ad
2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling
Sagsfremstilling
Baggrund
Socialtilsyn
Hovedstaden har ansvar for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud i
Region Hovedstadens kommuner. Socialtilsynet har gennemført anmeldt
tilsynsbesøg i Bofællesskabet Holmelundsvej den 22. februar 2017. Holmelundsvej
havde senest tilsynsbesøg den 27. oktober 2016 i form af et uanmeldt tilsyn.
Socialtilsynet
vurderer om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig og om
betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.
Rapportens opbygning
Socialtilsynet
anvender ”kvalitetsmodellen”, som et systematisk udgangspunkt for den samlede
faglige vurdering. Modellen er struktureret ud fra syv overordnede
kvalitetstemaer som er fastsat i lov om socialtilsyn:
-Uddannelse
og beskæftigelse
-Selvstændighed
og relationer
-Målgruppe,
metoder og resultater
-Sundhed
og trivsel
-Organisation
og ledelse
-Kompetencer
-Fysiske
rammer
Modellen
er ændret, som følge af ændringer (vedtaget 6.december 2016) i Lov om
Socialtilsyn. Temaet ”økonomi” er udgået som et selvstændigt tema. Der er
kommet et nyt tema ”sundhed og trivsel” i modellen.
Under
hvert kvalitetstema hører et antal kvalitetskriterier. For hvert kriterium er
fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer.
Socialtilsynets
samlede vurdering af kvaliteten i tilbuddet findes på side 5 i bilag 1 og
gengives nedenfor. Under hvert af tilsynsrapportens kvalitetstemaer er der
indledningsvis en vurdering af det konkrete tema (siderne 6, 8, 11, 14, 19, 22
og 24).
Tilsynsrapporten
er vedlagt som bilag 1.
Afgørelsen og den samlede vurdering af kvaliteten i tilbuddet
Resultatet
af Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på Bofællesskabet Holmelundsvej er:
”godkendt”. Der er ikke givet nogen påbud.
Fokus
for tilsynet er en generel gennemgang af kvalitetsmodellen og der har været
særligt fokus på:
-Tema
2: Selvstændighed og relationer
-Tema
3: Målgruppe, metoder og resultater
-Tema
4: Sundhed og trivsel
Socialtilsynets
samlede vurdering af kvaliteten i Bofællesskabet Holmelundsvej er gengivet
nedenfor.
”Socialtilsynet har den 22. februar 2017 været på
anmeldt tilsyn på bofællesskabet Holmelundsvej. Herværende tilsyn har taget
afsæt i tidligere udviklingspunkter samt i aktuelle dilemmaer.
Bofællesskabet Holmelundsvej er etableret efter Almen
boliglovens §105, stk. 1 hvor borgerne får individuel støtte efter servicelovens
§85 og ud fra den enkeltes behov efter visiteret §83.
Tilbuddet er et kommunalt tilbud og beliggende centralt i
Hvidovre Kommune.
Tilbuddet er godkendt til 11 pladser og målgruppen omhandler
voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har en høj kvalitet
og et fokus på borgernes perspektiv. Der er fokus på inddragelse i eget liv og
på den enkelte borgers udvikling og trivsel.
Tilbuddet er i gang med at udvikle sin dokumentationspraksis
og arbejder på at systematisere denne yderligere, til gavn for synligheden af
de positive resultater.
Ydermere vurderer socialtilsynet, at tilbuddet har en
kompetent leder og medarbejdere, der formår at skabe faglige rammer, til gavn
for borgernes udvikling og trivsel”.
Udover
den samlede vurdering, som er gengivet ovenfor, indeholder tilsynsrapporten en
vurdering, samt udviklingspunkter for hvert enkelt tema. Administrationen
vedlægger en oversigt over udviklingspunkterne som bilag til
sagsfremstillingen. Bofællesskabet arbejder med opmærksomhed på
udviklingspunkterne.
Fra
2017 indgår ”Sundhed og Trivsel” som tema i kvalitetsmodellen. Det betyder, at
Socialtilsyn Hovedstaden i 2017 har et særligt fokus på borgernes trivsel og
borgerinddragelse og på at inddrage borgerperspektivet i vurderingen af tilbud.
Det nye tema vil være i fokus i alle Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn i 2017.
For Bofællesskabet Holmelundsvej er Socialtilsynets vurdering af temaet følgende:
”Socialtilsynet vurderer, at borgernes sundhed og trivsel
understøttes relevant af tilbuddet. Medarbejderne har fokus på at understøtte
dels borgernes fysiske såvel som mentale sundhed. Det vurderes, at tilbuddet
samarbejder med relevante partnere, eksempelvis den kommunale hjemmepleje.
Tilbuddet imødekommer således behovet for at skabe rammerne
for sund levevis, herunder kost og forebyggelse af livsstilssygdomme og det
vurderes, at tilbuddet benytter relevante metoder til at sikre mental trivsel.
Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at tilbuddet
understøtter borgernes selv- og medbestemmelse og indflydelse på eget liv.
Ligeledes vurderes det, at tilbuddet forebygger
magtanvendelser samt at tilbuddet arbejder relevant med at forebygge overgreb,
herunder arbejde med at give borgerne redskaber til at håndtere de konflikter,
der kan opstå indbyrdes.
Slutteligt vurderes det, at nogle borgeres trivsel påvirkes
negativt af det spændingsfelt der hersker, mellem enkelte pårørende og
medarbejdere på tilbuddet.
Det vurderes, at der er borgere hvis mulighed for at komme
til orde påvirkes af denne konflikt, ligeledes vurderes det, at der er borger
hvis helbredsmæssige situation påvirkes negativt af konflikten.
