Mødefakta
Dato: Mandag den 27. november 2017
Mødetidspunkt: Kl. 15:00
Mødested: Ny Kaffestue
Medlemmer
-
Benthe Viola Holm (A)
-
Gert Wahl (Ø)
-
Ivan Fogtmann (O)
-
Mikail Erman (A)
-
Ømer Kuscu (A)
Indholdsfortegnelse
-
1.
-
2.
-
3.
-
4.
-
5.
-
6.
-
7.
-
8.
-
9.
-
10.
-
11.
-
12.
-
13.
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
2. Meddelelser
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Arbejdsmarkedschefen
orienterede om samarbejde med Metropol og med FOA
3. Ankestatistik 1. halvår 2017 - Hvidovre Kommune
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Ankestyrelsen
udgav den 27. september en oversigt over de afgørelser, som den har truffet i
1. halvår af 2017 på social- og beskæftigelsesområdet for Hvidovre Kommune og
landet som helhed. Ankestatistikken kan tjene til at illustrere, hvorvidt
Hvidovre Kommune forvalter loven i overensstemmelse med de regler der gælder
for Arbejdsmarkedsudvalgets område. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om antallet
og udfaldet af de sager fra Hvidovre, som Ankestyrelsen har behandlet i det 1.
halvår af 2017.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
- at
orienteringen vedrørende ankestatistikkens konkrete indhold tages til efterretning.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Orienteringen
taget til efterretning
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen
har fornyeligt udgivet en opgørelse over deres behandling af klagesager
vedrørende Hvidovre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet (se
vedlagte bilag, Ankestatistik, 1. halvår 2017, Hvidovre Kommune).
Af Ankestyrelsens opgørelse over
klagesager fra jobcentret fremgår det, at Ankestyrelsen i første halvår af 2017
har behandlet 24 sager på jobcentrets område (LAB, PL, SDP). Af disse er kun en
enkelt sag blevet omgjort, hvilket svarer til en fejlprocent på 4 pct.
Sagerne i Ankestyrelsen fordeler
sig over flere lovområder, som hører under forskellige afdelinger i jobcentret.
Ankestyrelsen har således både behandlet sager vedrørende Hvidovres kommunale
beskæftigelsesindsats – jf. lov om aktiv beskæftigelsespolitik -, samt sager omhandlende
sygedagpenge og førtidspension. Nedenstående inddeling viser, hvordan
Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til jobcentrets forskellige
sagsområder.
Loven om aktiv
beskæftigelsespolitik (LAB): Formålet med loven består i at fremme et velfungerende
arbejdsmarked ved at bistå ledige med at finde arbejde, servicere virksomheder
i forhold til rekruttering og fastholde funktionshæmmede medarbejdere i beskæftigelse.
Af statistikken fremgår det, at
der har været behandlet 4 sager med relation til jobcentrets
beskæftigelsesindsats, hvoraf de tre sager er blevet stadfæstet. En sag er
blevet afvist. Omgørelsesprocenten er således nul, hvorimod landsgennemsnittet
er på 19 pct.
Loven om social
pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension (PL): Pension efter denne lov er
førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg.
Af statistikken fremgår det, at
der indenfor Pensionslovens område har været behandlet seks sager, hvoraf de
fem er blevet stadfæstet. En sag er blevet omgjort. Omgørelsesprocenten er
således 17 pct., hvilket korresponderer med landsgennemsnittet.
Sygedagpenge
(SDP): Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder
tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.
Af statistikken fremgår det, at
der indenfor sygedagpengeområdet har været behandlet fjorten sager, hvoraf de
elleve er blevet stadfæstet. Tre sager er blevet afvist. Omgørelsesprocenten er
således nul, hvorimod landsgennemsnittet er på 15 pct.
På baggrund af ovenstående kan man
udlede, at jobcentrets omgørelsesprocenter generelt ligger under
landsgennemsnittet, hvilket indikerer, at lovgivningen forvaltes i
overensstemmelse med dens forskrifter. Statistikken viser således, at Jobcenter
Hvidovre overordnet udøver en korrekt fortolkning af den lovgivning, som gælder
for Arbejdsmarkedsudvalgets område.
