Referat - Økonomiudvalget den 10. oktober 2016

Godkendt.

Ingen meddelelser.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra foreningen Hvidovre Vinterbadere om bevilling af rentefrit lån på op til 450.000 kr. til udgifter forbundet med etablering af nye badefaciliteter.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at tage stilling til ansøgning fra Hvidovre Vinterbadere om bevilling af 10-årigt rentefrit lån på op til 450.000 kr.

For: Gruppe A, C, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Anbefales af Gruppe A og F.

Gruppe O og Liste H afventer stillingtagen fra Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Hvidovre Vinterbadere har fremsendt ansøgning om bevilling af 10-årigt rentefrit lån fra Hvidovre Kommune på op til 450.000 kr. Lånet skal dække udgifter forbundet med etableringen af foreningens planlagte badefaciliteter.

Tilskudsbevilling i 2015

På mødet i Kommunalbestyrelsen d. 24. november 2015 fik Hvidovre Vinterbadere bevilget et økonomisk tilskud på 250.000 kr. til etablering af en flydende pontonflåde indeholdende sauna, omklædningsrum og baderampe.

Projektet havde på daværende tidspunkt en samlet budgetramme på 400.000 kr., og tilskuddet blev bevilget under forudsætning af, at foreningen selv fremskaffede den resterende finansiering på 150.000 kr.

Revideret budgetramme

Hvidovre Vinterbadere har via henvendelse til forvaltningen gjort opmærksom på, at projektets budgetramme er blevet væsentligt udvidet siden den oprindelige projektansøgning i 2015. Således lyder den samlede budgetramme nu på 1.235.500 kr., altså 835.500 kr. mere end oprindeligt budgetteret.

Den udvidede budgetramme skyldes flere forskellige faktorer:

• Undersøgelser af bundforhold har vist, at der bliver behov for at forankre pontonen helt ude i Kalveboderne, mens der samtidig skal anlægges en adgangsbro og bygges forbedrede bølgebrydere.
• Leverandøren NBC Marine har vurderet, at pontonen skal opføres som en helbetonløsning og ikke en konstruktion af træ og beton som oprindeligt foreslået.
• Det har ikke som forventet været muligt at engagere skolepraktikanter fra Teknisk Skole, hvorfor al anlægsarbejde skal udføres af professionelle kræfter.

Fondsbevillinger og andre indtægter

Hvidovre Vinterbadere har udover det bevilgede tilskud på 250.000 kr. fra Hvidovre Kommune fået bevilget tilskud fra:

• Lokale og Anlægsfonden: 180.000 kr.
• Frilufstrådet: 100.000 kr.
• Nordeafonden: 30.000 kr.

Foreningen har pr. 8. august 2016 fået afslag på støtte fra A.P. Møller fonden, og afventer pt. svar fra 5. juni-fonden samt Jubilæumsfonden.

Sammen med diverse indtægter fra medlemskontingenter, depositummer samt mindre lån mm. har foreningen sammenlagt indsamlet 790.000 kr.På den baggrund mangler foreningen 445.500 kr. for at kunne realisere projektet ud fra den reviderede budgetramme.

Da foreningen vurderer, at yderligerefondsmidler til projektet efterhånden er afsøgt, og at foreningen ikke har økonomisk ballast til at kunne optage et lån hos et pengeinstitut, ansøges der om et 10-årigt rentefrit lån fra Hvidovre Kommune på op til 450.000 kr.

Foreningen vil sideløbende arbejde med private indskudsbeviser og donationer såvel som fonde for evt. at afvikle lånet hurtigere.

Elforsyning

Der skal anvendes el til de nye badefaciliteter, og Hvidovre Vinterbadere er i gang med at undersøge muligheden for at tilkoble sig allerede eksisterende el-faciliteter i området. Foreningen har dog indtil da budgetteret med en potentiel etablering af helt ny elforsyning, og har således angivet en anslået maksimal pris på 230.000 kr.

Hvidovre Vinterbadere foreslår at afholde etableringsudgiften inden for lånerammen på 450.000 kroner.

Såfremt Hvidovre Kommune på et senere tidspunkt etablerer faciliteter på havnen, der kræver tilslutning til den af Hvidovre Vinterbadere etablerede elforsyning, aftales forbrugsvilkår mm. i dialog med foreningen.

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 24. november 2015 at bevilge økonomisk tilskud til Hvidovre Vinterbadere på 250.000 kr. under forudsætning af, at foreningen selv fremskaffede den resterende finansiering på 150.000 kr. inden for den oprindelige budgetramme.

Tilskuddet blev finansieret af midler afsat til Det Maritime Center.

Hvidovre Vinterbadere ansøger Hvidovre Kommune om et 10-årigt rentefrit lån på op til 450.000 kr., der kassefinansieres.

Hvis de samlede udgifter – herunder bl.a. udgifter til etablering af elforsyning – viser sig at blive mindre end oprindeligt budgetteret, effektueres kun en mindre del af det samlede, ansøgte beløb.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår efter dialog med foreningen, at lånet afdrages med 45.000 kr. årligt, således at første betaling foreligger 1. oktober 2017, og sidste betaling foreligger 1. oktober 2026.

Vilkårene – herunder evt. antal af årlige rater – aftales i dialog med Hvidovre Vinterbadere.

Såfremt Hvidovre Kommune på et senere tidspunkt etablerer faciliteter på havnen, der kræver tilslutning til den af Hvidovre Vinterbadere etablerede elforsyning, aftales forbrugsvilkår mm. i dialog med foreningen.

Hvidovre Vinterbaderes reviderede budget for etablering af nye badefaciliteter fremgår af vedhæftede bilag.

Med titlen Forslag til Kommuneplanen 2016 har det reviderede kommuneplanforslag været genfremlagt i offentlig høring i perioden fra den 28. juni til den 5. september 2016.

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af dette kommuneplanforslag er der indkommet syv rettidige høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om de foreslåede ændringer til kommuneplanforslaget skal indarbejdes i planen i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2016.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1. at Kommuneplan 2016 vedtages endeligt
2. at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2016 foretages de ændringer af planen, der fremgår af sagsfremstillingen og forvaltningens notat af 3. oktober 2016.

Ad 1.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Forslag til Kommuneplan 2016 er en opfølgning på det tidligere fremlagte forslag til Kommuneplan 2014. På baggrund af den offentlige høring af forlaget til Kommuneplan 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen, den 29. marts 2016, at der skulle indarbejdes en lang række ændringer i kommuneplanen.

En af de ønskede ændringer i kommuneplanen – udpegning af nye centerområder langs den nordlige del af Hvidovrevej – var imidlertid så væsentlig en ændring af kommuneplanens hovedstruktur, at ændringen først kunne vedtages endeligt efter en fornyet fremlæggelse af kommuneplanen.

De vedtagne ændringer til forslaget til Kommuneplan 2014 blev indarbejdet i et nyt kommuneplanforslag, der fik titlen Forslag til Kommuneplan 2016.

Det skal særligt bemærkes, at Kommunalbestyrelsens beslutning om at udlægge ejendommene langs Hvidovrevej, mellem Hvidovre Station og Hvidovre Torv, til lokalcenter ikke direkte kunne lade sig gøre af juridiske grunde.

Det skyldes, at et lokalcenter ikke må have mere end 3.000 m² bruttoetageareal til butiksformål, jf. planlovens § 5p, stk. 2, lige som den enkelte butik i et lokalcenter ikke må være større end 1.000 m² bruttoetageareal, jf. planlovens § 5q, stk. 3. Det eksisterende, samlede butiksareal langs den nordlige del af Hvidovrevej overstiger væsentligt denne grænse, navnlig på grund af Føtex-butikken på Hvidovrevej 75-79, der har et butiksareal på næsten 3.000 m².

Forvaltningen har løst dette problem ved i stedet at udvide bydelscentret Hvidovre Stationscenter mod syd, og ved at oprette et nyt lokalcenter umiddelbart syd for Landlystvej (bilag 2). Bydelscentret Hvidovre Stationscenter omfatter nu også ejendommene på Hvidovrevej 96 – 110A samt Hvidovrevej 63A – 79. Det nye lokalcenter Hvidovrevej Nord omfatter ejendommene på Hvidovrevej 85 – 95B samt Hvidovrevej 126.

Bort set fra de egentlige etageboligbebyggelser, der udelukkende består af beboelseslejligheder, er ejendommene langs Hvidovrevej, på strækningen fra Hvidovre Station til Hvidovre Torv, nu udlagt til detailhandel og lignende centerfunktioner.

Det reviderede kommuneplanforslag blev fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 28. juni til den 5. september 2016. Der er i løbet af denne periode indkommet syv rettidige høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere. Der er desuden indkommet et høringssvar efter udløbet af høringsfristen. Endelig har forvaltningen selv forslag til punktvise præciseringer af kommuneplanens indhold.