Socialtilsynet skærper, at det til en hver tid er tilbuddet
ansvar at sikre alle borgeres rettigheder, sundhed og trivsel i et samarbejde
med den kommunale forvaltning”.
Socialtilsynets
gennemsnitlige vurdering af temaet er 4,5. Som udviklingspunkt noterer
Socialtilsynet følgende:
”Yderligere fokus på, i samarbejde med den kommunale
forvaltning, at sikre alle borgeres ret til selv- og medbestemmelse, sundhed og
trivsel”.
Ledelsen
er opmærksom på tilsynets vurdering og arbejder på at borgernes trivsel i
relation til samarbejdet med pårørende forbedres. Det forventes ligeledes, at
den kommende justering af strukturen vil gavne dette forhold gennem tættere
ledelse.
Retsgrundlag
BEK
nr. 1675 af 16/12/2016 Bekendtgørelse om socialtilsyn.
LBK
nr. 70 af 18/01/2017 Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn. (Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. januar 2017. Se dog §26 vedr. dens anvendelse for
budgetter, for regnskaber og for beregningen af takster).
Desuden
kan orienteres om at Lov 660 af 08/06/2017 om ændring af lov om social service,
lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
træder i kraft pr. 1. januar 2018.
Politiske beslutninger og aftaler
Forrige
tilsynsrapport fra Socialtilsynet vedr. Holmelundsvej blev behandlet i Social-
og Sundhedsudvalget 1/3-17, ØU 20/3-17, KB 28/3-17.
Økonomiske konsekvenser
Der
er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Tilsynsrapport Bofællesskabet Holmelundsvej
(pdf)
-
Oversigt over udviklingspunkter for hvert tema - Holmelundsvej
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til Tilsyn i Bofællesskabet Holmelundsvej
(pdf)
-
Handicap og Psykiatris bemærkninger til Handicaprådets høringssvar
(pdf)
6. Ændrings- og Forbedringspuljen 2017
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet
sagsfremstillingen.
Som
tidligere år, og senest i budget 2017, er der godkendt en pulje til ændringer
og forbedringer på områderne for Sundhed og Ældre samt Handicap og Psykiatri.
Årets pulje er på 1.007.569 kr.
Midlerne
skal afsættes til større investeringer eller generelle tiltag, der ligger ud
over institutionernes normale driftsramme.
Center
for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri har i samarbejde med
institutionerne indhentet ansøgninger for
i alt 870.131 kr.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at
der frigives 1.007.569 kr. fra
Ændrings- og Forbedringspuljen til indkøb og realisering indenfor
Sundheds- og Ældreområdet og Handicap- og Psykiatriområdet
- at
Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Ad
1. Godkendt med bemærkning om at der også gives midler til indkøb af havemøbler
på Holmelundsvej.
Ad
2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling
Sagsfremstilling
Der
er ansøgt om midler, der har til formål at gøre borgernes hverdag mere tryg,
sikker og indholdsrig.
Der
er på forhånd anvendt 75.000 kr.
til et sikringsanlæg til Plejekollektivet Holmelundsvej.
Ansøgningerne
kan kategoriseres i tre overordnende kategorier:
- Aktiviteter
til borgerne
- Driftsrettede
investeringer
- Brandsikring/velfærdsteknologi/teknologi
Der
ansøges om:
|
Beløb (i kr.)
|
Kategori
|
Plejecenter Strandmarkshave
|
Løftevogn til røremaskine
Røremaskinen
er tung. Løftevogn kan styres til at lægge dejen på køkkenbordet
|
11.200
|
2
|
Kombiovn
Ovnen,
der benyttes daglig, er fra 1990. Der kan ikke skaffes reservedele
|
116.000
|
2
|
Bakkevogn til køkken
Til
brug i kølerum, hvor der mangler plads
|
8.700
|
2
|
Plejecenter
Torndalshave
|
Snoezelvogn (mobil stimulistue)
Kan
køres fra bolig til bolig til demente borgere med behov for stimuli og
beroligelse
|
27.000
|
1
|
Plejecenter
Svendebjerghave
|
2 loftlifte til de midlertidige pladser
Flexibiliteten
i brug af boligerne øges, når alle boliger har de mest nødvendige
hjælpemidler
|
24.100
|
3
|
2 Vendletsystemer
Til
brug når tunge borgere skal vendes og plejes i sengen
|
70.000
|
1+3
|
2 Rotacarebed specialsenge
Senge,
hvor borger kan lejres næsten som i en lænestol. Til brug for borgere med
alvorlige neurologiske lidelser, hvilke der nu kommer flere af
|
90.000
|
1+3
|
Retræten
|
14 Otiumstole
De
borgere, der i dag kommer på Retræten har et andet funktionsniveau, end de
borgere, der kom i starten. De gamle stole er desuden meget slidte. Der foreslås prioriteret 7 stole i år
|
28.000
|
1+2
|
Plejecenter
Krogstenshave
|
3 vaskemaskiner
Udskiftning
af vaskemaskiner, som ikke kan mere
|
90.000
|
2
|
20 madrasser
Udskiftning
af madrasser som er slidt op
|
24.000
|
2
|
Borde og stole til fællesarrangementer
Indkøb
af transportable borde og stole, der kan anvendes ved fester og andre
arrangementer
|
30.000
|
1
|
Transportkørestole med hjælpemotor
Til
brug når personalet kører tur med beboerne
|
40.000
|
1
|
Plejecenter
Dybenskærhave
|
Plantevæg
Udsmykning
som en del af plejecentrets projekt med at gøre stedet mere demensvenligt
|
100.000
|
1
|
Plejekollektivet
Holmelundsvej
|
Nødkaldeanlæg
Udskiftning
af forældet nødkaldeanlæg
|
180.131
|
1+2+3
|
Socialpsykiatrien
|
Halvtag på Gl. Køgelandevej
Boligerne
ønskes røgfrie. Ved etablering af halvtag ved husets terrasse, kan der
anvises udendørs rygeplads
|
15.000
|
1
|
Vaskemaskine og tørretumbler på Gl. Køgelandevej
Udskiftning
af defekte maskiner. Til brug for beboerne
|
16.000
|
1
|
I alt
|
870.131
|
|
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Der
er i budgettet for 2017 afsat en ramme til senere politisk godkendelse og
udmøntning.
