Referat - Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 25. juni 2019
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: KB-Salen

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Anders Wolf Andresen (F)
  • Arne Bech (H)
  • Benthe Viola Holm (A)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Charlotte Munch (V)
  • Gert Wahl (Ø)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Kristina E. Young (H)
  • Lisa Skov (C)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • René Langhorn (O)
  • Sara Benzon (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Torben N. Rasmussen (V)
  • Yasir Iqbal (A)

Fraværende med afbud

  • Finn Gerdes (A)
  • Lars G. Jensen (A)

Bemærkninger

Søren Kirk deltog for Lars G. Jensen. Ann-Mari Lundbæk Lauritsen deltog for Finn Gerdes.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Borgmesteren orienterede om vandskade på maleriet.


3. Medlemsforslag fra gruppe A om fritagelse for nationale tests

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

For: Gruppe A, F, Ø og Liste H

Imod: Gruppe O C, og V

 

Kommunalbestyrelsen godkendte:

 

-          at administrationen retter henvendelse til undervisningsministeriet om at fritage Hvidovres folkeskoler fra at deltage i de nationale tests.

-          at resultater i de nationale tests ikke benyttes som grundlag for handleplaner og indsatser, hverken på kommunalt eller på skoleplan.

-          at resultater i de nationale tests ikke kan danne udgangspunkt for påtaler, krav eller sanktioner til enkelte skoler eller skoleledere fra administrationens side.

-          at skoleledere og lærere orienteres grundigt af administrationen om, at de nationale tests er behæftet med stor usikkerhed, med overvejende sandsynlighed er fejlbehæftede og kun måler et meget lille udsnit af elevernes kompetencer.

-          at administrationen og Børne- og Uddannelsesudvalget sammen med skoleledere, Hvidovre Lærerforening og Skole- Kontaktudvalget undersøger og fremkommer med alternative måder at vurdere elevernes dygtighed og faglige progression, der på forsvarlig faglig og pædagogisk vis kan bruges i undervisningssammenhænge og i samarbejdet mellem skole og hjem.

 

 

Sagsfremstilling

Medlemsforslag fra gruppe A om fritagelse for nationale tests

 

Motivation: Folkeskolen er socialdemokratisk hjerteblod og vi har alle elevers trivsel og faglige progression som førsteprioritet. Som det står i vores valgprogram Vores vej for Hvidovre: ”Alle børn i Hvidovre har ret til en god barndom”.

 

Vi finder det derfor helt uacceptabelt, at de nationale tests presser børn i folkeskolen på en måde, der resulterer i angst, mistrivsel og skolevægring. Vi ønsker i stedet sikre en fagligt og pædagogisk forsvarlig test- og prøvekultur, der understøtter børnenes udbytte af undervisningen og ikke sker på bekostning af deres trivsel. Det er siden 2016 blevet påvist gentagne gange, at de nationale tests er behæftet med stor usikkerhed og fejl. Så sent som i foråret 2019 blev debatten igen forstærket, da forsker på DPU, Jeppe Bundsgaard og professor emeritus Svend Kreiner udgav rapporten ”Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber”. Kort sagt: De nationale tests er med overvejende sandsynlighed behæftede med fejl og vurderer mange elevers dygtighed ukorrekt. Der er således tale om tests, der ikke bør overføres til brug i undervisningen, ikke bør danne grundlag for fx forældresamarbejdet og som slet ikke bør bruges i handleplaner eller i politiske beslutningsprocesser.

 

For os har barndommen har en værdi i sig selv, som ikke skal spoleres og gøres til genstand for voksnes behov for at kontrollere og styre. Der er brug for at lade børn være børn – også i folkeskolen. Der er brug for at lade børn vide og opleve, at det er helt i orden at begå fejl og lære af dem. Der er brug for at standse brugen af de nationale tests og finde andre og bedre måder. Som minimum skal de nationale tests sættes i bero, indtil de er evalueret, brugen af dem tilpasset børn og fejlene rettet.

 

Vi er også af den opfattelse, at vi må have tillid til, at de mennesker, der arbejder med vores børn, er fuldt ud i stand til at vurdere hvilke tests og prøver, der understøtter arbejdet for at sikre alle børn en god skolegang med faglig progression og trivsel. Den tillid og den store faglige viden og indsigt vil vi gerne bygge på og skabe noget bedre med i folkeskolerne i Hvidovre.

 

På baggrund af ovenstående stiller den socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen forslag om følgende:

 

-          At administrationen retter henvendelse til undervisningsministeriet om at fritage Hvidovres folkeskoler fra at deltage i de nationale tests.

-          At resultater i de nationale tests ikke benyttes som grundlag for handleplaner og indsatser, hverken på kommunalt eller på skoleplan.

-          At resultater i de nationale tests ikke kan danne udgangspunkt for påtaler, krav eller sanktioner til enkelte skoler eller skoleledere fra administrationens side.

-          At skoleledere og lærere orienteres grundigt af administrationen om, at de nationale tests er behæftet med stor usikkerhed, med overvejende sandsynlighed er fejlbehæftede og kun måler et meget lille udsnit af elevernes kompetencer.

-          At administrationen og Børne- og Uddannelsesudvalget sammen med skoleledere, Hvidovre Lærerforening og Skole- Kontaktudvalget undersøger og fremkommer med alternative måder at vurdere elevernes dygtighed og faglige progression, der på forsvarlig faglig og pædagogisk vis kan bruges i undervisningssammenhænge og i samarbejdet mellem skole og hjem.


4. Beslutning om hvornår og hvor kommunalbestyrelsens ordinære møder skal afholdes i 2020

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvor og hvornår de ordinære møder i kommunalbestyrelsen skal afholdes.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2020 afholdes på følgende tirsdage kl. 18.00:
  • 28. januar 2020
  • 25. februar 2020
  • 24. marts 2020
  • 28. april 2020
  • 26. maj 2020
  • 23. juni 2020
  • 25. august 2020
  • 8. september 2020 (1. behandling af budget)
  • 29. september 2020
  • 6. oktober 2020 (2. behandling af budget)
  • 27. oktober 2020
  • 24. november 2020
  • 15. december 2020
     
  1. at godkende, at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2020 afholdes på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, i KB-salen på 3. sal

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2020 afholdes på følgende tirsdage kl. 18.00:

 

28. januar 2020

25. februar 2020

24. marts 2020

28. april 2020

26. maj 2020

25. august 2020

8. september 2020 (1. behandling af budget)

29. september 2020

6. oktober 2020 (2. behandling af budget)

27. oktober 2020

24. november 2020

15. december 2020

 

I juni måned 2020 flyttes kommunalbestyrelsens ordinære møde til onsdag den 24. juni 2020 på grund af Sankt Hans aften.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2020 afholdes på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, i KB-salen på 3. sal.

 

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte dato, klokkeslæt og mødested for kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2020.

Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes som udgangspunkt én gang om måneden, dog med undtagelse af juli måned.

Udkast til den samlede mødeplan for 2020 er vedlagt som bilag.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 8, stk. 1 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Mødeplan 2020 - UDKAST (pdf)

5. Beslutning om tilrettelæggelse af grundlovsceremonier

Beslutningstema

Der er vedtaget ny lovgivning på indfødsretsområdet. Det indebærer, at ansøgere om indfødsret skal skrive under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder demokratiet.

 

Den ceremonielle underskrivning af grundloven mv. påhviler kommunalbestyrelsen. Ansøgere om dansk indfødsret skal desuden give hånd til en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen. 

 

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan grundlovsceremonierne skal tilrettelægges i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Kommunalbestyrelsen at godkende

 

  1. at Kommunalbestyrelsens mødesal danner ramme om de lovpligtige grundlovsceremonier.

 

  1. at relevante ansøgere inviteres til grundlovsceremonierne ved personlig invitation via e-Boks samt i øvrigt ved annoncering i lokale medier og på kommunens egen hjemmeside 2 gange årligt.

 

  1. at grundlovsceremonierne afholdes i juni og december måned hvert år og første gang i december 2019.

 

  1. at borgmesteren står for ceremonierne.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at der i ceremonierne deltager yderligere to kommunalbestyrelsesmedlemmer en af hvert køn.

 

For: Gruppe O

Imod: Gruppe A, F, C, V, Ø og Liste H

 

Ændringsforslaget ikke vedtaget.

 

For: Gruppe A, O, C og V

Undlader: Gruppe F, Ø og Liste H

 

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, at Kommunalbestyrelsens mødesal danner ramme om de lovpligtige grundlovsceremonier. Kommunalbestyrelsens medlemmer inviteres med til ceremonien.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at relevante ansøgere inviteres til grundlovsceremonierne ved personlig invitation via e-Boks samt i øvrigt ved annoncering i lokale medier og på kommunens egen hjemmeside 2 gange årligt.

 

Ad 3. Kommunalbestyrelsen godkendte, at grundlovsceremonierne afholdes i juni og december måned hvert år og første gang i december 2019.

 

Ad 4. Kommunalbestyrelsen godkendte, at borgmesteren står for ceremonierne.

Sagsfremstilling

 

Der er vedtaget ny lovgivning på indfødsretsområdet, som indebærer, at ansøgere om indfødsret skal skrive under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Ansøgere om indfødsret skal desuden give hånd ved ceremonien.

Den ceremonielle underskrivning af grundloven mv. påhviler kommunalbestyrelserne. Der er fastsat nærmere regler om afholdelsen af ceremonierne i en tilhørende bekendtgørelse (vedlagt som bilag ”Bekendtgørelse nr. 1767 af 27. december 2018 om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier”).

Loven er trådt i kraft den 1. januar 2019. Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at afholde ceremonier i 2019 er dog begrænset til afholdelse af en ceremoni i anden halvdel af 2019.

 

Kommunalbestyrelserne skal herefter mindst to gange årligt ved offentligt opslag gøre ansøgere om dansk indfødsret (dvs. borgere som er omfattet af en lov om indfødsrets meddelelse) opmærksomme på muligheden for at medvirke i en grundlovsceremoni.

 

Hvilke lovkrav er der til rammer og indhold i grundlovsceremonier?

Kommunalbestyrelsen skal afholde grundlovsceremonien under forhold som sikrer en højtidelig ramme omkring ansøgernes tildeling af dansk indfødsret.

 

Ved ansøgernes ankomst til ceremonien skal repræsentanten for kommunalbestyrelsen byde ansøgerne velkommen og redegøre for ceremoniens forløb.

 

Repræsentanten skal i den forbindelse oplyse,

  • at formålet med ceremonien er at højtideligholde og markere ansøgernes erhvervelse af dansk statsborgerskab,
  • at ansøgerne skal underskrive en obligatorisk erklæring under ceremonien under overværelse af en repræsentant for kommunalbestyrelsen

og

  • at ansøgerne herefter skal give hånd til en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen.

 

Hvordan kan grundlovsceremonierne tilrettelægges i Hvidovre Kommune?

Administrationen finder, at Kommunalbestyrelsens mødesal er en passende ramme om

grundlovsceremonier i Hvidovre Kommune, da lokalet tilgodeser lovkravet om en højtidelig ramme. Dette kan underbygges ved, at mødesalen til ceremonierne pyntes med blomster, ligesom der kan serveres en forfriskning efter højtideligheden.

 

Administrationen anbefaler, at relevante ansøgere 2 gange årligt inviteres til grundlovsceremonier via annoncering i lokale medier og på kommunens egen hjemmeside samt ved personlig invitation sendt til relevante ansøgeres e-Boks.

 

Grundlovsceremonierne foreslås afholdt fast i juni og december måned hvert år – og første gang i december 2019. Denne kadence forventes at passe godt med de fast tilbagevendende statsborgerskabslove og fristerne for ceremonierne.

 

Administrationen foreslår, at Kommunalbestyrelsen lader borgmesteren fungere som kommunens repræsentant ved grundlovsceremonierne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune. Udgifter til annoncering, invitationer, pyntning og forplejning holdes indenfor Økonomiudvalgets eksisterende ramme.

Retsgrundlag

Indfødsretslovens § 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018 med senere ændringer.

 

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier, jf. bekendtgørelse nr. 1767 af 27. december 2018.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Bekendtgørelse nr. 1767 af 27. december 2018 om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier (pdf)

6. Beslutning om kunstspor, brugerråd og foreningskøkken i Kulturcenter Risbjerggård

Beslutningstema

To kunstprojekter, som blev udpeget til at gå videre fra ideforslag til skitseprojekt om koncept for kunstspor på det kommende Kulturcenter foreligger nu.

 

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvilke(t) kunstspor, der skal realiseres.

 

Endelig skal Kommunalbestyrelsen beslutte om byggeprogrammet skal udvides med et foreningskøkken og om der skal oprettes et brugerråd for det kommende kulturcenter

Indstilling

Bymidteudvalget indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen,

  1. at godkende,

a)     at begge kunstskitseforslag realiseres med en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. samt at give indtægtsbevilling til yderligere 0,3 mio. kr., bevilliget af Statens Kunstfond til realisering af to kunstspor
eller

b)     at kunstskitseforslag Kunst i belægninger af Anders Bonnesen realiseres
eller

c)      at kunstskitseforslag Skulpturelle værker på og i bygninger af Thomas Poulsen realiseres

 

  1. at godkende, at der oprettes et brugerråd for det fremtidige kulturcenter

 

  1. at godkende, at byggeprogrammet udvides med et foreningskøkken, men at den endelige beslutning træffes i forbindelse med det endelige økonomiestimat som Vandkunsten fremsender som grundlag for det kommende udbud

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Ad. 1. Indstillingspunkt A

For: Gruppe A, F, O og V.

Imod: Gruppe C.

Liste H afventer kommunalbestyrelsen.

 

Anbefales godkendt.

 

Indstillingspunkt B og C bortfalder.

 

Ad 2. Anbefales godkendt.

 

Ad 3.

For: Gruppe A, F, O, Liste H og Gruppe V.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

 

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad. 1.

For: Gruppe A, F, O, V og Liste H.

Imod: Gruppe C

Undlader: Gruppe Ø

 

Kommunalbestyrelsen godkendte, at begge kunstskitseforslag realiseres med en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. samt at give indtægtsbevilling til yderligere 0,3 mio. kr., bevilliget af Statens Kunstfond til realisering af to kunstspor.

 

Ad 2.

For: Gruppe A, F, O, Steen Ørskov Larsen (C), V, Ø og  Liste H

Undlader: Lisa Skov (C)

 

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der oprettes et brugerråd for det fremtidige kulturcenter.

 

Ad 3.

For: Gruppe A, F, O, V, Ø og Liste H

Imod: Lisa Skov (C)

Undlader: Steen Ørskov Larsen (C)

 

Kommunalbestyrelsen godkendte, at byggeprogrammet udvides med et foreningskøkken – forslag 3 -, men at den endelige beslutning træffes i forbindelse med det endelige økonomiestimat som Vandkunsten fremsender som grundlag for det kommende udbud.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

På Bymidteudvalgsmødet den 14. maj 2019 var dagsordenen en drøftelse af kunstsporet, en tilbagemelding på det afholdte borgermøde med foreningerne afholdt den 25. marts 2019 og en gennemgang af det økonomiske prisestimat.

 

Valg af kunstspor
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der til den nye Kulturgård i Bymidten indarbejdes et

kunstspor. Hertil er afsat 700.000 kr. af Hvidovre Kommune samt givet fondsmidler fra

Statens Kunstfond på tilsvarende 700.000 kr.

 

Kriterier for evaluering af kunstspor

Der er i evaluering af skitser fokuseret på, at kunsten først og fremmest skal bidrage til stedet på en original, reflekteret og udfordrende måde. Den skal tage plads i bygning og manifestere sig tydeligt som et selvstændigt kunstnerisk bidrag til stedet.

Det følgende kunne de deltagende kunstnere vælge at lade sig inspirere af eller udfordre:

  • Kunsten må gerne bidrage til, at bygningens brugere og besøgende oplever stedet som

helstøbt og sammenhængende. Den kan være ved f.eks., at skabe forbindelser mellem

inde og ude, mellem etager og/eller på tværs af rum og funktioner i bygningerne,

enten ved at understøtte eksisterende greb i arkitekturen eller ved at etablere nye

forbindelser og mødesteder.

  • Kunsten må gerne give stedet karakter og en særegen identitet for de mange

forskellige brugere, teaterskuespillere, teknikere, foreningsliv, gæster i Cafeen og

ansatte.

  • Kunsten må gerne udfordre vanetænkning og f.eks. spille på eller tviste genkendelige

hverdags og fællesskabsdannende symboler.

  • Kunsten må gerne tilbyde stedet og brugerne en pause – et rum for inspiration og

refleksion i et hus præget af høj fysisk aktivitet og mange brugere, som besøger

bygningen med meget forskelligartede mål for øje.

 

Forslag 1, Kunst i belægninger ude i byrummet og i gulve i Kulturgårdens fællesarealer
Anders Bonnesen tager afsæt dels i byens gader og rundkørsler, i asfalten og de hvide striber heri og dels i en inddragende leg med sproget.

Hvide striber i belægning og gulve indeholder sætninger hentet fra debutbøger af Hvidovres store digtere, Michael Strunge og F. P. Jac. Sætningerne tænkes placeret inde i Kulturgården og i arealet umiddelbart uden for. Men et stort potentiale ved Bonnesens forslag er også, at værket, der består af ca. 160 sætninger, kan ”knopskyde” fra bymidten og Kulturgården og forplante sig til andre steder i kommunen såsom S-togsstationer, indkøbscentre, kommunale institutioner og grønne anlæg. Alle 160 sætninger skal således ikke samles i og omkring Kulturgården, men kan blive en identitetsmarkør for Hvidovre og en reference til bymidten i flere områder af kommunen.

 

Forslag 2, Markante skulpturelle værker på facaden og inden for

Med Thomas Poulsens værk bibringes det nye kulturcentrum en tydelig markør og identitet. De udvendige skulpturelle værker og de foreslåede skulpturelle indslag i de indre rum vil kunne opleves som en sammenhængende scenografi, hvor værkerne taler med hinanden, men de vil også kunne opleves i deres individuelle ret. Både i sin helhed og i de enkelte dele fremstår Thomas Poulsens idé til en udsmykning som en imødekommende gestus, der rækker ud til byens borgere og lokker med humoristiske, overraskende og legende figurer og sanseligheder.

 

Anbefaling af valg af kunstspor

De to ideer blev fremlagt og udfoldet for Bymidteudvalget den 12. december 2018, herefter fremlagt for Økonomiudvalgsmøde den 21. januar 2019. Kunstideer og anbefaling blev givet, af repræsentanter for hhv. Statens Kunstfond samt Hvidovre Kunstråd for en efterfølgende politisk drøftelse og videre anbefaling for Kommunalbestyrelsen. Begge kunstspor blev besluttet videreudviklet for endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen i juni 2019.

 

De to kunstnere har nu præsenteret deres skitseforslag for Bymidteudvalget på møde den 14. Maj 2019. På baggrund af efterfølgende drøftelser besluttede Bymidteudvalget at indstille begge kunstspor til Kommunalbestyrelsen.

 

Proces for det videre kunstforløb, forudsat politisk godkendelse:

Juni 2019   Kommunalbestyrelsen vælger kunstspor

Kunstner udarbejder projekt til implementering i arkitektprojekt

Maj – marts 2020  Indarbejdelse af kunst i hovedprojekt

April- december 2020  Værk i udbud, koordinering med arkitektprojekt

Januar-december 2021  Værk udførelse og implementering

Jan-maj 2021  Fortsat byggeperiode

Primo sept. 2022  Aflevering af Kultur- og Kunstcenter til Hvidovre Kommune.

 

Foreningskøkken og Brugerråd

På borgermødet med foreningerne den 25. marts 2019 vedrørende fremtidig brug af Kulturgården, blev der fremsat ønske om et foreningskøkken, hvor foreningerne kunne forberede mad til deres medlemmer og foreningsarrangementer. På Bymidteudvalgsmødet var der enighed om, at dette ønske bør imødekommes. Da forslaget er fremkommet på dette tidspunkt i processen, er der ikke regnet på økonomien i forslaget. Det må forventes, at forslaget vil øge anlægsbevillingen, idet køkkenet skal leve op til Levnedsstyrelsens krav, såsom udsugning, hygiejniske forhold mv. I forbindelse med Vandkunstens projektering, vil det økonomiske overslag ligeledes blive opjusteret med foreningskøkkenet. 

 

På borgermødet var der et udtalt ønske om at der etableres et brugerråd, hvilket Bymidteudvalget anerkendte. Der var et ønske om, at brugerrådet skulle sammensættes af repræsentanter fra brugerne, foreningslivet og kommunen. Det anbefales, at brugerrådet nedsættes umiddelbart før Kulturgården tages i brug; herunder fastsættelse af kompetencer, vedtægter mv.

 

Projektstatus

Den næste fase er en projektering, hvor Vandkunsten færdiggør projektforslaget med eller uden kunst og foreningskøkken, afhængig af, hvad der besluttes jf. indstillingerne ovenfor. Som supplement til projektforslaget vil Vandkunsten ligeledes udarbejde et økonomiestimat. Projektforslaget og økonomiestimatet vil danne grundlag for udbuddet.  

 

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 9. oktober 2018, punkt. 3, fremrykning og anlægssum på 2,5 mio.kr.

Økonomiske konsekvenser

Til anlægsprojekt nr. 0240, Bymidten, er der samlede budgetteret med 75 mio. kr. over årene 2019-2022. Korrigerede budget for 2019 er 5,4 mio. kr.

 

Den eksisterende bevilling fra Statens Kunstfond på 0,7 mio. kr. er givet med krav om 50%

medfinansiering, således er 1,4 mio. kr. øremærket til kunstprojektet.

 

De samlede udgifter til kunstprojektet vil ved godkendelse af punkt 1b eller 1c, udgøre 1,45 mio. kr., hvoraf Hvidovre Kommunes andel vil udgøre 0,725 mio. kr. Såfremt indstillingspunkt 1a vælges, - har Statens Kunstfond givet tilsagn om at yde fondsstøtte på yderligere på 300.000 kr., med krav om Hvidovre Kommunes medfinansiering på 700.000 kr. Kunstprojektets anlægssum vil herefter udgøre 2,450 mio. kr. Heraf yder Statens Kunstfond 1,025 mio. kr. i fondsstøtte.

 

Indstillingspunkt:

 

 

 

 

 

1

Kunstspor, i mio. kr.

Samlede
udgifter

Statens
Kunstfond

Andel
Hvidovre

Budget

Tillægs-
bevilling

1a

Begge forslag

2,450

1,025

1,425

0,725

0,700

1b

Bonnesen, belægning

1,450

0,725

0,725

0,725

0,000

1c

Poulsen, skulpturer

1,450

0,725

0,725

0,725

0,000

 

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsens beslutning om kunstspor ved udsmykning af Kulturcenter Risbjerggård er hjemlet i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler, hvorefter en kommune lovligt kan anvende midler til udsmykning af kommunens ejendomme.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Foreningskøkken Risbjerggård (pdf)

7. Orientering om Hovedstadens Beredskabs Årsberetning og Regnskab 2018

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen forelægges Hovedstadens Beredskabs Årsberetning for 2018 samt Regnskab 2018 til orientering, jf. hhv. bestemmelser i §60-fællesskabets ejerstrategi samt bestemmelser i Hovedstadens Beredskabs vedtægter.

 

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at tage orientering om Årsberetning og Regnskab 2018 fra Hovedstadens Beredskab til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen tog Årsberetning og Regnskab 2018 fra Hovedstadens Beredskab til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Årsberetning

Det følger af Hovedstadens Beredskabs ejerstrategi, at Hovedstadens Beredskab skal udarbejde en årlig redegørelse, hvor selskabet dokumenterer sin indsats på de fem målsætninger i ejerstrategien:

 

  • Høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne
  • Økonomisk effektivitet
  • Serviceniveau og samarbejde med kommunerne
  • Forebyggelse og frivillige
  • Bæredygtig og attraktiv arbejdsplads

 

Strukturen i Hovedstadens Beredskabs Årsberetning 2018 fremhæver nogle fokusområder, der alle hænger sammen med målsætningerne i ejerstrategien.

 

Samarbejdsorganet evaluerede på sit møde den 27. februar 2019 efterlevelsen af gældende Service Level Agreement (SLA) ift. 2018. SLA'en beskriver det serviceniveau, Hovedstadens Beredskab skal levere på myndighedsområdet ift. objektkendskab, kvalitet, kompetencer, sagsbehandlingstider m.v. Konklusionerne fra evalueringen er indarbejdet i årsberetningens afsnit vedr. status på Service Level Agreements.