Høringssvarene er samlet i ét dokument, der vedlægges som bilag 3.

Forvaltningen har udarbejdet en hvidbog over de indkomne høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2016 i notat af 3. oktober 2016 (bilag 4). I denne hvidbog er der et kort resumé af indholdet i de indkomne høringssvar, og forvaltningen knytter sine bemærkninger til disse. Desuden indeholder hvidbogen forvaltningens forslag til ændringer i kommuneplanen.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at Kommuneplan 2016 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen, og som i oversigtsform og med angivelse af høringssvaret er gengivet herunder:

Høringssvar 1:

Kommuneplanen anvender den statslige betegnelse for kommunens primære detailhandelsområde – ”bymidte” – i stedet for ”hovedcenter”.

Høringssvar 1:

Retningslinje 3.3.7 og 3.7.5 ændres, således at det samlede, maksimale bruttoetageareal til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer ændres fra 6.000 m² til 10.000 m², svarende til oversigten i retningslinje 3.3.8.

Høringssvar 1:

I redegørelsen til afsnit 3.3 om centerområder indsættes supplerende tekst i afsnittet Bydelscenter Hvidovre Stationscenter samt i afsnittet Lokalcentre.

Høringssvar 1:

I PDF-versionen af kommuneplanen indsættes et nyt kortbilag 3.3 til afsnittet om centerområder, der viser centerstrukturen med den faktiske afgrænsning af områderne.

Forvaltningens eget forslag:

I afsnit 3.5 om boligområder foreslås det, at indledningens 6. afsnit nævner mulighederne for fortætning og etablering af dobbelthuse og tofamiliehuse i parcelhusområderne.

Forvaltningens eget forslag:

I retningslinje 3.5.8 om udstykning til tofamiliehuse præciseres det, at udstykningen kan ske i områder til åben-lav boligbebyggelse.

Forvaltningens eget forslag:

I retningslinje 3.5.9 om udstykning til dobbelthuse præciseres det, at udstykningen kan ske i områder til åben-lav boligbebyggelse.

Forvaltningens eget forslag:

Indholdet i det fremlagte forslag til Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 indarbejdes i retningslinje 3.5.10 således at grundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse inden for rammeområde 4B7 er på mindst 275 m².

Høringssvar 6:

I indledningen til afsnit 5.1 om grønt erhverv tilføjes ”innovative” om de nye, grønne virksomheder og desuden tilføjes ”teknologier”.

Høringssvar 5:

I redegørelsen til afsnit 5.4 om energi og varmeforsyning indsættes en tilføjelse med en mere detaljeret beskrivelse af leverandørerne af varme i kommunen.

Forvaltningens eget forslag:

Der foretages en teknisk ændring af afsnit 5.6 om vandkredsløbet, samt afsnit 5.7 om grund- og drikkevand, så disse afsnit bliver opdateret i forhold til den aktuelle status på vandplanlægningsområdet. Herunder:

· Ordene ”Statens vandplaner” erstattes af ”vandområdeplanerne”

· I redegørelsen til afsnit 5.6 om vandkredsløbet, 2. tekstafsnit, udgår sidste sætning

· I redegørelsens til afsnit 5.6 om vandkredsløbet, 3. tekstafsnit, gives indledningen en ny ordlyd

· I redegørelsens til afsnit 5.6 om vandkredsløbet udgår 4. tekstafsnit

· I redegørelsen til afsnit 5.7 om grund- og drikkevand, 1. tekstafsnit, ændres procentsatsen for lokal indvinding af vandforbruget fra ca. 25 % til ca. 20 %

· I redegørelsen til afsnit 5.7 om grund- og drikkevand, 4. tekstafsnit, gives en ny ordlyd

· I redegørelsen til afsnit 5.7 om grund- og drikkevand, 5. tekstafsnit gives en ny ordlyd

· I redegørelsen til afsnit 5.7 om grund- og drikkevand, 6. tekstafsnit gives en ny ordlyd.

Høringssvar 3:

I retningslinje 5.10.12 om vindmøller erstattes ordet ”deklarationsarealet” af ”respektafstanden”.

Høringssvar 4:

I redegørelsen til afsnit 5.12 om støjbelastede arealer indsættes et nyt tekstafsnit om kommunens holdning til trafikstøjen fra de statslige motorveje og jernbaner gennem Hvidovre.

Forvaltningens eget forslag:

I retningslinje 6.1.4 om oversvømmelse fra regnvand gives 1. dot en ny ordlyd.

Efter udløbet af den offentlige høring af et planforslag kan Kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. planlovens § 27, stk. 1.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag, jf. § 27, stk. 2. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt er tale om et nyt planforslag, skal dette offentliggøres igen.

Et planforslag kan efter § 28, stk. 1, ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed har modsat sig dette skriftligt inden udløbet af høringsfristen. Forslaget kan i så fald først vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Miljøministeren (nu Erhvervs- og Vækstministeren) skal efter § 29, stk. 1, fremsætte indsigelse mod et forslag til kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser, med mindre forholdet er af underordnet betydning.

Forslaget til Kommuneplan 2014 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen, den 24. juni 2015.

På baggrund af den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen, den 29. marts 2016, at der skulle indarbejdes en lang række ændringer i kommuneplanen. En af ændringerne var så vidtgående, at kommuneplanforslaget skulle genfremlægges i offentlig høring.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

I henhold til miljøvurderingsloven er der udført en vurdering af de sandsynlige indvirkninger, som ændringerne i Kommuneplan 2016 kan medføre på miljøet (bilag 5). Der er desuden i september 2015 udført en miljøvurdering af Kommuneplan 2014, som sammen med den seneste miljøvurdering udgør en samlet miljøvurdering af Kommuneplan 2016.

Der er indledningsvist udført en scoping, dvs. en afgrænsning af de miljøforhold, der skal vurderes. Scopingen viste, at nedenstående emner kan blive påvirket, hvorfor de er behandlet og vurderet i miljørapporten:

• Indendørs støjpåvirkning
• Støj, herunder vibrationer
• Trafik, herunder trafikafvikling og trafikrelateret støj.

Konklusionen i miljørapporten er følgende:

• Udvidelsen af centerområderne langs Hvidovrevej og den iboende mulighed for større butiksarealer kan medføre støjpåvirkninger og stigende trafikbelastning for beboerne omkring butikkerne. Samlet vurderes det, at ændringen af rammestrukturen for centerområderne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af støjforholdene og trafikken.
• Ved etablering af et kommende boligbyggeri på Vojensvej 29 kan der opstå påvirkninger i forhold til støj og vibrationer fra jernbanen. Med de rette foranstaltninger vurderes det dog muligt at etablere et boligbyggeri, så påvirkningen ikke bliver væsentlig.

Der er ikke opstillet konkrete afværge/afbødende foranstaltninger, da rammerne i kommuneplanen indeholder rammer og målsætninger for fremtidig lokalplanlægning. Ligeledes er der ikke fundet anledning til at iværksætte overvågning, ud over den almindelige kommunale tilsynsforpligtigelse.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til høringssvar til Rødovre Kommunes Forslag til Lokalplan 141 – Rødovre Port og Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014.

Kultur-, Miljø- og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen,

1. at godkende forvaltningens forslag til høringssvar til Rødovre Kommunes Forslag til Lokalplan 141 – Rødovre Port og Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014.

Anbefales godkendt med ændret formulering om støjskærm på begge sider af banen.

Forslag til ny formulering inden kommunalbestyrelsen.

Rødovre Kommune har sendt Forslag til Lokalplan 141 og Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 i offentlig høring i perioden 5. september til 2. november 2016.

Planområderne støder op til Hvidovre Kommune. Planforslagene har til formål at muliggøre etablering af et nyt byområde i den sydlige del af Rødovre Kommune - tæt ved Rødovre Station. Planforslagene skal danne plangrundlag for omdannelse af det tidligere Rødovre Stationscenter, som i dag henligger som brandtomt med en forladt bygning, der tidligere husede Rødovre Stationscenters butikker.

Rødovre Kommune ønsker at udvikle arealet til en ny blandet bydel, med forskellige typer boliger, erhverv, butikker samt byrum og forskønne forbindelsen mellem Rødovre Station og boligbebyggelsen Milestedet vest for Avedøre Havnevej.

Lokalplanforslaget fastlægger en meget tæt og bymæssig struktur. Bebyggelsen starter i øst med en bebyggelse i 2-4 etager og ender i vest med tre tårne i hhv. 14, 16 og 19 etager og en bro over Avedøre Havnevej. Forslaget giver mulighed for at opføre 37.500 m² med en maksimal bebyggelsesprocent på 300.

Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af boliger, erhvervs- og uddannelsesfaciliteter, herunder detailhandel, kontor og administration samt hotel.

Der er ikke nogen eksakt fordeling mellem de ønskede anvendelsesmuligheder, men af det samlede etageareal skal minimum 10 % være til erhverv og uddannelsesinstitutioner og minimum 50 % være til boligformål. Af det samlede boligareal må maksimalt 25 % udgøres af ungdomsboliger.