Økonomiske konsekvenser
Puljen
for 2017 er på 1.007.569 kr. Heraf er på forhånd anvendt 75.000 kr. til et
sikringsanlæg til Plejekollektivet Holmelundsvej. Der resterer 932.569 kr. til
ansøgninger.
Der
ønskes frigivet 1.007.569 kr. De resterende midler, 62.438 kr., afsættes til uforudsete
udgifter.
Personalemæssige konsekvenser
Der
er ingen direkte personalemæssige konsekvenser.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Der
er ingen direkte sundhedsmæssige konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Der
er ingen direkte miljømæssige konsekvenser.
Bilag
-
Handicaprådets høringssvar til Ændrings- og Forbedringspuljen 2017
(pdf)
-
Ældrerådets høringssvar til Ændrings- og Forbedringspuljen 2017
(pdf)
7. Regnskab 2016 og 2. runde uddeling af §18 støtte til frivilligt socialt arbejde
Beslutningstema
Center
for Sundhed og Ældre fremlægger Frivillighedsrådets indstillinger til
behandling i Social- og Sundhedsudvalget.
Frivillighedsrådet
har behandlet ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde via § 18
puljen. Der er i alt 111.557 kr. til uddeling i 2. runde 2017, og der er
ansøgninger for i alt 158.616 kr. Frivillighedsrådet indstiller til Social- og
Sundhedsudvalget, at der ydes støtte for 95.618 kr.
Derudover
fremlægger Center for Sundhed og Ældre regnskab 2016 til godkendelse.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at
godkende regnskab 2016 for § 18 puljen. Der er tilbageført i alt 20.657 kr.
- at
behandle Frivillighedsrådets indstillinger vedrørende § 18 støtte til
lokale og landsdækkende projekter.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Ad
1. Godkendt
Ad
2. Udvalget godkendte Frivillighedsrådets indstillinger
Sagsfremstilling
Kriterierne
for § 18 puljen vedtages lokalt i kommunerne. Hovedbetingelsen for at modtage
støtte fra § 18 puljen er, at den frivillige sociale indsats er kernen i
projektet eller aktiviteten. Der er fokus på de særlige sårbare målgrupper, og
den sociale dimension i tildelingen af § 18 midler. Frivilligt arbejde i
eksempelvis idrætsforeninger og kulturelle projekter henvises til Kultur og
Fritidsudvalgets puljer. §18 puljen i Hvidovre Kommune uddeles to gange årligt
i henholdsvis februar og september.
Frivillighedsrådets indstilling til 2. runde uddeling i 2017
Der
er modtaget 13 ansøgninger, hvori der samlet er ansøgt for 158.616 kr. Kopi af
alle ansøgningerne ses i bilag A.
I
budget 2017 er der afsat 564.000 kr. til § 18-støtte. I 1. runde blev der uddelt
473.100 kr. Der er overført 20.657 kr. fra 2016 regnskabet. Samlet er der
således 111.557 kr. til uddeling i 2. runde.
Frivillighedsrådet
har vurderet de 13 ansøgninger, på baggrund af gældende kriterier for § 18
puljen. Frivillighedsrådet indstiller, at der bevilliges støtte for i alt
95.618 kr. Indstillingerne fremgår af bilag B.
Såfremt
udvalget godkender rådets indstillinger resterer der 15.939 kr. i puljen.
Regnskab 2016
Center
for Sundhed og Ældre har indhentet regnskaber fra de foreninger, der modtog §
18-støtte i 2016. Efter gældende regler skal støtten anvendes i tildelingsåret,
og overskydende midler tilbageføres til puljen. De tilbageførte midler indgår
således i næste års puljer.
Center
for Sundhed og Ældre har modtaget regnskaber fra samtlige foreninger. Oversigt
over indkomne regnskaber kan ses i bilag C, og støtteuddelingen fordelt på
målgrupper kan ses i bilag D. Center for Sundhed og Ældre anbefaler, at
udvalget godkender regnskab 2016.
Retsgrundlag
Ifølge
Lov om Social Service § 18 skal kommunen samarbejde med frivillige sociale
organisationer og foreninger om løsning af opgaver inden for grupper af børn,
unge, ældre og grupper med særlige behov. Kommunen er forpligtet til at afsætte
et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Hovedbetingelsen for
støtte er, at den frivillige indsats er kernen i projektet eller aktiviteten.
Kriterier for uddeling af støtte fastsættes lokalt.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunen
kan vælge at give lokale frivillige organisationer og foreninger indflydelse på
fordelingen af § 18-midlerne. Hvidovre Kommune har et frivillighedsråd, som fungerer som
sparringspartner for Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med uddelingen
af § 18-midler.
De
lokale kriterier for uddeling af § 18 støtte i Hvidovre er vedtaget af Social-
og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet d. 6. maj 2013. Se kriterierne i bilag E,
side 3-4.
Økonomiske konsekvenser
I
2017 er der afsat i alt 564.00 kr. til støtte af frivilligt socialt arbejde
efter § 18 i Serviceloven.
Tabel 1: paragraf 18 midler i kr.