 

Årsberetningen blev godkendt på bestyrelsens møde den 3. april 2019 og er vedlagt til orientering jf. bestemmelserne i ejerstrategien.

 

Regnskab 2018

Hovedstadens Beredskabs Årsregnskab 2018 er indarbejdet i Årsberetningen for 2018 og skal jævnfør bestemmelserne i Hovedstadens Beredskabs vedtægters § 13 stk. 3 forelægges ejerkommunerne til orientering.

 

Årsregnskabet for 2018 blev godkendt af Hovedstadens Beredskabs bestyrelse på bestyrelsesmødet den 3. april 2019.

 

Årets økonomiske resultat viser et samlet planlagt merforbrug på 5,7 mio. kr., som er sammensat af hhv. merindtægter på 0,1 mio. kr. og merudgifter for 5,8 mio. kr., der primært består i en samlet nettoafvigelse på 5,5 mio. kr. vedr. tjenestemandspensionsbidrag og løn jfr. nedenfor.

 

Merforbruget i 2018 var planlagt at udgøre 8,8 mio. kr. på baggrund af den af bestyrelsen godkendte implementerings- og investerings­strategi vedr. disponering af selskabets mindreforbrug på 36,7 mio. kr. i 2016.

 

De planlagte aktiviteter på 8,8 mio. kr., jfr. førnævnte strategi (side 71 i årsberetning), er realiseret i 2018, men da den ordinære drift har resulteret i et mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. som følge af forsinkelser i levering af større materiel, udgør det samlede driftsresultat i 2018 alene et merforbrug på 5,7 mio. kr.

 

Merforbruget kommer til udtryk i regnskabet via de forøgede udgifter til løn mv. på 5,5 mio. kr. Dette forklares primært med følgende:

 

1)     Bestyrelsen har godkendt effektiviseringsstrategi 2018-2020, hvor effektiviseringen sker ved udvidelse (omprioritering) af selskabets kapacitet og dermed serviceniveauet i forhold til byggeteknisk sagsbehandling, massetilskadekomst, klima mv. En væsentlig del af aktiviteterne indenfor disse områder indebærer et kompetenceløft af mandskabet, og medfører derfor lønudgifter

2)     Stigning i ekstravagter

3)     Ekstra ambulanceberedskab

 

 

Årets økonomiske resultat, herunder sammensætningen af merforbruget i 2018 er uddybet i afsnit vedr. årsregnskab 2018 i Hovedstadens Beredskabs Årsberetning 2018, vedlagt som bilag.

 

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsesmøde 29. september 2015, pkt. 11 ”Hovedstadens Beredskab I/S, etableringsgrundlag

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommunes ejerandel i Hovedstadens Beredskab udgør 3 %, svarende til en andel i egenkapitalen på 1,9 mio. kr.

 

I 2018 var det samlede driftsbidrag fra de 8 ejerkommuner 349,3 mio. kr., og heraf udgjorde Hvidovre Kommunes andel 10,0 mio. kr.

 

For 2019 er der budgetteret med en betaling på 10,7 mio. Kr. i driftsbidrag til Hovedstadens Beredskab

Retsgrundlag

Hovedstadens Beredskab er et fælleskommunalt selskab, oprettet efter styrelseslovens § 60

(lovbekendtgørelse nr. 47 af 15/01/2019).

Bilag

  1. Bilag 1, Hovedstadens Beredskabs Årsberetning og Årsregnskab 2018 (pdf)

8. Orientering om status på aftale om biogasanlæg vedrørende I/S Amager Ressourcecenter

Beslutningstema

I forlængelse af aftale mellem de fem ejerkommuner i I/S Amager Ressourcecenter (ARC) i juni 2018 skal der træffes beslutning om størrelse, finansiering og placering af et biogasanlæg. ARC har på den baggrund drøftet en bioforgasningsløsning med Ørsted.

 

Imidlertid besluttede Energiforligskredsen i Folketinget den 8. februar 2019, at biogasanlæg, der tilsluttes efter den 1. januar 2020, ikke kan få støtte under den nuværende ordning. Det medførte behov for at genvurdere aftalen mellem ARC og Ørsted, idet de økonomiske rammer for bioforgasningsløsningen hermed påvirkes væsentligt. Ørsted har efterfølgende meddelt, at selskabet har truffet en strategisk forretningsmæssig beslutning om at afvikle alle aktiviteter inden for biogasområdet, og det derfor ikke længere er muligt at samarbejde om en biogasløsning med ARC. Der er derfor behov for en bredere afsøgning af, hvordan ejeraftalen kan realiseres på dette punkt. Som følge heraf udsættes fristen for at træffe beslutning om en løsning til behandling af bioaffald til senest den 1. december 2019.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

  1. at tage til efterretning, at ARC, da det ikke er muligt at indgå en aftale med Ørsted, gennemfører en grundigere analyse med afrapportering til ejerkommunerne senest den 1. oktober 2019
  2. at tage til efterretning, at fristen for at træffe beslutning om biogasanlægget, jf. ejerkommunernes aftale pr. 7. maj 2018, som følge heraf udsættes til 1. december 2019, som beskrevet i orientering til kommunalbestyrelsen den 18. marts 2019.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at ARC, da det ikke er muligt at indgå en aftale med Ørsted, gennemfører en grundigere analyse med afrapportering til ejerkommunerne senest den 1. oktober 2019.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen tog til efterretning, at fristen for at træffe beslutning om biogasanlægget, jf. ejerkommunernes aftale pr. 7. maj 2018, som følge heraf udsættes til 1. december 2019, som beskrevet i orientering til kommunalbestyrelsen den 18. marts 2019.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

 

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 11. juni 2018 en tillægsaftale pr. 7. maj 2018 om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem ejerkommunerne i ARC (bilag 1). Af tillægsaftalen fremgår af punkt 5, at ”At selskabet anlægger et bioforgasningsanlæg baseret på behandling af mindst 30.000 ton bioaffald om året, og at der inden udgangen af 2018 tages stilling til anlæggets størrelse, finansiering og placering.”

 

ARC har i januar 2019 fremlagt planer for håndteringen af bioaffald. Løsningen vedrører et forbehandlingsanlæg med videre behandling af biovæsken hos energiselskabet Ørsted på Avedøre Holme. Planen har taget afsæt i de gældende vilkår for støtte til biogasanlæg. Imidlertid har forligspartierne bag energiaftalen i Folketinget med virkning fra den 8. februar 2019 indgået aftale om, at støtten til nye biogasanlæg, der ikke er i drift og tilsluttet naturgasnettet pr. 1. januar 2020, ophører.

 

Den udmeldte ændring af rammevilkårene betyder, at grundlaget for ARCs fremsendte plan er ændret væsentligt. Uden støtte er det forventningen, at nettoomkostningerne fordobles, hvilket betyder, at løsningen overstiger den pris, som lå til grund for ejerkommunernes godkendelse af aftalen pr. 7. maj 2018. Der var derfor behov for en fornyet afklaring af, om der fortsat skulle søges en løsning i samarbejde med Ørsted.

 

Senest har Kommunalbestyrelsen den 18. marts 2019 behandlet en orientering om status på ARCs planer. I henhold til orienteringen skulle ARC inden den 1. maj 2019 afklare mulighederne for at indgå en aftale med Ørsted. Hvis der inden den 1. maj 2019 forelå en afklaring vedrørende et fremtidigt samarbejde med Ørsted, skulle der inden sommerferien forelægges en indstilling herom. I modsat fald er der behov for en bredere afsøgning af, hvordan ejeraftalen kan realiseres på dette punkt. Ved behov for en bredere afsøgning forlænges fristen for at træffe beslutning om en løsning til behandling af bioaffald til senest den 1. december 2019.

 

ARC blev den 2. april 2019 informeret om, at Ørsteds øverste ledelse havde truffet en strategisk forretningsmæssig beslutning om at stoppe alle udviklingsaktiviteter inden for biogasområdet for at fokusere på deres kerneforretningsområder. Dette blev bekræftet ved et møde den 10. april 2019, hvor det blev præciseret, at beslutningen omfatter planerne på Avedøre Holme og samarbejdet med blandt andet ARC om en biogasløsning. For ARC betyder beslutningen, at det ikke længere vil være muligt at indgå en aftale med Ørsted om samarbejde omkring en biogasløsning. 

 

På baggrund af udmeldingen fra Ørsted har ARC igangsat en mere grundlæggende analyse af, hvordan ARC vil foreslå behandlingen af bioaffald løst under de nye rammevilkår. Disse rammevilkår er imidlertid endnu ikke fastlagt. Med henblik på at sikre fremdriften i arbejdet og henset til sammenhængen mellem CO2-fortrængende indsatser og import af affald og biomasse, fremsendes en analyse til ejerkommunerne senest den 1. oktober 2019. På denne baggrund forudsættes det, at der kan træffes beslutning i ejerkommunerne om biogasanlæggets størrelse, finansiering og placering senest den 1. december 2019.

 

Forvaltningens vurdering

Udmeldingen om den manglende mulighed for at indgå en samarbejdsaftale med Ørsted betyder, at der nu skal ses bredere på mulighederne for at finde en løsning med henblik på at opfylde tillægsaftalen pr. 7. maj 2018.

 

Den senere fremlæggelse af endelig plan for behandling af bioaffald vurderes ikke at ændre aftalens elementer og dermed muligheden for, at der kan ske en import af affald til forbrænding fra 2020. Import af affald vurderes at være påkrævet for, at der kan ske en genopretning af selskabets økonomi.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

ARC er et fælleskommunalt interessentskab etableret efter reglerne i styrelseslovens § 60, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019. Hvidovre Kommune ejer og hæfter for ca. 7 % af ARC.

Høring

Der er ingen høringsforpligtelse ved denne sag.

Bilag

  1. Tillæg til tillægsaftale af 13. juni 2016 om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem interessentkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter (pdf)

9. Beslutning om ændring af Kommuneplan 2016 - blandet byområde ved Immerkær 42

Beslutningstema

Administrationen har afholdt forudgående høring om et tillæg til kommuneplanen, der ændrer anvendelsen af ejendommen Immerkær 42 fra erhvervsområde til blandet byområde.

 

På baggrund af de indkomne høringssvar skal kommunalbestyrelsen beslutte, om man vil igangsætte udarbejdelsen af et nyt plangrundlag i form af et kommuneplantillæg.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende igangsættelsen af et planlægningsarbejde med et forslag til tillæg til Kommuneplan 2016, der udskiller en del af rammeområde 1E2, hvor anvendelsen ændres fra erhvervsområde til blandet byområde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-04-2019

For: Gruppe A, O, F og V

Imod: Gruppe C

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30-04-2019

Sagen udsat.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

For: Gruppe A, F og O.

Imod: Gruppe C.

Liste H ogGruppe V afventer kommunalbestyrelsen.

 

Anbefales godkendt.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at der stilles krav om, at der udarbejdes et konkret detaljeret projekt, som sendes i forhøring hos borgerne i området.

 

For: Gruppe A,F, O, V og Liste H

Imod: Gruppe C og Ø

 

Ændringsforslaget vedtaget.

 

For: Gruppe A, F, O, V og Liste H

Imod: Gruppe C og Ø

 

Kommunalbestyrelsen godkendte igangsættelsen af et planlægningsarbejde med et forslag til tillæg til Kommuneplan 2016, der udskiller en del af rammeområde 1E2, hvor anvendelsen ændres fra erhvervsområde til blandet byområde, samt at der stilles krav om, at der udarbejdes et konkret detaljeret projekt, som sendes i forhøring hos borgerne i området.

Supplerende sagsfremstilling

Efter ønske fra Forhandlingspartner besluttede kommunalbestyrelsen den 30. april 2019, at sagen blev udsat.

 

Forhandlingspartner har på vegne af Teleforeningen anmodet om, at ændringen af kommuneplanen skal give mulighed for at anvende ejendommen til blandet byområde samt forøge den maksimale bebyggelsesprocent, bygningshøjde og etageantal.

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en proces for henvendelser fra udviklere og grundejere om nye, større projekter. Forud for den politiske behandling af konkrete projekter skal der forelægges fyldestgørende materiale.

 

På baggrund af projektbeskrivelse og visualiseringer skal administrationen foretage en faglig vurdering af projektet. På baggrund af anmodning fra administrationen har Forhandlingspartner fremsendt projektbeskrivelse og en rumlig afbildning af projektet. Projektmaterialet er vedlagt som bilag, ”Boliger på Immerkær 42”.

 

Det fremgår af projektmaterialet, at bygherre ønsker tilsvarende bebyggelsesregulerende bestemmelser som på naboejendommen på Svend Aagesens Allé 10A-D, der er en del af kommuneplanens rammeområde 1A5.

 

Formålet med ændringen af kommuneplanen er ifølge projektmaterialet at skabe nye udlejningsboliger til unge og ældre.

 

Ejer ønsker således, at der udover ændringen af anvendelsen fra erhvervsområde til blandet byområde desuden sker følgende ændringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i et tillæg til Kommuneplan 2016:

 

  • Den maksimale bebyggelsesprocent øges fra 65 til 145
  • Den maksimale etageantal øges fra 2 til 5
  • Den maksimale bygningshøjde øges fra 8,50 til 18 m.

 

Ud fra det fremsendte projektmateriale har administrationen ikke mulighed for at vurdere projektets indflydelse på lokalområdet eller bebyggelsens visuelle udtryk.  

 

Skitserne viser en 168,8 m lang bebyggelse i 3-5 etager med en husdybde på 14,7 m. Bygningen er mod øst forlænget med en 26,7 m lang bygning i 2 etager. Den samlede længde af bebyggelsen er således 195,5 m.

 

Husdybden på 14,7 m vurderes at være for stor til at etablere lejligheder, der er gennemlyste fra to sider. Husdybden skal derfor reduceres, hvis man vil undgå boliger, der kun har vinduer mod jernbanen, der løber lige nord for ejendommen.

 

Administrationen har ud fra skitserne beregnet bruttoetagearealet til 10.800 m2.  Det giver en samlet bebyggelsesprocent på 126. Ved en gennemsnitlig boligstørrelse på 85 m2 svarer det til omtrent 127 boliger.

 

I de stationsnære fortætningsområder – som her – fastlægger Kommuneplan 2016 krav om etablering af mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m2 og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal til boligformål. Med 10.800 m2 etageareal skal der således etableres mellem 54 og 108 parkeringspladser. I projektmaterialet er der kun vist 38 parkeringspladser. Etablering af de resterende parkeringspladser vil således reducere de udendørs opholdsarealer i forhold til det, der er vist i skitserne.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

På sit møde den 25. september 2018 godkendte kommunalbestyrelsen, at der gennemføres en forudgående høring med henblik på at ændre den planlagte anvendelse af ejendommen Immerkær 42 fra erhvervsområde til blandet byområde. Den 27. november 2018 godkendte kommunalbestyrelsen det udarbejdede høringsmateriale.

 

Med baggrund i dette havde administrationen udarbejdet et høringsmateriale i form af et debatoplæg, der beskrev spørgsmålet om ændringen af anvendelsen for Immerkær 42 og som kunne bruges i forbindelse med den forudgående høring. Se vedlagte bilag ”Forudgående høring om ændret anvendelse for Immerkær 42”.

 

Den forudgående høring omhandlede udelukkende den ændrede anvendelse. Selve de bygningsregulerende bestemmelser, såsom højde og bebyggelsesprocent forbliver uændrede.

 

Gældende planforhold

I Kommuneplan 2016 er ejendommen Immerkær 42 udlagt til erhvervsområde. Ejendommen udgør rammeområde 1E2, der har følgende rammebestemmelser:

 

  • Generel anvendelse: Erhvervsområde
  • Specifik anvendelse: Kontor- og serviceerhverv, let industri og håndværk, transport- og logistikvirksomheder
  • Max. bebyggelsesprocent: 65
  • Max antal etager: 2
  • Max. bygningshøjde: 8,5 m
  • Bemærkninger: Stationsnært kerneområde

 

Området er udpeget som fortætningsområde i kommuneplanen. Det er målsætningen for disse stationsnære fortætningsområder, at der skal ske en fysisk og funktionel fortætning gennem opførelse af supplerende bebyggelser og aktiviteter for at få mere liv og flere aktiviteter i byen.
 

Offentlig høring

Der er i perioden indkommet 11 høringssvar til den forudgående høring. Høringssvarene er vedlagt som bilag ”Samlede høringssvar fra forudgående høring om ændret anvendelse”. Høringssvarene er behandlet i administrationens notat, der er vedlagt som bilag ”Gennemgang af bemærkninger til forudgående høring om ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42”.

 

Nyt plangrundlag

På baggrund af høringssvarene skal kommunalbestyrelsen beslutte, om man vil igangsætte udarbejdelsen af et nyt plangrundlag i form af et kommuneplantillæg.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at udarbejde et nyt tillæg til Kommuneplan 2016, vil administrationen foreslå, at eventuelle ændringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser først foretages, når der foreligger et projekt for ny bebyggelse på ejendommen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 25. september 2018, punkt 7, at der gennemføres en forudgående høring med henblik på at ændre den planlagte anvendelse på ejendommen Immerkær 42 fra erhvervsområde til blandet byområde.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 27. november 2018, punkt 8, det af administrationen udarbejdede høringsmateriale i forbindelse med den forudgående høring om ændret anvendelse på ejendommen Immerkær 42. Kommunalbestyrelsen godkendte desuden, at den forudgående høring fandt sted i perioden fra den 11. december 2018 til den 20. januar 2019. I forlængelse af dette besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle afholdes et borgermøde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere ændringer.

 

Ifølge planlovens § 23 c skal kommunalbestyrelsen, før udarbejdelse af forslag til væsentlige ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en planstrategi, indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

Høring

Den forudgående høring blev gennemført i perioden fra den 11. december 2018 til den 20. januar 2019.

 

I forbindelse med den forudgående høring blev der afholdt et borgermøde, den 3. januar 2019, der også omhandlede forudgående høring om ny lokalplan for boliger på Svend Aagesens Allé 10B-D.

Bilag

  1. Forudgående høring om ændret anvendelse for Immerkær 42 (pdf)
  2. Samlede høringssvar fra forudgående høring om ændret anvendelse (pdf)
  3. Gennemgang af bemærkninger til forudgående høring om ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42 (pdf)
  4. Boliger på Immerkær 42 (pdf)

10. Beslutning om ændring af Kommuneplan 2016 - blandet byområde i den vestlige del af Avedøre Landsby

Beslutningstema

Administrationen har i perioden 1.- 30. april 2019 afholdt forudgående høring om et tillæg til kommuneplanen, der ændrer anvendelsen af ejendommene på Stavnsbjergvej 11 og 22, Avedørestræde 5, Storegade 10, Stevnsbovej 1 og Smøgen 4 til blandet byområde. Ejendommene udgør den vestlige del af Avedøre Landsby.

 

På baggrund af de indkomne høringssvar skal kommunalbestyrelsen beslutte, om man vil igangsætte udarbejdelsen af et nyt plangrundlag i form af et tillæg til Kommuneplan 2016.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende igangsættelsen af et planlægningsarbejde med et forslag til tillæg til Kommuneplan 2016, som ændrer det nuværende rammeområde 4D1 til et blandet byområde, med mulighed for at anvende området til boligformål og offentlige formål.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

For: Gruppe A, F, O,Liste Hog Gruppe V.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

 

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

For: Gruppe A, F, O, C, V og Liste H

Imod: Gruppe Ø

 

Kommunalbestyrelsen godkendte igangsættelsen af et planlægningsarbejde med et forslag til tillæg til Kommuneplan 2016, som ændrer det nuværende rammeområde 4D1 til et blandet byområde, med mulighed for at anvende området til boligformål og offentlige formål.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den 26. marts 2019 godkendte kommunalbestyrelsen, at der gennemføres en forudgående høring af tillæg til Kommuneplan 2016, der ændrer afgrænsningen mellem rammeområderne 4D1 og 4F6, samt ændrer anvendelsen af rammeområde 4D1 til blandet byområde, herunder til boligformål og offentlige formål. På mødet den 26. marts 2019 godkendte kommunalbestyrelsen det udarbejdede høringsmateriale. Se vedlagte bilag ”Debatoplæg til forudgående høring om kommuneplantillæg for Avedøre Landsby Vest”.

 

Gældende planforhold

 

I Kommuneplan 2016 er ejendommene i den vestlige del af Avedøre Landsby udlagt til offentlige formål som kulturelle institutioner og fritidsformål. Ejendommene udgør 4D1, der har følgende rammebestemmelser:

 

  • Generel anvendelse: Offentligt område
  • Specifik anvendelse: Kulturelle institutioner, fritidsformål
  • Max. bebyggelsesprocent: 25
  • Max antal etager: 1,5
  • Max. bygningshøjde: 8,5 m

 

 

Offentlig høring

 

Der er i debatperioden indkommet 8 høringssvar til den forudgående høring. Høringssvarene er vedlagt som bilag ”Samlede høringssvar fra forudgående høring om ændret anvendelse”. Høringssvarene er behandlet i administrationens notat, der er vedlagt som bilag ”Gennemgang af bemærkninger til forudgående høring om ændret anvendelse af ejendommene i den vestlige del af Avedøre Landsby”.

 

En del af høringssvarene omhandler lukning af hestepensionen på Stevnsbogård. Det nævnes, at det er et sted som mange har stor glæde af, og de søger en løsning fra kommunen til en alternativ placering af deres heste.

 

Et andet gennemgående tema blandt høringssvarene er en bekymring for tab af de særlige kulturhistoriske værdier ved en ny planlægning for området. Administrationens bemærkninger til dette er, at det er intentionerne med den forestående lokalplanlægning, at det særlige kulturhistoriske udtryk skal bevares, og sikres gennem lokalplanlægning.

 

Nyt plangrundlag

 

På baggrund af høringssvarene skal kommunalbestyrelsen beslutte, om man vil igangsætte udarbejdelsen af et nyt plangrundlag i form af et tillæg til Kommuneplan 2016.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 26. marts 2019, punkt 6, at der gennemføres en forudgående høring med henblik på at ændre den planlagte anvendelse på ejendommene i den vestlige del af Avedøre Landsby fra offentligt område til blandet byområde, herunder offentlige formål og boligformål.

 

Den 8. april 2019 godkendte Bygge- og Planudvalget at igangsætte en lokalplan for Avedøre Landsby vest. Lokalplanen skal overføre den vestlige del af Avedøre Landsby fra landzone til byzone, og skabe rammer for udvikling af Stevnsbogård med boliger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere ændringer.

 

Ifølge planlovens § 23 c skal kommunalbestyrelsen, før udarbejdelse af forslag til væsentlige ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en planstrategi, indkalde ideer og forslag m.v. henblik på planlægningsarbejdet.

Høring

Den forudgående høring blev gennemført i perioden fra den 1.- 30. april 2019.  

Bilag

  1. Debatoplæg til forudgående høring (pdf)
  2. Gennemgang af bemærkninger til forudgående høring om ændret anvendelse af ejendommene i den vestlige del af Avedøre Landsby (docx)
  3. Samlede høringssvar fra forudgående høring om ændret anvendelse (pdf)

11. Beslutning om at udarbejde forslag til ændring af Kommuneplan 2016 - nyt rammeområde for Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362 og beslutning om at udbyde fire ejerligheder i ejendommen Hvidovrevej 432-438 til salg i et partnerskab

Beslutningstema

På baggrund af den forudgående høring skal kommunalbestyrelsen beslutte, om man vil arbejde for ændrede muligheder for anvendelse og bebyggelse for ejendommene Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362, som er en del af det nuværende rammeområde 3C7.

 

På baggrund af den gennemførte forhøring skal kommunalbestyrelsen beslutte at udbyde sin del af ejendommen Hvidovrevej 432-438 til salg i et offentligt udbud til højst opnåelig pris.

 

For at sikre at det kommende forslag til ændring af kommuneplan 2016 kan realiseres i fremtiden, foreslås det også, at Hvidovre Kommune udbyder sin del af ejendommen 432-438 i et partnerskab med de to øvrige ejere og ejerne af naboejendommen, og provenuet fordeles mellem parterne efter aftale.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362 der udover de nuværende anvendelsesmuligheder giver mulighed for en specifik anvendelse som område til offentlige formål, publikumsorienterede serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner og offentlig administration.

 

  1. at godkende, at forslaget til kommuneplantillæg desuden indeholder følgende bebyggelsesregulerende bestemmelser: en maksimal bebyggelsesprocent på 300, et maksimalt etageantal på 12, samt en maksimal bygningshøjde på 40 m.

 

  1. at godkende, at forslaget til kommuneplantillægget indeholder en bemærkning om, at den enkelte butik ikke må være større end 1.200 m².