Ydelsesområdet,
Center for Borgerservice
Lov om aktiv
socialpolitik (LAS): Formålet med loven består blandt andet i at skabe et økonomisk
sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden vis kan skaffe det nødvendige til
sig selv og sin familie.
Af statistikken fremgår det, at
der inden for Ydelsescentrets område har været behandlet 20 sager, hvoraf de
tretten er blevet stadfæstet. Af de resterende sager er tre blevet omgjort, to
hjemsendt og to afvist. Omgørelsesprocenten er således 28 pct., hvorimod
landsgennemsnittet er på 31 pct.
Ydelsesområdet har en
omgørelsesprocents som er under landsgennemsnittet, hvorfor deres afgørelser
ligeledes er mere korrekte end det nationale gennemsnit.
Retsgrundlag
Lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 79a.
Bilag
-
Ankestatistik, 1. halvår 2017, Hvidovre Kommune.pdf
(pdf)
4. Afrapportering mål 4g: Antal samarbejder med socialøkonomiske virksomheder
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Arbejdsmarkedsudvalget orienteres
om antallet af samarbejder mellem jobcentret og socialøkonomiske virksomheder.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
- at
orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Orienteringen
taget til efterretning
Sagsfremstilling
Som
en del af beskæftigelsesplan 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at
jobcentret skal komme med en afrapportering på antallet af socialøkonomiske
virksomheder, jobcentret samarbejder
med.
Afrapporteringen
er vedlagt som bilag.
Retsgrundlag
Lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 4.
Politiske beslutninger og aftaler
Hvidovre
Kommunes Beskæftigelsesplan 2017.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
4g - Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder
(pdf)
5. Cafe Hjertetræet - Evaluering 2017
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Café
Hjertetræet er Avedøre kirkes café, og har i en længere årrække fungeret som
beskæftigelsesfremmende tilbud for Hvidovre Kommunes svageste borgergrupper.
Arbejdsmarkedsudvalgets skal beslutte, om de vil fortsætte aftalen med Café
Hjertetræet i yderligere to år, og dermed afholde den rammesatte udgift til aktiveringsprojektet.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
- at
godkende en forlængelse af samarbejdet mellem Hvidovre Kommune og Avedøre
Kirkes Menighedsråd, i forhold til køb af opkvalificerende forløb i Café
Hjertetræet i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Sagsfremstilling
Den
nuværende aftale mellem Hvidovre Kommune og Avedøre Kirkes Menighedsråd udløber
den 31. december 2017.
Café
Hjertetræet har løbende 5-6 af Jobcenter Hvidovres ressourcesvage borgere i
opkvalificerende praktikforløb, hvorigennem deres evner i forhold til fx
arbejdsrytme og kollegialt samspil søges udviklet. Både Avedøre Kirkes
menighedsråd og Center for Beskæftigelse ønsker på baggrund af den seneste
evaluering (se vedlagte bilag, Café Hjertetræet – Evaluering 2017) at forsætte
samarbejdet fremadrettet.
Retsgrundlag
Lov
om aktiv beskæftigelsesindsats nr. 807 af 1. juli 2015, Kap 2a og §32
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Der
er afsat 419.928 kr. (2017 prisniveau) til Café Hjertetræet indenfor den
afsatte økonomiske ramme på funktion 05.68.90 (driftsudgifter til den kommunale
beskæftigelsesindsats).