Midler til uddeling i 2017
|
564.000
|
Uddelt
i 1. runde 2017
|
473.100
|
Rest
i pulje efter 1. uddeling
|
90.900
|
Tilbageførte
midler fra regnskab 2016
|
20.657
|
Rest
i puljen til 2. uddeling
|
111.557
|
Frivillighedsrådets
indstillinger 2. runde
|
90.618
|
Rest i puljen, såfremt Frivillighedsrådets indstillinger
imødekommes.
|
15.939
|
Sundhedsmæssige konsekvenser
Det
frivillige sociale arbejde er baseret i projekter og foreninger, der styrker
det sociale netværk, forebygger social isolation, skaber tryghed gennem
forskellige tiltag og vedligeholder funktionsevne hos forskellige målgrupper.
Bilag
-
Bilag A: Ansøgninger fra foreninger til §18 puljens 2. runde uddeling2017.pdf
(pdf)
-
Bilag B: Frivillighedsrådets indstillinger til §18 puljens 2. runde uddeling 2017.pdf
(pdf)
-
Bilag C: § 18 regnskab for tildelt støtte i 2016.pdf
(pdf)
-
Bilag D: Målgruppeopdelt oversigt over uddeling af § 18-støtte i 2016.pdf
(pdf)
-
Bilag E: Gældende kriterier for § 18 puljen i Hvidovre
(pdf)
8. Kvartalsvis status vedrørende det specialiserede socialområde for voksne - september 2017
Beslutningstema
Center
for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen.
Administrationen
fremlægger en status for udviklingen på det specialiserede socialområde for
voksne en gang i kvartalet. Sagen skal bidrage til Social- og Sundhedsudvalgets
løbende overblik over udviklingen i forbruget på området. Til denne
kvartalsstatus har administrationen derudover set nærmere på budgettet for den
del af socialpædagogisk støtte efter §85 i serviceloven, som købes eksternt.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at
tage statusopgørelsen for det specialiserede socialområde til
efterretning.
- at
Handicaprådets høringssvar indgår i sagsbehandlingen.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Ad
1. Taget til efterretning
Ad
2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling
Sagsfremstilling
Sagen
beskriver den økonomiske udvikling for en række ydelser inden for det
specialiserede socialområde for perioden jan – maj 17.
De
forventede udgifter for 2017 er pr. ultimo maj opgjort til 308 mio. kr. De
ligger dermed ca. 24 mio. kr. over budgettet.
Social-
og Sundhedsudvalget har på møde den 2. maj 2017 pkt. 3 udtrykt ønske om se
forslag til besparelser, der kan bringe budgettet på ældre, handicap- og
psykiatriområdet i balance. Disse forelægges Social- og Sundhedsudvalget i en
særskilt sag.
Som
vist i forrige statussag er udfordringerne i særlig grad rettet mod
borgerydelser, som kommunen køber hos andre udbydere. Herunder er køb af
pladser i botilbud, bostøtte, samt herbergspladser og misbrugsbehandling de
store udgiftsdrivere.
Den
del udgør samtidig hovedparten af budgettet på området, da kommunen blandt
andet kun har få egne botilbudspladser.
Udfordringen
rummer samtidig en øget udvikling i antal helårspersoner indenfor udvalgte
områder fra 2015 til 2017. Her ses særligt en stigende tendens i antal
helårspersoner i midlertidigt botilbud efter §107.
En
del af udfordringen med det stigende forbrug inden for midlertidige botilbud
efter §107, samt på herbergsområdet efter §110, bør ses i sammenhæng med en
meget begrænset mulighed for at hjælpe borgere videre til en egen almindelig
bolig. Det er vanskeligt for borgeren at få en bolig på det tidspunkt, hvor det
er mest hensigtsmæssigt af hensyn til borgerens varetagelse af eget liv og af
hensyn til områdets samlede økonomi. Det bidrager blandt andet til stigningen i
antal helårspersoner på §107. Det betyder, at kommunen betaler til pladser til
”færdigbehandlede” borgere, i en længere periode. Administrationen arbejder
derfor på en analyse af de ”færdigbehandlede borgere” og bevægelserne på §107
området. Denne fremlægges Social- og Sundhedsudvalget i efteråret 2017.
Køb af socialpædagogisk støtte eksternt
I
tilknytning til denne status har Administrationen haft fokus på den del af
budgettet, som indeholder køb af socialpædagogisk støtte, §85, hos andre leverandører.
Der
er budgetteret med 9,8 mio. kr. til køb af socialpædagogisk støtte §85/102
eksternt, men der er et forventet forbrug for 2017 på 12,4 mio. hvilket bidrager
til kr. 2,6 mio. kr. ud af det samlede forventede merforbrug.
Der
har som udgangspunkt været opmærksomhed på, om der er udgifter til ydelser, som
alternativt ville kunne varetages i kommunens eget regi. Analysen viser, at det
er der ikke umiddelbart. De ydelser, der tidligere er blevet købt eksternt, men
ligeså godt kunne hjemtages, er allerede flyttet til henholdsvis kommunens
Socialpsykiatri og Bostøtteteamet for borgere med udviklingshæmning.
Administrationen
har set nærmere på hvilke ydelser, der i praksis betales for under denne del af
budgettet. Forbruget dækker over forskellige ydelser som:
·Socialpædagogisk støtte som købes hos
specialiserede leverandører, for at kunne dække behov, som kommunen ikke selv
har kompetencer til at varetage i sit eget støttekorps. For eksempel købes
timer til døve borgere hos Center for Døve, ligesom der købes timer eksternt
til borgere der taler et andet sprog.
·Forskellige typer af særtakster, som betales i sammenhæng med pladser i botilbud.