Overordnede stiller forvaltningen sig positiv over for en udvikling i området. Vi er helt enige med Rødovre Kommune i, at området har et stort potentiale for udvikling og nærheden til stationen kan udnyttes bedre. Det ser rigtig spændende ud, og vi ser frem til en realisering, som kan højne området og gøre det mere attraktivt – også i Hvidovre Kommunes naboområder.

Forvaltningen ønsker dog at knytte nogle kommentarer til planforslagene i form af et høringssvar til Rødovre Kommune. Vores bemærkninger kan inddeles i følgende emner:

• Skyggeforhold,
• parkering,
• busser,
• nedsivning,
• støj.

Skyggeforhold

Rødovre Kommunes lokalplanforslag og Forslag til kommuneplantillæg giver mulighed for bebyggelse i helt op til 14, 16 og 19 etager. De lys- og skyggemæssige påvirkninger fra den nye bebyggelse vurderes i miljøvurderingen af planforslagene. Skyggediagrammerne kan også ses i lokalplanforslagets bilag 8, der viser, hvordan skyggerne for den nye bebyggelse falder hen over året og i løbet af dagen.

Der er dog ikke vist skyggeforhold senere end kl. 16.00

Forvaltningens opmærksomhed er naturligvis rettet mod Hvidovres borgere på Vojensvej og syd for banen. I den forbindelse efterspørger vi et supplerende diagram for aftener i sommerhalvåret, altså i marts/oktober og juni kl. 18 og kl. 20, for at vurdere omfanget af eventuelle skyggepåvirkninger for Hvidovre Kommunes borgere.

Parkering

Rødovre Kommunes lokalplanforslag og Forslag til kommuneplantillæg stiller krav om etablering af parkeringspladser, nærmere bestemt 1 parkeringsplads pr. 312 m² etageareal. Forvaltningen mener, at der er tale om en meget lav parkeringsnorm.Til sammenligning stiller Hvidovre Kommune i lignende områder krav om etablering af 1 parkeringsplads pr.:

- 200 m² etageareal til boligformål

- 150 m² etageareal til serviceerhverv

- 100 m² etageareal til butikker, institutioner og fritidsformål.

Forvaltningen er bekymret over, om lokalplanforslagets krav om parkeringspladser er tilstrækkelig til at opfylde behovet for pendlere, beboere, hotelgæster, de erhvervsdrivende, kunder og besøgende i området. Erfaringer viser, at selv om folk bor stationsnært, skiller de sig ikke af med bilen af den grund.

Forvaltningen vurderer, at der kan komme flere bilister, end der er parkeringspladser til. I så fald vil de så søge parkeringsmuligheder uden for parkeringskælderen, blandt andet på de omkringliggende villaveje og syd for banen i Hvidovre Kommune. Denne afsøgning efter p-pladser vil i sig selv øge trafikken i området.

Busser

Tilgængeligheden for de regionale busser til og fra Rødovre Station bør prioriteres. Det er vigtigt, at der ikke opstår kødannelser og dermed forsinkelser for busserne, blandt andet ved de nye lyssignaler på Avedøre Havnevej og på vejen ’Rødovre Stationcenter’, hvor bilerne kan holde og vente på at komme ind i den nye parkeringskælder.

Nedsivning

I lokalplanforslagets redegørelse står, at det ikke kan lade sig gøre at etablere forsinkelses- eller nedsivningsbassiner, og regnvand fra tage og befæstede overflader skal ledes til det eksisterende afløbssystem.

Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014, registrerer området ved viadukten på Avedøre Havnevej som problematisk og vurderer, at dette er et område, der skal prioriteres. Det vil være oplagt at arbejde med en skybrudssikring i samarbejde mellem Rødovre, Brøndby og Hvidovre Kommuner i forbindelse med en realisering af lokalplanen.

Støjskærm

Lokalplanforslaget stiller krav om, at der skal etableres en støjskærm mod jernbanen for at mindske støjen fra denne. Det er fuldt forståeligt, men i den forbindelse er forvaltningen naturligvis interesseret i at sikre, at støjskærmen ikke reflekterer støjen og dermed øger støjpåvirkning syd for banen og dermed for Hvidovre Kommunes borgere.

Høring af lokalplaner og kommuneplaner sker efter planlovens §24.

De fremlagte planforslag vurderes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Børn og Velfærd fremlægger anlægsregnskab til godkendelse.

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at anlægsregnskab for Projekt nr. 3388 godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Projekt nr. 3388: Ændring og forbedring af skoler og institutioner 2014

Projektet omhandler pulje til mindre forbedringer og ombygninger på institutioner. Arbejderne er udført i år 2015.

På Dansborgskolen er foretaget renovering som omhandler etablering af flere toiletter og garderobeskabe samt etablering af lyddøre og ny indgang til SFO-en. Udgifterne udgør 1.496.535 kr.

Herudover er der foretaget diverse mindre ændringer og forbedringer på andre institutioner. Udgifterne hertil udgør i alt 700.000 kr.

Der er givet anlægsbevilling på 2.185.000 kr. Udgifterne udgør i 2015 i alt 2.196.535 kr. svarende til et lille merforbrug på 11.535 kr.

Kommunalbestyrelsen har på møde den 25. august 2015, pkt. 11 frigivet 1,5 mio. kr. til renovering på Dansborgskolen. 

Der henvises til specifikation.

Det foreslås, at Børnehuset Immerkærs børnehaveafdeling placeres permanent i Immerkær SFO’s nuværende lokaler. Som følge heraf foreslås, at SFO afdeling Immerkær genhuses i det gamle bibliotek indtil disse lokaler indgår i renoveringsarbejdet. Herefter foreslås opsat pavilloner på Holmegårdsskolens matrikel til samme SFO frem til byggeriets afslutning, hvorefter der er plads til SFO’en i skolens lokaler.

Børn og Velfærd samt Kultur, Miljø og Vækst indstiller til henholdsvis Børne- og Undervisningsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at en permanent placering af Børnehuset Immerkærs børnehaveafdeling i Immerkær SFO’s lokaler godkendes
2. at leje og opstilling af pavilloner på Holmegårdsskolens matrikel til den nuværende SFO afdeling i Immerkær SFO godkendes
3. at der gives tillægsbevilling til drift på 0,74 mio. kr. i 2016, 1,44 mio. kr. i 2018, 0,34 mio. kr. i årene 2019-2020. Beløbene foreslås finansieret af kassebeholdningen

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 1. – 3. Anbefales godkendt.

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Anbefales godkendt

Ad 3. Anbefales godkendt

I foråret 2016 blev der konstateret benzenforurening i Børnehuset Immerkærs børnehaveafdeling. Det resulterede i første omgang i, at børnehaven akut blev flyttet til lokaler på den tidligere Sønderkærskolen. Dette var imidlertid ikke en holdbar løsning, da lokalerne og udearealerne ikke er velegnede til børnehavebørn. Der blev derfor indgået en aftale med Holmegårdsskolen om, at børnehaven kunne låne Immerkær SFO (eleverne var i sommerperioden samlet i SFO’en på selve skolen). I første omgang skulle dette vare frem til 1. august, hvor skolen skulle bruge lokalerne til SFO igen. Denne periode er dog efterfølgende blevet forlænget til udgangen af september måned, da der fortsat er forurening i børnehaven.

Der har været løbende drøftelser mellem Hvidovre Kommune (Ejendomsafdelingen og Juridisk Kontor) og udlejer. På baggrund heraf er det vurderet, at forureningen ikke kan begrænses i et omfang, der gør det muligt at have børnehave i Rebæk Søpark Butikscenter.

Derfor er lejemålet i Rebæk Søpark blevet opsagt d. 31. august 2016 for at undgå unødige udgifter til et lejemål der sandsynligvis ikke kan benyttes fremover. På grund af opsigelsesvarsel skal kommunen betale for lejemålet til og med udgangen af februar måned 2017.

På nuværende tidspunkt deler børnehaven og skolen lokalerne i Immerkær SFO. Der er tale om en midlertidig løsning, som kun kan realiseres på grund af årstiden, hvor børnene kan være ude i vidt omfang.

Ud fra en samlet vurdering foreslås det derfor, at SFO afdeling Immerkær genhuses i det gamle bibliotek, indtil disse lokaler indgår i renoveringsarbejdet. Det præcise tidspunkt herfor fastlægges først  ifm. entreprenørens planlægning af byggeplads, men lokaler friholdes længst muligt for genhusningsmulighed.

Herefter foreslås opsat pavilloner på Holmegårdsskolens matrikel til samme SFO frem til byggeriets afslutning. Pavillonerne skal både kunne rumme de 75 SFO børn fra Immerkær SFO om eftermiddagen, og kan om formiddagen aflaste skolen i byggeperioden for de stigende antal klasser, som skoleprognosen peger på kommer i de kommende år ved indskrivningerne til børnehaveklassen. Lokalerne skal kunne anvendes som sambrugslokaler for SFO og skolen.