 

  1. at godkende, at forslaget til kommuneplantillægget indeholder en bemærkning om, at en fremtidig bebyggelse skal udformes sådan, at de højeste bygningsdele er beliggende i områdets sydøstlige hjørne og bygningshøjden nedtrappes mod områdets vestlige afgrænsning, så den svarer til de højeste eksisterende nabobygninger her.

 

  1. at godkende, at der på baggrund af forslaget til kommuneplantillæg sideløbende udarbejdes udbudsmateriale. Udbuddet sker i et partnerskab med de øvrige ejere af ejendommen og ejere af naboejendommen og at provenuet fordeles efter aftale mellem parterne. Den endelige aftale forelægges Økonomiudvalget.
  2. at godkende at ejendommen udbydes i et offentligt udbud til højest opnåelig pris og at omkostninger ved udbuddet afholdes af provenuet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at indstillingens punkt 1 skal suppleres med boliger.

For: Gruppe A, F, O og V.

Gruppe C og Liste H afventer kommunalbestyrelsen.

 

Ændringsforslaget godkendt.

 

Ad 1.-6.

For: Gruppe A, F, O og V.

Gruppe C og Liste H afventer kommunalbestyrelsen.

 

Godkendt med det stillede ændringsforslag.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Sagen udsættes til kommunalbestyrelsesmødet i august.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 24-09-2019

Ad 1.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362, der udover de nuværende anvendelsesmuligheder giver mulighed for en specifik anvendelse som område til offentlige formål, publikumsorienterede serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner, offentlig administration og boliger.

 

Ad 2.

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at etageantallet ændres til 10 og maks. 34 meters højde.

 

For: Gruppe C.

Imod: Gruppe A, F, O, Liste H, Gruppe V og Ø.

Ændringsforslaget bortfaldet.

 

For: Gruppe A, F, O, Liste H, Gruppe V og Ø.

Imod: Gruppe C under henvisning til eget ændringsforslag.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslaget til kommuneplantillæg desuden indeholder følgende bebyggelsesregulerende bestemmelser: en maksimal bebyggelsesprocent på 300, et maksimalt etageantal på 12, samt en maksimal bygningshøjde på 40 meter.

 

Ad 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslaget til kommuneplantillægget indeholder en bemærkning om, at den enkelte butik ikke må være større end 1.500 m², idet kvadratmeterantallet ændres fra 1.200 til 1.500 m2.

 

Ad 4.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslaget til kommuneplantillægget indeholder en bemærkning om, at en fremtidig bebyggelse skal udformes sådan, at de højeste bygningsdele er beliggende i områdets sydøstlige hjørne og bygningshøjden nedtrappes mod områdets vestlige afgrænsning, så den svarer til de højeste eksisterende nabobygninger her.

 

Ad 5.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der på baggrund af forslaget til kommuneplantillæg sideløbende udarbejdes udbudsmateriale. Udbuddet sker i et partnerskab med de øvrige ejere af ejendommen og ejere af naboejendommen og at provenuet fordeles efter aftale mellem parterne. Den endelige aftale forelægges Økonomiudvalget.

 

Ad 6.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at ejendommen udbydes i et offentligt udbud til højest opnåelig pris og at omkostninger ved udbuddet afholdes af provenuet.

 

Gruppe F og Ø stillede forslag om, at det kommende projekt udgøres af blandede boligtyper.

For: Gruppe F og Ø.

Imod: Gruppe A, O, C, Liste H og Gruppe V.

 

Ændringsforslaget bortfaldet.

 

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at de kommende boliger bliver ejerboliger.

For: Gruppe A, O, C, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe F og Ø under henvisning til eget ændringsforslag.

 

Ændringsforslaget godkendt. 

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse og Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Forud for fremlæggelse af et tillæg til Kommuneplan 2016, der skal muliggøre ændret anvendelse og ændrede bebyggelsesregulerende bestemmelser for ejendommene Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362, er der i perioden 1. - 29. april 2019 foretaget en forudgående høring. Der er i løbet af høringsperioden indkommet 19 høringssvar, disse er vedlagt som bilaget ”Samlede høringssvar fra forudgående høring”.

 

Administrationen har med notat af 28. maj 2019 udarbejdet en gennemgang af de bemærkninger der er indeholdt i høringssvarene. Dette er vedlagt som bilag, ”Gennemgang af bemærkninger til forudgående høring om ændring af en del af rammeområde 3C7”.

 

I dag gælder følgende rammer for lokalplanlægning for de nævnte ejendomme:

 

  • Plannummer: 3C7
  • Plannavn: Friheden Station
  • Generel anvendelse: Centerområde
  • Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etageboliger, kontor- og serviceerhverv,

detailhandel

  • Maks. bebyggelsesprocent: 100
  • Maks. antal etager: 3
  • Maks. bygningshøjde (m): 13
  • Bemærkninger: Hovedcenter i sammenhæng med 3C3, 3C8 og 3C9. Samlet

butiksareal i disse områder max. 15.000 m², ramme for nyt butiksareal 3.540 m². Den enkelte butik må ikke være større end 1.000 m². Stationsnært kerneområde.

 

Som beskrevet i notatet, anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med et kommuneplantillæg for de nævnte ejendomme, hvor arealanvendelsen udvides til at give mulighed for offentlige formål og den specifikke anvendelse præciseres til at omfatte publikumsorienterede serviceerhverv, uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner og offentlig administration.

 

Administrationen anbefaler desuden, at udkastet til kommuneplantillægget indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser som følger: en maksimal bebyggelsesprocent på 300, et maksimalt etageantal på 12 og en maksimal bygningshøjde på 40 m.

 

De foreslåede bebyggelsesregulerende bestemmelser er fastsat med afsæt i stationsområdets eksisterende og planlagte højeste bebyggelse. Hvad angår bebyggelsesprocenten indgår også overvejelsen, at arealer til parkering i konstruktion, som der skulle tages højde for ved fastsættelse af byggemuligheder for området, ikke vil skulle medregnes fuldt ud som etageareal og derved kun i mindre omfang vil bruge af den maksimale bebyggelsesprocent. Dette med baggrund i BR18, § 455, stk. 4, der bestemmer, at der ved garager i forbindelse med etageboliger kun medregnes den del i bebyggelsesprocenten som overskrider 20 m² pr. bolig.

 

Det anbefales, at den maksimale butiksstørrelse indenfor rammeområdet øges fra de nuværende 1.000 m² til 1.200 m². Dette med baggrund i, at den dermed svarer til den maksimale tilladte butiksstørrelse i lokalcentre, som fastlagt efter planlovens § 5q, stk. 2.

 

Det anbefales desuden, at der tilføjes en bemærkning til det nye rammeområde om, at en fremtidig bebyggelse skal udformes sådan, at de højeste bygningsdele er beliggende i områdets sydøstlige hjørne og bygningshøjden nedtrappes mod områdets vestlige afgrænsning, så den svarer til de højeste eksisterende nabobygninger her.

 

De indkomne høringssvar peger på forskellige forhold, som administrationen vil anbefale, at der bliver opmærksomhed på i forbindelse med den videre planlægning. Det gælder eksempelvis trafiksituationen omkring krydset Hvidovrevej/Gammel Køge Landevej og ved Friheden Station, risikoen for skyggedannelse, indbliksgener og ændrede vindforhold fra en fremtidig bebyggelse samt brug og udformning af de offentlige byrum i området.

 

Offentligt udbud af ejendommen

Hvidovrevej 432-438 består af seks ejerlejligheder, hvoraf Hvidovre Kommune ejer de fire, og de to andre ejes af private firmaer.

 

For at kunne realisere ideerne i det kommende forslag til ændring af Kommuneplan 2016 er det at foretrække, hvis samtlige ejer af ejendommen er enige om at sælge. Hvidovre Kommune har været i dialog med ejerne, og de har tilkendegivet, at de er villige til at udbyde ejendommen i fællesskab med kommunen. De har også tilkendegivet, at det kan ske efter det regelsæt, der gælder for kommuners udbud af fast ejendom og til højest opnåelig pris.

 

Samtidig har Hvidovre Kommune haft dialog med ejerne af naboejendommen, Gammel Køge Landevej 362, som også har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i udbuddet på samme overordnede vilkår.

 

De endelige vilkår for partnerskabet og fordeling af provenuet vil blive fastlagt i en aftale mellem partnerne, som advokatfirmaet Horten bistår parterne med.  

 

Provenuet

På baggrund af forhøringens resultat vil det nye forslag til ændring af kommuneplan 2016 muliggøre op til 16.500 m2 byggeret for ejendommene (nuværende vejarealer indgår i beregningen). Det er ikke muligt at vurdere markedsprisen pr. m2 på nuværende tidspunkt.

 

Udbudsprocessen

Når aftalen mellem parterne er indgået, vil administrationen i samarbejde med en erhvervsejendomsmægler umiddelbart efter udarbejde et udbudsmateriale, hvorefter ejendommene vil blive udbudt til salg. Såfremt forslaget til kommuneplantillæg ikke vedtages i overensstemmelse forhøringens principper, vil det medføre en risiko for, at udbuddet må annulleres.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. marts 2019, punkt 7 at sende et af administrationen udarbejdet høringsmateriale i høring hos ejere og lejere i de berørte og omkringliggende ejendomme i en periode af fire uger.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2016, punkt 29 (lukket).

Økonomiske konsekvenser

I forhold til plansagen er der ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

 

De omtalte fire ejendomme på adressen Hvidovrevej 432-438, som ejes af kommunen indgår i kommunes regnskab for 2018 som en del af aktiverne, med en ejendomsværdi på 18.380.000 kr., heraf 3.107.100 kr. i grundværdi.

Retsgrundlag

Planlovens § 23c, stk. 1 og stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

 

Kommunestyrelsesloven § 68, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019

Kommunalfuldmagten om forbuddet mod at begunstige enkeltpersoner og at handle økonomisk forsvarligt.

Høring

Der er i overensstemmelse med planlovens § 23c gennemført en forudgående høring med henblik på at indkalde ideer og forslag med videre til brug for det fremadrettede planlægningsarbejde. Høringsmaterialet er vedlagt som bilag ”Debatoplæg, forudgående høring om ændring af en del af rammeområde 3C7”.

Bilag

  1. Debatoplæg, forudgående høring om ændring af en del af rammeområde 3C7 (pdf)
  2. Samlede høringssvar fra forudgående høring (pdf)
  3. Gennemgang af bemærkninger til forudgående høring om ændring af en del af rammeområde 3C7 (pdf)

12. Beslutning om indgåelse af forpagtningsaftale - Bataillionen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om FGU Vestegnen (før 1. august 2019 Hvidovre Produktionsskole) skal tilbydes en fireårig forpagtningsaftale fra 1. september 2019 vedrørende kulturcaféen Bataillionen.

 

Der har tidligere været indgået forpagtningsaftale mellem Hvidovre Produktionsskole og Hvidovre Kommune for perioden 2011-2015. Fra 1. august 2019 bliver Hvidovre Produktionsskole en del af FGU Vestegnen. Da den gamle aftale udløb i 2015, og der opstår en ny juridisk enhed som ønsker at forpagte Bataillionen, er der behov for en ny aftale.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

 

  1. at tilbyde FGU Vestegnen en forpagtningsaftale på lignende vilkår som den senest indgåede aftale og med ikrafttrædelse 1. september 2019.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Kommunalbestyrelsen godkendte at tilbyde FGU Vestegnen en forpagtningsaftale på lignende vilkår som den senest indgåede aftale og med ikrafttrædelse 1. september 2019, samt bad om, at administrationen drøfter med dem om der er mulighed for en længere åbningstid.

Sagsfremstilling

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Fra 2000-2011 var ”Messen” i Avedørelejren bortforpagtet til cafédrift til fem forskellige forpagtere, der alle havde vanskeligt ved at drive en god forretning. Flere gik således konkurs. 

 

Der blev herefter i 2011 indgået en forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Produktionsskole vedr. kulturcaféen ”Bataillionen” (tidligere ”Messen) i Avedørelejren for perioden 2011-2015. Efter aftalens udløb i 2015 har der ikke været en forpagtningsaftale mellem parterne. Den tidligere aftale er dog efter administrationens vurdering i al væsentlighed fortsat blevet fulgt.

 

Med den i 2018 vedtagne lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (LOV nr. 698 af 08/06/2018) ophører Hvidovre Produktionsskole med at eksistere som en selvstændig juridisk enhed, men bliver fra 1. august 2019 en del af det nye FGU Vestegnen. Produktionsskolens aktiviteter forventes dog i vid udstrækning at blive videreført i de nye rammer. I forlængelse heraf har Hvidovre Produktionsskole tilkendegivet, at man fortsat ønsker at drifte Bataillionen.

 

På den baggrund indstiller administrationen, at der tilbydes FGU Vestegnen en ny forpagtningsaftale om drift af Bataillionen. Administrationen anbefaler, at den gamle aftale videreføres i al væsentlighed. Dette indebærer blandt andet, at omsætningsgrænsen på 1 mio. kr., hvor omsætning derover udløser en 5 pct. forpagtningsafgift til kommunen fastholdes, hvilket at dømme efter de tidligere års regnskaber ikke vil udløse forpagtningsafgift til kommunen, da omsætningen hidtil har ligget under denne grænse. En videreførelse af aftalen betyder desuden, at kommunen fortsat vil have vedligeholdelsesforpligtelse til dele af Bataillionens løsøre, herunder køkkenfaciliteter.

 

De mindre justeringer, der i allongen foretages til den gamle forpagtningsaftale, betyder at der fremover afholdes eventuelle møder mellem parterne efter behov og ikke med et fast interval som i den gamle aftale. Forpagterens sikkerhedsstillelse fra 2011 på 50.000 kr. videreføres med aftalens indgåelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog 26. oktober 2010, pkt. 11, at indgå aftale med Hvidovre Produktionsskole om forpagtning af ”Messen” i Avedørelejren til brug som kulturcafé. Borgmesteren blev desuden bemyndiget til, efter indstilling fra forvaltningen, at beslutte et nyt navn til ”Messen”.

 

I forbindelse med ombygninger og flytning af Hvidovre Produktionsskole vedtog kommunalbestyrelsen 18. juni 2013, pkt. 34, at refundere produktionsskolen 326.909,62 kr. for bygningsforbedringer og løsøre mv. med tilknytning til bygningen, der huser Bataillionen, mod at diverse løsøre blev overdraget kommunen til eje. Det blev desuden vedtaget at give produktionsskolen et engangstilskud på 173.090,38 kr. i forbindelse med skolens indflytning i Filmbyen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om produktionsskoler § 9, stk. 6 (LBK nr. 97 af 26. januar 2017) gav kommuner adgang til at yde tilskud til produktionsskoler ud over grundtilskuddet. En tilsvarende adgang findes ikke for de nye FGU’er i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (LOV nr. 698 af 8. juni 2018), hvor det af § 31 fremgår, at kommunerne inden for institutionens dækningsområde kan yde tilskud til institutionens anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning, men ikke til institutionens driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.

 

Kommuner har dog efter kommunalfuldmagtsreglerne adgang til at støtte og fremme kulturelle formål. Det fremgår i den forbindelse af forpagtningsaftalens § 3, stk. 1, at kulturcaféen Bataillionen primært skal anvendes til daglig café for Avedørelejrens kommunale aktører, beboere, virksomheder mv, samt at Bataillionen kan anvendes til udstillinger, mindre koncerter og andre kulturelle arrangementer, konferencer og lignende aktiviteter, der kan tiltrække et bredere publikum. Kulturcaféen Bataillionen tjener således et kulturelt formål igennem sin almindelige drift.

 

Kommuner må desuden efter kommunalfuldmagten udleje ejendomme til markedsprisen, som de for kortere eller længere perioder ikke skal benytte til normale kommunale formål. Ved udlejning til cafédrift tilvejebringes lejeindtægten ofte gennem en nærmere beregnet forpagtningsafgift. Hvidovre Kommune har tidligere undersøgt niveauet for indkomne forpagtningsgifter for mindre kiosker i kommunale lokaler i omkringliggende kommuner. Afgifterne har i de undersøgte tilfælde været 0 kr., der også svarer til Hvidovre Kommunes nuværende indtægt fra Bataillionen, hvor omsætningen er under 1 mio. kr. årligt. Markedsprisen for caféer mv., hvor omsætningen er under 1 mio. kr., vurderes med andre ord at være meget lav / lig nul. At flere foregående forpagtere af ”Messen” i perioden 2000-2011 gik konkurs bekræfter dette billede. Bortforpagtningen af ”Bataillionen” sker efter administrationens vurdering således til markedsprisen med de eksisterende forpagtningsvilkår, der i det store hele videreføres.

Høring

Hvidovre Produktionsskole og FGU Vestegnen har været hørt over aftaleudkastet og allongen og har ikke haft bemærkninger hertil.

Bilag

  1. Allonge til forpagtningsaftale - Bataillionen (docx)
  2. Forpagtningsaftale 2011 - Batallionen (pdf)

13. Beslutning om måltal for søgning til erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Beslutningstema

Med aftalen ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” har aftalepartierne tydeliggjort intentionerne om, at mere praksisfaglighed i folkeskolen skal føre til, at flere elever ønsker en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Aftalen indeholder 12 indsatser på nationalt niveau, der samlet set skal gøre vejen fra folkeskole til faglært mere attraktiv for den enkelte elev.

 

Målsætningen er, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal stige til 25 pct. i 2020, hvorefter den skal øges til mindst 30 pct. i 2025.

 

KKR Hovedstaden har i forlængelse heraf opfordret kommunerne til at formulere lokale mål for andelen af unge, der skal tage en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende et forslag om progression i søgningen til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Kommunalbestyrelsen præsenteres i den forbindelse for en række eksisterende såvel som fremadrettede indsatser, der i praksis kan understøtte indfrielsen heraf.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende målsætningen om en årlig progression på mindst 1,5 pct. i søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse indtil det nationale mål på 30 pct. i 2025 kan indfries i Hvidovre kommune.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Kommunalbestyrelsen godkendte målsætningen om en årlig progression på mindst 1,5 pct. i søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse indtil det nationale mål på 30 pct. i 2025 kan indfries i Hvidovre kommune.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt i samarbejde med Center for Beskæftigelse.

 

Hovedstadens kommuner står i de kommende år over for en fælles udfordring, da antallet af faglærte falder sideløbende med, at efterspørgslen på kvalificeret faglært arbejdskraft forventes at stige markant. Reformen af erhvervsuddannelserne i 2014 og en lang række tiltag på lokalt og nationalt niveau har over de seneste år forsøgt at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Der er imidlertid endnu ikke synlige tegn på en betydelig ændring.

 

Regeringen har i den forbindelse formuleret en klar målsætning om, at tilgangen til erhvervsuddannelser blandt elever direkte efter 9. eller 10. klassetrin skal øges til 25 pct. i 2020 og mindst 30 pct. i 2025.

 

I landets kommuner er der imidlertid store indbyrdes forskelle på traditionerne for at vælge en erhvervsuddannelse blandt unge. Hertil spiller omfanget af praktikpladser og tilgængeligheden en rolle. Målsætningen skal derfor ikke være ens i alle kommunerne. Den lokale målsætning skal afspejle de lokale traditioner, rammebetingelser og muligheder. KL har anbefalet, at landets kommuner hver især udarbejder lokale mål for andelen af unge, der efter folkeskolen påbegynder en erhvervsuddannelse.

Administrationen anbefaler i den forbindelse en målsætning om, at søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i Hvidovre Kommune årligt stiger med 1,5 pct. indtil det nationale mål på 30 pct. i 2025 kan indfries. Anbefalingen tager afsæt i en sammenligning med andre kommuner samt en vurdering af den nuværende tendens i Hvidovre Kommune. I det følgende redegøres der for igangværende og fremadrettede indsatser, der kan medvirke til at realisere målsætningen om at øge procentdelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.

 

Status i Hvidovre Kommune sammenlignet med andre kommuner

I aftalen ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” er aftalepartierne enige om, at kommunens måltal samt de aktuelle søgetal skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis kommunen har et søgetal til erhvervsuddannelserne, der er lavere end 10 % af en ungdomsårgang, skal kommunen offentliggøre og indsende en handlingsplan. I Hvidovre Kommune er søgetallet for 2019 16,10%.

 

Tabel 1 viser et udvalg af kommuner samt kommunale forskelle i grundskoleelevers ansøgning til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse i perioden 2016-2019. Kommunerne er udvalgt for at illustrere, at der i landets kommuner er stor forskel på, hvor stor en procentdel der søger ind på en erhvervsuddannelse efter endt grundskole. Dette hænger blandt andet sammen med demografiske og socioøkonomiske forskelle.

 

I tabellen ses, at procentdelen af ansøgere til en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Hvidovre Kommune i 2019 er 16,10%, hvilket er næsten 9% under den nationale målsætning på 25% i 2020. Dog lægger Hvidovre Kommune sig tættere på landsgennemsnittet, der i 2019 er på 20,10%. Notatets målsætning om en årlig progression i søgningen til erhvervsuddannelserne blandt eleverne efter 9. og 10. klasse frem mod 2025 tager højde for en sammenhæng mellem indsatser og statistiske tendenser i kommunen.

 

https://lh4.googleusercontent.com/-FAR3vgSTBLzjD4XOux6_BscKRMI2Atriub9R3SFUpfdYC9_ZkdwzJ5zNfT99m3ZTcR7f5DlFWEkhriWo4UqttFTQ2Z_4ScufBi8V_GuGTecJ2FOu8cPiHl8JqjqXDsoKLHvlvgg

 

 Tabel 1: Kommunale forskelle i grundskoleelevers tilmelding til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse i procent fra 2016-2019, Uddannelsesstatistik.dk

 

Fravalg af erhvervsuddannelser

Sammenlignet med tidligere år ses for Hvidovre Kommune et lille fald i ansøgninger til en erhvervsuddannelse fra år 2016 til år 2019. Danmarks evalueringsinstitut EVA har undersøgt de unges overvejelser omkring uddannelsesvalg. Af undersøgelsen fremgår det, at der primært er to årsager til fravalget af erhvervsuddannelserne:

 

1) De unge føler ikke, at de vil passe ind på en erhvervsuddannelse

2) De unge føler ikke, at de er klar til at vælge et konkret erhverv i så ung en alder

 

Kommunale indsatser til at fremme valg af erhvervsuddannelser

For at vende den nedadgående kurve er der behov for initiativer, der er med til at fremme grundskoleelevers valg af en erhvervsuddannelse efter endt 9. og 10. klasse. I Hvidovre Kommune er der allerede indsatser, der kan medvirke til at fremme ansøgningerne til erhvervsuddannelserne:

 

Vejledning af elever og forældre

På skoleområdet understøttes elevernes uddannelsesvalg blandt andet gennem undervisning i “Uddannelse og Job”, ligesom skolerne har et tæt samarbejde med UU-vejlederne omkring elevernes uddannelsesparathedsvurdering og uddannelsesvalg.Forældrene orienteres løbende om uddannelsesmuligheder for eleverne via skolernes Intranet.   

 

Vi har i Hvidovre Kommune en samarbejdsaftale mellem Center for Beskæftigelse og folkeskolerne, som indebærer, at alle elever sammen med deres forældre inviteres til en samtale i 8. klasse med lærer og UU-vejleder. Formålet hermed er at kvalificere og inddrage forældrenei den uddannelsesparathedsvurdering, der laves på klassetrinnet.

 

Mød en virksomhed

Hvidovre Kommune har siden 2015 gennemført messen ”Mød en virksomhed”, som er et samarbejde mellem Center for Udvikling, Erhverv og Kommunikation, Center for Skole og Uddannelse og Center for Beskæftigelse. Formålet med messen er at give eleverne mulighed for at møde lokale virksomheder, blive inspirerede og kende til jobmuligheder samt at øge kendskabet til erhvervsuddannelsesområdet. Under messen inviteres kommunens forældre ind til et aftenarrangement for at skabe kendskab til erhvervsuddannelsesområdet.

 

Erhvervsrettede linjer i 10. klasse

10. klassecenteret på Engstrandskolen tilbyder eleverne mulighed for at vælge to forskellige erhvervslinjer, hvor eleverne direkte introduceres til flere erhvervsuddannelsesretninger ved blandt andet undervisning ude på uddannelserne i perioder.