Gennemgangen
har vist, at noget af forbruget på denne del af budgettet er særtakster, som betales
til eksterne tilbud for ældre borgere, der bor i botilbud. Særtaksten kan
f.eks. skyldes borgerens stigende behov for praktisk hjælp og personlig pleje
og således være begrundet i, at borgeren ikke længere falder inden for
botilbuddets egentlige målgruppe. I nogle tilfælde kunne borgeren måske ønske
et andet og bedre passende tilbud, men generet ønsker de fleste borgere at
forblive i deres botilbud, som de har boet i gennem flere år.
Voksenrådgivningen
har dette som et opmærksomhedspunkt og undersøger disse og andre særlige
takster, som betales på dette område af budgettet, ved en grundigere gennemgang
af de enkelte borgersager. Derudover er det et opmærksomhedspunkt i dialogen
med udbyderne af botilbuddene ved forhandling om priser for opholdet.
Generelt
ses en stigning af §85 ydelser. En Momentum-analyse (KL) ”Udvikling i antal
modtagere af servicelovsydelser 2009-2015” på §85 bostøtte fra oktober 2016
viser, at der er sket en eksplosiv stigning i antallet af borgere, der modtager
socialpædagogisk støtte i eget hjem i de danske kommuner fra 2009 til 2015.
Stigningen er størst blandt unge under 30 år.
Retsgrundlag
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
behandlede ”Handleplan vedrørende det specialiserede socialområde” den 21. juni 2016.
Social-
og Sundhedsudvalget behandlede ”Ramme og Retning – Strategi for borgere med
handicap og borgere med sociale udfordringer” den 7. juni 2016.
De
seneste to kvartalsvise statusopgørelser blev behandlet i Social- og
Sundhedsudvalget den 1. februar 2017 og den 2. maj 2017.
Økonomiske konsekvenser
På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 2. maj 2017,
hvor udvalgene behandlede Økonomirapportering pr. 31. marts, anmodede udvalget
Direktøren om forslag til overholdelse af budget 2017. Forslag vil blive
forelagt på udvalgets møde primo september. Direktøren har fortsat et markant
fokus på overholdelse af de givne økonomiske rammer på hele udvalgets område.
Bilag
-
Budget og forventede udgifter - voksenspecialiseret område - 3. kvartal
(pdf)
-
Handicaprådets høringssvar til Kvartalsvis status vedrørende det specialiserede socialomraåde for voksne
(pdf)
9. Forslag til imødegåelse af merforbrug på Handicap og Psykiatri
Beslutningstema
Center
for Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug i 2017 på ca. 25 mio. kr. på
det voksenspecialiserede område. Et lignende merforbrug kan forventes i de
efterfølgende år.
Som
følge heraf har Social- og Sundhedsudvalget anmodet om at se
forslag til besparelser, der kan bringe budgettet på ældre-, handicap- og
psykiatriområdet i balance.
Center
for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen i samarbejde med
Center for Handicap og Psykiatri.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at
forslag til omlægninger drøftes
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Ad.
1. Drøftet. Social-
og Sundhedsudvalget anmoder Direktøren om at fremlægge sag med konkrete forslag
vedr. de foreslåede ændringer til udvalget.
Sagsfremstilling
Det
specialiserede voksenområde har haft en markant stigning i udgifterne de senere
år.
Kommunalbestyrelsen
besluttede den 21. juni 2016 på baggrund af handleplanen for området, at der i
2017 skulle tilføres 4 mio. kr. og herudover skulle der ske tiltag på området
for knap 5 mio. kr., som skulle imødegå det merforbrug, der allerede kunne
konstateres i 2016.
På
trods af tiltagene i handleplanen har der vist sig en markant yderligere
stigning i udgifterne til voksne handicappede og med særlige behov i 2017 og
dette er beskrevet nedenfor.
Merforbrug
på ca. 24,7 mio. kr. i forhold til det afsatte budget i 2017 kan umiddelbart
forklares med følgende:
·Botilbud til personer med nedsat funktionsevne på
16,5 mio. kr., hvor den væsentligste årsag er et stigende antal borgere samt en
markant højere stigning end forudsat i takster til botilbud på ca. 5 mio. kr.
·Herberger og krisecentre på 2 mio. kr. hvilket blandt
andet kan henføres til den generelle behovsstigning hos denne befolkningsgruppe
og hvor kommunerne ikke har anvisningsret til tilbuddene. Ombygningen og dermed
ibrugtagningen af Gl. Køge Landevej er blevet forsinket og har dermed
indflydelse på dette merforbrug.
·Dagtilbud til personer med nedsat funktionsevne på
2,5 mio. kr. som følge af stigende antal borgere.
·Merforbrug vedrørende behandling af stofmisbrugere
på 2,3 mio. kr., hvor behandlingsudgifter og antallet af brugere har være
stigende.
·Merforbrug vedrørende ledsagerordninger på 1,3 mio.
kr., hvor udgifterne er steget markant som følge af handicappede borgeres øgede
brug af ledsagelse.
Som
det ses af ovenstående er det voksenspecialiserede område presset af en række
svært styrbare faktorer, som har en høj grad af indflydelse på udgiftsniveauet
på området. Derudover præges udviklingen af følgende faktorer:
·Af Socialstyrelsens ”Vidensportal på det sociale
område” fremgår, at der er sket en stigning i levealderen for personer med
handicap gennem de sidste 20 år. En undersøgelse viser, at borgere med mild og
moderat grad af udviklingshæmning nu lever lige så længe som befolkningen
generelt, mens borgere med alvorlig udviklingshæmning har fået væsentlig
længere gennemsnitlig levealder, mens borgere med dyb udviklingshæmning stadig
har en gennemsnitlig levealder, der er 10-15 år kortere end andre borgeres.