Opsætningen af pavilloner skal, i kombination med de eksisterende SFO-lokaler på Holmegårdsskolens matrikel, således kunne dække behovet for SFO frem til færdiggørelsen af det forestående byggeprojekt.

Ved denne løsning forbliver Børnehaven Immerkær i tæt tilknytning til Immerkær Vuggestue. Børnehavebørnene og medarbejderne skal desuden ikke opleve yderligere flytninger. Hvis børnehaven overtager lokalerne fra Immerkær SFO vil der være plads til en børnehavegruppe yderligere, end hvad der er plads til i børnehavens lokaler i butikscentret.

I forhold til skolen, så betyder biblioteks- og pavillonløsningen, at skole og SFO samles på samme matrikel nogle år tidligere end planlagt, da det allerede er politisk besluttet at udbygge Holmegårdsskolen og samle SFO’en på skolen.

I investeringsoversigten, som foreligger til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget 2017-2020 er det forudsat, at udbygning af Holmegårdsskolen påbegyndes i 2018 og afsluttes i 2021.

Ved at udnytte de eksisterende tomme bibliotekslokaler frem til at disse lokaler indgår i renoveringsarbejdet, vil perioden for behov for pavilloner kunne begrænses med omkring 1½ år, hvilket vil betyde en besparelse på ca. 0,5 mio. kr., som er nettoudgiften til pavilloner for 1½ år.

Vilkår for opstilling af pavilloner

Det forventes, at det vil tage op mod 5 måneder fra beslutningen om en pavillonløsning bliver truffet, til en fuld funktionsdygtig SFO kan stå klar.

Leje af pavilloner skal i EU-udbud, da prisen for pavillonerne vil være over tærskelværdien på vare- eller tjenesteydelser på 1,55 mio. kr. Udbuddet forventes at kunne tage op til 2 ½ måned.

Opsætning af pavilloner på skolens areal vil kunne ske inden for den eksisterende lokalplan. Der vil dog være behov for en nabohøring. Den vil kunne vare op til 2 ½ måned. Udbud og høring kan foregå parallelt.

Opsætning af pavillon forventes at tage 1-1 ½ måned.

Intet at bemærke.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 25. november 2014 givet anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering.

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 16. december 2014 de nuværende skoledistrikter. De nuværende skoledistrikter er fastlagt med udgangspunkt i, at kapaciteten på Holmegårdsskolen og dermed i hele Hvidovre Nord øges.

Arkitektfirmaet NOVA5 har udarbejdet en rapport, som beskriver mulighederne for etablering af nye ind- og udskolingsfaciliteter på Holmegårdsskolen. På Økonomiudvalgsmødet den 17. august 2015, punkt 16, orienterede Kultur, Miljø og Vækst samt Børn og Velfærd om rapportens indhold og der blev fremlagt 3 forslag til udbygning. Punktet udgik på Kommunalbestyrelsesmødet den 25. august 2015, og punktet blev besluttet i forbindelse med vedtagelse af Budget 2016-2019.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde 24. november 2015 givet anlægsbevilling på 500.000 kr. til projekt 3448 Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling til midlertidige indskolingsfaciliteter.

Den samlede økonomi omfatter både engangsudgifter og driftsudgifter.

Ved leje af pavillonerne kan påregnes en pris på 120-140 kr. pr m² pr måned. Hvis der regnes med 130 kr. pr m², for 400 m², i 48 måneder bliver det 2,5 mio. kr. i lejeudgifter svarende til ca. 0,6 mio. kr. årligt.

Forberedelse af EU-udbud, opsætning, installationer og nedtagning af pavilloner forventes at koste 1,7 mio. kr., fordelt med 0,2 mio. kr. i 2017, 0,9 mio. kr. i 2018 og 0,6 mio. kr. ved forventet nedtagning i 2021.

I 2016 vil der desuden være udgifter forbundet med at gøre børnehaveafdelingen permanent på Immerkær SFO´s nuværende matrikel. Engangsudgifterne er til toiletter, spanske vægge, pusleborde i børnehaven og hegn. Engangsudgifterne forventes at beløbe sig til i alt 0,54 mio. kr. Der vil også være indvendige etableringsudgifter til Holmegårdens bibliotek på 0,2 mio. kr. samt indretningsudgifter til pavillonerne på op til 0,2 mio. kr. De samlede etableringsudgifter vil udgøre 0,94 mio. kr. fordelt med 0,74 mio. kr. i 2016 og 0,2 mio. kr. i 2018.

Lejemålet for børnehaven i Rebæk Søpark har en opsigelsesperiode på 6 måneder. Ved opsigelse af børnehavens nuværende lejemål forudsættes det, at der i 2017 vil blive frigjort 0,237 mio. kr. som i de efterfølgende år beløber sig til 0,28 mio. kr. pr. år.

De samlede merudgifter kan dermed opgøres til:

2016: 0,74 mio. kr.

2017: 0 mio. kr.

2018: 1,44 mio. kr.

2019-20: 0,34 mio. kr.

2021: 0,9 mio. kr. (inkl. nedtagningsudgifter).

Der er ikke afsat midler til disse merudgifter i Børn og Velfærds budgetter for årene 2016-2020.

Som en konsekvens af Finansloven for 2016,  har Hvidovre Kommune  udarbejdet en værdighedspolitik med tilhørende udmøntningskatalog.

Værdighedspolitik og udmøntningskatalog skal synliggøre, hvordan kommunen understøtter en værdig pleje og omsorg for kommunens ældre.

Børn og Velfærd har modtaget Hvidovre Kommunes andel af Værdighedsmilliarden i 2016 fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende modtagelse Kommunens andel af ”Værdighedsmilliarden” fra Sundheds- og Ældreministeriet
2. at godkende indtægtsbevilling i 2016 på 8,86 mio. kr.
3. at godkende udgiftsbevilling i 2016 på 8,86 mio. kr.

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

I forlængelse af Finanslovsaftalen for 2016 har Folketinget besluttet, at hver kommune skal udarbejde en værdighedspolitik. Værdighedspolitikken skal beskrive kommunens overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje som ydes efter lov om Social service til borgere over folkepensionsalderen.

Værdighedspolitikken er bygget op omkring de fem temaer, som regeringen har udstukket som bærende elementer for værdighedspolitik.

De fem temaer er:

• Livskvalitet
• Selvbestemmelse
• Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
• Mad og ernæring
• En værdig død

Finanslovsaftale for 2016.

Lovforslaget 105 af 23.2.2016 – lovændring af Lov om Social Service indførsel af § 81 a, stk.2 værdighedspolitikker for ældreplejen.

Bekendtgørelse nr. 173 af 27.02.2016 – Bekendtgørelse om værdighedspolitikker.

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 21. juni 2016 pkt. 20 godkendt Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik og tilhørende udmøntningskatalog.

Hvidovre Kommunes andel af værdighedsmilliarden udgør i alt 8,86 mio. kr. i 2016. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Folketinget vedtog i december 2015 nye regler for de forebyggende hjemmebesøg. Lovændringen trådte i kraft d. 1. januar 2016.

Forvaltningen fremlægger ”Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Hvidovre Kommune” til orientering og ”Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg” til godkendelse.

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at tage ”Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Hvidovre Kommune” til efterretning (Bilag 1).
2. at godkende ”Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg” (Bilag 2).
3. at Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Den 1. januar 2016 trådte en ny lovgivning for forebyggende hjemmebesøg i kraft. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg.

Lovgivningens rammer

Tidligere blev borgere fra deres fyldte 75. år tilbudt et årligt forebyggende hjemmebesøg. En kortlægning af de forebyggende hjemmebesøg viser, at besøgene kan forbedre funktionsevnen samt reducere funktionstab hos ældre. Effekten af forebyggende hjemmebesøg er større for 80-årige sammenlignet med 75-årige. Undersøgelser og erfaringer peger på konkrete grupper af ældre borgere fra 65 år, der er i større risiko for nedsættelsen af funktionsevnen end andre.

Den nye lovgivning betyder, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, det år, de fylder 75 år. Borgere, der er fyldt 80 år, skal tilbydes mindst et forebyggende hjemmebesøg om året. Samtidig skal kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år. Den nye lovgivning medfører, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt borgere, der modtager både praktisk og personlig hjælp omfattes af tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg. Denne gruppe har ikke tidligere været omfattet af tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg i Hvidovre Kommune.

Den nye lovgivning giver mulighed for at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg mere fleksibelt. Den tager hensyn til, at flere ældre fortsat er friske, når de fylder 75 år, og giver ligeledes mulighed for, at risikogrupper af ældre borgere fra 65 år kan modtage et forebyggende hjemmebesøg. Lovgivningen medfører endvidere, at de forebyggende hjemmebesøg kan tilbydes både som et individuelt tilbud og som gruppebaserede arrangementer.