 

Fremadrettede indsatser

For at øge procentdelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, er der behov for yderligere indsatser. Nationale initiativer åbner op for, at der kan tænkes i nye retninger for at øge opmærksomheden på de erhvervsrettede uddannelser:

 

  • Fra 1. august 2019 skal alle skoler udbyde et 2-årigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag for 7. og 8. årgang, som afsluttes med eksamen. Konkret er Center for Skole og Uddannelse i dialog med TEC om en samarbejdsaftale i forbindelse med udbud af valgfag på 7. og 8. årgang.

 

  • Eleverne på 8. og 9. klassetrin har fået ret til at komme i erhvervspraktik i mindst en uge på begge klassetrin. Her understøtter kommunen elevernes mulighed for at etablere en praktikaftale gennem ”Mød en virksomhed” samt gennem ungevejledernes arbejde.

 

  • Gennem Åben Skole er der mulighed for at skabe elevforløb med virksomheder og foreningsliv samt erhvervsuddannelser. Derved vil elevernes kendskab til muligheden for erhvervsrettede uddannelsesvalg øges.

 

  • Med hjemtagningen af U-vejledningen og implementeringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI) styrkes såvel den tværfaglige koordinering som det fælles ansvar i arbejdet med kommunens unge. Det skal gerne bidrage til, at flere unge kommer direkte i erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

 

  • Derudover er Center for Beskæftigelse med i en projektansøgning til Bikubenfonden, hvor unge 15-17årige, der f.eks. ikke har fuldført undervisningen i folkeskolen, kan komme i forløb i hotel- og restaurationsbranchen med det formål at kunne begynde en faglig uddannelse på Hotel- og Restaurationsskolen.

 

Generelt ved vi, at forældrenehar stor indflydelse på deres barns uddannelsesvalg, og vi ved fra flere evalueringer, at eleverne peger på deres forældre som dem, de påvirkes mest af i deres valg.

 

På den baggrund tænkes forældre i Hvidovre Kommune aktivt ind i de initiativer, der skal medvirke til at fremme elevernes uddannelsesvalg. Ud over samtaler med forældrene, forældremøder med UU-vejlederne, invitation til virksomhedsmessen ”Mød en Virksomhed” inviteres forældrene til uddannelsesevent i Bella Centeret en gang årligt, orienteres om åbent-hus-arrangementer på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, samt har adgang til UU-vejledningen, som står til rådighed for de elever, der ikke er uddannelsesparate.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

§ 1 a i Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, med senere ændringer som træder i kraft 1. august 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


14. Beslutning om muligheden for konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning

Beslutningstema

Folketinget har i foråret 2019 vedtaget, at skoler og præster fremover skal have mulighed for at benytte timer til den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

 

Undervisningstiden vil kunne afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, svarende til to lektioner om ugen.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at skolelederne fra august 2019 får mulighed for at benytte op til to ugentlige understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at skolelederne fra august 2019 får mulighed for at konvertere to ugentlige timers understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe F og Ø. Gruppe Ø med henvisning til, at konfirmationsforberedelse ikke skal gå ud over understøttende undervisning.

Undlod at stemme: Gruppe C.

 

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

For: Gruppe A, O, C, V og Liste H

Imod: Gruppe F og Ø.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte, at skolelederne fra august 2019 får mulighed for at konvertere to ugentlige timers understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Skolelederne i Hvidovre Kommune har siden 2015 haft mulighed for at konvertere understøttende undervisningstimer, så timerne i stedet benyttes til tovoksentimer.

 

Fra 1. august 2019 bliver det også muligt at konvertere timer til understøttende undervisning for at skabe plads til konfirmationsforberedelse på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Undervisningstiden vil kunne afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, svarende til to lektioner om ugen.

 

De skoler, der vælger at konvertere de to ugentlige timer, er forpligtede til at stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen.

Baggrund for ændringen

Undervisningsministeriet påbegyndte i skoleåret 2015/16 et rammeforsøg, hvor udvalgte skoler i 67 kommuner fik mulighed for at placere konfirmationsforberedelsen i to af de ugentlige timer til understøttende undervisning på 7. eller 8. klassetrin.

 

En evaluering af forsøget viste efterfølgende, at såvel skoler som præster oplevede færre udfordringer med planlægningen af konfirmationsforberedelsen. Derudover viste evalueringen, at forsøget gav tilfredse og mere undervisningsparate elever.

 

På den baggrund har Folketinget gjort ordningen permanent fra skoleåret 2019/20.

 

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om skolerne skal have mulighed for at benytte understøttende undervisningstimer til konfirmationsforberedelse.

Fordele ved den nye ordning

Skolerne har pligt til at sikre, at der afsættes den nødvendige tid til konfirmationsforberedelse inden for normal skoletid. Konfirmationsforberedelsen kan derfor ikke henvises til at finde sted på andre tidspunkter, fx om aftenen eller i weekenden.

 

Den nye ordning vil give skolerne mulighed for en mere fleksibel placering af konfirmationsforberedelsen inden for den normale skoletid. Skolerne vil fx kunne pulje timerne og give eleverne tid til konfirmationsforberedelse én dag om måneden, hvis der lokalt er ønske herom. Dette vil samtidig give skolerne bedre muligheder for at tilrettelægge et meningsfuldt frivilligt undervisningstilbud for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen.

 

Derudover bliver det også muligt at tilrettelægge skoledagen på 8. klassetrin, så den ikke forlænges yderligere for de elever, der deltager i konfirmationsforberedelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. februar 2019, punkt 10, at forlænge aftalen om konfirmationsforberedelse til og med skoleåret 2019/20. Aftalen blev forlænget for at sikre, at en ny kommunal aftale først blev forhandlet og vedtaget, når Folketinget havde taget stilling til, om der skulle være mulighed for at omveksle timerne til understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. oktober 2015, punkt 13, at give skolelederne kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tovoksentimer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

I henhold til folkeskolelovens § 53, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer) skal der tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning.

 

Retningslinjerne for konvertering af den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse er beskrevet i folkeskolelovens § 16 d, stk. 2.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


15. Beslutning om nye rammer for undervisningen på baggrund af ny lovgivning

Beslutningstema

Folketinget har i første halvår af 2019 vedtaget ny lovgivning på folkeskoleområdet.

 

Med den nye lovgivning sker der bl.a. en afkortning af skoleugens længde i indskolingen og en justering af timetallet i udvalgte fag.

 

Administrationen har derfor udarbejdet nye timefordelingsplaner for skoleårene 2019/20 - 2024/25, som skal godkendes politisk. 

 

Arbejdet med de nye timetal har samtidig gjort administrationen opmærksom på en uhensigtsmæssig binding i de kommunale regler for svømmeundervisning.

 

Administrationen foreslår derfor en justering af reglerne, så svømmeundervisningen fremover kan gives et år tidligere, nemlig på 3.- 5. klassetrin.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende timefordelingsplanerne for skoleårene 2019/20 - 2024/25
  2. at godkende, at svømmeundervisning fremover gives på 3.- 5. klassetrin

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1.Kommunalbestyrelsen godkendte timefordelingsplanerne for skoleårene 2019/20 - 2024/25.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at svømmeundervisning fremover gives på 3.- 5. klassetrin.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Der er i løbet af første halvår af 2019 vedtaget omfattende justeringer af folkeskoleloven. Formålet hermed har bl.a. været at skabe klarere rammer for tilrettelæggelsen af skoledagen.

 

Justeringerne er beskrevet i hovedtræk i bilaget ”Lovændringer på folkeskoleområdet 2019”.

Justeringer i forhold til elevernes undervisningstimetal

Justeringen omfatter en afkortning af skoleugens længde, klarere retningslinjer for den understøttende undervisning og prioritering af udvalgte fag.

 

Derudover øges praksisfagligheden i folkeskolen med henblik på at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Hvornår træder de nye undervisningstimetal i kraft?

Nogle af justeringerne i undervisningstimetallene træder i kraft i skoleåret 2019/20, mens andre først træder i kraft i 2020/21.

 

Fra skoleåret 2019/20 vil der således være:

 

  • 90 klokketimer færre i indskolingen, svarende til 2,25 ugentlige klokketimer
  • Obligatorisk 2-årigt praktisk/musisk valgfag på 7. og 8. klassetrin

 

Fra skoleåret 2020/21 vil der være:

 

  • 30 fagtimer mere til tysk eller fransk i 5. klasse
  • 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse, hvor der i dag ikke er timer
  • 30 fagtimer mere til historie i 9. klasse
  • 90 idrætstimer færre på 4.- 6. klassetrin – timerne flyttes til 7.- 9. klassetrin
  • 30 årlige dansktimer færre i 3. klasse – timerne flyttes til 2. klasse
  • Det samlede timetal på 390 undervisningstimer i håndværk & design samt madkundskab på 4.- 7. klassetrin flyttes til 3.- 6. klassetrin. Der vil blive undervist i håndværk & design på 3.- 6. klassetrin og madkundskab på 5. og 6. klassetrin. 

Overgangsordninger og nye timefordelingsplaner

Justeringerne i undervisningstimetallene gør, at der er behov for overgangsordninger for de kommende skoleår. Overgangsordningerne skal sikre, at alle elever får de timer, de har krav på i løbet af deres samlede skoletid. 

 

Kommunalbestyrelsen skal på den baggrund godkende nye timefordelingsplaner for skoleårene 2019/20 - 2024/25. Timefordelingsplanerne er vedlagt som bilag.  

 

Det forventes, at de nye undervisningstimetal er fuldt implementerede i skoleåret 2024/25.

Afkortelse af skoleugens længde i indskolingen fra skoleåret 2019/20

Som nævnt ovenfor afkortes skoleugens længde fra august 2019, således at det samlede timetal for 0.– 3. klasse udgør 1.110 timer årligt.

 

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastholde det nuværende timetal på 1.200 timer. Det skyldes, at det nye timetal på 1.110 timer er et minimumstimetal.

 

Administrationen har i samråd med skolerne valgt at følge den nye lovgivning, da der er mange fordele ved at gøre skoleugen kortere for de yngste elever, herunder:

 

  • Mere tid og energi til leg, udvikling og fritidsaktiviteter uden for skolen
  • Bedre mulighed for at skabe en sammenhængende indsats for børnene i SFO’erne
  • Bedre mulighed for at styrke kvaliteten i den understøttende undervisning

 

Der er i den nye lovgivning indarbejdet et krav om, at kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes. Dette kvalitetsløft finansieres bl.a. af de midler, der frigøres som følge af skoleugens afkortning.

 

Administrationen vurderer derfor, at Hvidovre Kommune bør følge det nye timetal på 1.110.

Udfordringer med svømmeundervisning, når idrætstimerne reduceres på mellemtrin

Fra skoleåret 2020/21 vil der samlet være 90 idrætstimer færre på mellemtrinnet, da timerne flyttes til udskolingen. Det betyder, at eleverne på 4.- 6. klassetrin går fra at have tre ugentlige lektioner til kun to.

 

Skolerne har givet udtryk for bekymring over de færre idrætstimer på mellemtrinnet, da det overvejende er disse timerne, skolerne benytter til at gennemføre svømmeundervisning.

 

Administrationen har vejledt skolerne om, at de eksempelvis kan benytte tiden til den understøttende undervisning for på den måde at sikre, at der fortsat kan undervises i svømning på 4. og 5. klassetrin.

 

Administrationen er i den forbindelse blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i de kommunale regler for svømmeundervisning, da reglerne kun giver skolerne mulighed for at placere undervisningen på 4. og 5. klassetrin.

 

Der kan være visse fordele ved at give svømmeundervisningen på et tidligere tidspunkt. Eleverne er blandt andet mere motiverede og motorisk modtagelige, og samtidig undgås nogle af de udfordringer, der kan opstå, når puberteten indtræder. 

 

Administrationen foreslår derfor, at skolerne fremover får mulighed for at give svømmeundervisning på 3.- 5. klassetrin.

Politiske beslutninger og aftaler

De kommunale regler for svømmeundervisning er godkendt på møde i Kommunalbestyrelsen den 30. april 2013, punkt 13.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

 

Den nye lovgivning medfører, at der varigt frigøres samlet 305 mio. kr. årligt i landets kommuner som følge af skoleugens afkortning. Disse midler omprioriteres til finansiering af ekstra fagtimer, øget kvalitet i den understøttende undervisning og øget aktivitet i de kommunale pasningstilbud i kommunerne, herunder SFO’er.

 

Derudover følger det af finansieringsgrundlaget for den nye lovgivning, at staten medfinansierer kvalitetsløftet af den understøttende undervisning på 79 mio. kr. i 2019 og 190 mio. kr. fra 2020 og frem – for Hvidovre Kommune svarende til ca. 0,8 mio.kr. i 2019 og ca. 1,9 mio.kr. fra 2020 og frem.

 

De økonomiske konsekvenser som følge af afkortning af skoleugen, øget aktivitet i fritidstilbud og flere fagtimer skal forhandles med Kommunerne (KL). KL er i dialog med Undervisningsministeriet herom. Resultatet vil fremgå af Lov- og cirkulæreprogrammet, som forventes offentliggjort ultimo juni 2019. 

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om rammerne for elevernes undervisning i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer).

 

Derudover kommer de omtalte lovændringer til at fremgå af folkeskolelovens:

 

  • § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, d og e (fagrækken)
  • § 14 b, stk. 1, nr. 1 (den samlede undervisningstid i indskolingen)
  • § 16, stk. 1 - 3 (det årlige antal undervisningstimer i obligatoriske fag og valgfag)
  • § 9, stk. 8 (obligatorisk praktisk/musisk valgfag på 7. og 8. klassetrin)

Høring

Der er ingen høringsforpligtelse i forbindelse med beslutninger truffet efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5.

Bilag

  1. Lovændringer på folkeskoleområdet 2019 (pdf)
  2. Timefordelingsplan 2019/20 (pdf)
  3. Timefordelingsplan 2020/21 (pdf)
  4. Timefordelingsplan 2021/22 (pdf)
  5. Timefordelingsplan 2022/23 (pdf)
  6. Timefordelingsplan 2023/24 (pdf)
  7. Timefordelingsplan 2024/25 (pdf)

16. Beslutning om budgettildelingsmodel for skolernes almenområde

Beslutningstema

Tre forslag til nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde har været i høring. Hovedparten af høringsparterne har anbefalet model b, og nu fremlægges model b til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

Herudover har en socioøkonomisk model for skolernes almenområde også været i høring. Denne fremlægges ligeledes til godkendelse.

 

Den nye budgettildelingsmodel ændrer ikke ved den samlede tildeling til skolerne, men kun fordelingen mellem skolerne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslaget til en ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde (model b)
  2. at godkende forslaget, hvor etnicitet vægtes ligeligt i forhold til de øvrige kriterier (model I)
  3. at godkende, at den nye budgettildelingsmodel får effekt fra 1. januar 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Ad 1.

For: Gruppe A, F, O og C.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

 

Ad 2.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe F og C med henvisning til, at etnicitet bør tælle dobbelt.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

 

Ad 3.

For: Gruppe A, F, Oog C.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Ad 1. Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

 

Ad 2.

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Gruppe F med henvisning til, at etnicitet bør tælle dobbelt.

Gruppe C og Liste H afventer kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

 

Ad 3. Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

 

Udvalget ønsker, at bilag fra Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 11. marts 2019 punkt 5, bilag 2 ”Tildeling til skolernes almenområde og SFO – konsekvenser af modeller”, vedlægges sagen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1.Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget til en ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde (model b)

 

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V og Liste H

Imod: Gruppe F, C og Ø

 

Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget, hvor etnicitet vægtes ligeligt i forhold til de øvrige kriterier (model I).

 

Ad 3.Kommunalbestyrelsen godkendte, at den nye budgettildelingsmodel får effekt fra 1. januar 2021.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den nuværende budgettildelingsmodel for skolernes almenområde trådte i kraft 1. januar 2014. Administrationen har evalueret budgettildelingsmodellen. Den viser, at der er behov for, at modellen i højere grad afspejler de opgaver, der aktuelt ligger på skolerne. Der er ligeledes behov for, at det bliver tydeligere, hvad der tildeles midler til.

Forslag til nye budgettildelingsmodeller

På baggrund af evalueringens resultater udarbejdede administrationen tre overordnede forslag til nye budgettildelingsmodeller:

 

a)     Økonomi tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 1 mio. kr.

b)     Økonomien tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr.

c)      Økonomien tildeles på baggrund af antal klasser med en grundtildeling på 1 mio. kr.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede den 11. marts 2019 at sende alle tre modeller i høring blandt kommunens skolebestyrelser og de faglige organisationer.

 

Derudover havde administrationen udarbejdet to forslag til vægtning af socioøkonomiske kriterier:

 

  1. Etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi
  2. Etnicitet vægtes dobbelt i forhold til øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi

 

Børne- og Uddannelsesudvalget valgte at sende forslag I. i høring.

 

Da hovedparten af høringsparterne foretrækker model b, anbefaler administrationen denne model, hvor økonomien tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr. Desuden anbefaler administrationen model I, hvor etnicitet vægtes ligeligt i forhold til de øvrige kriterier. I det følgende præsenteres de anbefalede modeller.

 

Model b: Økonomi tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr.

Både den nuværende budgettildelingsmodel og forslag til en ny model for skolernes almenområde vedrører al økonomi inden for skolernes almenområde med undtagelse af lønudgifter til skolelederen, som ligger i en central pulje. Økonomi til inklusion af elever i folkeskolens almenområde ligger i en separat budgettildelingsmodel.

 

I dag ligger løn til SFO-ledelse og skoleledelse i hver sin budgettildelingsmodel. I forslag til ny tildelingsmodel for skolernes almenområde og SFO1 samles økonomien i skolebudgettet, da den samlede ledelse i dag dækker både ledelse af skole og SFO.

 

I den anbefalede model beregnes tildelingen til den enkelte skole på baggrund af antallet af elever på skolen. Hver skole tildeles midler i forhold til antallet af indskolings-, mellemtrins- og udskolingselever.

 

Den nuværende model har en grundtildeling på 4 mio. kr., som alle skoler får uanset klasse- eller elevtal. Evalueringen viste, at dette beløb bør sænkes, da en større del af opgaverne i højere grad afhænger af antallet af elever og klasser. Der gives derfor et grundbeløb på 2,5 mio. kr. pr. skole, som administrationen vurderer, afspejler de opgaver skolerne har uanset størrelse.

 

Beløbet dækker udgifter til bl.a. afgangsprøver, personalemøder, skole-hjem-samarbejde og kompetencecenter, herunder pædagogisk læringscenter, vejledere, IT og dansk som andetsprog, faglig vejledning, læringsvejledning, faglig støtte og AKT.

 

Et grundbeløb på 2,5 mio. kr. betyder, at alle skoler sikres en pulje til at løse fastlagte opgaver.

 

Høringsmaterialet er vedlagt som bilag til denne mødesag.

 

Model I: Socioøkonomisk tildeling, hvor alle socioøkonomiske kriterier vægter ens

I dag bliver en del af budgettet for skolernes almenområde fordelt på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Dette vil stadig være gældende for den nye model. Det anbefales dog, at de fire socioøkonomiske kriterier alle får samme vægtning, modsat i dag hvor etnicitet tæller dobbelt. Kriterierne er:

 

  • Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Forældrenes uddannelse
  • Forældrenes civilstand
  • Etnicitet

 

En ligelig vægtning svarer til den vægtning, Kommunalbestyrelsen har besluttet skal gælde i forbindelse med fordeling af midlerne til inklusion af elever i folkeskolens almenområde.

 

Når etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tre kriterier, bliver beløbene til de andre kriterier højere end i dag.

 

Undersøgelser viser, at forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for elevernes forudsætninger, når de starter i skolen og undervejs i deres skoleliv. Dette gør sig gældende uanset familiens etnicitet.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 1: Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på skolernes almenområde” er der en uddybende forklaring på de forskellige elementer i den nye budgettildelingsmodel.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 3: Tildeling til skolernes almenområde og SFO – konsekvenser” kan man se, hvilke konsekvenser de forskellige budgettildelingsmodeller har for den enkelte skole/SFO.

 

Høringssvar

Administrationen har modtaget 12 høringssvar vedrørende de nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde og SFO1. Der er bemærkninger fra BUPL, Hvidovre Lærerforening og alle skolebestyrelserne vedrørende modellen for skolerne almenområde. FOA/PMF har ikke afgivet høringssvar i forhold til tildelingsmodeller på skoleområdet.

 

De indkomne høringssvar vedr. skole og SFO1 er vedlagt og er nummererede fra 1 til 12.

Derudover er der vedlagt en oversigt med en sammenfatning af høringssvarene vedr. tildelingsmodellen for skolernes almenområde. Denne indeholder også administrationens kommentarer.

 

Helt overordnet forholder de fleste høringsparter sig til de tre overordnede modeller (a, b og c):

  • To høringssvar afgiver ingen anbefaling
  • Et høringssvar anbefaler model a
  • Otte høringssvar anbefaler model b

 

I fire af de otte høringssvar, der foretrækker model b, gives der dog en række forbehold, primært vedrørende grundbeløbets størrelse og vægtningen af etnicitet. Der er en tendens til, at de skoler, der står til at skulle miste midler med de nye budgettildelingsmodeller, samtidig er de skoler, der forholder sig mest kritisk til de fremsatte modeller. De skoler, der står til at vinde midler, forholder sig generelt mere positivt i forhold til de fremsatte modeller.

 

I høringssvarene fremstilles en række forskellige overvejelser i forhold til model b. De væsentligste bemærkninger er opsummeret nedenfor.

 

Der gives i tre høringssvar udtryk for opbakning til, at lønnen til afdelingsleder for SFO1 samles ét sted. I et høringssvar ønskes der, at løn til SFO-ledelsen fortsat ligger i SFO’en.

 

Tre bestyrelser mener, at grundbeløbet til skolerne skal være højere end 2,5 mio. kr.
Der peges på beløb mellem 3,5 og 10 mio. kr.

 

To bestyrelser forholder sig positivt over for, at etnicitet vægtes ligeligt. To bestyrelser ønsker fortsat, at etnicitet skal vægte dobbelt. To bestyrelser forholder sig mere spørgende og tvivlene over for, at vægtningen ændres.

 

Tre skolebestyrelser oplever ikke, at høringsmaterialet er fyldestgørende, da det er svært at sammenligne den nuværende tildelingsmodel med forslaget til en ny model, og det er vanskeligt at se, hvordan tildelingen til den enkelte skole er beregnet. Administrationen anerkender kompleksiteten i materialet. Administrationens overvejelse har været, at høringsparterne skulle tage stilling til modellernes grundprincipper. Derfor har høringsmaterialet været kendetegnet ved at skulle skabe overblik over tildelingsprincipperne og de samlede konsekvenser fremfor at beskrive de bagvedliggende tekniske beregninger for den enkelte skole.

 

I fem høringssvar foreslås en længere indfasningsperiode. Det er administrationens vurdering, at den nye model udgør en mere fair fordeling af midlerne, og at flere af kommunens skoler har været økonomisk pressede i en årrække grundet den nuværende model. Af hensyn til disse skoler og SFO’er anbefales ikke en længere indfasningsperiode.

 

Samlet vurdering

Administrationen tager samtlige bemærkninger til efterretning. På baggrund af høringssvarene og en faglig vurdering anbefales det, at

 

  • Økonomien tildeles på baggrund af antal elever og med en grundtildeling på 2,5 mio. kr. (model b)
  • Etnicitet vægtes ligeligt med de øvrige tildelingskriterier for socioøkonomi (model I)

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 11. marts 2019, punkt 5, at sende tre budgettildelingsmodeller i høring samt sende en model for vægtning af det socioøkonomiske tildelingskriterie etnicitet i høring.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. marts 2013, punkt 9, en ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde, som trådte i kraft i 2014.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. oktober 2017, punkt 10, en ny budgettildelingsmodel for inklusion på almenområdet med virkning pr. 1. januar 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da en ny budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem skolerne.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Høring

Der er ikke høringspligt i forbindelse med beslutninger om de økonomiske rammer efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1.

 

Forslagene er alligevel sendt i høring, da modellerne omfordeler væsentlige midler med betydning for den enkelte skole.

 

Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt., at en skolebestyrelse skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan ske personalemæssige justeringer i forbindelse med en mer- eller mindre tildeling til nogle af skolerne. Disse forventes at kunne klares ved naturlige personaleændringer eller overflytninger mellem skolerne.