Dette er en udvikling, som også er gældende for Hvidovre Kommune, og har den
konsekvens, at stadig flere borgere bliver over 65 år og dermed på et tidspunkt
bliver langt mere plejekrævende.
Budgettet på det voksenspecialiserede område er ikke demografireguleret og
svarer derfor til et budget, der historisk er blevet fastsat i forhold til en
langt mindre gruppe herunder langt færre over 65 årige. Det vil sige, at i takt
med at antallet af borgere, som er tilknyttet området, stiger som følge af
længere levealder, giver dette et ekstraordinært pres på budgetrammen på
området. Det vurderes at være i størrelsesordenen ca. 15 mio. kr., som
udgifterne er øget med alene som følge af ændret levealder.
Ultimo juni måned forventes udgifter på ca. 23 mio. kr. til borgere, som er 65
år eller derover og hvor udgiften afholdes på det voksenspecialiserede område.
·Udmøntningen af dele af handleplanens indsatser i
form at hjemtagelse af borgere, der nu bor i midlertidige botilbud (SEL § 107),
til egne lejligheder i Hvidovre vanskeliggøres af, at det er vanskeligt at få
tildelt egnede boliger. Ofte er der behov for mindre lejligheder, som også
andre borgergrupper efterspørger. Det betyder, at udgifterne til botilbud ikke
reduceres i det forventede omfang.
·Den generelle stigning i antal borgere på området
indeholder også en stigning i gruppen af borgere med erhvervet hjerneskade.
Denne borgergruppe er præget af en betydelig funktionsnedsættelse, som både
kræver højt specialiseret behandling og rehabilitering i den akutte fase og
omfattende specialiserede indsatser i den vedligeholdende og stabile fase
efterfølgende.
Praksis hidtil har været, at udgifterne til dette område i den akutte fase har
været dækket dels af Handicap og Psykiatri på § 85 (pædagogisk støtte) dels af
Center for Ældre og Sundhed. Fordelingen af disse udgifter i vores nabokommuner
og blandt de kommuner, som Hvidovre normalt sammenlignes med, viser, at de
fleste kommuner afholder udgiften på sundhedsområdet under §140 (bilag 1).
De afdækkende analyser, der er udarbejdet for det
voksenspecialiserede socialområde i forbindelse med hhv. budget 2017 og budget
2018 viser meget forskellige benchmarkingresultater. Den afdækkende analyse
forud for budget 2017 viste, at Hvidovre Kommune, med udgangspunkt i 2014-data,
samlet lå 7,5 mio. kr. over gennemsnittet af de sammenlignelige kommuner, hvor
at især udgifter til § 107 lå væsentligt over niveau med ca. 16 mio. kr.
Den afdækkende analyse forud for budget 2018, der
tager udgangspunkt i 2015-data, viser derimod at Hvidovre Kommune samlet ligger
20,1 mio. kr. under gennemsnittet af de sammenlignelige kommuner. På § 107
ligger kommunen nu ”kun” 5 mio. kr. over gennemsnittet, mens de øvrige
paragraffer ligger væsentligt under gennemsnittet. Den foreløbige analyse af
data fra 2016 viser lignende tendenser. Det vil sige, at Hvidovre Kommunes
udgifter ligger væsentlig under udgifterne i de sammenlignelige kommuner på det
voksenspecialiserede område.
Forslag til nedbringelse af
udgifterne
I det følgende beskrives en række forslag til
besparelser. Beregningen af de forventede besparelser er baseret på nuværende
borgermasse. Ved en fortsat øget tilgang forventes det, at denne delvist vil
modsvare besparelsen.
Omlægning af Retræten fra midlertidige døgnpladser til
midlertidige pladser til botræning
Historik omkring omlægning af beskyttede boliger til
plejeboliger og plejeboliger til midlertidige døgnpladser:
I forbindelse med godkendelse af budget 2015 blev det
besluttet at omlægge 33 plejeboliger på Svendebjerghave til midlertidige
døgnpladser, som tilbydes
særligt til borgere, som ved udskrivelse fra hospital har brug for genoptræning
og pleje inden de kan komme hjem til egen bolig eller til en permanent
plejebolig. Borgerne kan på de midlertidige døgnpladser modtage pleje,
aktivering og træning og der er sundhedspersonale til stede hele døgnet.
Herudover indebar omlægningen at 32 beskyttede boliger på
Søvangsgården skulle overgå til status som plejeboliger, således at status for
antallet af plejeboliger ville være stort set uændret. I forvejen havde
kommunen 25 midlertidige døgnpladser fordelt med 12 på Retræten og 13 på
Svendebjerghave. Som en del af omlægningen af beskyttede boliger til
plejeboliger på Søvangsgården og plejeboliger til midlertidige døgnpladser på
Svendebjerghave, skulle antallet af midlertidige pladser på Retræten reduceres
til 0.
Når omlægningen var fuldt gennemført ville der være et
stort set uændret antal plejeboliger, mens antallet af midlertidige døgnpladser
ville udgøre i alt 46. Den løbende nedlæggelse af de 12 pladser på Retræten
indgik også som et vigtigt element i finansieringen af omlægningen fra
plejeboliger til midlertidige døgnpladser. I forbindelse med beslutningen om
omlægningen skulle den fremtidige anvendelse af Retræten dog drøftes, når
omlægningen var fuldt gennemført.
Status primo august er således et uændret antal
plejeboliger, idet der resterer omlægning af 8 beskyttede boliger på
Søvangsgården, idet det er besluttet, at der midlertidigt skal forblive 9
plejeboliger på Svendebjerghave. Pt. er der således 8 beskyttede boliger, 32
plejeboliger og 12 midlertidige døgnpladser på Retræten af de boliger, der har
været berørt af omlægningen. Der mangler således, i forhold til den oprindelige
plan at blive omlagt 8 beskyttede boliger til plejeboliger, 8 plejeboligpladser
til midlertidige døgnpladser og lukket 12 midlertidige døgnpladser.