Bilag
-
Cafe Hjertetræet Evaluering 2017.pdf
(pdf)
6. Evaluering af beskæftigelsesplansprocessen i valgperioden
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2015 at ensrette
strategiudviklingen i alle kommunens fagudvalg, så Hvidovres politiske kurs udstikkes efter den samme
overordnede styringsmodel. På beskæftigelsesområdet bliver kommunens strategi
og politik samlet i beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsudvalget skal evaluere
den dialogbaserede styringsmodel, som går forud for udfærdigelsen af Hvidovre
Kommunes årlige Beskæftigelsesplan.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
- at
evaluere og drøfte den dialogbaserede styringsmodel med henblik på, at
dele erfaringer der kan indgå i det fremadrettede arbejde med
styringsmodellens dialogproces.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Arbejdsmarkedsudvalget
udtrykte tilfredshed med den nye proces og mener, at det giver mulighed for
gode debatter og afprøvning af idéer. Det giver ejerskab.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen
vedtog den 24. februar 2015 en ny dialogbaseret styringsmodel for Hvidovre
Kommune.
Formålet
med styringsmodellen er, at den skal udgøre et værdifuldt redskab for
Kommunalbestyrelsen til at udstikke den politiske kurs for Hvidovre Kommune.
Modellen bygger foruden målsætning og feedback på en høj grad af dialog, der
skal sikre samspillet mellem politikerne og de fagcentre, som er ansvarlig for
kommunens kerneydelser. Ved at understøtte dette dialogiske samspil skal
modellen tjene til, at administrationen i praksis omsætter de politiske
fagudvalgs prioriteringer, intentioner og ønsker til handlinger, som man
efterfølgende kan dokumentere effekten af.
Styringsmodellen
er illustreret i nedenstående figur.
På
beskæftigelsesområdet bliver Hvidovre Kommunes strategi og politik samlet i
beskæftigelsesplanen, hvis udarbejdelse består af følgende fire trin.
- Arbejdsmarkedsudvalget
og administrationen udvælger en række beskæftigelsespolitiske pejlemærker
for de kommende to år.
- Dialogmøde
mellem fagudvalget og den kommunale administrations udførende led (de
ledere og chefer, som er ansvarlige for kommunens borger- og virksomhedsrettede
kerneopgaver). På mødet udarbejder politikkerne de overordnede
målsætninger for beskæftigelsesindsatsen.
- Politikernes
målsætninger indenfor de udvalgte pejlemærker omsættes til konkrete mål
for Center for Beskæftigelse og Jobcentret.
- Løbende
opfølgning på målene og dokumentation af effekt.
Arbejdsmarkedsudvalget
har igennem Beskæftigelsesplan 2018 angivet retningen for Hvidovre kommunes
samlede beskæftigelsesindsats i det kommende år. Planens overordnede
pejlemærker og konkrete målsætninger vil inden årets udgang blive fremlagt til
godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
7. Status på tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet denne sagsfremstilling.
Arbejdsmarkedsudvalget
skal drøfte status på arbejdet med KKR (Kommunekontaktråd) Hovedstadens
anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Efter
sagen er behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget, skal det behandles i
Kommunalbestyrelsen, hvorefter det tværkommunale samarbejde drøftes i KKR
Hovedstaden.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen
- at
drøfte status på tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet og
eventuelt komme med forslag til fremadrettede tværkommunale indsatser.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Drøftet
og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling
Hvidovre
Kommune deltager i KKR Hovedstaden, som er et af de fem kommunekontaktråd (KKR).
I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og andre politikere fra de 29 kommuner i
Region Hovedstaden for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere
kommunernes regionalpolitiske indsats.
KKR
Hovedstaden samarbejder om tværkommunale indsatser på beskæftigelsesområdet.
Indsatserne der arbejdes med i øjeblikket er godkendt i KKR i 2015 og tilpasset
i 2016.
De
overordnede emner er:
- Virksomhedsrettede
indsatser
- Borgerrettede
indsatser
- Sikre
kvalificerede medarbejdere
- Dokumentation
af indsats
- Aktiv
beskæftigelsesindsats i forhold til flygtninge
KKR
Hovedstaden ønsker, at de politiske pejlemærker og anbefalinger til
tværkommunale samarbejder årligt skal behandles i de enkelte
kommunalbestyrelser og drøftes i KKR Hovedstaden.