Proces i forbindelse med udviklingen af et nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg

Med afsæt i den nye lovgivning er der udviklet et forslag til en ny model for forebyggende hjemmebesøg i Hvidovre Kommune. Udviklingen er sket i et tæt samarbejde med brugere og medarbejdere, som har deltaget i en workshop, ligesom der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældre. På baggrund af processen er der udarbejdet et koncept for forebyggende hjemmebesøg (bilag 1) og en kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg (bilag 2).

Resultater fra workshop

Ældrerådet og kommunen har i fællesskab afholdt en workshop med deltagelse af medarbejdere interessenter fra frivillige foreninger og aktivitetstilbud, Risbjerg Kirke og medarbejdere fra sundheds- og ældreområdet.

Workshoppen havde fokus på, at få forslag til, hvordan kommunen bedst kan henvende sig til målgrupperne for de forebyggende hjemmebesøg og på at få inspiration til tilrettelæggelsen af de forebyggende hjemmebesøg i øvrigt.

Workshoppen har givet en række konkrete input. På workshoppen blev det fx klart, at betegnelsen forebyggende hjemmebesøg ikke er en god. I stedet foreslås det, at forebyggende hjemmebesøg i Hvidovre kaldes ”Seniorsamtaler”. Derudover var der en række input vedr. målgrupper, rekruttering samt betydningen af at informationen om samtalerne var levende og at samtalerne startede på en god måde. Derudover blev det fremhævet, at det er vigtigt, at borgeren selv vælger, mellem en individuel samtale og et gruppebaseret tilbud. Resultaterne fra workshoppen er beskrevet i bilag 1 og har dannet grundlag for udarbejdelsen af kvalitetsstandarden. De indgår desuden i arbejdet med at udvikle informationsmateriale til borgerne og i den konkrete udvikling og tilrettelæggelse af både det individuelle og de gruppebaserede tilbud.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse

Ældrerådet gennemførte i forbindelse med de årlige pensionistskovture en spørgeskemaundersøgelse, hvor 410 ældre svarede på et spørgeskema om deres ønsker til forebyggende hjemmebesøg. Spørgeskemaundersøgelsen havde fokus på, hvad der motiverer borgerne til at deltage i forebyggende hjemmebesøg, hvilke emner borgerne ønsker indgår i tilbuddet, og hvilke målgrupper der foretrækker et individuelt besøg i deres hjem, henholdsvis et tilbud om et fælles arrangement sammen med andre borgere.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omkring halvdelen af alle borgere, der har besvaret spørgeskemaet, er interesseret i at deltage i både større og mindre gruppebaserede arrangementer og tilbud.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at gruppen af 75-79-årige generelt er mere interesseret i, at deltage i tilbud om motion, sundhed, kulturelle og sociale aktiviteter, end de 80-årige og opefter.

Borgere under 75 år, som bor alene, har stor interesse i gruppebaserede foredrag (54 %) og kulturelle aktiviteter (54 %). Andelen af borgere under 75 år, der ikke bor alene, er derimod mindre motiveret af tilbud om gruppebaserede foredrag (34 %) og kulturelle aktiviteter(34%).

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indgår ligesom resultaterne fra workshoppen i det videre arbejde, og har indgået i udformningen af kvalitetsstandarden (bilag 2).

Model for forebyggende hjemmebesøg – ”Seniorsamtaler”

På baggrund af resultaterne af den nye lovgivning, workshoppen og spørgeskemaundersøgelsen er der udarbejdet en kvalitetsstandard (Bilag 2) og et koncept for forebyggende hjemmebesøg (bilag 1).

Det foreslås at forebyggende hjemmebesøg i Hvidovre Kommune vil have navnet ”Seniorsamtaler”.

Målgrupper for Seniorsamtalerne

Forvaltningen foreslår, at nedenstående målgrupper modtager tilbud om seniorsamtaler. Til forskel fra den nuværende ordning foreslås det, at borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp fremover kan få tilbudt Seniorsamtaler, såfremt de vurderes, at kunne have glæde af det.

1.Alle borgere tilbydes en seniorsamtale i det år de fylder 75 år.

2.Borgere, der er fyldt 80 år, modtager et årligt tilbud om en seniorsamtale.

3.Følgende særlige grupper mellem 65-79 år kan tilbydes en seniorsamtale:

- Ældre, som har mistet en nær pårørende

- Ældre, med alvorligt syg nær pårørende

- Ældre, der udskrives fra sygehus

- Ældre, der afslutter rehabiliteringsforløb

Borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp efter § 83 i Lov om social service tilbydes, ved behov, også seniorsamtaler, når de falder indenfor de ovenstående særlige grupper.

Hvis en borger på 65 år eller derover falder udenfor de afgrænsede målgrupper, kan vedkommende alligevel tilbydes en seniorsamtale. Dette kan ske på baggrund af en individuel og konkret vurdering af, at vedkommende vil kunne profitere af tilbuddet.

Tilbuddets form

Seniorsamtaler tilbydes både som individuelle samtaler, og som gruppebaserede tilbud. Seniorsamtalerne vil blive samtænkt med Ældreliv Hvidovre. Det er frivilligt om borgeren ønsker at deltage i Seniorsamtalerne, og om borgeren ønsker en individuel samtale eller et gruppebaseret tilbud.

Borgere, der har afslået tilbuddet om en seniorsamtale, har fortsat mulighed for, at bede om en seniorsamtale på et senere tidspunkt samme år.

Information til borgeren

Borgerne modtager et individuelt skriftligt tilbud om en seniorsamtale. I tilbuddet vil der være en konkret dato for besøget i borgerens hjem. I forbindelse med det skriftlige tilbud, modtager borgerne information om formålet med og indholdet af samtalen. Informationen beskriver ligeledes indholdet i de gruppebaserede tilbud.

Kontaktinformation til den afdeling, der tilrettelægger seniorsamtalerne, fremgår af informationsmaterialet. Tidspunkter og temaer for de fælles senior-arrangementer vil blive annonceret i lokale medier og på Hvidovre Kommunes hjemmeside. Tilmelding til senior-arrangementer skal ske forud for fremmøde og deltagelsen registreres. Registreringen af deltagelsen dokumenterer, at borgeren har modtaget tilbuddet om en senior-samtale. Hvis en borger tilmelder sig et fælles seniorarrangement, modtager vedkommende ikke en direkte skriftlig henvendelse med et tilbud om en individuel seniorsamtale i hjemmet samme år.

For de særlige målgrupper vil borgere, som er interesseret i, at modtage en seniorsamtale blive bedt om, at aflevere kontaktoplysninger, som efter borgerens samtykke videregives til medarbejdere med ansvar for seniorsamtalerne.

Der vil være særligt fokus på at skabe kontakt til de særlige målgrupper gennem information til en række professionelle både i og udenfor kommunen og formidling af tilbuddet på særlige steder. På workshoppen blev der peget på en række konkrete grupper og steder (jf. bilag 1).

Indhold

Seniorsamtalerne vil være struktureret omkring den ældres liv og ressourcer. Samtalen lægger vægt på sociale forhold, og på hvordan den ældre kan fastholde eller forbedre sin trivsel og sundhed både mentalt og fysisk.

Videre proces

I den videre proces udvikles informationsmateriale i form af brev og folder, samt et dialogredskab som vil blive brug i forbindelse med seniorsamtalerne. Dette sker med afsæt i input og resultater fra workshoppen og spørgeskemaundersøgelsen.

De konkrete rammer og indholdet i de gruppebaserede tilbud vil blive tilrettelagt af de medarbejdere, som fremover vil varetage seniorsamtalerne.

Det forventes, at borgerne vil modtage tilbud om seniorsamtaler efter den nye model fra d. 1. januar 2017.

Lov om social service § 79 a.

.

Forebyggende hjemmebesøg afvikles indenfor den eksisterende ramme.

.

Det er påvist, at forebyggende hjemmebesøg, ”Seniorsamtaler”, bidrager til, at ældre fastholder og forbedrer deres funktionsevne.

.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Teater Vestvoldens årsregnskab for sæsonen 2015/2016. Årsregnskabet viser et overskud på 194.225 kr.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende årsregnskabet for Teater Vestvolden for sæsonen 2015/2016

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Teater Vestvolden har fremsendt årsrapport for regnskabsåret 1. juli 2015 - 30. juni 2016 revideret af Redmark, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Regnskabet indeholder revisors påtegninger, teatrets ledelsesberetning, årsregnskab samt noter.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold, og giver således et retvisende billede af teatrets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2016 samt af resultatet af teatrets aktiver for regnskabsåret 1. juli 2015 – 30. juni 2016 i overensstemmelse med regnskabsloven med de tilpasninger, der følger af, at der er tale om et årsregnskab for et egnsteater.