Det betyder, at såfremt Retræten skal anvendes til
andre formål efter fuld indfasning af omlægningen, skal der afsættes budget til
dette.
Når omlægningen er fuldt gennemført, kunne Retræten
anvendes til midlertidige boliger til fx unge borgere, som i en periode vil
have behov for socialpædagogisk støtte til botræning og etablering af kendte
rutiner og strukturer i hverdagen, styring af økonomi, fastholdelse i en
uddannelse eller en beskyttet beskæftigelse mv.. Denne målgruppe er stigende og
oftest er de i en situation, hvor de ikke længere kan bo hjemme hos familien,
deres funktionsniveau er for dårligt til, at de selv kan skaffe sig en
selvstændig bolig eller et værelse i en delt bolig med andre unge, de kan ikke
klare sig selv uden forudgående støtte og træning og flere er i risiko for at
udvikle ensomhed og isolation, misbrug og forringet livskvalitet. I dag visiteres
denne målgruppe enten til et §107 tilbud uden for kommunen eller de forbliver i
en årrække hos forældrene uden at modtage socialpædagogisk støtte til at klare
sig selvstændigt som voksen.
Det vurderes, der vil være en økonomisk gevinst ved at hjemtage borgergruppen
frem for at købe eksterne tilbud i størrelsesordenen 1,5-2 mio. kr. Det
skønnes, der vil ses en årlig besparelse på 2,5 - 3 mio. kr. fra 2021.
Udgifter til borgere på 65 år og derover
Som beskrevet ovenfor afholdes udgifter i
størrelsesordenen 23 mio. kr. til borgere på 65 år og derover på det
voksenspecialiserede område. Det er borgere, som Handicap og Psykiatri har haft
ansvaret for gennem en kortere eller længere periode af borgerens liv, hvorfor
den primære udgift til denne borgergruppe er botilbud i henhold til § 107 eller
§ 108 samt aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse.
Handicappede borgere, som bliver ældre, har ofte behov
for samme type tilbud som dem, andre ældre har brug for. Som følge heraf ses
øgende udgifter til særtakster efter § 85 på botilbuddene, efterhånden som
borgerne bliver mere plejekrævende.
Spørgsmålet er derfor om, vi fortsat skal betragte
borgeren som en handicappet borger, der støttes socialfagligt eller om det er
en borger med handicap, der er ældre, som skal støttes socialfagligt og ikke
mindst sundhedsfagligt, efterhånden som behovene for personlig pleje og
praktisk hjælp øges. Der ses i dag et behov for, at ældre handicappede borgere
ligestilles med øvrige ældre borgere i forhold til at kunne modtage adækvat
sundhedsfaglig hjælp af en medarbejdergruppe, hvis spidskompetence er ældre og
helbredsmæssigt svækkede borgere. Problematikken med lighed i Sundhed gør sig
således gældende ikke kun for handicappede borgere i alderen 18-65 år, men ligeledes
også for gruppen af ældre med handicap.
I det følgende beskrives to typiske eksempler på et
par borgere, der illustrerer ovenstående udfordring.
En
mand på 72 år med psykisk sygdom kan ikke længere klare sig i egen bolig. Der
er drøftelse af, hvor han bedst kan få støtte og hjælp. Spørgsmålet er, om det
er hans aldersrelaterede svækkelse eller om det er hans psykiske sygdom, der er
mest dominerende. I første omgang prøver sagsbehandler at finde et botilbud til
borgeren, men alle de steder, der kontaktes, svarer nej til at modtage ham pga.
hans alder. I dag er han på et plejehjem nær ved hans datter, hvor han rummes
og er faldet rigtigt godt til.
En
borger, som bor i et botilbud, modtager fortsat et tilbud om beskyttet
beskæftigelse på trods af, at han er over 70 år. I dialogen med borger og
botilbud drøftes det, at han skal "på pension" som andre jævnaldrende
borgere. Besluttes dette kræver botilbuddet, at der skal betales særtakster for
de dage, hvor han er hjemme, da de ikke er normeret til det ekstra arbejde.
Hvis borgeren er glad for at være hjemmefra i dagtimerne, kan det overvejes, om
han i stedet for vil være godt hjulpet med et dagtilbud i regi af ældreområdet
2-3 dage om ugen. Endvidere drøftes det med borgeren, om han kunne være
interesseret i at flytte på plejehjem, hvor han vil kunne få den
sundhedsfaglige hjælp og tilbud om aktivitet, som vil passe til hans aktuelle
funktionsniveau.
Et forslag til fremtidig praksis er derfor, at borgerne
ved det fyldte 65 år tilknyttes ældreområdet i lighed med overgangen mellem
barn/ung og voksen, når en ung bliver 18 år.
Når et barn/ung, som har modtaget et specialiseret
børnetilbud (anbringelse o.l.) bliver 18 år, så overgår den unge til det
specialiserede voksenområde, såfremt den unge fortsat har et specialiseret
behov. Dette sker ikke pr. automatik, men i et tæt samarbejde mellem
sagsbehandlere fra hhv. Familierådgivningen (børn/unge) og Voksenrådgivningen
fra den unge er ca. 17½ år.
I lighed med overgangen fra barn/ung til voksen skal
der etableres en tydelig arbejdsgang for overgangen fra handicap til
ældreområdet. Arbejdsgangen vil bl.a. indeholde etablering af et tæt samarbejde
mellem sagsbehandler og visitator før det fyldte 65 år, udarbejdelse af en
samlet revurdering af borgeren med en helhedsbeskrivelse af dennes
funktionsniveau og ressourcer efter fællessprog III (således at borgerens
muligheder og begrænsninger tillige vurderes sundhedsfagligt) samt en plan for,
hvorledes borgerens behov bedst løftes fremadrettet i regi af ældreområdet.