Hvidovre
kommune skal som de øvrige kommuner i KKR Hovedstaden derfor give en status på
arbejdet med de tværkommunale indsatser.
I
statusoversigt fra Hvidovre Kommune findes anbefalingerne for tværkommunale
samarbejder for arbejdet i 2017 vedlagt som bilag ”Fremdriftsskema til
opfølgning på justerede anbefalinger til tværgående
samarbejder
i KKR Hovedstaden i 2016 og 2017”.
Anbefalingerne
er opdelt i ”skal” og ”kan”. Alle kommuner forpligtede sig til at følge
”skal-anbefalingerne”, mens ”kan-anbefalinger” er frivillige at følge.
Anbefalingerne
er i forhold til fremdrift blevet farvekodet efter grøn/gul/rød skala. I
bemærkningsfelterne ud for anbefalingerne er status på det tværkommunale
arbejde beskrevet.
Status
og evt. input til fremadrettede indsatser indsendes til KKR Hovedstaden senest
den 5. januar 2018.
Retsgrundlag
Lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. nr. 1482 af
23. december 2014, § 2, stk. 2.
Politiske beslutninger og aftaler
Kommunalbestyrelsen
i Hvidovre Kommune godkendte anbefalingerne den 26. maj 2015, punkt nr. 24.
Kommunalbestyrelsen
i Hvidovre Kommune godkendte status på de justerede anbefalinger den 29. marts
2016, punkt 30.
Økonomiske konsekvenser
Inge
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Fremdriftsskema til opfølgning på justerede anbefalinger til tværgående samarbejder i KKR Hovedstaden i 2016 og 2017 - Hvidovre Kommune
(pdf)
8. Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Den
13. oktober vedtog Folketinget en aftale om en reform af det
uddannelsesforberedende område. Reformen indebærer blandt andet, at en række af
de eksisterende tilbud integreres i en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU).
FGU’en skal forankres i statsligt selvejende institutioner, men kommunerne
bidrager til finansieringen og tildeles hovedansvaret for at realisere
uddannelsens mål om at skabe en sammenhængende og koordineret ungeindsats.
Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om reformens konkrete indhold og overordnede
betydning for Hvidovre Kommune.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget
- at
orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Orienteringen
taget til efterretning
Sagsfremstilling
En
bred kreds af Folketingets partier indgik den 13. oktober 2017 en aftale om at
reformere det forberedende område, med henblik på at styrke indsatsen for de
unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Med den nye
reform samles en række af de eksisterende tilbud i en ny Forberedende
Grunduddannelse (FGU), som skal ruste unge under 25 år til at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Konkret
integreres de nuværende produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og
erhvervsgrunduddannelsen i den nye uddannelse for de unge i målgruppen.
Derudover vil almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne samt den
forberedende voksenundervisning ligeledes blive sammenlagt i den nye FGU. Ved at
erstatte eller integrere de nuværende tilbud i én FGU ønsker forligskredsen at
skabe en fælles indgang for de unge, som har brug for en forudgående faglig
eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse. Aftalepartierne ønsker dermed at reducere
kompleksiteten, og fremme oplevelsen af sammenhæng og kvalitet i
uddannelsesindsatsen.
Af
aftaleteksten fremgår det, at der skal oprettes i omegnen af 90 skoler, som
organiseres i en række selvejende institutioner, der antalsmæssigt vil udgøre
op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. FGU’en vil blive et
landsdækkende tilbud, og den lokale forankring skal sikres ved at kommunerne
(KKR) stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Det præcise
antal institutioner og skoler fastlægges på baggrund af denne lokale
placeringsproces, men aftalepartierne forventer at der tages udgangspunkt i én
skole pr. kommune. Der bør imidlertid være flere skoler i de større kommuner og
ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag.