Bilag

  1. Overblik over høringssvar - skolernes almenområde (pdf)
  2. Høringsmateriale - Bilag 1: Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på skolernes almenområde (pdf)
  3. Høringsmateriale - Bilag 3: Konsekvenser af budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området (pdf)
  4. Høringssvar vedr. budgettildelingsmodeller for skole og SFO1 (pdf)
  5. Tildeling til skolernes almenområde og SFO - konsekvenser af modeller (pdf)

17. Beslutning om ny budgettildelingsmodel for SFO1

Beslutningstema

Et forslag til en ny budgettildelingsmodel for SFO1 har været i høring og fremlægges nu til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

 

I forslaget til en ny budgettildelingsmodel for SFO1 tages der hensyn til, at de tidligere fritidshjem er blevet omdannet til SFO1’ere. Desuden anbefales det, at en del af tildelingen sker på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Dette er ikke tilfældet i dag. Det anbefales, at der vælges den samme socioøkonomiske model på SFO1-området som for skolernes almenområde.

 

Den nye budgettildelingsmodel ændrer ikke ved den samlede tildeling til SFO’erne, men kun fordelingen mellem SFO1’erne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslaget til en ny budgettildelingsmodel for SFO1, hvor det socioøkonomiske kriterie etnicitet vægtes ligeligt (model a)
  2. at godkende, at den nye budgettildelingsmodel får effekt fra 1. januar 2021.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

Ad 1.

For: Gruppe A og O.

Imod: Gruppe F og C med henvisning til, at etnicitet bør tælle dobbelt.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

 

Ad 2.

For: Gruppe A, F, Oog C.

Undlod at stemme: Gruppe Ø.

 

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Ad 1.

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Gruppe F med henvisning til, at etnicitet bør tælle dobbelt.

Gruppe C og Liste H afventer kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

 

Ad 2.

For: Gruppe A, F, O, C og V.

Liste H afventer kommunalbestyrelsen.

 

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V og Liste H

Imod: Gruppe F, C og Ø.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget til en ny budgettildelingsmodel for SFO1, hvor det socioøkonomiske kriterie etnicitet vægtes ligeligt (model a)

 

Ad 2.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at den nye budgettildelingsmodel får effekt fra 1. januar 2021.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Den nuværende budgettildelingsmodel for de kommunale SFO1’ere trådte i kraft 1. januar 2012. Administrationen har evalueret budgettildelingsmodellen for SFO1 og har på den baggrund udarbejdet to forslag til nye budgettildelingsmodeller:

 

a)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi - Etnicitet vægtes ligeligt med øvrige tre kriterier

b)     Ny budgettildelingsmodel for SFO1 med socioøkonomi - Etnicitet tæller dobbelt

 

Forskellen mellem model a og b er udelukkende vægtningen af det socioøkonomiske kriterie etnicitet.

 

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede den 11. marts 2019 at sende model a i høring blandt kommunens skolebestyrelser og de faglige organisationer. Det er denne model, der er fremlagt til Kommunalbestyrelsens godkendelse. 

Generelt om den nye budgettildelingsmodel

Den nuværende budgettildelingsmodel er udarbejdet i 2012 til de daværende fritidshjem. I den nye budgettildelingsmodel tages der nu hensyn til, at der i dag udelukkende er SFO1’ere i Hvidovre Kommune. Den nye model afspejler således i højere grad de opgaver, der aktuelt ligger i SFO1’erne, og det er mere tydeligt, hvilke opgaver der tildeles midler til.

 

Derudover fordeles en del af det samlede SFO1-budget på baggrund af socioøkonomiske kriterier i lighed med modellen på skoleområdet. Det anbefales, at der vælges den samme socioøkonomiske model på SFO1-området som på skolernes almenområde.

 

 

Forslagene til nye modeller for henholdsvis skole- og SFO-området skal vurderes i sammenhæng, men de beskrives i hver deres mødesag af hensyn til overskueligheden.

 

Høringsmaterialet er vedlagt som bilag til denne mødesag.

 

Grundelementer i den nye budgettildelingsmodel

Nedenstående er en gennemgang af grundelementerne i den nye tildelingsmodel for SFO1.

 

1. Tildeling til personale

 

  • En fast tildeling op til 30 børn, så der er to pædagogiske medarbejdere i hele åbningstiden, uanset SFO’ens størrelse
  • En tildeling pr. barn fra det 30. barn
  • En yderligere fast tildeling til en pædagogisk medarbejder til de SFO’er, der har til huse på to matrikler

 

I den nuværende model indeholder grundbeløbet økonomi til SFO-leder. Da skolens samlede ledelse i dag både dækker skole og SFO1, samles økonomien til ledelse i tildelingsmodellen på skoleområdet. Det betyder, at den samlede ledelsesudgift til SFO-ledere på 6 mio. kr. flyttes fra SFO budgettet til skolebudgettet.

 

2. Tildeling til koordination

Der tildeles ressourcer til en koordinatorfunktion på fire timer pr. barn pr. år. Funktionen omfatter bl.a. omlægning af aktiviteter og bemanding ved sygdom, støtte ved svære forældresamtaler m.m. I den nuværende model er denne opgave indeholdt i grundbeløbet til SFO’erne.

 

3. Tildeling til særlige opgaver

Der fastholdes særtildelinger til henholdsvis SFO Dansborg og SFO Langhøj for deres modtageklasser og sprogtilbud. Som noget nyt bliver der også givet en særtildeling til SFO Præstemosen til børnene fra C-rækken, som i dag går i skolens SFO uden ekstra tildeling.

 

4. Tildeling til øvrige børnerettede udgifter

”Øvrige børnerettede udgifter” omfatter midler til f.eks. ture, materialer, inventar, it og licenser m.v.

 

Socioøkonomisk tildeling

I forslaget til en ny budgettildelingsmodel bliver en del af det samlede SFO1-budget fordelt på baggrund af socioøkonomiske kriterier i lighed med skoleområdet. Dette er ikke tilfældet i dag. Model a, som har været i høring, indeholder fire socioøkonomiske kriterier, som alle har samme vægtning: 

 

  • Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Forældrenes uddannelse
  • Forældrenes civilstand
  • Etnicitet

 

I dag er der en SIM-pulje (Særlige Indsats Midler) på ca. 1. mio. kr., som har til formål at understøtte SFO’er, der har en særlig opgaveløsning i forhold til grupper af børn med særlige behov. SFO’erne kan søge om midler fra puljen. Ved indførelsen af fordeling af midler på baggrund af socioøkonomiske kriterier, vil SIM-puljen blive nedlagt og lagt ind i det samlede SFO1 budget.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 1: Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller på SFO-området” er der en uddybende forklaring på de forskellige elementer i den nye budgettildelingsmodel for SFO1.

 

I bilaget ”Høringsmateriale – bilag 3: Tildeling til skolernes almenområde og SFO – konsekvenser” kan man se, hvilke konsekvenser de forskellige budgettildelingsmodeller har for den enkelte skole/SFO.

 

Høringssvar

Administrationen har modtaget 12 høringssvar vedr. de nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde og SFO1. Ti af høringssvarene forholder sig til tildelingsmodellen for SFO1. Der er bemærkninger fra BUPL, PMF/FOA og alle skolebestyrelser med undtagelse af Holmegårdsskolen.

De indkomne høringssvar vedr. skole og SFO1 er vedlagt og er nummererede fra 1 til 12.

Derudover er der vedlagt en oversigt med en sammenfatning af høringssvarene vedr. tildelingsmodellen for SFO1. Denne indeholder administrationens kommentarer.
 

I høringssvarene fremstilles en række overvejelser i forhold til modellen. En del høringssvar forholder sig ikke overordnet til SFO-modellen, men til enkeltelementer. De væsentligste bemærkninger er opsummeret nedenfor:

 

  • I fem høringssvar gives der udtryk for opbakning til grundelementerne i SFO-modellen
  • I tre høringssvar gives der udtryk for opbakning til, at lønnen til afdelingsleder for SFO1 er på skolebudgettet

 

Herudover fremhæves følgende elementer som positive elementer ved den nye model:

 

  • Budgettildelingsmodellen er gennemsigtig
  • Der arbejdes med et grundbeløb til alle SFO’er
  • Der tages hensyn til de SFO’er, der er placeret på flere matrikler
  • Der er ensretning i forhold til socioøkonomiske kriterier på skole og SFO1
  • SIM-puljen afskaffes, og midler indgår i den samlede økonomi til SFO1’erne

 

I tre høringssvar gives der udtryk for utilfredshed med specifikke elementer i budgettildelingsmodellen til SFO1:

 

  • To høringssvar er kritiske over for, at etnicitet vægtes ens med de øvrige kriterier
  • I et høringssvar ønskes der, at løn til SFO-ledelsen ligger i grundbeløbet til SFO’en

 

To skolebestyrelser oplever ikke, at høringsmaterialet er fyldestgørende, da det er svært at sammenligne den nuværende tildelingsmodel med forslaget til en ny model, og det er vanskeligt at se, hvordan tildelingen til den enkelte skole er beregnet.

 

Samlet vurdering

Administrationen tager samtlige bemærkninger til efterretning. På baggrund af høringssvarene og en faglig vurdering anbefaler administrationen budgettildelingsmodel a.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. januar 2012, punkt 3, en ny budgetmodel for SFO,

der trådte i kraft i 2012.

 

På mødet den 11. marts 2019, punkt 6, valgte Børne- og Uddannelsesudvalget at sende et forslag om en ny budgettildelingsmodel (model a) i høring. I denne model vægtes etnicitet ligeligt med tre øvrige kriterier.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da en ny

budgettildelingsmodel alene medfører en omfordeling af midlerne mellem SFO1’erne.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr.

1510 af 14. december 2017 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen fastlægger mål

og rammer for skolens virksomhed samt træffer beslutning vedrørende bevillinger til

skolevæsnet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

Høring

Der er ikke høringspligt i forbindelse med beslutninger om de økonomiske rammer efter

folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1.

 

Forslagene er alligevel sendt i høring, da modellerne omfordeler væsentlige midler med

betydning for den enkelte SFO.

 

Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 10, 2. pkt., at en skolebestyrelse skal afgive udtalelse

om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Personalemæssige konsekvenser

Der kan ske personalemæssige justeringer i forbindelse med en mer- eller mindre tildeling til nogle af SFO’erne. Disse forventes at kunne klares ved naturlige personaleændringer eller overflytninger mellem SFO’erne.

Bilag

  1. Overblik over høringssvar vedr. SFO (pdf)
  2. Høringsmateriale - Bilag 2: Opbygning og principper for ny budgettildelingsmodel for SFO1 (pdf)
  3. Høringsmateriale - Bilag 3: Konsekvenser af budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området (pdf)
  4. Høringssvar vedr. budgettildelingsmodeller for skole og SFO1 (pdf)

18. Beslutning om udmøntning af pulje på 4 mio. kr. til udvikling af specialområdet og skolelederbesparelse

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2019 et medlemsforslag om afsættelse af en pulje på 4 mio. kr. i 2019. Puljen skal benyttes til at skabe de bedste rammer for eleverne på det specialiserede område, samt dække at besparelsen på skolelederområdet ikke opnås i 2019.

 

Administrationen fremlægger forslag om, at 1,7 mio. kr. benyttes til at udvikle specialtilbudsområdet i kommunen. Heraf afsættes 1,4 mio. kr. til at skabe fleksible løsninger for børn og unge, der enten ligger på grænsen til visitation til et specialtilbud eller til et mere vidtgående specialtilbud. Med denne prioritering vil der kunne iværksættes fleksible løsninger for flere børn og unge, og samtidig vil der hurtigere kunne opnås erfaring med disse løsninger. 300.000 kr. benyttes til opstart af ressourcegruppe i E-klasserne på Gungehusskolen. De sidste 2,3 mio. kr. tilbageføres til skolernes budgetter i 2019 til at dække den udmøntede lederbesparelse i 2019.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende administrationens plan for udmøntning af puljen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. At godkende administrationens plan for udmøntning af pulje på 4 mio. kr.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-06-2019

For: Gruppe A, F, Oog C.

Imod: Gruppe Ø med henvisning til eget forslag fremført ved kommunalbestyrelsens behandling af medlemsforslag den 30. april 2019.

 

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

For: Gruppe A, F, O, C, V og Liste H

Imod: Gruppe Ø med henvisning til eget forslag fremført ved kommunalbestyrelsens behandling af medlemsforslag den 30. april 2019.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte administrationens plan for udmøntning af pulje på 4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 30. april 2019 et medlemsforslag fra grupperne A, O, F og Liste H om, at der i 2019 afsættes en pulje på 4. mio. kr., der tages fra kassebeholdningen.

 

De 4 mio. kr. skal benyttes til at skabe tryghed for at sikre de bedste rammer for eleverne, imens administrationen arbejder videre med en ændring af strukturen på specialundervisningsområdet. Midlerne skal ligeledes benyttes til at dække besparelsen på 2,3 mio. kr. til lederbesparelsen i 2019, mens den fulde besparelse på 4,6 mio. kr. fortsat fastholdes i 2020.

 

Administrationen anbefaler, at puljen udmøntes til tre områder:

 

1)     1,4 mio. kr. afsættes til at etablere fleksible løsninger til børn og unge, der enten ligger på grænsen til et specialundervisningstilbud eller til et mere vidtgående specialtilbud

2)     300.000 kr. benyttes til at understøtte opstart af ressourcegruppe i E-klasserne

3)     2,3 mio. kr. tilbageføres til skolernes budgetter med henblik på at dække den udmøntede lederbesparelse i 2019.

 

Ad 1) På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2019 blev det besluttet, at der fremadrettet skal arbejdes med mere fleksible løsninger på det specialiserede område.

 

Fleksible løsninger skal gøre det muligt for PPR at yde økonomisk støtte til tiltag på almenområdet med henblik på at bevare barnets tilknytning til sin almenklasse. Det kan f.eks. være i forbindelse med oprettelse af en lille gruppe for børn med samme udfordringer eller tilbud om støtte til et enkelt barn i almenklassen.

 

Der kan også iværksættes fleksible løsninger for særligt udfordrede børn i specialtilbud, som med ekstra støtte vil kunne undgå at blive visiteret til et mere vidtgående specialtilbud.  

 

De fleksible løsninger skal således benyttes til børn og unge, der ellers ville skulle visiteres til et specialtilbud eller til et mere vidtgående specialtilbud.

 

Det er administrationens anbefaling, at 1,4 mio. kr. afsættes til at etablere fleksible løsninger. Derved vil det være muligt at igangsætte et større antal fleksible løsninger, hvorved man hurtigere vil opnå et større erfaringsgrundlag til denne type løsninger.

 

Ad 2) På Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2019 blev det ligeledes godkendt, at der oprettes en ressourcegruppe i tilknytning til E-klasserne på Gungehusskolen.

 

Ressourcegruppen skal imødekomme de børn, der i kortere eller længere perioder har behov for en ekstra indsats, ud over indsatsen i gruppeordningen. Det kan f.eks. være behov for solisttilbud i en periode.

 

Administrationen anbefaler, at 300.000 kr. benyttes til at opstarte ressourcegruppen i E-klasserne. Derved vil der i opstartsfasen være ekstra ressourcer til at udvikle tilbuddet. 

 

Ad 3) Administrationen anbefaler, at 2,3 mio. kr. tilbageføres til skolerne til at dække den udmøntede lederbesparelse i 2019. Sideløbende igangsættes en proces med henblik på at skabe et tydeligere materiale og præcisering af, hvordan skolelederbesparelsen skal udmøntes fra 2020.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2019, punkt 12, tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019.

 

På samme møde, punkt 5, godkendte Kommunalbestyrelsen oprettelsen af puljen på 4 mio. kr. i 2019.

Økonomiske konsekvenser

Puljen på 4 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen i 2019.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag i denne sag.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


19. Godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023

Beslutningstema

Sundhedskoordinationsudvalgets endelige forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 forelægges med henblik på politisk godkendelse.

 

Udkast til svar forelægges til politisk godkendelse

Indstilling

Direktøren indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget samt til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende forslag til Sundhedsaftale 2019-2023
  2. at godkende udkast til svar vedrørende godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 fra Hvidovre Kommune

Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 03-06-2019

Ad 1-2) Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

 

Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Ældre- og Sundhedsudvalgets og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1.Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til Sundhedsaftale 2019-2023.

 

Ad 2.Kommunalbestyrelsen godkendte udkast til svar vedrørende godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 fra Hvidovre Kommune.

 

Sagsfremstilling

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet denne sagsfremstilling.

 

Sundhedsaftalen er politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Sundhedskoordinationsudvalgets endelige forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 er fremsendt med henblik på politisk godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Sundhedsaftalen skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Formålet er, at borgere og patienter modtager en sammenhængende indsats af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, de har behov for.

 

Udkast til Sundhedsaftale var i høring i kommunerne m.fl. frem til ultimo februar 2019. Med afsæt i forslag, som fremkom i forbindelse med høringen, er der sat større fokus på udvikling af samarbejdet om borgere med psykisk sygdom.

 

Sundhedskoordinationsudvalgets endelige forslag til Sundhedsaftalen består af 3 fokusområder og 6 mål. De tre fokusområder er:

  • Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom
  • Sammen om borgere med psykisk sygdom
  • Sammen om børn og unges sundhed

 

Det er en klar og fokuseret aftale, der er udarbejdet i en bredt involverende proces. Det er en ambitiøs aftale med dynamiske mål, der øger muligheden for, at sundhedsaftalen i de kommende fire år kan følge med sundhedssystemets forandringer.

 

Aftalen er den fjerde sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner. Der skal inden den 1. juli 2019 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for 2019-2023.

Politiske beslutninger og aftaler

Den gældende Sundhedsaftale blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 27. januar 2015.

Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte udkast til høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023 på mødet den 6. februar 2019.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastsat i Sundhedslovens §§ 203-205 (lovbekendtgørelse nr. 1286 af 02/11/2018), hvor det er bestemt, atRegionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen nedsætter et sundhedskoordinationsudvalg vedrørende den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

 

Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren.

Høring

Sagen sendes til høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Rådenes høringssvar vil indgå i sagens videre behandling.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Sundhedsaftalen er grundstenen i Region Hovedstadens, kommunernes og almen praksis´ arbejde med at sikre borgerne sammenhængende sundhedstilbud med høj faglig kvalitet.

Bilag

  1. Følgebrev til Sundhedsaftale 2019-2023 (pdf)
  2. Forslag til Sundhedssaftale 2019 - 2023 (pdf)
  3. Svar vedrørende godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 fra Hvidovre Kommune (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023. (pdf)
  5. Ældrerådets høringssvar til Godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023. (pdf)
  6. Forklæde til høringssvar vedr. godkendelse af forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 (pdf)

20. Godkendelse af puljemidler til uddannelse

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har fået bevilliget midler fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering fra den regionale uddannelsespulje og fra puljen til uddannelsesløft.

 

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende tilskud fra STAR på 1.099.800 kr. fra puljen til uddannelsesløft. Tilskuddet forudsætter en kommunal egenfinansiering på 20%, altså 274.950 kr. Puljen giver mulighed for at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, kan få tilbudt en erhvervsuddannelse.
  2. at godkende tilskud fra STAR på 842.000 kr. fra den regionale uddannelsespulje. Tilskuddet forudsætter en kommunal egenfinansiering på 20%, altså 210.500 kr. Puljen giver mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte tilskud fra STAR på 1.099.800 kr. fra puljen til uddannelsesløft. Tilskuddet forudsætter en kommunal egenfinansiering på 20%, altså 274.950 kr. Puljen giver mulighed for at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, kan få tilbudt en erhvervsuddannelse.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte tilskud fra STAR på 842.000 kr. fra den regionale uddannelsespulje. Tilskuddet forudsætter en kommunal egenfinansiering på 20%, altså 210.500 kr. Puljen giver mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder.

Sagsfremstilling

Regional uddannelsespulje:

På finansloven for 2019 er der afsat en bevilling på i alt 87,4 mio. kr. til en regional uddannelsespulje.

 

Formålet med den regionale uddannelsespulje er at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder.

 

Årets bevilling er fordelt til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere i 2018. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tildelt Hvidovre 842.000 kr.

 

Puljen til uddannelsesløft:

På finansloven for 2019 er der ydermere afsat en bevilling på i alt 99,2 mio. kr. til en pulje til uddannelsesløft. Bevillingen udgør statens direkte tilskud til dækning af kommunernes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Formålet med puljen til uddannelsesløft er at give mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, kan få tilbud om erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

 

Bevillingen er fordelt til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tildelt Hvidovre 1.099.800 kr.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Administrationen foreslår, at den kommunale udgift på henholdsvis 274.950 kr. fra puljen til uddannelsesløft samt 210.500 kr. fra den regionale uddannelsespulje, 485.450 kr. i alt, finansieres inden for Center for Beskæftigelses egen ramme.

Retsgrundlag

Kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018

Regulativ for økonomistyring Hvidovre Kommune, Bilag 1, pkt. 1. 3.

Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering nr. 1276 af 31/10/2016, som fastlægger regler for ansøgning om og anvendelse af puljemidler fra styrelsen.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Tilsagn om tilskud fra puljen til uddannelsesløft (docx)
  2. Tilsagn om tilskud fra den regionale uddannelsespulje (docx)

21. Orientering om Ankestyrelsens statistik for 2018

Beslutningstema

Ankestyrelsen har udsendt en statistik over de afgørelser, som den i løbet af 2018 har truffet 

indenfor social- og beskæftigelsesområdet for Hvidovre Kommune og landet som helhed.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om udfaldet af de klagesager vedrørende Hvidovre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, som Ankestyrelsen har modtaget og behandlet i løbet af 2018. Ankestatistikken kan illustrere, hvorvidt kommunens sagsbehandling er i overensstemmelse med de love, der gælder for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

 

  1. at tage orienteringen vedrørende Ankestyrelsens statistik over behandlingen af Hvidovre Kommunes klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i 2018 til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11-06-2019

Taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Kommunalbestyrelsen tog orienteringen vedrørende Ankestyrelsens statistik over behandlingen af Hvidovre Kommunes klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i 2018 til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Borgerservice, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Beskæftigelse har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Ankestyrelsen offentliggjorde fornyelig en opgørelse over behandlingen af klagesager vedrørende Hvidovre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet - se vedlagte bilag ”Ankestatistik 2018”. Opgørelsen illustrerer, i hvilket omfang kommunens administration af social- og beskæftigelsesområdet korresponderer med den gældende lovgivnings forskrifter.

 

De af Ankestyrelsen behandlede klagesager oprinder fra tre centre, som hver især har truffet deres afgørelser efter flere forskellige lovgrundlag. Nedenfor følger en redegørelse fra hvert center, som gennemgår tallene fra opgørelsen over Ankestyrelsens behandling af klager indenfor de respektive centres sektorområder.

 

Hvordan læses Ankestyrelsens opgørelse?

 

De afgjorte klagesager opdeles i fire kategorier: Afvisning, hjemvisning, ændring og stadfæstelse.

 

Afvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen, hvilket fx kan dække over tilfælde, hvor der er klaget for sent eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder.

 

Hjemvist: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal genbehandle sagen og træffe en afgørelse igen. Sagen kan hjemvises, hvis Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl eller hvis Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger. En sag kan desuden delvis hjemvises, hvis et af flere klagepunkter hjemvises. Den samlede sag vil i så fald fremgå som hjemvist i statistikken, hvorfor de stadfæstede punkter i afgørelsen ikke vil kunne aflæses direkte.

 

Ændring: Ankestyrelsen er uenig i kommunens afgørelse og ændrer den som følge heraf.

 

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

 

Omgørelsesprocenten: Forholdet mellem behandlede klagesager og dem som er omgjort udtrykkes i ”omgørelsesprocenten”, hvilket dækker over andelen af de sager, der enten ændres eller hjemvises i andelen af alle klager, eksklusiv de afviste/bortfaldne klagesager. For mange kommuner kan der være ret få klagesager inden for de enkelte lovområder, hvorfor omgørelsesprocenten kan bygge på et lille antal behandlede klagesager.

 

Af Ankestyrelsens udsendte statistik materiale (bilag ”Ankestatistik 2018”), fremgår det, at der har været behandlet 44 klagesager indenfor Aktivloven (LAS). Det korrekte tal er imidlertid 43, hvorfor antallet af stadfæstede klagesager også er 27 og ikke 28 jf. vedlagte bilag. 

 

Center for Beskæftigelse

 

Af Ankestyrelsens opgørelse over klagesager fra Center for Beskæftigelse - herunder Jobcenter Hvidovre - fremgår det, at Ankestyrelsen i 2018 har behandlet 40 sager på beskæftigelsesområdet. Af disse er:

 

-         2 klagesager blevet omgjort

-         33 klagesager er blevet stadfæstet

-         2 klagesager er blevet hjemvist

-         3 sager er blevet afvist

 

Ovenstående tal skal ses i lyset af, at der i 2018 var mellem 6415 (jan. 18) og 5140 (dec. 18) registrerede borgerforløb i Jobcenter Hvidovre. 