Et opmærksomhedspunkt i forhold til overgangen fra handicap til ældre vil være,
at borgeren efter loven ikke kan flyttes mod dennes vilje fra sit aktuelle
bosted til fx et plejehjem. Et betydeligt indsatsområde for visitatoren vil
derfor blive at etablere et samarbejde med botilbud og borgeren om nuværende og
fremtidig boform og justering af indsatsen løbende. Tilsvarende vil der blive
et samarbejde med opholdskommunen om fx overgang til et lokalt dagtilbud frem
for et beskæftigelsestilbud, når borgeren ikke længere honorerer dette.
Såfremt udgifterne til borgere på 65 år og derover
skulle afholdes af ældreområdet uden budgetkompensation ville dette umiddelbart
reducere merudgifter på ca. 23 mio. kr. på handicapområdet.
Den afdækkende analyse forud for budget 2018 på
hjemmehjælp – der tager udgangspunkt i 2015-data – viser at Hvidovre Kommune
ligger ca. 17 mio. kr. over gennemsnittet af de sammenlignelige kommuner.
En nedjustering af serviceniveauet på
hjemmehjælpsområdet kunne være medfinansierende til afholdelse af de flere
udgifter til 65 + årige.
Forslag besluttet i Social- og Sundhedsudvalget i
forbindelse med vedtagelse af Handleplanen for besparelser juni 2016, hvortil
der endnu ikke er sket en gevinstrealisering
Oprettelse af et misbrugscenter:
Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for det kommende misbrugscenter.
Afdækning af egnede lokaler er igangværende.
Forventet besparelse ved fund af lokaler 2018: 1.250
mio. kr.
Etablering af 6 udslusningsboliger
for borgere på herberg på Gl.Køge Landevej:
Gl. Køge Landevej er færdigrenoveret. Visitation til
boligerne er igangsat. De første borgere forventes af flytte ind 3 kvartal
2017.
Forventet besparelse 2018: 1. mio. kr.
Nye forslag med afsæt i dels ”Kommunale veje til
effektivisering”
KL 9. juni 2017 og ”Styring af det specialiserede
område – værktøjer og cases” KL, Børne- og Socialministeriet, Økonomi- og
Indenrigsministeriet og Finansministeriet 2017
Styrket myndighedssagsbehandling:
Fokus på omkostningseffektiv støtte, målstyring og
fremme progression i igangværende forløb.
Forventet gevinst:
Mindsket udgiftspres og hurtigere sagsafslutning – 2 mio. kr. med fuld effekt
2020.
Tilbud om hurtige, målrettede og kortvarige forløb før
evt. iværksættelse af en foranstaltning. Tidlige forebyggende indsatser.
Omlægge indsatser ved at screene nye ansøgere. Etablering af et samarbejde med
civilsamfundet om inklusion.
Ovenstående kan iværksættes ved at oprette et nyt tilbud med bemanding af
myndighed og udfører uden for Rådhuset fx i Karetmagerportens lokaler.
Forventet gevinst:
Mindsket tilgang af nye sager - 3 mio. kr. med fuld effekt 2020.
Udvikling af §85 – socialpædagogisk
støtte i eget hjem:
Etablering af livsmestringsforløb for grupper
(inspireret af et evalueret projekt i Slagelse kommune, som viste en økonomisk
effekt), støtte til økonomistyring ved en økonomiuddannet medarbejder,
målrettede forløb til udsatte unge, omlægge tilbud ved kompenserende støtte til
§83; hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp.
Forventet gevinst:
Rammebesparelse: Mindske antallet af borgere med behov
for individuel støtte i hjemmet. Nedbringe varighed og omkostninger i
indsatser. Gevinsten hentes i kommunens rammestyrende tilbud
(Socialpsykiatrien), som derved kan honorere tilgangen i borgere med nuværende ressourcer.
Øget brug af videomøder:
Erstatte eller supplere fysiske møder med virtuelle
møder i forhold til individuelle borgermøder, netværksmøder og administrative
møder.
Forventet gevinst:
Rammebesparelse. Reducere transporttid for
medarbejdere, tilbud om mere fleksibel adgang til støtte for borgerne, mere
effektiv mødeafvikling.
Frigivelse af tid til indsatsen styrket myndighed.
Mulighed for øget antal borgere med nuværende ressourcer.
Samlet oversigt over de beskrevne
forslag i mio. kr. *
Forslag
|
2018
|
2019
|
2020
|
Hjemtagelse af §107, omlægning af Retræten
|
0,5
|
1,5
|
2,0
|
Misbrugscenter
|
1,25
|
1,25
|
1,25
|
Udslusningsboliger
|
1,0
|
1,0
|
1,0
|
Styrket myndighed, sagsbehandling
|
1,0
|
1,5
|
2,0
|
Styrket myndighed, tidlig indsats
|
1,0
|
2,0
|
3,0
|
Udgifter til borgere 65+ årige afholdes af
ældreområdet
|
15,0
|
19,0
|
23,0
|
I alt
|
19,75
|
26,25
|
32,25
|
* beregnet ud fra nuværende borgermasse
Økonomiske konsekvenser
Der
forventes et merforbrug på det voksenspecialiserede område på ca. 25 mio. kr. i
2017 og uden ekstra tiltag må der forventes et lignende merforbrug i de
efterfølgende år.
10. Eventuelt
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017
Annette
Møller Sjøbeck (up) spurgte ind til borgersag. Forvaltningen svarede på mødet.