Referat - Arbejdsmarkedsudvalget den 27. november 2017

Godkendt

Arbejdsmarkedschefen orienterede om samarbejde med Metropol og med FOA

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Ankestyrelsen udgav den 27. september en oversigt over de afgørelser, som den har truffet i 1. halvår af 2017 på social- og beskæftigelsesområdet for Hvidovre Kommune og landet som helhed. Ankestatistikken kan tjene til at illustrere, hvorvidt Hvidovre Kommune forvalter loven i overensstemmelse med de regler der gælder for Arbejdsmarkedsudvalgets område. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om antallet og udfaldet af de sager fra Hvidovre, som Ankestyrelsen har behandlet i det 1. halvår af 2017.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at orienteringen vedrørende ankestatistikkens konkrete indhold tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning

Ankestyrelsen har fornyeligt udgivet en opgørelse over deres behandling af klagesager vedrørende Hvidovre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet (se vedlagte bilag, Ankestatistik, 1. halvår 2017, Hvidovre Kommune).

Af Ankestyrelsens opgørelse over klagesager fra jobcentret fremgår det, at Ankestyrelsen i første halvår af 2017 har behandlet 24 sager på jobcentrets område (LAB, PL, SDP). Af disse er kun en enkelt sag blevet omgjort, hvilket svarer til en fejlprocent på 4 pct.

Sagerne i Ankestyrelsen fordeler sig over flere lovområder, som hører under forskellige afdelinger i jobcentret. Ankestyrelsen har således både behandlet sager vedrørende Hvidovres kommunale beskæftigelsesindsats – jf. lov om aktiv beskæftigelsespolitik -, samt sager omhandlende sygedagpenge og førtidspension. Nedenstående inddeling viser, hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til jobcentrets forskellige sagsområder.

Loven om aktiv beskæftigelsespolitik (LAB): Formålet med loven består i at fremme et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå ledige med at finde arbejde, servicere virksomheder i forhold til rekruttering og fastholde funktionshæmmede medarbejdere i beskæftigelse.

Af statistikken fremgår det, at der har været behandlet 4 sager med relation til jobcentrets beskæftigelsesindsats, hvoraf de tre sager er blevet stadfæstet. En sag er blevet afvist. Omgørelsesprocenten er således nul, hvorimod landsgennemsnittet er på 19 pct.

Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension (PL): Pension efter denne lov er førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg.

Af statistikken fremgår det, at der indenfor Pensionslovens område har været behandlet seks sager, hvoraf de fem er blevet stadfæstet. En sag er blevet omgjort. Omgørelsesprocenten er således 17 pct., hvilket korresponderer med landsgennemsnittet.

Sygedagpenge (SDP): Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.

Af statistikken fremgår det, at der indenfor sygedagpengeområdet har været behandlet fjorten sager, hvoraf de elleve er blevet stadfæstet. Tre sager er blevet afvist. Omgørelsesprocenten er således nul, hvorimod landsgennemsnittet er på 15 pct. 

På baggrund af ovenstående kan man udlede, at jobcentrets omgørelsesprocenter generelt ligger under landsgennemsnittet, hvilket indikerer, at lovgivningen forvaltes i overensstemmelse med dens forskrifter. Statistikken viser således, at Jobcenter Hvidovre overordnet udøver en korrekt fortolkning af den lovgivning, som gælder for Arbejdsmarkedsudvalgets område. 

Ydelsesområdet, Center for Borgerservice

Lov om aktiv socialpolitik (LAS): Formålet med loven består blandt andet i at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden vis kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Af statistikken fremgår det, at der inden for Ydelsescentrets område har været behandlet 20 sager, hvoraf de tretten er blevet stadfæstet. Af de resterende sager er tre blevet omgjort, to hjemsendt og to afvist. Omgørelsesprocenten er således 28 pct., hvorimod landsgennemsnittet er på 31 pct.

Ydelsesområdet har en omgørelsesprocents som er under landsgennemsnittet, hvorfor deres afgørelser ligeledes er mere korrekte end det nationale gennemsnit.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 79a.

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om antallet af samarbejder mellem jobcentret og socialøkonomiske virksomheder.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning

Som en del af beskæftigelsesplan 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at jobcentret skal komme med en afrapportering på antallet af socialøkonomiske virksomheder, jobcentret samarbejder med.