Med
reformen tildeles kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil
vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse eller opnået en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf rummer aftalen et krav om,
at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats, som koordineres på
tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet. Den sammenhængende
indsats skal sikre, at de unge ikke falder mellem to stole i kommunen, men
derimod modtager den nødvendige støtte til at realisere sin uddannelsesplan. På
denne baggrund skal den unge tildeles én kontaktperson, som kan understøtte den
enkeltes vej mod uddannelse eller job. Den nye ansvarsfordeling indebærer
endvidere en omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner,
herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som fremover skal udgøre et led
i kommunens sammenhængende ungeindsats. Det er således op til de enkelte
kommuner, hvorvidt de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt
UU-center. Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en
fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.
Om den nye FGU
FGU’en
vil konkret komme til at bestå af tre spor i form af en almen grunduddannelse, en
produktionsgrunddannelse og en erhvervsgrunduddannelse.
Udgangspunktet
for almen grunduddannelse er
undervisning i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og
naturfag (i dag kendt fra VUC). De almene fag skal være tilrettelagt på en
praksisrettet måde, og sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at
kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.
Udgangspunktet
for produktionsgrunduddannelsen er
værkstedsundervisning (i dag kendt fra især produktionsskolerne). Sporet
henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang, og formålet
med sporet består i en senere overgang til en erhvervsuddannelse eller ufaglært
beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.
Udgangspunktet
for erhvervsgrunduddannelsen er
aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker
beskæftigelse og eventuelt at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Egu i sin
nuværende form videreføres i alt væsentligt i FGU, herunder med
virksomhedspraktik på baggrund af en praktikaftale, der fastsætter elevens løn-
og arbejdsforhold. Hvis eleven på tilfredsstillende vis gennemfører hele sporet
i erhvervsgrunduddannelsen med afsluttende evaluering, giver dette adgang til
dimittendrettigheder på samme måde som for egu i dag.
Den
samlede varighed af den nye FGU skal som udgangspunkt være to år, men kan
forlænges såfremt særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler
herfor. Af aftalen fremgår det derudover, at eleverne på den Forberedende
Grunduddannelse (FGU) vil modtage en skoleydelse svarende til niveauet for
satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Ydelsen udgør samtidig et
pædagogisk redskab, da skolerne kan trække de unge i ydelsen ved uberettiget
fravær.
I
forhold til implementeringen af den nye
aftale vil forvaltningen udarbejde et oplæg til det videre forløb, som til
foråret vil blive forelagt Hvidovre Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg, Børne -og
Undervisningsudvalg samt Social- og Sundhedsudvalg.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for
beslutningen.
Økonomiske konsekvenser
De
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune er endnu ikke kendte.
9. Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Regeringen
og arbejdsmarkedets parter (LO,DA) indgik i oktober en trepartsaftale, der skal
styrke voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet. Aftalen sigter på at
understøtte en løbende kompetenceudvikling af landets medarbejdere, for
derigennem at sikre virksomhedernes konkurrenceevne, det offentliges kvalitet
og lønmodtagernes fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvalget
orienteres om trepartsaftalens intentioner og indholdsmæssige hovedelementer.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
- at
tage orienteringen vedrørende trepartsaftalens hovedelementer til
efterretning.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Orienteringen
taget til efterretning
Sagsfremstilling
Globaliseringen
og den teknologiske udvikling ændrer med stor hast det danske arbejdsmarked, og
derfor også de krav, som stilles til medarbejdere, offentlige arbejdspladser og
private virksomheder. På denne baggrund har regeringen og arbejdsmarkedets parter
indgået en trepartsaftale, der skal styrke og fremtidssikre voksen-, efter- og
videreuddannelsesmulighederne for landets medarbejdere. Initiativerne skal
understøtte udviklingen af et fleksibelt arbejdsmarked og en kvalificeret
arbejdsstyrke, med henblik på at styrke den enkeltes beskæftigelsesmuligheder
og virksomhedernes produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne. Ved at sikre et
kvalitetsfuldt udbud af formelt kompetencegivende uddannelser sigter aftalen
således på, at afstemme arbejdsstyrkens kompetencer med det dynamiske
arbejdsmarkeds skiftende behov, og derved sikre et relevant samt
velkvalificeret rekrutteringsgrundlag for den offentlige såvel som private
sektor.