Årets resultat for sæsonen 2015/2016 udgør et overskud på 194.225 kr., og teaterets egenkapital er pr. 30. juni 2015 på i alt 404.253 kr.

Teateret har opnået besøg af samlet 8.102 publikummer til de i alt 67 opførte stationære forestillinger og arrangementer. På turne har Teater Vestvolden præsenteret sine forestillinger for cirka 11.000 publikummer.

Ifølge Bekendtgørelse om egnsteatre i lov om scenekunst, § 1, yder staten delvis refusion af kommuners driftstilskud til egnsteatre.

Hvidovre kommune og Teater Vestvolden har indgået egnsteateraftale gældende for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2016.

Teater Vestvoldens nettoomsætning udgør 5.886.176 kr. for sæsonen 2015/2016 mod 5.007.519 kr. i regnskabsår 2014/2015. Årets resultat udgør et overskud på 194.225 kr. mod et overskud på 203.423 kr. i regnskabsår 2014/2015.

HIF Fodbold amatørafdeling har ansøgt om at få en reklameaftale med Hvidovre Kommune.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende løbende reklameaftale mellem HIF Fodbold amatørafdeling og Hvidovre Kommune.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Hvidovre Idrætsforening – Fodbold (HIF) amatørafdeling har fremsendt ansøgning om indgåelse af reklameaftale med Hvidovre Kommune.

Foreningen har spillested på Hvidovre Stadion, og har store ambitioner om at bibeholde deres nuværende position som en stærk talentudviklingsklub og samtidig styrke deres brede ungdomsarbejde. Dette kræver øgede indtægter bl.a. i form af reklameindtægter.

Foreningen søger på denne baggrund at øge deres indtjeningsmuligheder, bl.a. via denne ansøgning om indgåelse af reklameaftale. Idrætsinspektøren på Hvidovre Stadion er indforstået med indholdet i aftalen.

Plangrundlaget omkring Hvidovre Stadion giver ikke mulighed for ophængning af reklamer på trådhegn, der vender ud mod de omkringliggende matrikler. Derfor indeholder aftalen udelukkende mobile reklamer. Plan- og Miljøafdelingen har haft nærværende ansøgning til udtalelse, og har ingen bemærkninger til eventuel ophængning af mobile reklamer. 

HIF Fodbold amatørafdeling havde pr. 31. december 2015 1173 medlemmer. Af disse er 944 medlemmer under 25 år.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Det er normalt at kommunens folkeoplysende foreninger opnår mulighed for at ophænge reklamer i kommune idrætsanlæg. Hvidovre Kommune har således aftaler med Avedøre Idrætsforening, Frihedens BK, Hvidovre Attack Floorball og Hvidovre Volleyball.   

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage 1-års evaluering af Avedøre Biblioteks reviderede åbningstider til efterretning.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at tage evaluering af Avedøre Biblioteks åbningstider til efterretning og at fastholde åbningstiden på hverdagene i vintersæson til kl. 08-18 og lukketiden i weekenden i vintersæsonen til kl. 10-14.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Taget til efterretning. Det anbefales, at åbningstiderne fastholdes.

Økonomiudvalget behandlede på mødet d. 14. september 2015 Kultur, Miljø og Væksts forslag om reviderede åbningstider på Avedøre Bibliotek, og ønskede i den forbindelse en evaluering udarbejdet efter 1 år.

Baggrund for revidering af åbningstiderne

Forvaltningens forslag om at revidere bibliotekets åbningstider i vintersæsonen udsprang bl.a. af en række problematikker med utilpassede unge, der (hovedsageligt i vintersæsonen) skabte utryghed blandt personalet og bibliotekets brugere.

For at afhjælpe problemet blev det besluttet at indføre tidligere åbningstid og lukketid i hverdagen i vintersæsonen (åbningstid kl. 08-18),tidligere lukketid om søndagen i vintersæsonen (åbningstid kl. 10-14), samt at biblioteket skulle arbejde mere målrettet med kulturaktiviteter i Enghøjhuset.

Samtidig lå der med de reviderede åbningstider et ønske om styrke bibliotekets samarbejde med institutioner og skoler.

Evaluering

De revidere åbningstider har haft generel positiv indvirkning på Avedøre Bibliotek.

De tidligere års udfordringer er blevet væsentligt reduceret. Dette har gjort biblioteket til et mere trygt og sikkert sted at være, hvilket kan aflæses i den øgede mængde af besøgende brugere.

Den tidligere åbningstid har desuden givet mulighed for mere og bedre institutions- og skolesamarbejde end tidligere, samtidig med at studerende, avislæsere, ældre medborgere og andre tidlige brugere kan benytte biblioteket i morgentimerne. Endelig har biblioteket oplevet en større tilgang af lånere fra lokalområdets mere ressourcestærke del af befolkningen.

Hvidovre Gymnasium har udtalt sig omkring det styrkede skolesamarbejde, og beskriver dette som fleksibelt, værdifuldt og meget gavnligt for eleverne.

Vagt og Sikring har ligeledes haft de reviderede åbningstider på biblioteket til udtalelse, og beskriver dem som en succes for både brugere og personalet.

Konklusion

Baseret på ovenstående og set i lyset af de sidste års udfordringer er der meget der tyder på, at udvidede åbningstider igen vil kunne skabe uroligheder på biblioteket, og dermed afholde helt centrale grupper af brugere fra at benytte institutionen.

En del af bibliotekets medarbejdere er desuden stadig mærket af de voldsomme episoder på trods af fælles og individuel supervision. Det er således bibliotekets overordnede vurdering, at de ændrede åbningstider har haft en gavnlig effekt for bibliotekets rolle i lokalmiljøet. På denne baggrund anbefales det, at de nuværende åbningstider fortsætter et år yderligere.

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Fremtidige åbningstider i Avedøre bibliotek blev oprindeligt behandlet i:

• Kultur- og Fritidsudvalget på mødet d. 1. september 2015
• Økonomiudvalget på mødet d. 14. september 2015
• Kommunalbestyrelsen på mødet d. 29. september 2015

Ingen bemærkninger.

Orientering om Grønt Regnskab 2015.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at tage orientering om Grønt Regnskab 2015 til efterretning

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Anbefales taget til efterretning.

Kultur, Miljø og Vækst gennemgår herunder resultater for Grønt Regnskab 2015 med henblik på fokusområder for kommende indsatser. Se bilag 1 for et samlet Grønt Regnskab 2015.

Hvidovre Kommune har i 2015 investeret lidt over 5 mio. kr. i energibesparende tiltag på de kommunale ejendomme. Hovedparten er investeret i tekniske tiltag, såsom lysprojekter, energioptimering af mindre ejendomme (herunder hulmursisolering og vinduesudskiftning) samt udvidelse af den centrale drift- og energistyring (fjernaflæsning af målere). Der er desuden også investeret i adfærdsmæssige tiltag gennem en styrket klimaambassadørordning.

Den samlede reduktion af CO_2--udledning

I 2015 er resultatet for den samlede reduktion af CO₂-udledning for Hvidovre Kommunes ejendomme 2,04%.

Resultatet for 2015 lever derfor op til sine forpligtigelser over for Danmarks Naturfredningsforening, der har som mål at reducere CO_2- udledningen fra kommunens aktiviteter med minimum 2 % om året.

Dog er CO₂-reduktionen ikke opnået udelukkende gennem tekniske og adfærdsmæssige indsatser, men skyldes også, at forsynings-selskaberne har øget brug af vedvarende energikilder. Dette giver en mindre CO₂-udledning også for kommunes ejendomme.

Hvis der ses på den faktuelle CO₂-udledning for 2015 er udledningen reduceret med hele 16 % i forhold til 2014. Årsagen er, at forsyningsselskaberne har formået at nedbringe emissionsværdien for elektricitet ved at indføre flere vedvarende energikilder.

Del-resultater for el, varme og vand

El

Det samlede elforbrug i Hvidovre Kommune er steget med 1,5 % fra 2014 til 2015, hvilket svarer til en stigning på ca. 270.000 kr.*

Årsagen til stigningen i det samlede elforbrug er primært et stigende forbrug for den definerede ejendomskategori ”Børn & Pædagogik”^**, hvor særligt de integrerede daginstitutioner bidrager til stigningen på 22 % i forhold til 2014. Stigningen skyldes delvist, at der i 2015 er kommet forbrugsdata på en ejendom, hvor der ikke tidligere har været data.

Hvis der korrigeres for denne forskel i datagrundlaget, viser elforbruget en stigning på 18 % for kategorien ”Børn & Pædagogik”^**. Blandt årsager til den markante stigning kan nævnes etablering af produktions-køkkener med dertilhørende ventilation.

Varme

Det samlede klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret med 4,5 % fra 2014 til 2015, hvilket svarer til en besparelse på ca. 192.000 kr.*

Dette skyldes, at de store ejendomskategorier ”Børn & Pædagogik”** og ”Kultur & Fritid”*** har reduceret varmeforbruget med hhv. 10,7 % og 6,7 % i forhold til 2014.