Afrapporteringen er vedlagt som bilag.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 4.

Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2017.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Café Hjertetræet er Avedøre kirkes café, og har i en længere årrække fungeret som beskæftigelsesfremmende tilbud for Hvidovre Kommunes svageste borgergrupper. Arbejdsmarkedsudvalgets skal beslutte, om de vil fortsætte aftalen med Café Hjertetræet i yderligere to år, og dermed afholde den rammesatte udgift til aktiveringsprojektet.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at godkende en forlængelse af samarbejdet mellem Hvidovre Kommune og Avedøre Kirkes Menighedsråd, i forhold til køb af opkvalificerende forløb i Café Hjertetræet i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.

Godkendt

Den nuværende aftale mellem Hvidovre Kommune og Avedøre Kirkes Menighedsråd udløber den 31. december 2017.

Café Hjertetræet har løbende 5-6 af Jobcenter Hvidovres ressourcesvage borgere i opkvalificerende praktikforløb, hvorigennem deres evner i forhold til fx arbejdsrytme og kollegialt samspil søges udviklet. Både Avedøre Kirkes menighedsråd og Center for Beskæftigelse ønsker på baggrund af den seneste evaluering (se vedlagte bilag, Café Hjertetræet – Evaluering 2017) at forsætte samarbejdet fremadrettet.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats nr. 807 af 1. juli 2015, Kap 2a og §32

Ingen bemærkninger.

Der er afsat 419.928 kr. (2017 prisniveau) til Café Hjertetræet indenfor den afsatte økonomiske ramme på funktion 05.68.90 (driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats).

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2015 at ensrette strategiudviklingen i alle kommunens fagudvalg, så Hvidovres politiske kurs udstikkes efter den samme overordnede styringsmodel. På beskæftigelsesområdet bliver kommunens strategi og politik samlet i beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsudvalget skal evaluere den dialogbaserede styringsmodel, som går forud for udfærdigelsen af Hvidovre Kommunes årlige Beskæftigelsesplan.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at evaluere og drøfte den dialogbaserede styringsmodel med henblik på, at dele erfaringer der kan indgå i det fremadrettede arbejde med styringsmodellens dialogproces.

Arbejdsmarkedsudvalget udtrykte tilfredshed med den nye proces og mener, at det giver mulighed for gode debatter og afprøvning af idéer. Det giver ejerskab.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 24. februar 2015 en ny dialogbaseret styringsmodel for Hvidovre Kommune.

Formålet med styringsmodellen er, at den skal udgøre et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen til at udstikke den politiske kurs for Hvidovre Kommune. Modellen bygger foruden målsætning og feedback på en høj grad af dialog, der skal sikre samspillet mellem politikerne og de fagcentre, som er ansvarlig for kommunens kerneydelser. Ved at understøtte dette dialogiske samspil skal modellen tjene til, at administrationen i praksis omsætter de politiske fagudvalgs prioriteringer, intentioner og ønsker til handlinger, som man efterfølgende kan dokumentere effekten af.

Styringsmodellen er illustreret i nedenstående figur.

På beskæftigelsesområdet bliver Hvidovre Kommunes strategi og politik samlet i beskæftigelsesplanen, hvis udarbejdelse består af følgende fire trin.

1. Arbejdsmarkedsudvalget og administrationen udvælger en række beskæftigelsespolitiske pejlemærker for de kommende to år.

2. Dialogmøde mellem fagudvalget og den kommunale administrations udførende led (de ledere og chefer, som er ansvarlige for kommunens borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver). På mødet udarbejder politikkerne de overordnede målsætninger for beskæftigelsesindsatsen.

3. Politikernes målsætninger indenfor de udvalgte pejlemærker omsættes til konkrete mål for Center for Beskæftigelse og Jobcentret.

4. Løbende opfølgning på målene og dokumentation af effekt. 

Arbejdsmarkedsudvalget har igennem Beskæftigelsesplan 2018 angivet retningen for Hvidovre kommunes samlede beskæftigelsesindsats i det kommende år. Planens overordnede pejlemærker og konkrete målsætninger vil inden årets udgang blive fremlagt til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.      

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Center for Beskæftigelse har udarbejdet denne sagsfremstilling.

Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte status på arbejdet med KKR (Kommunekontaktråd) Hovedstadens anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Efter sagen er behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget, skal det behandles i Kommunalbestyrelsen, hvorefter det tværkommunale samarbejde drøftes i KKR Hovedstaden.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at drøfte status på tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet og eventuelt komme med forslag til fremadrettede tværkommunale indsatser.

Drøftet og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Hvidovre Kommune deltager i KKR Hovedstaden, som er et af de fem kommunekontaktråd (KKR). I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og andre politikere fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats.

KKR Hovedstaden samarbejder om tværkommunale indsatser på beskæftigelsesområdet. Indsatserne der arbejdes med i øjeblikket er godkendt i KKR i 2015 og tilpasset i 2016.

De overordnede emner er:

• Virksomhedsrettede indsatser
• Borgerrettede indsatser
• Sikre kvalificerede medarbejdere
• Dokumentation af indsats
• Aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til flygtninge

KKR Hovedstaden ønsker, at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder årligt skal behandles i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR Hovedstaden.

Hvidovre kommune skal som de øvrige kommuner i KKR Hovedstaden derfor give en status på arbejdet med de tværkommunale indsatser.

I statusoversigt fra Hvidovre Kommune findes anbefalingerne for tværkommunale samarbejder for arbejdet i 2017 vedlagt som bilag ”Fremdriftsskema til opfølgning på justerede anbefalinger til tværgående

samarbejder i KKR Hovedstaden i 2016 og 2017”.

Anbefalingerne er opdelt i ”skal” og ”kan”. Alle kommuner forpligtede sig til at følge ”skal-anbefalingerne”, mens ”kan-anbefalinger” er frivillige at følge.

Anbefalingerne er i forhold til fremdrift blevet farvekodet efter grøn/gul/rød skala. I bemærkningsfelterne ud for anbefalingerne er status på det tværkommunale arbejde beskrevet.

Status og evt. input til fremadrettede indsatser indsendes til KKR Hovedstaden senest den 5. januar 2018.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. nr. 1482 af 23. december 2014, § 2, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune godkendte anbefalingerne den 26. maj 2015, punkt nr. 24.

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune godkendte status på de justerede anbefalinger den 29. marts 2016, punkt 30.

Inge økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Den 13. oktober vedtog Folketinget en aftale om en reform af det uddannelsesforberedende område. Reformen indebærer blandt andet, at en række af de eksisterende tilbud integreres i en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU). FGU’en skal forankres i statsligt selvejende institutioner, men kommunerne bidrager til finansieringen og tildeles hovedansvaret for at realisere uddannelsens mål om at skabe en sammenhængende og koordineret ungeindsats. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om reformens konkrete indhold og overordnede betydning for Hvidovre Kommune. 

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget

1. at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning

En bred kreds af Folketingets partier indgik den 13. oktober 2017 en aftale om at reformere det forberedende område, med henblik på at styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Med den nye reform samles en række af de eksisterende tilbud i en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), som skal ruste unge under 25 år til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Konkret integreres de nuværende produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen i den nye uddannelse for de unge i målgruppen. Derudover vil almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne samt den forberedende voksenundervisning ligeledes blive sammenlagt i den nye FGU. Ved at erstatte eller integrere de nuværende tilbud i én FGU ønsker forligskredsen at skabe en fælles indgang for de unge, som har brug for en forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Aftalepartierne ønsker dermed at reducere kompleksiteten, og fremme oplevelsen af sammenhæng og kvalitet i uddannelsesindsatsen.

Af aftaleteksten fremgår det, at der skal oprettes i omegnen af 90 skoler, som organiseres i en række selvejende institutioner, der antalsmæssigt vil udgøre op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. FGU’en vil blive et landsdækkende tilbud, og den lokale forankring skal sikres ved at kommunerne (KKR) stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Det præcise antal institutioner og skoler fastlægges på baggrund af denne lokale placeringsproces, men aftalepartierne forventer at der tages udgangspunkt i én skole pr. kommune. Der bør imidlertid være flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag.

Med reformen tildeles kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse eller opnået en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf rummer aftalen et krav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats, som koordineres på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet. Den sammenhængende indsats skal sikre, at de unge ikke falder mellem to stole i kommunen, men derimod modtager den nødvendige støtte til at realisere sin uddannelsesplan. På denne baggrund skal den unge tildeles én kontaktperson, som kan understøtte den enkeltes vej mod uddannelse eller job. Den nye ansvarsfordeling indebærer endvidere en omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som fremover skal udgøre et led i kommunens sammenhængende ungeindsats. Det er således op til de enkelte kommuner, hvorvidt de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt UU-center. Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Om den nye FGU

FGU’en vil konkret komme til at bestå af tre spor i form af en almen grunduddannelse, en produktionsgrunddannelse og en erhvervsgrunduddannelse.