 

Klagesagerne i Ankestyrelsen fordeler sig over flere lovområder, som hører under forskellige afdelinger i jobcentret. Ankestyrelsen har således både behandlet klagesager vedrørende Hvidovres kommunale beskæftigelsesindsats, samt klagesager omhandlende sygedagpenge og førtidspension. Nedenstående inddeling viser, hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til jobcentrets forskellige sagsområder.

 

Loven om aktiv beskæftigelsespolitik (LAB): Lovens formål er at fremme et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå ledige med at finde arbejde, servicere virksomheder i forhold til rekruttering og fastholde personer med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse.

 

Af opgørelsen fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 19 klagesager indenfor LAB loven, hvoraf de 15 sager er blevet stadfæstet. Én sag er blevet afvist, to sager er blevet hjemsendt og en enkelt sag er blevet ændret.

 

Loven om social pension (PL): Lovens formål er at sikre, at personer uden arbejdsevne - og uden mulighed for at udvikle den – tilkendes førtidspension.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor Pensionslovens område har været behandlet 4 klagesager i 2018, hvoraf alle 4 er blevet stadfæstet.

 

Sygedagpenge (SDP): Formålet med loven er at sikre, at sygemeldte med eller uden arbejde hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Dagpenge efter sygedagpengeloven ydes på grund af sygdom - herunder tilskadekomst - eller ved barsel og adoption.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor sygedagpengeområdet har været behandlet 14 klagesager i 2018, hvoraf de 12 er blevet stadfæstet. En sag er blevet afvist, 0 er blevet hjemvist og én enkelt er blevet ændret.

 

Aktivloven (LAS):  Formålet med loven er blandt andet at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

 

Af statistikken fremgår det, at Center for Beskæftigelse har haft 3 klagesager vedrørende revalidering indenfor aktivloven, hvoraf de to er blevet stadfæstet og én enkelt er blevet afvist.

 

Jf. bilaget ”Ankestatistik 2018” ligger jobcentrets omgørelsesprocenter i alle tilfælde under landsgennemsnittet, hvilket indikerer, at lovgivningen forvaltes i overensstemmelse med dens forskrifter, og at Hvidovre Kommunes administration af beskæftigelsesområdet generelt er lovmedholdelig. Statistikken viser således, at beskæftigelsesområdet overordnet udøver en korrekt fortolkning af den lovgivning, som gælder for Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Det er dog vigtigt at understrege, at beskæftigelsesområdet ikke nødvendigvis ser det som en ulempe, at der foreligger klagesager på området. Det forholder sig sådan, at mange sager afgøres på baggrund af skøn; og i visse sager kan der opstå tvivl om, hvad det rigtige udfald bør være; her er det faktisk en betryggelse, at sagen bliver vurderet af Ankestyrelsen, da en eventuel afgørelse fra Ankestyrelsen er et fortolkningsbidrag, som kan medføre en praksisændring; og det er for både borgeren og kommunen en god måde at få afgjort sager på. 

 

Center for Borgerservice

 

Ankestyrelsen har i 2018 behandlet 47 klagesager indenfor Center for Borgerservice’ område Af disse er:

 

-         30 klagesager blevet stadfæstet

-         8 klagesager er blevet omgjort

-         4 klagesager er blevet hjemsendt

-         5 klagesager er blevet afvist

 

Ovenstående tal skal ses i lyset af, at Ydelsesservice i 2018 traf afgørelser i 3.362 sager efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) – fx afslag på ydelse eller afgørelse om sanktion, bortfald af 225 timers regel, stop af ydelse, tilbagebetaling mv.

 

Lov om aktiv socialpolitik (LAS): Formålet med loven er at sikre et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden vis kan skaffe de nødvendige midler til at forsørge sig selv og sin familie.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor ydelsesområdet har været behandlet 35 klagesager i Ankestyrelsen, hvoraf de 21 er blevet stadfæstet. Af de resterende sager er 8 blevet omgjort, 3 hjemsendt og 3 afvist. Det skal i den forbindelse bemærkes, at mange sager efter LAS bygger på skøn (herunder kapitel 10 om enkeltydelser, hvor der er flest sager) hvorfor der løbende er sager, som skal afprøves med henblik på at identificere niveauet for bedømmelsen – dette skyldes også, at praksis løbende ændrer sig. 

 

Sygedagpenge: Formålet med loven er at sikre, at sygemeldte med eller uden arbejde hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Dagpenge efter sygedagpengeloven ydes på grund af sygdom - herunder tilskadekomst - eller ved barsel og adoption.

 

Af statistikken fremgår det, at der indenfor sygedagpengeområdet har været behandlet 12 klagesager fra Center for Borgerservice, hvoraf de 9 er blevet stadfæstet, én enkelt er blevet hjemvist og to er blevet afvist.

 

Center for Handicap og Psykiatri

 

Ankestyrelsen har i 2018 behandlet 54 klagesager fra Center for Handicap og Psykiatri.

Af disse er:

 

-         27 klagesager stadfæstet

-         4   klagesager ændret

-         23 klagesager hjemvist

-         2   klagesager afvist

 

De 54 klagesager i Ankestyrelsen skal ses i lyset af, at Center for Handicap og Psykiatri i 2018 behandlede 1485 sager i alt.

 

(vedlagt som bilag ”Afgørelser vedr. Center for Handicap og Psykiatri Del 1-4”).

 

Serviceloven (SEL): Formålet med loven er at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

 

Af ankestatistikken fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 1 sag efter § 81 foregribende indsats, som er hjemvist til yderligere behandling. Derudover har der været 2 sager efter § 85 socialpædagogisk støtte samt 2 sager efter § 96 borgerstyret personlig assistance som alle 4 er stadfæstet.

 

Det fremgår desuden, at der er behandlet 28 sager i Ankestyrelsen for § 100 merudgifter. Heraf er de 13 sager er stadfæstet, 3 sager er ændret, 11 hjemvist til yderligere behandling og 1 sag er afvist.

 

For §§ 101-102 misbrugsbehandling gælder det, at der i 2018 er behandlet 3 sager i Ankestyrelsen, hvoraf 1 er stadfæstet, 1 er hjemvist og 1 er afvist.

 

For §§ 103-106 beskyttet beskæftigelse og aktiviteter gælder det, at der har været behandlet 5 sager i Ankestyrelsen, hvoraf 2 er stadfæstet og 3 er hjemvist til yderligere behandling.

 

Ankestyrelsen har i 2018 haft 4 sager vedrørende §§ 107-110 botilbud til behandling. Heraf blev 1 sag stadfæstet, 1 sag blev ændret og 2 sager blev hjemvist.

 

I 2018 har Ankestyrelsen behandlet 3 sager efter § 163 betaling af ophold. Her er 1 sag stadfæstet og 2 sager er hjemvist.

 

(Vedlagt som bilag ”Udvikling i afgørelser vedr. Serviceloven”).

 

Pensionsloven (PL): Loven om højeste, mellemste mv. førtidspension finder anvendelse overfor personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg.

 

Af ankestatistikken fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 2 klagesager vedrørende Center for Handicap og Psykiatris bevillinger af helbredstillæg. Klagesagerne omhandler 1 sag efter § 14 (ny lov) og 1 sag efter §§ 17 og 18 (gammel lov). Den ene sag er stadfæstet og den anden hjemvist.

 

Aktivloven (LAS):  Formålet med loven er blandt andet at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

 

Af ankestatistikken fremgår det, at der i 2018 har været behandlet 5 klagesager indenfor Center for Handicap og Psykiatris område af Aktivloven. Klagesagerne omhandler 4 sager vedrørende § 82 dækning af sygebehandling. Her blev 3 sager stadfæstet og 1 hjemvist. Desuden behandlede Ankestyrelsen 1 sag vedrørende § 88 om forventet efterbevilling, som blev stadfæstet.

 

Næsten halvdelen af de omgjorte sager fra Center for Handicap og Psykiatri vedrører Servicelovens § 100, merudgifter. En af årsagerne til dette er en ny bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Før dette tidspunkt blev der, med henvisning til sektoransvarlighedsprincippet, givet afslag på dækning af udgifter til transport. Lovændringen medførte, at kommunerne i nogle tilfælde skal kompensere for udgifter til befordring, hvilket betød, at en række verserende sager i Ankestyrelsen blev hjemvist til behandling.

 

Ud af de 1485 sager, som Center for Handicap og Psykiatri behandlede i 2018 var 95 sager vedrørende § 100.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 1064 af den 21. august 2018, kap 10 og 11.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Ankestatistik 2018 (pdf)
  2. Udvikling i afgørelser vedr. Serviceloven (pdf)

22. Beslutning om etablering af betalingsautomater i Hvidovres svømmehaller

Beslutningstema

I forbindelse med vedtagelse af budgetaftalen 2019 var der politisk enighed om, at der skulle udarbejdes forslag til etablering af automatiske betalingsautomater i Hvidovre Kommunes offentlige svømmehaller, der består af svømmehallerne i Frihedens Idrætscenter (FIC), Avedøre Idrætscenter (AIC) og Friluftsbadet (under AIC).

Administrationen har derfor indhentet tilbud hos den nuværende leverandør af det billetsystem, der anvendes i kommunens svømmehaller. Tilbuddet involverer køb af tre billetautomater samt nødvendige bygningsmæssige ændringer af indgangspartierne i AIC og Friluftsbadet og lyder på ca. 0,9 mio. kr.

 

På baggrund af tilbuddet vurderer administrationen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere billetautomater i Hvidovre Kommunes svømmehaller. For det første fordi etableringen er forbundet med høje omkostninger, og dernæst fordi automaterne ikke kan understøtte særlige lokale forhold; herunder udlejning af skøjter samt håndtering af differentierede billetpriser for udenbys borgere.
 

Endeligt vurderes det, at en potentiel etablering af billetautomater ikke vil kunne frigive væsentlige personalemæssige ressourcer, da det personale, der står for det nuværende billetsalg, løser mange andre opgaver, der ikke kan varetages af billetautomaterne; herunder borgerbetjening samt administrative og teknisk servicerelaterede opgaver.

Kommunalbestyrelsen skal på denne baggrund beslutte, hvorvidt der skal etableres betalingsautomater i Hvidovre Kommunes svømmehaller.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at der ikke etableres betalingsautomater i Hvidovres svømmehaller

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 11-06-2019

Det anbefales, at der ikke etableres betalingsautomater i Hvidovre svømmehaller.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der ikke etableres betalingsautomater i Hvidovres svømmehaller.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet dette dagsordenspunkt.
 

Baggrund

Partierne bag budgetaftalen 2019 var enige om, at der skulle udarbejdes forslag til etablering af automatiske betalingsautomater i Hvidovre Kommunes offentlige svømmehaller, der består af svømmehallerne i Frihedens Idrætscenter (FIC), Avedøre Idrætscenter (AIC) og Friluftsbadet (under AIC).

 

Samtlige svømmehaller anvender same billetsystem, og administrationen har i samarbejde med halinspektørerne fra FIC og AIC været i dialog med leverandøren Via Systems A/S, der også leverer billetautomater, der kan håndtere salg af billetter til svømmehaller. Halinspektørerne har ligeledes været i kontakt med Grenå Idrætscenter og på inspirationstur hos Valby Vandkulturhus og Slagelse Svømmehal, der alle har etableret billetautomater. Administrationen har desuden været i dialog med Egedal Kommune, hvor man ligeledes har overvejet etablering af billetautomater.

Som det fremgår af nedenstående redegørelse, vil en etablering af billetautomater i Hvidovre Kommunes svømmehaller involvere en lang række logistiske problematikker og krævende omkostninger.

Bygnings- og facilitetsmæssige problematikker

Billetsalget i svømmehallerne i AIC og FIC adskiller sig fra andre offentlige svømmehaller som f.eks. Valby og Slagelse, idet AIC og FIC’s svømmehaller er placeret i idrætscentre, der også rummer andre idrætsfaciliteter. Billetsalget/kontoret i FIC varetager eksempelvis også salg af billetter til skøjtehallen, mens udlejning af skøjter varetages af forpagteren af Restaurant Halvleg, og koordineringen af billetsalg og skøjteudlejning kan ikke umiddelbart håndteres af de automatiske billetautomater.

 

I AIC anvendes der desuden 20-kroner som poletter til skabene i omklædningsrummene, og ved en eventuel reduktion i bemandingen, vil der muligvis enten skulle etableres vekselautomater, eller findes et alternativ til de nuværende omklædningsskabe.

 

En eventuel reduktion af bemandingen i svømmehallernes billetsalg/kontorer som følge af en potentiel etablering af billetautomater vil medføre mere eller mindre uhindret adgang for besøgende gæster til både AIC og Friluftsbadet. Etablering af billetautomater disse steder vil således medføre behov for en række bygningsmæssige tilpasninger for at kunne omgå snyd i form af brugere, der hopper over betalingsmøllerne og lignende.

 

Personalemæssige problematikker

Billetsalget/kontorerne i både FIC og AIC varetager mange andre opgaver end blot salg af billetter; heriblandt varetagelse af borgerhenvendelser vedrørende centerets øvrige faciliteter samt diverse administrative og teknisk servicerelaterede opgaver i både idrætscentrene og de tilhørende fritidsfaciliteter. En etablering af billetautomater vurderes således ikke at kunne frigive personalemæssige ressourcer, da de medarbejdere, der varetager billetsalget i dag, stadig skal varetage en lang række andre funktioner med stor betydning for idrætscentrenes drift og for brugernes oplevelse af deres besøg i idrætscentrene.

 

Billetautomaterne kan desuden ikke håndtere salg af andre varer end adgangsbilletter, og salg af f.eks. blebukser, der er påkrævet i forbindelse med babysvømning i AIC, vil derfor fortsat skulle håndteres manuelt.

 
I Friluftsbadet varetager livredderne både billetsalg, rengøring og opsyn ved bassinerne og afløser hinanden ved behov. Ved etablering af billetautomater og en eventuel delvis reducering af bemandingen, vil der ikke være nok personale til rådighed til at livredderne ved bassinerne vil kunne afløses ved pauser, ved opgaver i omklædningsbygningen eller ved eventuelle akutte hændelser. I perioder ville der kun være én livredder til stede ved bassinerne i stedet for to livreddere, og ved en eventuel reduktion af bemandingen vil de tilbageværende livreddere desuden både skulle varetage oprydning, rengøring og kasseoptælling, og deres vagter ville derfor skulle forlænges, da der vil være færre medarbejdere til at udføre disse opgaver.

 

Problematikker vedrørende differentieret billettakst
Taksterne vedrørende billetter til skøjtehallen i FIC er differentieret mellem Hvidovreborgere og udenbysborgere, og leverandørens automater kan pt. ikke aflæse sygesikringskort eller på anden vis identificere de gæster, der besøger svømmehallerne. Leverandøren kan dog muligvis udvikle en løsning på sigt, der kan understøtte dette behov.

 

Erfaringer fra andre kommuner

Erfaringer fra andre kommuner, der har indført billetautomater, viser, at automaterne periodevist er ude af drift og dermed kræver en del vedligeholdelse. Ved nedbrud i spidsbelastningsperioder - såsom i weekender - vil dette udgøre en væsentlig personalemæssig udfordring og være til gene for borgerne.

 

Administrationen har i den forbindelse været i dialog med Egedal Kommune, som har valgt ikke at etablere billetautomater med netop den begrundelse, at erfaringer fra andre kommuner viser, at der jævnligt opleves driftsnedbrug. Egedal Kommune har således valgt at prioritere værtsrollen og den direkte dialog med borgerne.

 

Pris på etablering af billetautomater

Der er indhentet tilbud fra Via Systems A/S. Tilbuddet indeholder etablering af billetautomater i FIC, AIC og Friluftsbadet samt bygningsmæssig tilpasning af indgangspartierne i AIC og Friluftsbadet. Administrationen understreger, at nærværende tilbud ikke understøtter skøjteudlejning i FIC, salg af blebukser i AIC samt håndtering af differentierede billettyper for udenbysborgere.

 

Frihedens Idrætscenter – billetautomat

195.000 kr.

Avedøre Idrætscenter – billetautomat

195.000 kr.

Avedøre Idrætscenter – indgangsparti

148.350 kr.

Friluftsbadet – billetautomat

195.000 kr.

Friluftsbadet – indgangsparti

109.650 kr.

Transport, undervisning og installation af samlet anlæg

  50.000 kr.

I alt

893.000 kr.

 

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at en potentiel etablering af billetautomater i Hvidovre Kommunes offentlige svømmehaller vil være særdeles omkostningstung samt indebære en lang række logistiske problematikker, idet billetautomaterne pt. ikke kan understøtte kommunens særegne, lokale forhold. Etablering af billetautomater vil således ikke kunne medføre nævneværdige personalemæssige besparelser.

 

På denne baggrund indstiller administrationen, at der ikke etableres betalingsautomater i Hvidovre Kommunes svømmehaller. Administrationen vil i den kommende tid vurdere, hvordan intentionerne i budgetaftalen bedst muligt kan realiseres. Findes der en rationel løsning vil denne blive forelagt udvalget.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2018, at der skal udarbejdes forslag til automatiske betalingsautomater i Hvidovres svømmehaller.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til etableringen af billetautomater i Hvidovres Svømmehaller vil udgøre ca. 0,9 mio. kr., såfremt der anvendes en løsning fra Via Systems A/S.

Retsgrundlag

Efter kommunalfuldmagtsreglerne kan kommunalbestyrelsen støtte idrætsområdet, herunder gennem indkøb af faciliteter til kommunale sports- og idrætsanlæg mv. Der kan i forlængelse heraf træffes nærmere beslutninger om anlæggenes praktiske drift og indretning.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Hvidovre Kommune - Billetautomater - Samlet Oversigt (pdf)

23. Beslutning om afslag på fritagelse for opsætning af varmemålere i Avedøre Stationsby afdeling Syd og Nord

Beslutningstema

Avedøre Stationsby afdeling Syd og Nord har siden 1998 fået fritagelse for installation af individuelle varmemålere.

 

I 2018 bemyndigede Teknik- og Miljøudvalget administrationen til at indgå i dialog

med Københavns Almennyttige Boligselskab (KAB) om implementering af varmemålerne.

 

Bestyrelsen i afdeling Syd og bestyrelsen i afdeling Nord har i marts/april 2019 godkendt de energitekniske tiltag, herunder installation af individuelle varmemålere i bebyggelsen.

 

Afdeling Syd forelægger projektet til godkendelse for beboerne den 23. april 2019.

Afdeling Nord forelægger projektet til godkendelse for beboerne den 20. august 2019.

 

Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte om Avedøre Stationsby afdeling Syd og Nord skal meddeles afslag for fritagelse.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

 

  1. at der meddelelse afslag på fritagelse for opsætning af individuelle varmemålere i afdeling Syd og Nord i Avedøre Stationsby

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-06-2019

Gruppe A stiller ændringsforslag om, at sagen udsættes til september med henblik på yderligere belysning.

 

For: Gruppe A og Liste H

Imod: Gruppe F, O, C ogV

 

Ændringsforslaget ikke godkendt.

 

Ad 1.

For: Gruppe F, O, C og V

Imod: Gruppe A og Liste H stemmer imod med henvisning til ændringsforslaget.

 

Godkendt.

 

Gruppe A begærer sagen i Kommunalbestyrelsen jævnfør styrelsesloven §23.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Gruppe A stillede ændringsforslag om:

 

-          at der i denne sag gives dispensation for opsætning af individuelle varmemålere med henvisning til det fremlagte energiprojekt.

-          at administrationen fortsat følger og samarbejder med de to afdelinger, så udvalget kan følge med i udviklingen.

 

For: Gruppe A, Niels Ulsing(F), Ø og Liste H

Imod: Sara Benzon (F), Anders Wolf Andreasen (F), Gruppe O, C, og V

 

Ændringsforslaget vedtaget.

 

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der i denne sag gives dispensation for opsætning af individuelle varmemålere med henvisning til det fremlagte energiprojekt, samt, at administrationen fortsat følger og samarbejder med de to afdelinger, så Teknik og Miljøudvalget kan følge med i udviklingen.

 

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Københavns Almennyttige Boligselskab (KAB), som er administrationsselskab for Avedøre   

Boligselskab, anmodede den 25. oktober 2018 om udsættelse af installation af individuelle varmemålere frem til 2023.

 

Sagen blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2018, som bemyndigede administrationen til at indgå i dialog med KAB om implementering af varmemålere.

 

Efterfølgende har administrationen løbende været i dialog med KAB og afdeling Syd og Nord og det er aftalt, at KAB i uge 6, fremsender et begrundet tidsestimat for opsætning af varmemålere i Avedøre Stationsby til Hvidovre Kommune. Det vil sige hvornår de agter at opstarte installationen og hvornår de forventer, at installationen af alle varmemålere i bebyggelsen er tilendebragt.

 

Når de fornødne dokumenter er modtaget, vil administrationen på ny indgå i dialog med KAB for en nærmere præcisering af forløbet.

 

Baggrund

KAB har tidligere repræsenteret Avedøre Boligselskab i forbindelse med spørgsmål om dispensation fra målerbekendtgørelsen.

 

KAB i Avedøre Stationsby, afdeling Syd og afdeling Nord har gennem årene modtaget flere dispensationer fra målerbekendtgørelsen, som bekendtgørelsen ellers foreskriver skal installeres.

 

Den 04. november 1998 modtager administrationen en ansøgning om udsættelse for installation af individuelle varmemålere.

 

Den 17. november 1998 meddeler Teknik- og Miljøudvalget tilladelse til at undlade at installere varmemålere for en 4-årig periode.

 

Den 10. oktober 2002 modtager administrationen en økonomisk redegørelse for hvorvidt installation af individuelle er rentable.

 

Den 13. november 2002 meddeler Teknik- og Miljøudvalget, at frist for installation af varmemålere er forlænget med 4 år til den 1. december 2006.

 

Den 30. november 2006 modtager administrationen ansøgning om en ny fristforlængelse for installation af varmemålere.

 

Den 21. marts 2007 meddeler Teknik- og Miljøudvalget fristforlængelse til 2011.

 

Den 31. maj 2010 bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget på sit møde, administrationen til at behandle de dispensationer der udløber senere med henblik på installation af varmemålere.

 

Den 25. marts 2011modtager administrationen en ansøgning om fristforlængelse.

 

Den 29. august 2011 meddeler administrationen fristforlængelse frem til 01. september 2014.

 

Den 14. juli 2014 modtager administrationen ansøgning om forlængelse af frist for opsætning af varmemålere.

 

Den 20. oktober 2014 meddeler administrationen fristforlængelse frem til 01. januar 2016.

 

Den 22. marts 2016 modtager administrationen ansøgning om dispensation.

 

Den 31. august 2016 meddeler Teknik- og Miljøudvalget fristforlængelse. Fristforlængelsen

begrundes med at KAB har iværksat projektet med at opsætte de individuelle varmemålere, og

at de forventer, at varmemålerne er installeret i foråret 2017. Forlængelsen er givet med bemærkning om, at der ikke gives yderligere fristforlængelser.

 

Den 15. november 2016 modtager administrationen ansøgning om dispensation.

 

Den 22. maj 2017 oplyser KAB i en e-mail, at opsætning af individuelle varmemålere ikke er påbegyndt, idet der afventes behandling af dispensationsansøgning.

 

Den 5. september 2017 gav administrationen afslag på ansøgningen. Afslaget begrundes med, at Teknik- og Miljøudvalget tidligere har besluttet, at der ikke gives yderligere dispensationer.

 

Den 15. november 2017 oplyser KAB, at installationen af de individuelle varmemålere ikke er

påbegyndt.

 

Den 20. november 2017 sender administrationen brev til KAB, hvori det fremgår, at der er fastsat frist for fuldførelse af installationen af de individuelle varmemålere til udgangen af 2017.

 

Den 30. november 2017 svarer KAB, at fristen er urealistisk.

 

Den 15. december 2017 fastsætter administrationen to nye frister:

 

  • 15. januar 2018 skal der foreligge en færdig tidsplan for projektet.
  • Arbejdet med at opsætte de individuelle varmemålere skal igangsættes senest 1.kvartal 2018.

 

Tidsplanen vurderes herfra realistisk, idet KAB allerede i september 2017 modtog afslag fra Hvidovre kommune om fritagelse for opsætning af individuelle varmemålere.

 

Den 9. januar 2018 anmoder Avedøre Stationsby Syd & Avedøre Stationsby Nord om foretræde for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Den 7. februar 2018 har Avedøre Stationsby Syd & Avedøre Stationsby Nord foretræde for Teknik- og Miljøudvalget. Der henvises til pkt. 5 i ”Referat – Teknik- og Miljøudvalget den 7. februar 2018.”