Aftalen
skal grundlæggende styrke aktiviteten på offentligt udbudte voksen-, efter- og
videreuddannelser. Det gælder både for personer, som ønsker opkvalificering
inden for deres nuværende fag, og personer, der ønsker at skifte fag eller
branche. Aftalen skal samtidig understøtte, at kvaliteten af AMU-kurserne
bliver højere, og at virksomhederne kommer til at opleve større fleksibilitet i
udbuddet.
De
følgende punkter udgør hovedelementerne i den aftale mellem regeringen og
arbejdsmarkeds parter, der samlet set skal øge arbejdsstyrkens muligheder for
at ruste sig til arbejdsmarkedets fremadrettede udfordringer.
Den
indgåede aftale løber over fire år (2018, 2019, 2020, 2021).
Udvalgte
hovedelementer i trepartsaftalen:
- Over 400 mio. kr. til omstilling på arbejdsmarkedet: Regeringen
og arbejdsmarkedsparter vil oprette en omstillingsfond til ufaglærte og
faglærte, der, ved at flere beskæftigede tager en job-rettet efter- og
videreuddannelse, understøtter mobiliteten på arbejdsmarkedet.
- Pulje til opsøgende arbejde:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil afsætte 100 mio. kr. til opsøgende
arbejde, som er målrettet udfordringen på det danske arbejdsmarked
vedrørende manglen på almene kompetencer hos en del af lønmodtagerne. Den
opsøgende indsats skal sikre, at flere – særligt blandt ufaglærte, der
mangler basale færdigheder i bl.a. læsning, skrivning og regning – vælger
at tage en efteruddannelse.
- Styrkelse af basale færdigheder og øget brug af
screeninger: Regeringen og arbejdsmarkedets parter
ønsker at løfte de basale færdigheder hos den voksne del af befolkningen.
Det skal ske ved at give bedre mulighed for læse-, regne- og
skriveundervisning samt øget brug af fællesscreeninger på landets virksomheder.
Forberedende Voksenundervisning (FVU) udvides med fagene FVU-digital og
FVU-engelsk, der udbydes som virksomhedsrettede forløb. Der afsættes ca.
60 mio. kr. til indsatsen.
- 420 mio. kr. til at styrke kvaliteten på AMU:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil styrke kvaliteten af AMU-kurser
ved at hæve taksterne og afsætte en kvalitetspulje til AMU.
- Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser:
Regeringen og arbejdsmarkedet parter vil øge det økonomiske incitament til
at deltage på AMU-kurser. Det skal ske ved at hæve VEU-godtgørelsen i en
periode på fire år fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats
(VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn eller mulighed for
arbejde, når man deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne). Statens
Voksenuddannelsesstøtte (SVU) hæves fra 80 til 100 procent for deltagere i
grundlæggende læsning og regning.
- Udvikling af videregående VEU og styrket brug af
realkompetencevurderinger: Regeringen og
arbejdsmarkedets parter ønsker en sammenhængende indsats på videregående
VEU (voksen og efteruddannelse), der understøtter et responsivt system, og
sikrer, at kursisters erhvervede kompetencer bliver anerkendt. Der
iværksættes et udviklingsprogram for videregående VEU, der skal sikre, at
systemet kan følge den hastige omstilling af både det private og
offentlige arbejdsmarked – bl.a. som følge af digitalisering og andre
teknologiske påvirkninger – og de nye kompetencebehov
- Et mere professionelt AMU med øget fleksibilitet,
afprøvning af læring gennem test og friere adgang til at udbyde AMU:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at give friere rammer for at
tilpasse kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes behov. Samtidig
skal det være lettere for AMU-kursisterne at dokumentere deres kompetencer
ved at indføre afsluttende test/prøver på offentligt udbudte AMU-kurser.
Der er endvidere enighed om, at det skal være lettere for private
leverandører at udbyde AMU.