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag (i dag kendt fra VUC). De almene fag skal være tilrettelagt på en praksisrettet måde, og sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning (i dag kendt fra især produktionsskolerne). Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang, og formålet med sporet består i en senere overgang til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker beskæftigelse og eventuelt at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Egu i sin nuværende form videreføres i alt væsentligt i FGU, herunder med virksomhedspraktik på baggrund af en praktikaftale, der fastsætter elevens løn- og arbejdsforhold. Hvis eleven på tilfredsstillende vis gennemfører hele sporet i erhvervsgrunduddannelsen med afsluttende evaluering, giver dette adgang til dimittendrettigheder på samme måde som for egu i dag.

Den samlede varighed af den nye FGU skal som udgangspunkt være to år, men kan forlænges såfremt særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Af aftalen fremgår det derudover, at eleverne på den Forberedende Grunduddannelse (FGU) vil modtage en skoleydelse svarende til niveauet for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Ydelsen udgør samtidig et pædagogisk redskab, da skolerne kan trække de unge i ydelsen ved uberettiget fravær.

I forhold til implementeringen af den nye aftale vil forvaltningen udarbejde et oplæg til det videre forløb, som til foråret vil blive forelagt Hvidovre Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg, Børne -og Undervisningsudvalg samt Social- og Sundhedsudvalg.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

De økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune er endnu ikke kendte.

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (LO,DA) indgik i oktober en trepartsaftale, der skal styrke voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet. Aftalen sigter på at understøtte en løbende kompetenceudvikling af landets medarbejdere, for derigennem at sikre virksomhedernes konkurrenceevne, det offentliges kvalitet og lønmodtagernes fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om trepartsaftalens intentioner og indholdsmæssige hovedelementer.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen vedrørende trepartsaftalens hovedelementer til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning

Globaliseringen og den teknologiske udvikling ændrer med stor hast det danske arbejdsmarked, og derfor også de krav, som stilles til medarbejdere, offentlige arbejdspladser og private virksomheder. På denne baggrund har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der skal styrke og fremtidssikre voksen-, efter- og videreuddannelsesmulighederne for landets medarbejdere. Initiativerne skal understøtte udviklingen af et fleksibelt arbejdsmarked og en kvalificeret arbejdsstyrke, med henblik på at styrke den enkeltes beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne. Ved at sikre et kvalitetsfuldt udbud af formelt kompetencegivende uddannelser sigter aftalen således på, at afstemme arbejdsstyrkens kompetencer med det dynamiske arbejdsmarkeds skiftende behov, og derved sikre et relevant samt velkvalificeret rekrutteringsgrundlag for den offentlige såvel som private sektor.

Aftalen skal grundlæggende styrke aktiviteten på offentligt udbudte voksen-, efter- og videreuddannelser. Det gælder både for personer, som ønsker opkvalificering inden for deres nuværende fag, og personer, der ønsker at skifte fag eller branche. Aftalen skal samtidig understøtte, at kvaliteten af AMU-kurserne bliver højere, og at virksomhederne kommer til at opleve større fleksibilitet i udbuddet.

De følgende punkter udgør hovedelementerne i den aftale mellem regeringen og arbejdsmarkeds parter, der samlet set skal øge arbejdsstyrkens muligheder for at ruste sig til arbejdsmarkedets fremadrettede udfordringer. 

Den indgåede aftale løber over fire år (2018, 2019, 2020, 2021).

Udvalgte hovedelementer i trepartsaftalen:

• Over 400 mio. kr. til omstilling på arbejdsmarkedet: Regeringen og arbejdsmarkedsparter vil oprette en omstillingsfond til ufaglærte og faglærte, der, ved at flere beskæftigede tager en job-rettet efter- og videreuddannelse, understøtter mobiliteten på arbejdsmarkedet.