 

Den 20. februar 2018 meddeler Teknik- og Miljøudvalget skriftligt svar til Avedøre Stationsby Syd & Avedøre Stationsby Nord ved KAB, at der gives dispensation til udsættelse af opsætning af individuelle varmemålere på betingelse af, at der udfærdiges en færdig, konkret handleplan med fastlagte datoer for udbudsproces samt tidsplan for energioptimering og renovering af bebyggelsen. – Sagen skal fremsendes inden udgangen af oktober 2018. Dispensationen for undladelse af opsætning af individuelle varmemålere er således betinget af, at planen for energioptimering og renovering godkendes på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2018.

 

Den 25. oktober 2018 fremsender Avedøre Stationsby Syd & Avedøre Stationsby Nord ved KAB en e-mail med anmodning om udsættelse af installation af individuelle varmemålere frem til 2023, bilagt ”Energiteknisk Handleplan for Avedøre Boligselskab, Avedøre Stationsby Syd og Nord” samt to dokumenter om Avedøre Fjernvarmeselskabs eventuelle overtagelse af det interne varmeledningsnet i de 2 afdelinger.

 

Den 28. november2018 bliver sagen behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, som bemyndiger administrationen til at indgå i dialog med KAB om implementering af varmemålere.

 

Administrationen har herefter løbende været i dialog med KAB.

 

I december 2018 indgår administrationen og KAB en aftale om, at de senest i februar 2019 skal fremsende et tidsestimat for hvor og hvornår installation af varmemålere opstartes og afsluttes i bebyggelsen.

 

Den 25. februar 2019 rykker administrationen, bestyrelsen i afd. Syd og Nord og KAB, for fremsendelse af de fornødne dokumenter. Bestyrelsen i afdeling Syd oplyser til administrationen, at de har afholdt møde i relation til en energiteknisk handleplan den 18. februar 2019. Bestyrelsen besluttede at fremlægge oplægget på et beboermøde den 2. maj 2019. Det oplyses til administrationen, at bestyrelsen internt vil afholde beslutningsmøde den 18. marts 2019, omkring den energitekniske handleplan.

 

Avedøre Stationsby Nord

Den 26. marts 2019 modtager administrationen kopi af to referater fra bestyrelsesmøder afholdt den 18. februar 2019 og den 19. marts 2019 i Avedøre Stationsby Nord:

 

  1. Referat af 18. februar 2019, Avedøre Stationsby Nord, Energiteknisk handleplan, punkt 6:

Bestyrelsen beslutter at fremlægge oplæg om energitekniske tiltag i bebyggelsen for beboerne på et møde den 2. maj 2019.

 

  1. Referat af 19. marts 2019, Avedøre Stationsby Nord, Energiteknisk handleplan, punkt 2:

Bestyrelsen og projektgruppen beslutter, at fremlægge deres fælles anbefaling om at stemme for gennemførelse af energitekniske tiltag, herunder installation af varmemålere for beboerne på et møde den 20. august 2019. (Ændring ift. til referat af 18. februar 2019).

Installationen af varmemålere skal være udført inden udgangen af 2022.

 

Avedøre Stationsby Syd

Den 11. april 2019 modtager administrationen kopi af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 20. marts 2019, Avedøre Stationsby Syd:

  1. Temaavis, hvor installation af varmemålere indgår, blev gennemgået, jf. punkt 1b i dagsorden, (køkken, bad og energi) og side 13 i temaavis
  2. Bestyrelsen godkender projektet

3        Byggestart september 2020. Samlet byggetid 2 år, jf. temaavis side 14. (Afslutning 2022, svarende til Avedøre Stationsby Nord).

4        Bestyrelsen forelægger projektet til godkendelse for beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde den 23. april 2019.

5        Den 8. maj 2019 oplyser bestyrelsen telefonisk til administrationen, at projektet, incl. installation af individuelle varmemålere, blev godkendt af beboerne med overvældende flertal på det ekstraordinære afdelingsmøde den 23. april 2019.

 

 

Administrationens bemærkninger

Det er fortsat usikkert, hvorvidt der kan etableres en fuld finansiering for hele området, som kan fuldbyrde de beskrevne energitiltag. På baggrund heraf vil det være en ulempe, at udskyde installation af varmemålere, idet monteringen af målerne via adfærd får varmeforbruget til at falde.

 

Installation af varmemålere i andre bebyggelser har dog påvist en energiteknisk gevinst.

Når forbrugeren selv kan aflæse sit forbrug, afføder det en reduktion af eget forbrug, hvorved miljøbelastningen i forbindelse med opvarmning af fjernvarmevandet reduceres.

Administrationen skal henlede opmærksomheden på, at installation af individuelle varmemålere ikke er en teknisk anordning, der nedsætter varmeforbruget.

Enheden har til formål at registrere varmeforbruget i det enkelte beboelseslejemål, så lejeren ”kun” betaler for sit eget forbrug.

 

Installation af varmemålere i andre bebyggelser har dog påvist en energiteknisk gevinst.

Når forbrugeren selv kan aflæse sit forbrug, afføder det en reduktion af eget forbrug, hvorved miljøbelastningen i forbindelse med opvarmning af fjernvarmevandet reduceres.

På baggrund af sagsforløbet anbefaler administrationen, at der ikke gives fritagelse.

Afdeling Syd og Nord pålægges hurtigst muligt at indføre varmemålere, jf. målerbekendtgørelsen §7, stk. 2.

Politiske beslutninger og aftaler

  1. Den 17. november 1998 meddeler Teknik- og Miljøudvalget tilladelse til at undlade at installere varmemålere for en 4-årig periode. 
  1. Den 13. november 2002 meddeler Teknik- og Miljøudvalget at frist for installation af varmemålere er forlænget med 4 år til den 1. december 2006. 
  1. Den 21. marts 2007 meddeler Teknik- og Miljøudvalget fristforlængelse til 2011. 
  1. Den 31. maj 2010 bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget på sit møde, administrationen til at behandle de dispensationer der udløber senere med henblik på installation af varmemålere.
  2. Den 31. august 2016 meddeler Teknik- og Miljøudvalget fristforlængelse til medio 2017. Fristforlængelsen begrundes med at KAB har iværksat projektet med at opsætte de individuelle varmemålere, herunder at de forventer varmemålerne installeret i foråret 2017. Forlængelsen er givet med bemærkning om, at der ikke gives yderligere fristforlængelser.
  3. Den 20. februar 2018 meddeler Teknik- og Miljøudvalget skriftligt svar til Avedøre Stationsby Syd & Avedøre Stationsby Nord ved KAB, at der gives dispensation til udsættelse af opsætning af individuelle varmemålere på betingelse af, at der udfærdiges en færdig, konkret handleplan med fastlagte datoer for udbudsproces samt tidsplan for energioptimering og renovering af bebyggelsen. – Sagen skal fremsendes inden udgangen af oktober 2018. Dispensationen for undladelse af opsætning af individuelle varmemålere er således betinget af, at planen for energioptimering og renovering godkendes på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 28. november 2018. 
  4. Den 28. november 2018 bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget administrationen til at gå i dialog med KAB om implementering af varmemålere.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2018 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (BEK nr. 563 af 02/06/2014), herefter benævnt målerbekendtgørelsen.

 

Målerbekendtgørelsen er udstedt i medfør af byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer.

 

Målerbekendtgørelsen

§ 7, stk. 2:

”Alle bestående bebyggelser skal have installeret målere til måling af forbruget af varme i den enkelte boligenhed.”

”§ 11. Følgende bygninger kan fritages for at overholde en eller flere af bestemmelserne i §§ 3-10:

 

1)Bygninger, som anvendes til plejeboliger, der er omfattet af lov om social service, samt boformer til midlertidigt og længerevarende ophold efter serviceloven og lignende boformer.

 

2)Kolonihavehuse.

 

3)Bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygningstype vil medføre, at installationsomkostningerne vil blive uforholdsmæssigt store i forhold til den besparelse, den enkelte forbruger ville opnå.

 

4)Bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygningstype gør det nødvendigt med en længere installationsperiode.

 

5)Bygninger, hvor den enkelte forbruger ikke vil få nogen økonomisk fordel, eller hvor den privatøkonomiske rentabilitet vil blive negativ ved installation af målere. Ved beregning heraf skal der anvendes en gennemsnitlig tidshorisont, som svarer til den typiske lånefinansiering og til den forventede afskrivningstid for installationen.”

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag

Miljømæssige konsekvenser

Hvis der etableres individuelle varmemålere, vil varmeforbruget falde, og miljøbelastningen i forbindelse med opvarmningen af fjernvarmevandet vil blive mindre.

Bilag

  1. Avedøre_Nord_Dagsorden_og_referat_18. februar 2019. (pdf)
  2. Dagsorden referat 19. marts 2019. Avedøre Stationsby, Nord (pdf)
  3. Varme analyse. Avedøre stationsby Nord - Avedøre (pdf)
  4. Avedøre Stationsby Nord, Tidsestimat (pdf)
  5. Referat fra bestyrelsesmøde 20. marts 2019. Avedøre Stationsby Syd. - (pdf)
  6. Temaavis, Energiprojekt for Avedøre Stationsby Syd. (pdf)
  7. Dagsorden til Afdelingsmøde den 23. april 2019, Avedøre Stationsby, Syd (pdf)
  8. Notat dispensation opsætning varmemålere (pdf)

24. Beslutning om etablering af vendeplads og nye stoppesteder foran Hvidovre Hospital

Beslutningstema

I forbindelse med udbygningen af Hvidovre Hospital flyttes hovedindgangen ca. 400 meter mod vest, og der kommer en ny udkørsel fra den udvidede parkeringskælder, der munder ud i lyskrydset. Såfremt passagerservicen til hospitalet skal opretholdes kræver det enten, at alle busser på linje 1A kører til Avedøre station og vender, eller der etableres en ny vendemulighed for linje 1A efter hospitalets nye hovedindgang, samtidig med at to busstoppesteder flyttes til den nye hovedindgang.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at beslutte etableringen af en ny vendeplads samt at flytning af to busstoppesteder for linje 1A indgår i anlægsprioriteringen for 2020 med en anlægsudgift på 1.5 mio.kr. og en driftsudgift til buslinje 1A på 70.000 kr. i 15 år.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-06-2019

Ad 1. Anbefales godkendt.

 

Gruppe A ønsker, at det til brug for Økonomiudvalgets behandling bliver belyst, hvilke fordele der er ved at udnytte vendepladsen for enden af Kettevej i stedet for ved Hvidovre Hospital.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Det anbefales til kommunalbestyrelsen, at anlægs- og driftsudgifter til etablering og drift af vendeplads ved Hvidovre Hospital alene påhviler Region Hovedstaden.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Kommunalbestyrelsen besluttede, at anlægs- og driftsudgifter til etablering og drift af vendeplads ved Hvidovre Hospital alene må påhvile Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Hvidovre Hospital, Movia, Region Hovedstaden og administrationen har samarbejdet om optimering af buslinje 1A ved Hvidovre hospital i forbindelse med udbygningen af Hvidovre hospital.

 

Buslinje 1A har i dag delvis endestation ved hospitalet nuværende hovedindgang, mens den øvrige del af linje 1A har endestation ved Avedøre station, da ca. halvdelen af busserne på linje 1A kører videre til Avedøre station.

 

I forbindelse med udbygningen af Hvidovre hospital flyttes hovedindgangen ca. 400 meter mod vest. Såfremt passagerservicen til hospitalet skal opretholdes kræver det enten, at alle busser på linje 1A kører til Avedøre station og vender, eller at der etableres en ny vendemulighed for linje 1A efter hospitalets nye hovedindgang.

 

Det er tidligere vurderet, at det vil medføre en øget årlig driftsudgift til linje 1A på over 2 mio. kr., hvis alle busser skal vende på Avedøre station.

 

Derfor foreslås det i stedet, at flytte to stoppesteder på Kettegårds Allé hen til hospitalets nye hovedindgang med cykelsti indenom busstoppestedet, og flytte vendepladsen hen på Hospitalskollegiets grund, se skitse. Herved kan linje 1 A betjene Hvidovre Hospital med samme frekvens som i dag. Desuden vil der være mulighed for at etablere en el-ladestation, såfremt linje 1A kører på el i stedet for diesel.  

 

Kollegiets bestyrelse var positive overfor ønsket om etablering af en vendeplads på deres grund med en uopsigelig lejeaftale på 15 år, men mangler en endelige godkendelse af forslaget og den tilhørende økonomi. Kommunen har fået en erhvervsmægler til at vurdere værdien af en 15-årig lejeaftale til knap 1 mio. kr. i lejeudgift fordelt over 15 år.   

 

Hvidovre Hospital etablerer også en ny opkørsel fra den udvidede parkeringskælder, som munder ud i krydset på Kettegårds Allé ved Hospitalskollegiet. Det medfører en større ombygning af krydset med bl.a. et delvist nyt signalanlæg, etablering af cykelstier på Kettegårds Allé foran kollegiet, fjernelse af midterhellen og etablering af nye kørebaner.

Administrationen har bedt Hvidovre Hospital om at lede trafikken fra den nye parkeringskælder via en af de eksisterende udkørsler til Kettegårds Allé, da den nye tilkørsel betyder, at der fremover vil være 6 vejadgange til krydset. Det vil kræve en meget avanceret styring af signalanlægget med risiko for at kapaciteten i krydset bliver væsentlig reduceret. Hvidovre Hospital har ikke ønsket at efterkomme ønsket, og administrationen vil følge trafikafviklingen i krydset nøje og eventuelt senere kræve en ombygning.

 

Hvidovre Hospital har tilkendegivet men ikke godkendt, at de vil finansiere ca. 80 % af projekterings- og anlægsudgifter til hele projektet, hvilket udgør ca. 5.7 mio. kr.

 

Kommunen skal finde finansiering til dels projekterings- og anlægsudgifter på ca. 1.5 mio. kr. i 2020, og dels en årlig lejeudgift til kollegiet for vendepladsen på ca. 70.000 kr. fra 2021 og 15 år frem.

 

Ovenstående udgiftsfordeling er drøftet på teknikerniveau mellem de involverede parter, og administrationen vurderer, at det er en rimelig fordeling til kommunen. Der udestår en afsluttende forhandling og godkendelse fra parterne herunder kommunen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgiften på 1.5 mio. kr. indgår i anlægsprioriteringen for år 2020, og lejeudgiften på ca. 70.000 kr. for Hospitalskollegiets grund i 15 år indgår fra år 2021 i driften for kollektiv trafik på buslinje 1A. 

Retsgrundlag

Lov om Trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Hvidovre Hospital, Ombygning af signalreguleret kryds (pdf)
  2. Skitse (pdf)

25. Beslutning om overførsel af restbeløb fra projekt Allingvej til projekt Sorte pletter

Beslutningstema

Til gennemførelse af planlagt ombygning af rundkørslen på Rebæk Plads mangler der efter afholdt licitation anlægsbevilling på lidt over 1 mio. kr. på projekt 2495 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse.

 

Udvalget skal godkende, at den manglende anlægsbevilling finansieres af mindre forbruget på projekt 2508 Allingvej, fremtidig udformning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at restbeløbfra projekt 2508 Allingvej, fremtidig udformningoverføres til projekt 2495 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, så rundkørslen på Rebæk Plads kan ombygges i år.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-06-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Kommunalbestyrelsen godkendte, at restbeløb fra projekt 2508 Allingvej, fremtidig udformning overføres til projekt 2495 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, så rundkørslen på Rebæk Plads kan ombygges i år.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Administrationen har afholdt licitation på anlægsprojekt til ombygning af rundkørslen på Rebæk Plads ved Kløverprisvej. Det vindende bud lød på 2,5 mio. kr.

 

For gennemførelse af ombygningen af rundkørslen mangler lidt over 1 mio. kr. i forhold til den resterende anlægsbevilling på projekt 2495 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse.

 

Administrationen vurderer, at ombygningen af rundkørslen ikke kan reduceres i omfang og heller ikke hensigtsmæssigt udføres i adskilte etaper.

 

Det foreslås, at de manglende midler til ombygningen af rundkørslen tilvejebringes ved at overføre restbeløb fra det nu afsluttede projekt 2508 Allingvej, fremtidig udformning til projekt 2495 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse.

 

På projekt 2508 Allingvej, fremtidig udformning udgør restbeløbet 1,2 mio. kr.

 

Ombygningen af rundkørslen omfatter en række tiltag i form af bl.a. cykelsti og fodgængerfelt på hævede flader på tværs af alle vejgrene i rundkørslen, trekantsheller i vejgrenene på Kløverprisvej, reduktion af bredden af cirkulationsarealet ved opbygning af overkørselsareal i den inderste del af rundkørslen og generel forbedring og opstramning af skiltning og afmærkning ved rundkørslen.

 

Over den seneste årrække er der i rundkørslen registret henved 2-3 færdselsuheld om året, næsten alle ved sammenstød mellem et motorkøretøj og en cyklist. Administrationen vurderer, at ombygningen af rundkørslen vil give et fald i uheldsrisikoen på 50-70 procent.

Politiske beslutninger og aftaler

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. juni 2018, punkt 7, blev frigivet anlægsbevilling på 2 mio. kr. på projekt 2495 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse, primært til trafiksikkerhedstiltag ved rundkørslen på Rebæk Plads.

Økonomiske konsekvenser

Administrationen ansøger om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. til projekt 2495 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmpelse finansieret af mindre forbruget på projekt 2508 Allingvej, fremtidig udformning.

 

Sammenfatning af projektets økonomi i hele anlægsprojektets levetid

 

Før 2019

2019

Anlægssum i mio. kr.

3,0

1,2

 

Projektets anlægsbevilling

 

Nuværende anlægsbevilling

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling

Ny Anlægsbevilling

Anlægsbevilling i mio. kr.

3,0

1,2

4,2

 

Retsgrundlag

Det er Kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at meddele tillægsbevilling i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling, jf. § 2, stk. 2 i Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019.

 

Ifølge § 8, stk. 1 i Lov om offentlige veje har kommunen ansvaret for at holde sine offentlige veje og vejanlæg i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver, jf. lov nr. 1520 af 27. december 2014 med senere ændringer.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


26. EU-tilskud til Avedøre Green City: Godkendelse af bevilling og yderligere ansøgning om tilskud

Beslutningstema

Hvidovre Kommune har fået tilsagn om ca. 1,7 mio. kr. (227.125 €) fra EU til analyser af innovative energitiltag i Avedøre Stationsby (Avedøre Green City).

 

Kommunalbestyrelsen orienteres om projektet og skal godkende udgifts- og indtægtsbevilling på 1,7 mio. kr.

 

Kommunalbestyrelsen orienteres desuden om ansøgning hos den europæiske centralbank om tilskud til energirenoveringer i Avedøre Stationsby.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende udgiftsbevilling og indtægtsbevilling på 1,7 mio. kr. vedrørende EU-midler til Avedøre Green Citys ”smart city”-projekt under Horizon 2020.
  2. at Hvidovre Kommune ansøger om 11,2 mio. kr. (1,5 mio. €) fra den europæiske centralbank (ELENA) til et sekretariat samt yderligere midler til konkrete energiforbedringer i Avedøre Green City.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, at udgiftsbevilling og indtægtsbevilling på 1,7 mio. kr. vedrørende EU-midler til Avedøre Green Citys ”smart city”-projekt under Horizon 2020.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at Hvidovre Kommune ansøger om 11,2 mio. kr. (1,5 mio. €) fra den europæiske centralbank (ELENA) til et sekretariat samt yderligere midler til konkrete energiforbedringer i Avedøre Green City.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dagsordenpunktet.

 

Avedøre Green City er et netværk i Avedøre Stationsby med fjernvarmeselskabet, boligselskabet og borgerne. Formålet med projektet er at være et udstillingsvindue for klimavenlige og bæredygtige løsninger indenfor bygningsrenovering, energioptimering, fokus på sociale relationer, vidensdeling om energi og miljø og andre relevante forhold. Hvidovre Kommune sidder i styregruppen for projektet.

 

Avedøre Green City har fokus på samarbejder om bæredygtige energiløsninger, og kan være med til at realisere Hvidovre Kommunes strategi-, vision-, og målsætninger for energiområdet.  Ligesom projektet kan være med til at sikre en afprøvning af, hvad der skal til for at sikre en succesfuld implementering af grønne energi- og mobilitetsløsninger i Hvidovre.

 

Et fokuspunkt for Avedøre Green City er at sikre koordinering af boligselskabet KAB’s renoveringer i Avedøre Stationsby (f.eks. opsætning af varmemålere, ny parkeringsplads) med Fjernvarmedistributionsselskabet Hvidovres investeringer i fremtidens fjernvarme.

 

Avedøre Green City skal bl.a. analysere mulighederne for at realisere innovative energitiltag f.eks. e-mobilitet (elbiler og elcykler) og energirenovering af bygningerne i Avedøre Stationsby, så det bliver en ”smart city” – dvs. en energi- og klimarigtig bydel. Dette delprojekt indgår i et stort projekt om ”smart cities”, der har ansøgt midler fra EU’s Horizon 2020-program.

 

Administrationen har den 8. maj 2019 modtaget tilsagn om 1,7 mio. kr. (227.125 €) til projektet om Avedøre Stationsby som ”smart city”. Bevillingen omfatter finansiering af lønmidler svarende til i alt 2 årsværk over de 5 år projektet løber. Der er ikke krav om egenfinansiering fra kommunens side. Bevillingen kan på sigt bruges til analyser for yderligere to bolig- eller erhvervsområder i kommunen.

 

Herudover er Hvidovre Kommune inviteret til at deltage i en ansøgning til et andet EU-projekt (ELENA) om 1,5 mio. kr. til et sekretariat, der skal støtte konkrete energiprojekter, bl.a. i udbudsfasen, så "Avedøre Green City" kan udvikles til et demonstrationsprojekt for 5. generations fjernvarme, der optimerer samspillet imellem fjernvarme og boliger. Dette projekt ligger i forlængelse af ”smart city”-projektet, der netop er modtaget tilskud til.

Hvidovre Kommune forventes at bidrage med en egenfinansiering på 10.000 kr. over 3 år fordelt på lønmidler til deltagelse i styregruppen og lejlighedsvis mødeforplejning.

Politiske beslutninger og aftaler

Projekterne skal ses i sammenhæng med Hvidovre Kommunes strategiske energiplan 2019, besluttet på Kommunalbestyrelsen på møde den 28. maj 2019 pkt. 12.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune har modtaget tilsagn om 1,7 mio. kr. til ”smart city”-projektet. Der gives udgiftsbevilling til lønudgifter på 1,7 mio. kr. samt en tilsvarende indtægtsbevilling vedrørende EU-midlerne.

Retsgrundlag

Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at forestå varmeplanlægningen, jf. § 3, stk. 1 i Lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019.

Det er kommunalbestyrelsen, der som bevillingsmyndighed har bevillingskompetencen, jf. § 40, stk. 2 i Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Personalemæssige konsekvenser

Center for Plan og Miljø vil anvende bevillingen til årsværks-ressourcer over en 5-årig periode, svarende til 24,5 mandemåneder i ”smart city”-projektet, der ligger i naturlig forlængelse af centrets opgaver.

Miljømæssige konsekvenser

Projekterne bidrager til at udvikle Avedøre Stationsby til en bæredygtig bydel. Erfaringer herfra kan bruges til at fremme bæredygtige løsninger og miljø- og energitiltag i hele Hvidovre Kommune.


27. Beslutning om bevillingsansøgning. Opgradering af buslinje 500S som højklasset busforbindelse.

Beslutningstema

I samarbejdsaftalen mellem kommunerne om letbanen på Ring 3 er der afsat 25 mio. kr. til opgradering af busforbindelsen mellem Brøndbyvester og Avedøre Holme.

I 2018 er arbejdet om Ring 3-letbanen igangsat, og på baggrund af beslutning i Hvidovre og Brøndby Kommuner er der i samarbejde med Movia og Region Hovedstaden udarbejdet et skitseprojekt for opgradering af vejforløbet, som buslinje 500S kører på mellem Brøndbyvester og Avedøre Holme.

 

Teknik- og Miljøudvalget har i august 2018 besluttet, at Hvidovre Kommune sammen med Brøndby Kommune skulle søge medfinansiering hos Trafik- Bygnings- og Boligministeriets pulje til kollektiv trafik. Kommunerne er i november 2018 meddelt tilsagn om medfinansiering, således at der samlet set er 43 mio. kr. til rådighed i projektet.

 

Rådgivningsdelen af skitseprojektet er sendt i udbud i foråret 2019.