Særligt har folkeskolerne minimeret forbruget, da indsatsen med at få indreguleret styringen på varmeanlægget på Gungehusskolen har båret frugt. I 2014 var indstillingen af anlægget forkert, hvilket resulterede i et unødvendigt højt varmeforbrug. Varmeforbruget er nu normaliseret. Hvidovre Kommune har ligeledes gennemført mange energitiltag på de forbrugstunge administrationsejendomme såsom Rådhuset og Medborgerhuset, hvormed der er opnået store varmebesparelser på hhv. 7,1 % og 24,7 % i forhold til 2014.

Vand

Det samlede vandforbrug i Hvidovre Kommunes ejendomme er reduceret med 2,4 % fra 2014 til 2015, hvilket svarer til en besparelse på ca. 140.000 kr.*

Dermed fortsætter vandforbruget på den nedadgående udvikling fra 2014. Dette er en positiv nyhed, da vandforbruget i Hvidovre Kommune i en lang årrække har været stigende. I ”Grønt Regnskab 2013” blev der sat fokus på denne udfordring og efterfølgende er indsatsen styrket for at sænke vandforbruget og kurven blev således knækket i 2014. Der er i perioden 2014-2015 sparet 5.458 m³ vand svarende til omkring ¼ mio. kr.

Faldet i vandforbruget i 2015 skyldes primært et reduceret vandforbrug hos daginstitutionerne i kommunen, hvor særligt børnehaverne og de integrerede daginstitutioner har sænket deres vandforbrug med hhv. 6,1 % og 11,9 %. Reduktionen skyldes særligt tiltag som vandbesparende toiletter og berøringsfrie armaturer.

Det vurderes desuden, at de separate artskonti hos institutionerne til betaling af   vandforbruget tillige har hjulpet med at synliggøre udgifterne til vand og dermed ført til adfærdsændringer.

*Der skal tages forbehold for, at den anførte økonomiske beregning på el, vand og varme er udført ud fra et beregningsindeks og er eksklusiv forsyningsafgifter.

**Denne kategori dækker over vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, dagpleje, fritidshjem, klubber og andre socialpædagogiske funktioner, forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner for børn og unge samt folkeskoler

***Denne kategori dækker over Idræts- og svømmehaller, folkebiblioteker, feriekolonier, andre kulturelle faciliteter, foreningsejendomme

Fokusområder fremover

For at understøtte den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde er det nødvendigt at minimere kommunens varmeforbrug, hvilket Hvidovre Kommune har forpligtet sig til at gøre gennem Compact of Mayors tilslutningen. Ifølge Ingeniørforeningens energivision af 2050 er det nødvendigt at nedsætte varmeforbruget i bygninger med op til 40 % over de næste 34 år, hvilket svarer sig til 1,14 % hvert år.

Ejendomsafdelingen vil derfor sætte fokus på varmeforbruget i de kommunale ejendomme gennem øgede tiltag på klimaskærm og alternative forsyningskilder såsom varmepumper/jordvarme/solvarme i de ejendomme, hvor der ikke er fjernvarme. Målet er en reduktion på ca. 1-2 % om året.

Derudover vil der være fortsat fokus på de mindre ejendomme, hvis energi- og vandforbrug pr. m² stadig ligger højt i forhold til andre kommunale ejendomme. Der er i 2015 blevet udarbejdet en prioriteret liste over energitiltag, som udføres over de næste par år på disse ejendomme.

Samtidigt starter ESCO projektet op i 2016, hvor der i samarbejde med rådgiveren er blevet udvalgt energitiltag og løsninger, som forventes at bidrage til betydelige reduceringer af energiforbruget på de udvalgte ESCO-ejendomme i kommunen.

Fokus på vandforbruget fastholdes, da vand er en dyr ressource. En reducering af vandforbruget har også visse afledte effekter, da generelle vandbesparelser reducerer varmtvandsforbruget og derved mindsker det samlede varmeforbrug til bygningerne og påvirker CO₂-balancen i positiv retning. Indsatsen på vandområdet fortsættes gennem prioriteringen af Miljø- og Energipuljen.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Grønt Regnskab er led i kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening 2008 - 2025 om reduktion af CO₂ med minimum 2% reduktion årligt.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet nye kommunale regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald.

Regulativerne er opdateret på en række områder, herunder med ændringer affødt af nye affaldsordninger og ny lovgivning.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at vedtage nye regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald med ikrafttrædelse 1. november 2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

BAGGRUND

De nuværende regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald skal opdateres. Baggrunden er, at der er sket ændringer i Hvidovre Kommunes affaldsordninger samt ændringer i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og restproduktbekendtgørelsen.

Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet nye udgaver af regulativerne for husholdnings- og erhvervsaffald, som indeholder en række ændringer. De nye regulativer fremgår af bilag 1 og 2.

ÆNDRINGER

I regulativet for husholdningsaffald kan følgende ændringer fremhæves:

• Den nye genbrugsordning for haveboliger med to-kammerbeholdere til papir, plast, glas og metal er nu udførligt beskrevet i regulativet. Det er muligt at framelde beholderne, men gebyret for ordningen er obligatorisk for haveboliger.
• Hvidovre Kommunes affaldsplan har som mål at forbedre sorteringen i etageboliger. Forvaltningen foreslår at supplere den eksisterende ordning for etageboliger (sortering af papir, pap og glas) med ordninger for sortering af metal og plast. Gebyret for ordningerne er obligatorisk, uanset hvor mange af fraktionerne ejendommene ønsker containere opstillet til.
• Affaldsbekendtgørelsen er blevet ændret, så det er muligt for borgere, at anvende godkendte tilbagetagningsordninger for emballage og kasserede produkter frem for at benytte de kommunale ordninger (fx producenters indsamling af brugte kaffekapsler). Regulativet for husholdninger er rettet i overensstemmelse hermed. Det er antageligt en yderst begrænset mængde affald, der vil kunne afleveres ad denne vej.

I regulativet for erhvervsaffald kan følgende ændringer fremhæves:

• Regulativet tilpasses affaldsbekendtgørelsens bestemmelser, således at organisk affald fra restauranter, storkøkkener, detailhandlen m.v. skal frasorteres det øvrige affald og sendes til genanvendelse. Hidtil har det været frivilligt, om virksomhederne ville sende det organiske affald til separat behandling. Frasortering af det organiske affald bliver nu obligatorisk, idet der er mulighed for at behandle affaldet.
• På baggrund af ændringer af affaldsbekendtgørelsen er det muligt for virksomheder – uanset hjemkommune - at anvende genbrugspladser i I/S Amager Ressourcecenters opland. Det gælder fortsat, at virksomheder skal tilmelde sig og betale gebyr for anvendelsen.
• Hvidovre Kommunes affaldsplan har som mål at forbedre sorteringen i kommunens egne institutioner. Forvaltningen foreslår, at kommunale institutioner får pligt til at benytte de kommunale indsamlingsordninger for pap, papir, plast, glas og metal. Indsamlingsordningerne for kommunale institutioner er de samme, som er gældende for husholdningerne. Ordningerne gøres obligatoriske, idet der herigennem opnås en samlet, ensartet og miljømæssig korrekt håndtering af det genanvendelige affald fra kommunens institutioner. Der er i begrænset omfang mulighed for at dispensere for benyttelsespligten, fx i tilfælde hvor en række administrative p-numre for kommunale institutioner er samlet på én adresse med samlet affaldshåndtering.
• Kommunalbestyrelsen bemyndiger forvaltningen til i fornødent omfang at opdatere regulativets bilag 3 med definitioner, så de til enhver tid er i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens definitioner.

Af generelle ændringer gældende begge regulativer kan følgende fremhæves:

• Ændringer af affaldsbekendtgørelsen betyder, at der skal foretages anmeldelse af visse nedrivnings- og renoveringsarbejder og af det bygge- og anlægsaffald, der fremkommer herved. Kravet om anmeldelse er betinget af arbejdets omfang.
• Ændringer af affaldsbekendtgørelsen betyder, at der ved nedrivning og renovering af bygninger opført i perioden 1950-1977, skal der foretages en screening af, om der er anvendt PCB-holdige materialer (screeningen er betinget af arbejdets omfang). Kravet om screening gælder også ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i den pågældende periode. Bygge- og anlægsaffaldet skal af bygherren anmeldes til Hvidovre Kommune.
• Af hensyn til renovatørers arbejdsmiljø har forvaltningen fastsat vægtgrænser for sække, beholdere og containere (totalvægt inkl. materiellets egenvægt):

• Sække (110 liter): 11 kg (dagrenovationssække dog 15 kg)
• Tohjulede beholdere på 140, 190 og 240 liter: 50 kg
• Øvrige minicontainere på 4 hjul: 0,25 kg per liter volumen.