• Pulje til opsøgende arbejde: Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil afsætte 100 mio. kr. til opsøgende arbejde, som er målrettet udfordringen på det danske arbejdsmarked vedrørende manglen på almene kompetencer hos en del af lønmodtagerne. Den opsøgende indsats skal sikre, at flere – særligt blandt ufaglærte, der mangler basale færdigheder i bl.a. læsning, skrivning og regning – vælger at tage en efteruddannelse.

• Styrkelse af basale færdigheder og øget brug af screeninger: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at løfte de basale færdigheder hos den voksne del af befolkningen. Det skal ske ved at give bedre mulighed for læse-, regne- og skriveundervisning samt øget brug af fællesscreeninger på landets virksomheder. Forberedende Voksenundervisning (FVU) udvides med fagene FVU-digital og FVU-engelsk, der udbydes som virksomhedsrettede forløb. Der afsættes ca. 60 mio. kr. til indsatsen.

• 420 mio. kr. til at styrke kvaliteten på AMU: Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil styrke kvaliteten af AMU-kurser ved at hæve taksterne og afsætte en kvalitetspulje til AMU.

• Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: Regeringen og arbejdsmarkedet parter vil øge det økonomiske incitament til at deltage på AMU-kurser. Det skal ske ved at hæve VEU-godtgørelsen i en periode på fire år fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats (VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn eller mulighed for arbejde, når man deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne). Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) hæves fra 80 til 100 procent for deltagere i grundlæggende læsning og regning.

• Udvikling af videregående VEU og styrket brug af realkompetencevurderinger: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker en sammenhængende indsats på videregående VEU (voksen og efteruddannelse), der understøtter et responsivt system, og sikrer, at kursisters erhvervede kompetencer bliver anerkendt. Der iværksættes et udviklingsprogram for videregående VEU, der skal sikre, at systemet kan følge den hastige omstilling af både det private og offentlige arbejdsmarked – bl.a. som følge af digitalisering og andre teknologiske påvirkninger – og de nye kompetencebehov

• Et mere professionelt AMU med øget fleksibilitet, afprøvning af læring gennem test og friere adgang til at udbyde AMU: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at give friere rammer for at tilpasse kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes behov. Samtidig skal det være lettere for AMU-kursisterne at dokumentere deres kompetencer ved at indføre afsluttende test/prøver på offentligt udbudte AMU-kurser. Der er endvidere enighed om, at det skal være lettere for private leverandører at udbyde AMU.

• Én indgang til VEU-systemet: Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at etablere én indgang til vejledning, tilmelding og søgning af godtgørelse til voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Det vil gøre det nemt for den enkelte medarbejder og arbejdsgiver at finde information og vejledning om relevante efteruddannelsestilbud og ansøge om virksomhedernes VEU-godtgørelse.

• Fleksibelt VEU-bidrag og tilbagebetaling af 680 mio. kr. til virksomhederne: Finansieringen af VEU-godtgørelsen er i dag præget af ubalancer, hvilket har resulteret i, at der er oparbejdet en arbejdsgiverfinansieret opsparing. Regeringen og arbejdsmarkedsparter er enige om at tilbagebetale 680 mio. kr. til de private arbejdsgivere og offentlige virksomheder inden udgangen af 2017. Der er endvidere enighed om at indføre et fleksibelt VEU-bidrag, så udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid. Indførelsen af et fleksibelt VEU-bidrag kan isoleret set indebære, at bidragene vil blive nedsat med cirka 190 kr. pr. medarbejder i 2018 ift. den forventede sats. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr.

Ovenstående initiativer skal som udgangspunkt indledes i 2018, og der er afsat midler til løbende at følge op på aftalens konkrete indsatser såvel som samlede aktivitet – herunder til udvikling af måleindikatorer og effektmålinger.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2017, at ledighedstallene for Hvidovre Kommune fremadrettet skal indgå som et fast punkt på udvalgets dagsordener. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om de senest registrerede ledighedstal.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen vedrørende Hvidovre Kommunes ledighedstal til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning

På udvalgsmødet den 20. september 2017 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at ledighedstallene fremover skal udgøre et fast punkt på dagsordenen til udvalgets møder. 