- Én indgang til VEU-systemet:
Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at etablere én indgang til
vejledning, tilmelding og søgning af godtgørelse til voksen- og
efteruddannelsestilbuddene. Det vil gøre det nemt for den enkelte
medarbejder og arbejdsgiver at finde information og vejledning om
relevante efteruddannelsestilbud og ansøge om virksomhedernes
VEU-godtgørelse.
- Fleksibelt VEU-bidrag og tilbagebetaling af 680 mio. kr.
til virksomhederne: Finansieringen af VEU-godtgørelsen
er i dag præget af ubalancer, hvilket har resulteret i, at der er
oparbejdet en arbejdsgiverfinansieret opsparing. Regeringen og arbejdsmarkedsparter
er enige om at tilbagebetale 680 mio. kr. til de private arbejdsgivere og
offentlige virksomheder inden udgangen af 2017. Der er endvidere enighed
om at indføre et fleksibelt VEU-bidrag, så udgifter og indtægter
fremadrettet balancerer over tid. Indførelsen af et fleksibelt VEU-bidrag
kan isoleret set indebære, at bidragene vil blive nedsat med cirka 190 kr.
pr. medarbejder i 2018 ift. den forventede sats. Det svarer til en
bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr.
Ovenstående
initiativer skal som udgangspunkt indledes i 2018, og der er afsat midler til
løbende at følge op på aftalens konkrete indsatser såvel som samlede aktivitet
– herunder til udvikling af måleindikatorer og effektmålinger.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
10. Nøgletal Ledighed
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Arbejdsmarkedsudvalget
besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2017, at ledighedstallene for
Hvidovre Kommune fremadrettet skal indgå som et fast punkt på udvalgets
dagsordener. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de senest registrerede
ledighedstal.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
- at
tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes ledighedstal til
efterretning.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Orienteringen
taget til efterretning
Sagsfremstilling
På
udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at
ledighedstallene fremover skal udgøre et fast punkt på dagsordenen til
udvalgets møder.
Bruttoledighed i Hvidovre Kommune
Bruttoledigheden
består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de
nettoledige), og de aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør således summen af de jobparate
modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt de jobparate aktiverede
dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (herunder personer i
løntilskud). Ved at inkludere jobparate personer i aktivering kan den
registrerede bruttoledighed blandt andet give et overblik over, hvor mange
arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.
De
tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region
Hovedstaden som helhed kan aflæses af tabellen nedenfor (fuldtidsledig i pct.
af arbejdsstyrken):
|
Jul.
|
Aug.
|
Sep.
|
Hvidovre
|
3,8
pct. svarende til 969 personer.
|
4
pct. svarende til 1020 personer.
|
3,7
pct. svarende til 946 personer.
|
Region
Hovedstaden
|
4,3
pct. svarende til 38.133 personer.
|
4,4
pct. svarende til 39.050 personer.
|
4,2
pct. svarende til 37.627.
|
Kilde Danmarks Statistik
Af
tabellen fremgår det, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune er svagt faldende,
og i september måned var nede på 3,7 pct. Til sammenligning var bruttoledigheden
i Region Hovedstaden i september 0,5 pct. højere end i Hvidovre (4,2 pct.).
Se
bilag ”Ledighedstal”.
Tallene
for beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen i Hvidovre Kommune – herunder andelen
af beskæftigede ikke-vestlige indvandre og efterkommere - er senest blevet
opdateret i 2015, hvorfor de ikke er blevet medtaget i nærværende præsentation
af kommunens ledighedstal. Tallene vil derimod blive videreformidlet til
udvalget, når de igen bliver opdateret i januar 2018.