 

Projektet er udgiftsneutralt for Hvidovre Kommune, men udvalget skal godkende, at der gives en anlægsbevilling til at udføre projektet i årene 2019 til 2023

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at der til rådgivning og anlæg af højklasset busforbindelse på linje 500S i Hvidovre Kommune i årene 2019 – 2023 gives en anlægsbevilling på 21,5 mio. kr.
  2. at godkende, at der gives tilsvarende anlægsbevilling til indtægt fra Movia på 21,5 mio. kr.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, at der til rådgivning og anlæg af højklasset busforbindelse på linje 500S i Hvidovre Kommune i årene 2019 – 2023 gives en anlægsbevilling på 21,5 mio. kr.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives tilsvarende anlægsbevilling til indtægt fra Movia på 21,5 mio. kr.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dette dagsordenpunkt.

 

I projektet om Ring 3-letbanen blev der oprindeligt tænkt en afgrening fra Glostrup Station via Brøndbyvester og Brøndby Strand til Avedøre Holme. Denne afgrening blev senere kendt som ”Letbanens Etape 2”.
Hvidovre Kommune er derfor deltager i Letbane-samarbejdet på grund af denne strækning.

 

Ved Samarbejdsaftalen om Ring 3-letbanen, som letbanekommunernes borgmestre indgik i 2011, blev Letbanens Etape 2 udskudt til et senere tidspunkt. I stedet afsattes 25 mio. kr. til en opgradering af busforbindelsen mellem Glostrup Station og Avedøre Holme.

 

Trafikselskabet Movia har i samarbejde med Brøndby og Hvidovre Kommuner samt Region Hovedstaden udarbejdet et projektforslag til opgradering af infrastrukturen langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme. En opgradering af infrastrukturen på den pågældende delstrækning af linje 500S vil ikke blot sikre en god opkobling fra Avedøre Holme gennem Brøndby Strand og Brøndbyvester til Glostrup Station,men vil med en forventet passagervækst på buslinje 500S samtidig understøtte en bedre driftsøkonomi for letbanen i Ring 3. Ligeledes vil det understøtte en eventuelt fremtidig etape 2 af letbanen fra Glostrup Station til Avedøre Holme og på længere sigt til det planlagte ”Holmene”.

 

I forbindelse med strækningen langs Stamholmen, vil denne på et senere tidspunkt kunne opgraderes til egentlig BRT-standard, hvor en forlængelse til ”Holmene” vil kunne kobles på. Opgraderingen til en BRT-standard på hele Stamholmen til TEC m.fl. og til Holmene vil være et nyt projekt, uafhængigt af nærværende 500 S opgraderingen, og finansieret af Hvidovre kommune.

 

Region Hovedstaden har aktuelle overvejelser om reduktioner på det regionale busnet, hvorfor en opgradering af strækningen Glostrup – Avedøre Holme til en højklasset busforbindelse, vil gøre det mindre sandsynligt, at netop denne strækning bliver omfattet af driftsmæssige besparelser.

 

De samlede omkostninger for projektet er estimeret til 34,5 mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. er afsat til trafikale konsekvensanalyser, kvalificering af løsningsforslag og detailprojektering. Da projektet som følge af driftsbesparelser samt passagervækst forventes at reducere det årlige driftstilskud med op til 3,5 mio. kr., forventes projektomkostningerne således at være tilbagebetalt indenfor 10 år.

 

Halvdelen af projektomkostningerne finansieres af Loop City via de midler, der i Samarbejdsaftalen af 29. juni 2011 med henblik på at øge letbanens passagertal, blev afsat til at øge fremkommeligheden for busserne på den pågældende strækning.

Resten medfinansieres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen svarende til 17.250.000 kr.

 

Movia har søgt og fået medfinansiering til projektet med Brøndby og Hvidovre Kommuner samt Region Hovedstaden som medansøgere. Projektet organiseres med de to kommuner som projektejere med ansvar for at udbyde og gennemføre projekter på egne anlæg, mens Movia vil stå for dialogen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, herunder afrapportering og evaluering af projektet.

 

Projektet forløber i perioden fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2023

 

Politiske beslutninger og aftaler

 

Samarbejdsaftalen af 29. juni 2011 om etablering af letbane langs Ring 3

 

Beslutning af 29. august 2018 i Teknik- og Miljøudvalget om at søge medfinansiering til opgradering af buslinje 500S hos statens pulje til kollektiv trafik

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevilling på kr. 21,5 mio. til rådgivning og anlæg af Hvidovre Kommunes del af en højklasset busforbindelse mellem Brøndbyvester og Avedøre Holme.

Rådighedsbeløbet fordeler sig således:

 

 

2019

2020

2021

2022

2023

Samlet

Samlet udlæg pr.

kommune pr. år

600.000 kr.

250.000 kr.

1.000.000 kr.

9.450.000 kr.

10.200.000 kr.

21.500.000 kr.

 

Til indtægten fra Movia søges om tilsvarende anlægsbevilling og rådighedsbeløb på kr. 21,5 mio. Rådighedsbeløbet til indtægterne afsættes i årene 2019 – 2023.

 

Projektet er samlet set udgiftsneutralt. Udgifterne til projektet, der afholdes i årene 2019 – 2023 betales af Hvidovre Kommune. Udgifterne refunderes løbende af Movia.

 

Udgiften til opgradering af buslinje 500S påvirker Hvidovre Kommunes samlede anlægsramme, selvom projektet er udgiftsneutralt for Hvidovre Kommune. Anlægsrammen for de enkelte budgetår fastsættes i forbindelse den faseopdelte budgetlægning i forlængelse af de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen.

 

Retsgrundlag

Lov om Trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, som blandt andet vedrører finansieringen af buslinjer af regional betydning.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag

Bilag

  1. Opgradering af linje 500S mellem Glostrup St (pdf)

28. Busfremkommelighed for buslinje 200S. Bevillingsansøgning.

Beslutningstema

Trafikselskabet Movia har sammen med Region Hovedstaden udarbejdet projektet ”Bedre Regional Busfremkommelighed” hvori den regionalt finansierede buslinje 200S indgår. Bedre fremkommelighed for busserne giver en mere attraktiv kollektiv trafik – også for Hvidovre Kommunes borgere.

 

Den bedre fremkommelighed sker blandt andet ved en række infrastrukturelle forbedringer, som de enkelte vejmyndigheder skal forestå. I Hvidovre Kommune peger projektet på optimering af trafiksignaler på Hvidovrevej samt på anlæg af en busbane for venstresvingende busser ved Avedøre Havnevej/Kettegård Allé.

 

Projektet finansieres ved regional finansiering og statslig medfinansiering fra puljen til kollektiv trafik, hvorved projektet er udgiftsneutralt for Hvidovre Kommune.

Hvidovre Kommune skal dog som vejmyndighed sikre, at de foreslåede tiltag bliver projekteret og udført.

 

Udvalget skal godkende, at der gives en anlægsbevilling til udførelse af de beskrevne tiltag i perioden 2019-2020. Anlægsbevillingens beløb refunderes af Movia i løbet af 2021 i forbindelse med afrapportering af projektets mål.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at godkende, at der til udførelse af fremkommelighedstiltag for buslinje 200S i årene 2019 og 2020 gives anlægsbevilling på kr. 2.230.000.
  2. at godkende, at der gives tilsvarende anlægsbevilling til indtægt fra Movia på kr. 2.230.000.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 13-05-2019

Ad 1. og 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-05-2019

Sagen sendes tilbage til Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

 

Tegningsmateriale vedrørende svingbanerne ved Kettevej og Avedøre Havnevej skal vedlægges sagen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen godkendte, at der til udførelse af fremkommelighedstiltag for buslinje 200S i årene 2019 og 2020 gives anlægsbevilling på kr. 2.230.000.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at der gives tilsvarende anlægsbevilling til indtægt fra Movia på kr. 2.230.000.

Sagsfremstilling

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet dagsordenpunktet.

 

Movia har i samarbejde med Region Hovedstaden udvalgt 6 regionale buslinjer med et stort potentiale for rejsetidsforbedringer. Buslinjerne er udvalgt efter en screening af alle regionalt finansierede buslinjer i hovedstaden pr. 2016. Der er vurderet ud fra rejsehastighed, passagerstrømme, linjeøkonomi, rejsetidspotentiale mv.

 

På baggrund heraf, er udarbejdet en rapport (bilag – Regional busfremkommelighed i hovedstaden), som belyser hvilke tiltag, der kan forbedre fremkommeligheden og stoppestedsinfrastrukturen på buslinje 200S gennem kommunerne Gladsaxe, København, Rødovre, Brøndby og Hvidovre. Rapporten indeholder forskellige tiltag for i alt knapt 9 mio. kr., hvoraf omtrent 2,5 mio. kr. udmøntes i Hvidovre Kommune. Det forventes, at rejsetiden på linje 200S kan afkortes med 6-8%.

 

I forhold til den bilagte rapport, som skal ses som det oprindelige ”idekatalog”, er det endelige projekt blevet justeret på en række områder: Linje 200S er afkortet mellem Buddinge og Lyngby og lokalt i Hvidovre Kommune arbejdes i stedet med en tillagt busbane i venstresvinget fra Avedøre Havnevej ad Kettegård Allé uden at der reduceres i antallet af vognbaner for biltrafikken. Endvidere bliver tiltag ved rundkørslen på Avedøre Holme ikke længere håndteret i dette projekt, men i stedet i et andet projekt vedr. opgradering af buslinje 500S.

 

Ud over fremkommelighedstiltag arbejder projektet også med en række stoppestedsforbedringer. I Hvidovre Kommune bliver der udskiftet seks stoppestedsstandere, ligesom at der monteres digitale trafikinformationstavler – ”Countdown-moduler” – ved 15 af de stoppesteder som linje 200S betjener.

 

Som nævnt tidligere i dette dagsordenpunkt er projektet udgiftsneutralt for Hvidovre Kommune. Region Hovedstaden - med medfinansiering fra Trafikstyrelsens puljer til kollektiv trafik - afholder alle udgifter. Dog skal Hvidovre Kommune sørge for projektering, udførelse af og udlæg for de fremkommelighedsmæssige tiltag i årene 2019 og 2020. Movia kompenserer herefter Hvidovre Kommune fuldt ud i 2021.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevilling på kr. 2.230.000 til udførelse af fremkommelighedstiltag for buslinje 200S. Rådighedsbeløbet fordeler sig med kr. 915.000 i 2019 og kr. 1.315.000 i 2020.

 

Til indtægten fra Movia søges om tilsvarende anlægsbevilling og rådighedsbeløb på kr. 2.230.000. Rådighedsbeløbet til indtægten afsættes i år 2021.

 

Projektet er samlet set udgiftsneutralt. Udgifterne til projektet, der afholdes i 2019 og 2020, betales af Hvidovre Kommune. I 2021 refunderes udgifterne af Movia.

Retsgrundlag

Lov om Trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag

Bilag

  1. Regional busfremkommelighed i hovedstaden - linje 200S (pdf)
  2. Busbane på Avedøre Havnevej (pdf)
  3. Avedøre Havnevej - Separat busspor (pdf)

29. Orientering om status for lovliggørelse af kolonihaver i Præstemosen og beslutning om yderligere tiltag

Beslutningstema

Administrationen giver Kommunalbestyrelsen en orientering om status for lovliggørelsen af bebyggelsen i kolonihaverne i Præstemosen. Dagsordenspunktet indeholder desuden to forslag til nye tiltag, der har til formål at fremme lovliggørelsen i lokalplanområdet. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om de to tiltag skal igangsættes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget, at de anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

  1. at orienteringen om status for lovliggørelse af kolonihaver i Præstemosen tages til efterretning
  2. at godkende, at administrationen igangsætter en informationskampagne om fysisk lovliggørelse af faste hegn som beskrevet
  3. at godkende, at administrationen anvender notatfeltet i BBR, hvis der konstateres forhold, der er i strid med Lokalplan 139

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 11-06-2019

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

 

Ad 2-3.  Anbefales godkendt.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Ad 1. Bygge- og Planudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

 

Ad 2.-3. Bygge- og Planudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1. Kommunalbestyrelsen tog orienteringen om status for lovliggørelse af kolonihaver i Præstemosen tages til efterretning.

 

Ad 2. Kommunalbestyrelsen godkendte, at administrationen igangsætter en informationskampagne om fysisk lovliggørelse af faste hegn som beskrevet.

 

Ad 3. Kommunalbestyrelsen godkendte at administrationen anvender notatfeltet i BBR, hvis der konstateres forhold, der er i strid med Lokalplan 139.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har udarbejdet dette dagsordenspunkt.

 

Lovliggørelse af kolonihavehuse i Præstemosen

Administrationen foretager en løbende opdatering af status og antal sager i takt med administrationens sagsbehandling for lovliggørelse af byggeri i Præstemosen. Administrationen foretager en gennemgang af alle kolonihavehusene i Præstemosen. Gennemgangen bliver yderligere kvalificeret, når kommunen i maj/juni modtager resultatet af den seneste droneopmåling. Nedenstående status er opgjort pr. 8. maj 2019.

 

Status og antal sager

Status 20. november 2018

Status 8. maj 2019

Afsluttede sager 1)

27

47

Passive sager 2)

5

2

Varsel om tilsyn sendt

10

5

Varsel om påbud under udarbejdelse

9

17

Varsel om påbud sendt

4

4

Påbud under udarbejdelse

 

5

Påbud sendt

2

3

Modtaget ansøgning om dispensation

2

3

Afventer igangsættelse

30

56

1) Summeret antal. Sager afsluttet ved påbud, opmåling eller anden sagsbehandling

2) Sager der er påklaget til Planklagenævnet og afventer nævnets behandling, og sager der er overdraget til politiet.

 

Det skal fremhæves, at der således er afsluttet 20 sager siden 20. november 2018. De øvrige kategorier angiver en status for enkeltsager. Antal sager, der afventer igangsættelse, er i ovenstående opgørelse steget med 26 sager. Der er ikke tale om en reel stigning i antal, men skyldes en opdateret gennemgang af de oprettede sager i kommunens journalsystem. Sagerne er oprettet på baggrund af droneopmåling og afventer sagsbehandling.

 

Faste hegn i Præstemosen

Administrationens indsats for lovliggørelse af forholdene i Præstemosen har primært fokus på bebyggelsen i lokalplanområdet. Når administrationen opstarter en lovliggørelsessag, sker det oftest på baggrund af en droneopmåling, der viser en overskridelse af de maksimale byggemuligheder eller bebyggelse for tæt på byggelinjer. Lovliggørelsessagen omfatter håndhævelse af alle forhold i lokalplanens bestemmelser, dvs. både bebyggelse og hegn.    

 

På nogle af ejendommene er bebyggelsen lovlig, men der er etableret fast hegn mod vejen. Det kan derfor opleves uretfærdigt, at kommunen håndhæver det faste hegn på én ejendom, men ikke på alle ejendomme. Der ligger 280 ejendomme i Præstemosen med skel mod en intern vej. Administrationen vurderer, at over halvdelen af disse ejendomme har et hegn i strid med lokalplanens bestemmelser.

 

Administrationen foreslår, at der tages initiativ til en oplysningskampagne om reglerne for faste hegn i Præstemosen. Formålet er dels at opfordre områdets ejere til af egen drift at lovliggøre de ulovlige hegn og dels at orientere om, at kommunen vil prioritere lovliggørelsen af hegnene, når antallet af sager om ulovligt byggeri er nedbragt.

 

Droneoverflyvning

Kommunen overfløj Præstemosen med drone den 1. april 2019, hvor det var vindstille og klart vejr. Ejerne i Præstemosen blev forinden, den 1. marts 2019, varslet om overflyvningen og orienteret om, at Præstemosen ville blive overfløjet med drone i perioden fra den 25. marts til og med den 12. april 2019. 

 

Dronen optager billeder af bygningerne i en højde af ca. 45-60 meter over området. Formålet med droneoverflyvningen er at foretage en udvendig opmåling af bygningernes størrelse og afstand til skel. Opmålingen bruges til opdatering af BBR og som screening af områdets bebyggelse som grundlag for en målrettet tilsynsindsats. 

 

I de tilfælde, hvor droneoverflyvningen angiver en afvigelse fra lokalplanens bestemmelser, foretager administrationen en supplerende konkret opmåling. Resultatet af opmålingen lægges til grund i en eventuel lovliggørelsessag.

 

BBR-registrering

Efter et tilsyn med opmåling af ejendommens bygninger bliver ejeren i dag orienteret om resultatet af opmålingen og sagens videre forløb. Ejer kan i den forbindelse blive orienteret om, at opmålingen noteres i BBR.

 

Administrationen foreslår, at hvis opmålingen viser en afvigelse fra lokalplanens bestemmelser om bygningernes størrelse eller afstand til skel, bliver det anført i notatfeltet i BBR. Administrationen foreslår, at der f.eks. noteres at ”Kolonihavehusets størrelse er ikke i overensstemmelse med Lokalplan 139” eller ”Udhusets afstand til skel er ikke i overensstemmelse med Lokalplan 139”.

 

Den foreslåede praksis vil være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvor det af § 23 fremgår, at ”Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer en uoverensstemmelse mellem de faktiske forhold og de lovlige forhold, kan kommunalbestyrelsen vælge at kræve forholdene bragt i orden umiddelbart forud for registrering i BBR, eller at registrere de ulovlige forhold med henblik på senere lovliggørelse suppleret med en notering af forholdet i registret.”

 

Kommunen har derved mulighed for at registrere ulovlige bygningsforhold i BBR. Formålet med at indberette de konkrete opmålinger er, at gøre eventuelle købere opmærksomme på ejendommens faktiske bygningsforhold. 

 

Netværk med kommuner i Hovedstadsområdet

Ballerup Kommune har taget initiativ til et netværk for kommunale medarbejdere, der arbejder med håndhævelse af byggeri og beboelse i kolonihaveområder. Netværket har til formål at dele viden og erfaringer på tværs af kommunegrænser. 

 

Der har været afholdt et møde i marts, hvor to medarbejdere fra administrationen i Hvidovre Kommune deltog. På mødet var der repræsentanter fra i alt 8 kommuner. Der er foreløbig aftalt en mødefrekvens på fire gange årligt.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Efter planlovens § 51, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, påser kommunalbestyrelsen overholdelsen af bestemmelser i lokalplaner, samt påser, at påbud og forbud efter planloven efterkommes.

 

I forhold til notering af ulovlige forhold i BBR er retsgrundlaget, som det fremgår ovenfor, § 23 i Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Bekendtgørelsen har nr. 1010 af 24. oktober 2012 (med senere ændringer) og er udstedt i medfør af Lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013 med senere ændringer.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.


30. Beslutning om prioritering af skybrudsprojekter i Strandøre.

Beslutningstema

Bygge- og Planudvalget skal beslutte, hvilke skybruds- og klimaprojekter i Strandøre som administrationen skal arbejde videre med for at realisere dem. Derudover skal det besluttes, om der skal ansættes en projektleder til at konkretisere og realisere skybrudsprojekter i Hvidovre.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygge- og Planudvalget at anbefale overfor økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

 

  1. at beslutte detailprojektering af skybrudsprojekterne 3 og 4 i Engstrandslinjen langs Papegøjestien i Strandøre
  2. at beslutte ansættelse af en administrativ medarbejder som projektleder for realisering af skybrudsprojekterne i Hvidovre, der finansieres af anlægsprojekt0273 Klimatilpasningerfra 2020 ogoverslagsår.

Beslutning i Bygge- og Planudvalget den 11-06-2019

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Ad 1.-2. Bygge- og Planudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25-06-2019

Ad 1.Kommunalbestyrelsen godkendte detailprojektering af skybrudsprojekterne 3 og 4 i Engstrandslinjen langs Papegøjestien i Strandøre.

 

Ad 2.Kommunalbestyrelsen godkendte ansættelse af en administrativ medarbejder som projektleder for realisering af skybrudsprojekterne i Hvidovre, der finansieres af anlægsprojekt 0273 Klimatilpasninger fra 2020 og overslagsår.

Sagsfremstilling

Center for Trafik- og Ejendomme har udarbejdet dagsordenspunktet.

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal udarbejdes klimakonkretiseringsplaner og klimaprojekter i Hvidovre. Hvidovre kommune er opdelt i 16 områder og der bliver udarbejdet planer og projektkataloger for hvert af de 16 områder.    

 

Bygge- og Planudvalget har vedtaget både en konkretiseringsplan og et projektkatalog for det første af de 16 områder i Hvidovre, Strandøre, til håndtering af skybrud.

 

Der er i området identificeret 16 delprojekter, som skal udvikles og udføres over tid, for at afhjælpe problemer med oversvømmelse ved skybrud i Strandøre. Der er vedlagt kort over placeringen af de 16 delprojekter.

 

De 16 delprojekter i prioriteret rækkefølge (mio. kr.):

 

 

 

Anlægsoverslag

med listepriser (kr.)

Minimum jf. korrektionsfaktor (-25%)

Maksimum jf. korrektionsfaktor (+50%)

ID

1

                     2.561.500

           1.921.125

         3.842.250

ID

2

                     2.026.000

           1.519.500 

         3.039.000

ID

3

                        820.500

              615.375

         1.230.750 

ID

4

                        557.000

              417.750

           835.500 

ID

5

                        815.000

              611.250

         1.222.500

ID

6

                     5.584.000 

           4.188.000

         8.376.000 

ID

7

                     1.925.250 

           1.443.938

         2.887.875

ID

8

                     1.084.500

              813.375

         1.626.750

ID

9

                     1.365.000 

            1.023.750

         2.047.500

ID

10

                        816.000 

              612.000

         1.224.000

ID

11

                        610.500

              457.875

           915.750

ID

12

                        727.500

              545.625

          1.091.250

ID

13

                        690.000

              517.500

          1.035.000

ID

14

                     1.365.000

           1.023.750

          2.047.500

ID

15

                     2.053.500

           1.540.125

          3.080.250

ID

16

                     2.626.500

           1.969.875

          3.939.750

 

 

 

 

 

SUM

 

                  25.838.250

        19.378.688

        38.757.375

 

 

Center for Trafik- og Ejendomme har i samarbejde med Center for Plan- og Miljø gennemgået de 4 første projekter med henblik på en anbefaling til videre detailprojektering.

 

Prioritering 1 og 2 foreslås udsat, da Søndre Kystagervej og Schradersvej er i så god stand, at der først om nogle år kan opnås synergieffekt i at renovere vejene samtidig med skybrudsprojekterne.

 

Prioritering 3 og 4 foreslås detailprojekteret, da det er de næste prioriteringer på listen, og de vil efterfølgende blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til endelig beslutning.  

 

Administrationen anbefaler endvidere, at der ansættes en administrativ projektleder, der kan være ansvarlig for detailprojekteringen af skybrudsprojekterne i Strandøre, og den efterfølgende detailprojektering og realisering af kommende skybrudsprojekter i Hvidovre.

 

Det vil blive prioriteret, at en del af udførelsen af de to skybrudsprojekter i Strandøre og de efterfølgende skybrudsprojekter i Hvidovre, sikres koordineret med øvrige anlægs- og driftsarbejder i kommunen, som f.eks. vej- og fortovsarbejder, større ledningsarbejder, forskønnelse af byens parker og ombygninger på kommunale ejendomme. Desuden vil det blive prioriteret at dele af arbejderne kan udføres af eget mandskab og maskiner i Trafik- og Ejendomme.

Politiske beslutninger og aftaler

Bygge- og Planudvalget godkendte den 8. april 2019, punkt 13, projektkataloget for Strandøre konkretiseringsplan.

Økonomiske konsekvenser

 Der er i Investeringsoversigt 2019 afsat 1 mio. kr.  pr år i perioden 2019 til 2022 til projekt 0273 Klimatilpasninger, Strandøre samt kommende projekter.

 

Af det samlede rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i perioden 2019-2022 er der bevilget anlægsbevilling på 1,0 mio. kr., svarende til rådighedsbeløbet i 2019.

 

Projektlederen finansieres i 2019 af ledig lønsum i Center for Trafik- og ejendomme, og fra 2020 og frem finansieres lønsummen på ca. 650.000 kr. af anlægssummen.

 

Sammenfatning af projektet økonomi

 

2019

2020

2021

2022

I alt

Anlægssum i mio. kr.

1,0

1,0

1,0

1,0

4,0

 

Retsgrundlag

Der er ikke noget egentligt retsgrundlag i denne sag, men kommunerne er i henhold til Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL forpligtet til at gennemføre en risikokortlægning og udarbejde en klimahandlingsplan.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.

Bilag

  1. Kort over skybrudsprojekter i Strandø