Bruttoledighed i Hvidovre Kommune

Bruttoledigheden består både af de registrerede ledige i a-kasserne og jobcentrene (de nettoledige), og de aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden udgør således summen af de jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt de jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere (herunder personer i løntilskud). Ved at inkludere jobparate personer i aktivering kan den registrerede bruttoledighed blandt andet give et overblik over, hvor mange arbejdsmarkedsparate personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

De tre senest registrerede tal for bruttoledigheden i Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden som helhed kan aflæses af tabellen nedenfor (fuldtidsledig i pct. af arbejdsstyrken):

Kilde Danmarks Statistik

Af tabellen fremgår det, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune er svagt faldende, og i september måned var nede på 3,7 pct. Til sammenligning var bruttoledigheden i Region Hovedstaden i september 0,5 pct. højere end i Hvidovre (4,2 pct.).

Se bilag ”Ledighedstal”.

Tallene for beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen i Hvidovre Kommune – herunder andelen af beskæftigede ikke-vestlige indvandre og efterkommere - er senest blevet opdateret i 2015, hvorfor de ikke er blevet medtaget i nærværende præsentation af kommunens ledighedstal. Tallene vil derimod blive videreformidlet til udvalget, når de igen bliver opdateret i januar 2018.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 30. oktober 2017 blev det besluttet, at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeren vedrørende kommunalbestyrelsens kritik af den aktuelle lovgivning på førtidspension- og fleksjobområdet. Arbejdsmarkedsudvalget skal godkende vedlagte henvendelse til ministeren.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

1. at godkende henvendelsen til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Godkendt med faldende bemærkninger og anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 30. oktober 2017, at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeren vedrørende Hvidovre Kommunes oplevelse af førtidspension- og fleksjobreformens negative konsekvenser for målgruppen.

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune ønsker med henvendelsen at gøre opmærksom på, hvordan den nuværende lovgivnings stramme fokus på udvikling og dokumentation fastholder svage borgere i langvarige og opslidende afklaringsforløb.

Se vedlagte bilag - Henvendelse til Beskæftigelsesministeren.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Medlemmerne i Kommunalbestyrelsen vælges hver fjerde år af og blandt kommunens borgere. På baggrund af det forestående kommunalvalg udløber Arbejdsmarkedsudvalgets valgperiode snart, hvorfor udvalgsmødet den 27. november 2017 er det sidste i udvalgets funktionsperiode. Arbejdsmarkedsudvalget skal derfor drøfte og evaluere forløbet af den forgange udvalgsperiode.

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at drøfte og evaluere Arbejdsmarkedsudvalgets valgperiode.

Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer er enige om, at det har været en god periode med gode debatter mv., og at arbejdet har foregået i en god ånd.

Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer er demokratisk valgte for en periode på 4 år, og den afgrænsede valgperiode udløber ved udgangen af 2017.

Arbejdsmarkedsudvalgets funktionsperiode har været præget af en udtalt politikudvikling på beskæftigelsesområdet, og Folketinget har siden udvalgets indsættelse vedtaget en række beskæftigelsespolitiske reformer, som efterfølgende skulle implementeres i Hvidovre Kommune.  Udvalgets valgperiode har således både været præget af Kontanthjælpsreformen (2014), Førtidspension-og fleksjobreformen (2013), Sygedagpengereformen (2014), Refusionsreformen (2016) og Beskæftigelsesreformens gennemgribende omlægning af den kommunale beskæftigelsesindsats (2014). Reformernes fællesnævner bestod i et politisk ønske om, at hæve erhvervs- og uddannelsesfrekvensen blandt landets ledige, hvilket fx har medført et øget fokus på ressourcer og udvikling af arbejdsevne i jobcentrets beskæftigelsespolitiske praksis.

Udvalgsperioden har derudover bådet præg af flere længerevarende beskæftigelsesprojekter, senest i form af Hvidovre Kommunes verserende implementering af ”Flere Skal Med” og forskningsresultaterne fra Beskæftigelsesindikator Projektet (BIP) i det nye arbejdsredskab Procesorienteret Samtale.

Arbejdsmarkedsudvalget har ligeledes bidraget til at udforme flere beskæftigelsesplaner, og derigennem udstukket den overordnede kurs for Hvidovre Kommunes beskæftigelsesindsats. Udvalget har - i samspil med Center for Beskæftigelse - således haft stor indvirkning på deres fagområdes udvikling, og administrationens kvantitative såvel som kvalitative målsætninger.

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Ingen bemærkninger.

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Arbejdsmarkedsudvalget ønsker de ansatte i Jobcenteret og Ydelsescentret en god jul og et godt nytår og takker for indsatsen i de seneste fire år.