Bilag
-
Ledighedstal .pdf
(pdf)
11. Henvendelse til Beskæftigelsesminister
Beslutningstema
På
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 30. oktober 2017 blev det besluttet, at rette
henvendelse til Beskæftigelsesministeren vedrørende kommunalbestyrelsens kritik
af den aktuelle lovgivning på førtidspension- og fleksjobområdet. Arbejdsmarkedsudvalget skal godkende
vedlagte henvendelse til ministeren.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen
- at
godkende henvendelsen til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Godkendt
med faldende bemærkninger og anbefales overfor Kommunalbestyrelsen
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget
besluttede på mødet den 30. oktober 2017,
at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeren vedrørende Hvidovre Kommunes
oplevelse af førtidspension- og fleksjobreformens negative konsekvenser for målgruppen.
Kommunalbestyrelsen
i Hvidovre Kommune ønsker med henvendelsen at gøre opmærksom på, hvordan den
nuværende lovgivnings stramme fokus på udvikling og dokumentation fastholder
svage borgere i langvarige og opslidende afklaringsforløb.
Se
vedlagte bilag - Henvendelse til Beskæftigelsesministeren.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
Bilag
-
Henvendelse til Beskæftigelsesministeren fra Hvidovre
(pdf)
12. Evaluering på udvalgsperioden
Beslutningstema
Center
for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.
Medlemmerne i Kommunalbestyrelsen vælges hver fjerde
år af og blandt kommunens borgere. På baggrund af det forestående kommunalvalg
udløber Arbejdsmarkedsudvalgets valgperiode snart, hvorfor udvalgsmødet den 27.
november 2017 er det sidste i udvalgets funktionsperiode. Arbejdsmarkedsudvalget skal derfor drøfte og evaluere
forløbet af den forgange udvalgsperiode.
Indstilling
Direktøren
indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
- at
drøfte og evaluere Arbejdsmarkedsudvalgets valgperiode.
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Arbejdsmarkedsudvalgets
medlemmer er enige om, at det har været en god periode med gode debatter mv.,
og at arbejdet har foregået i en god ånd.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalgets
medlemmer er demokratisk valgte for en periode på 4 år, og den afgrænsede
valgperiode udløber ved udgangen af 2017.
Arbejdsmarkedsudvalgets
funktionsperiode har været præget af en udtalt politikudvikling på
beskæftigelsesområdet, og Folketinget har siden udvalgets indsættelse vedtaget
en række beskæftigelsespolitiske reformer, som efterfølgende skulle
implementeres i Hvidovre Kommune. Udvalgets valgperiode har således både været
præget af Kontanthjælpsreformen (2014), Førtidspension-og fleksjobreformen
(2013), Sygedagpengereformen (2014), Refusionsreformen (2016) og
Beskæftigelsesreformens gennemgribende omlægning af den kommunale
beskæftigelsesindsats (2014). Reformernes fællesnævner bestod i et politisk
ønske om, at hæve erhvervs- og uddannelsesfrekvensen blandt landets ledige,
hvilket fx har medført et øget fokus på ressourcer og udvikling af arbejdsevne
i jobcentrets beskæftigelsespolitiske praksis.
Udvalgsperioden
har derudover bådet præg af flere længerevarende beskæftigelsesprojekter,
senest i form af Hvidovre Kommunes verserende implementering af ”Flere Skal
Med” og forskningsresultaterne fra Beskæftigelsesindikator Projektet (BIP) i
det nye arbejdsredskab Procesorienteret Samtale.
Arbejdsmarkedsudvalget
har ligeledes bidraget til at udforme flere beskæftigelsesplaner, og derigennem
udstukket den overordnede kurs for Hvidovre Kommunes beskæftigelsesindsats.
Udvalget har - i samspil med Center for Beskæftigelse - således haft stor
indvirkning på deres fagområdes udvikling, og administrationens kvantitative såvel som kvalitative
målsætninger.
Retsgrundlag
Der
er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.
Politiske beslutninger og aftaler
Økonomiske konsekvenser
Ingen
økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.
13. Eventuelt
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017
Arbejdsmarkedsudvalget
ønsker de ansatte i Jobcenteret og Ydelsescentret en god jul og et godt nytår
og takker for indsatsen i de seneste fire år.