• Kommunalbestyrelsen bemyndiger forvaltningen til i fornødent omfang at opdatere regulativernes bilag 2 om godkendte beholdere, så de anvendte beholdere i de forskellige affaldsordninger fx kan tilpasses eventuelle udbud og justeringer af ordningerne.

• Regulativerne er tilpasset en række mindre ændringer af lovgivningen. Henvisninger til love og bekendtgørelser er desuden ændret, så der ikke henvises til specifikke paragraffer, men blot til loven eller bekendtgørelsen.
• I regulativerne er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

HØRING

Udkast til regulativerne har været i høring i perioden 21. juni til 16. august 2016.

Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i høringsversionerne af regulativerne. Høringssvar og Vej- og Parkafdelingens bemærkninger hertil fremgår af bilag 3.

I de endelige versioner af regulativerne er der foretaget mindre rettelser af redaktionel art; herunder medtagelse af enkelte præciseringer, henvisninger og korrektioner af mindre fejl.

Regulativerne er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

• Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
• Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
• Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
• Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).
• Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen).

Det nuværende regulativ for husholdningsaffald er vedtaget af Hvidovre Kommunes Kommunalbestyrelse den 29. november 2011.

Det nuværende regulativ for erhvervsaffald er vedtaget af Hvidovre Kommunes Kommunalbestyrelse den 27. marts 2012.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog på mødet den 1. juni 2016 at

sende udkast til nye regulativer i høring.

De kommunale affaldsordninger skal økonomisk hvile i sig selv over en årrække.

I det omfang ændringerne i regulativerne medfører ekstraomkostninger, herunder fx at de forbedrede sorteringsmuligheder i etageboliger og i kommunale institutioner/virksomheder medfører en øget efterspørgsel på containere, vil gebyrerne for ordningerne blive korrigeret.

Hvidovre Kommune skal som resten af landets kommuner hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års indsats.

Beskæftigelsesplanen er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik og er samtidig kommunens strategi for beskæftigelsesområdet.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at godkende Beskæftigelsesplan 2017.

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at ordene flygtninge og familiesammenførte slettes og erstattes af ordet indvandrere i planens punkt 5.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, C, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, C, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling med det stillede ændringsforslag om, at der under punktet om sort arbejde tilføjes, at Jobcentret anmelder virksomheder og borgere, hvor der er mistanke om, at de får udført sort arbejde, anbefales godkendt.

Gruppe O foreslog følgende ændringsforslag, at ordene flygtninge og familiesammenførte slettes og erstattes af ordet indvandrere i planens punkt 5:

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A og Ø.

Forslaget er faldet.

Gruppe Ø foreslog følgende ændringsforslag, at der under punktet om sort arbejde tilføjes, at Jobcentret anmelder virksomheder og borgere, hvor der er mistanke om, at de får udført sort arbejde:

Herfor stemte alle.

Ad 1.

Gruppe A og Ø anbefaler overfor Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, mens Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

Høringssvar fra Handicaprådet og Integrationsrådet er indgået i sagsbehandlingen.

Landets kommuner skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret.

Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen er der følgende krav til indholdet af beskæftigelsesplanen.

Hvert år senest den 31. december skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens vejledende beskæftigelsespolitiske mål vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i det forudgående år.

Umiddelbart efter vedtagelsen skal Kommunalbestyrelsen sende beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Hvidovre Kommune har valgt at ensrette alle kommunens strategier, så de bliver udarbejdet efter den samme overordnede styringsmodel i alle fagudvalg i kommunen. På beskæftigelsesområdet bliver kommunens strategi og politik samlet i beskæftigelsesplanen.

Processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 i Hvidovre Kommune består af fire trin:

1.Arbejdsmarkedsudvalget og administrationen udarbejder fem politiske pejlemærker: Sort arbejde, Unge, Virksomhedsindsats, Langtidsforsørgede og Integration.

2.Dialogmøde mellem politikere og ledere og chefer, som er tæt på kommunens borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver. På mødet udarbejder politikerne målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2017.

3.Politikernes målsætninger inden for de fem pejlemærker omsættes til konkrete mål for Arbejdsmarkedsafdelingen og Jobcentret.

4.Opfølgning på målene og dokumentation af effekt i 2017.

Høringssvar fra Handicaprådet og Integrationsrådet uddeles på mødet i Arbejdsmarkedsudvalget og vedlægges beskæftigelsesplanen.

Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 4 skal Kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Ingen bemærkninger.

Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med fastlæggelsen af og opfyldelsen af målene i Beskæftigelsesplan 2017. Målene er i tråd med budgettet på beskæftigelsesområdet.

Intet at bemærke.

På baggrund af nye oplysninger om sagsbehandlingstiden for udmatrikulering af ejendomme i Geodatastyrelsen skal Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vælge mellem to forskellige salgsprocesser.

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen at vælge mellem følgende salgsprocesser for salg af Parallelvej 47

1. Udbud og salg af fire enkeltgrunde efter byggemodning og udmatrikulering
2. Udbud og betinget salg af fire enkeltgrunde sideløbende med byggemodning og udmatrikulering

Økonomiudvalget besluttede at fjerne afsnittet om de økonomiske konsekvenser, da de ikke indeholdt nye oplysninger i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af sagen på mødet i september 2016. Herefter kunne sagen gøres åben.

Ad 1.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales ikke godkendt.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. september 2016, at Parallelvej 47 skal sælges som fire enkeltgrunde efter byggemodning og udmatrikulering.

Det har nu vist sig, at der p.t. er en ekstraordinær lang sagsbehandlingstid på 4-6 måneder i Geodatastyrelsen, som er den myndighed, der skal godkende udmatrikuleringen. Årsagen til den lange sagsbehandlingstid skyldes udflytning til Aalborg.

Ejendomsafdelingen har desuden kontakt til en rådgiver, som skal forestå byggemodningen. Rådgiveren anslår, at byggemodningen vil tage 3-4 måneder.

De forestående salg af parceller kan først endeligt tinglyses, når udmatrikuleringen er godkendt af Geodatastyrelsen. Overtagelse og betaling af købesummen vil således – uanset om proces 1 eller 2  vælges – ligge efter dette tidspunkt. Det må således forventes, at købesummer for de fire parceller tidligst vil kunne tilføres kassen i foråret 2017.

Ad 1 – udbud og salg af parceller efter byggemodning og udmatrikulering

Ved denne mulighed kan der aftales et præcist overtagelsestidspunkt med potentielle købere, hvilket formentlig vil medføre større interesse og dermed højere bud.

Ad 2 – udbud og salg af parceller sideløbende med byggemodning og udmatrikulering

Ved et salg på denne måde vil der ikke kunne aftales et præcist overtagelsestidspunkt.

Desuden vil der være den usikkerhed, at Geodatastyrelsen afviser udmatrikuleringen. Risikoen for dette anses dog for at være meget lille, da der ifølge landinspektøren er tale om en uproblematisk udmatrikulering.

En evt. salgsaftale, som indgås inden godkendelsen i Geodatastyrelsen, vil således skulle betinges af, at udmatrikuleringen godkendes som ansøgt. Det vil sige, at hvis Geodatastyrelsen afviser udmatrikuleringen, vil salgsaftalen bortfalde. Herefter vil grundene skulle udbydes igen.

Overtagelsen vil desuden skulle betinges af, at byggemodningen er gennemført, hvilket ligeledes kan betyde en udskudt overtagelse, hvis der opstår uforudsete forsinkelser i forbindelse med byggemodningen.

Denne salgsproces kan gøre parcellerne mindre attraktive, da potentielle købere ikke kan planlægge byggeprocessen før de kender det præcise  overtagelsestidspunkt. Desuden vil køberne skulle indestå for købesummen i en længere, ukendt periode.

Konklusion

Et salg efter salgsproces 2 vil betyde, at grundene hurtigere vil kunne sættes til salg, idet grundene kan udbydes, og der kan forhandles med interesserede købere sideløbende med, at der sker byggemodning og udmatrikulering. Der vil dog være den risiko, at interessen for grundene er mindre, end hvis der kan oplyses et præcist overtagelsestidspunkt, hvilket ikke kan afvises at få en indflydelse på budsummernes størrelse.

Ved salgsproces 1 kendes udbudstidspunktet ikke, da dette afventer færdiggørelse af byggemodning og udmatrikulering.

Ved begge processer vil eventuelle købssummer dog tidligst kunne tilføres kassen, efter at grundene er blevet endeligt udmatrikulerede og byggemodnede.

Styrelseslovens § 68 med tilhørende bekendtgørelse (bkg. nr. 799 af 24. juni 2011).

• Kommunalbestyrelsens beslutning af 31. oktober 2011 om salg af Parallelvej 47
• Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af Lokalplan 465 for boliger på Parallelvej 47 af 29. marts 2016
• Kommunalbestyrelsens beslutning af 27. september 2016 om udbudsform for Parallelvej 47