Brug af offentligt areal

Hvis du ønsker at benytte et offentligt areal, skal du søge om tilladelse. Det kan fx være, hvis du ønsker en stadeplads, midlertidigt opstiller en container eller skal holde et arrangement

Læs om brug af offentligt areal

Hvordan skal jeg ansøge?

Fra 1. december 2014 skal du ansøge digitalt om tilladelse til at benytte vejarealer ved materiel eller arrangementer. 

Du skal søge om tilladelse til at benytte et offentligt vejareal ved at følge det relevante link i den orange boks ovenfor:

  • Du skal følge det første link hvis du ønsker at anbringe en container, sætte plakater eller bannere op, eller hvis du ønsker at søge om en stadeplads. 
  • Du skal følge det andet link hvis du ønsker at afholde et udendørsarrangement, som fx loppemarked, motions-/cykelløb, vejfest eller lignende.

Du skal være minimum 18 år for at kunne få tilladelse til at benytte offentligt vejareal.

Hvornår skal jeg ansøge?

Du skal søge om tilladelse til at benytte et offentligt vejareal senest 3 uger før du skal bruge arealet. 
Ved større arrangementer, eller fx ved ansøgning om en stadeplads, er der dog længere sagsbehandlingstid, og du børe derfor søge i ekstra god tid. 

Hvorfor skal jeg ansøge?

Du skal ifølge vejloven have vejmyndighedens tilladelse til at anvende et offentligt vejareal til bl.a. anbringelse af affald, containere, boder, skilte mv.

Du kan desuden ikke være sikker på at arealet er ledigt, når du skal bruge det, hvis ikke du søger i god tid. Arealet kan være reserveret til andre arrangementer, eller der kan være planlagt gravearbejde, asfaltering eller lignende, der gør, at arealet ikke kan benyttes. 

Hvad skal min ansøgning indeholde?

Oplag eller anden benyttelse

Du skal angive følgende oplysninger: 

  • navn, adresse og telefonnummer på ansøger 
  • navn, adresse og telefonnummer på kontaktperson på stedet
  • evt. leverandør af materiel
  • tidsrum og/eller periode for benyttelse af arealet
  • markering af placeringen på kortet
  • detaljeret beskrivelse af formål
  • beskrivelse eller vedhæftning af afmærkningsplan i henhold til håndbog om Afmærkning af vejarbejder m.m. (Vejdirektoratet, oktober 2013)

 

Arrangementer

Du skal angive følgende oplysninger: 

  • navn, adresse og telefonnummer på ansøger 
  • navn, adresse og telefonnummer på kontaktperson på stedet
  • evt. leverandør af materiel
  • tidsrum og/eller periode for benyttelse af arealet
  • markering af placeringen på kortet
  • detaljeret beskrivelse af arrangementet, herunder formål og evt. situationstegning

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Behandlingstiden afhænger af ansøgningens type, men er som regel 1-2 uger for ansøgning om oplag eller anden benyttelse. 

Ved arrangementer kan der forekomme længere behandlingstid, alt efter hvor fyldestgørende din ansøgning er. Hvis vi mangler oplysninger om arrangementet, eller hvis der er andre faktorer for arealet, som skal afklares, kan det tage længere tid at behandle din ansøgning.

Vi skal holde en vejfest

Når I skal holde en vejfest og ønsker at afspærre vejen, skal I sikre at der stadig er mindst 3 meter fri passage, så eventuelle udrykningskøretøjer kan komme forbi. 

Det skal også være muligt for alle beboere på vejen at komme til og fra deres ejendomme, med mindre I indgår en skriftlig aftale om andet. Og så skal I huske at orientere berørte beboere om vejfesten i god tid. 

Materiel til at afspærre vejen kan lånes af Vej- og Parkafdelingen. Detaljer om lån af afspærring vil fremgå af tilladelsen.

Husk, at du skal søge om tilladelse senest 3 uger før du skal bruge arealet. Læs mere om at sende en ansøgning øverst på siden.

Jeg skal afholde et andet arrangement

Hvis du ønsker at afholde et andet arrangement på et offentligt vejareal, fx et motions- eller cykelløb, skal du have tilladelse af Vej- og Parkafdelingen. 

Hvis du ønsker at afspærre vejene på ruten, skal du huske at tage højde for hvordan trafikken vil kunne omdirigeres, herunder om der kører busser på ruten. Du skal lave en afmærkningsplan for hvordan ruten skal afspærres, og denne skal fremsendes og godkendes af Vej- og Parkafdelingen.

Hvis du ikke afspærrer ruten, skal deltagerne overholde færdselsreglerne under hele løbet.

Ved nogle arrangementer opkræves et depositum for at sikre, at arealet, i tilfælde af at der skulle ske ødelæggelser, efterfølgende kan bringes i den samme stand som før arrangementet. 

Husk, at du skal søge om tilladelse senest 3 uger før du skal bruge arealet, men det er klart en fordel at søge tidligere, hvis du skal afholde et større arrangement. Læs mere om at sende en ansøgning, øverst på siden.

Vær opmærksom på, at du også skal have tilladelse fra Politiet og evt. Beredskabet, før arrangementet kan afholdes.  

Jeg skal opbevare byggematerialer eller have opsat en container

Hvis du har brug for midlertidigt at oplagre fx byggematerialer eller have en affaldscontainer stående på vejen, skal du have tilladelse af Vej- og Parkafdelingen. 

Når du vil have opstillet en container, skal den afmærkes den efter tegning B0603 i ’Håndbog om Afmærkning af vejarbejder m.m.’ (Vejdirektoratet, oktober 2013). Det er leverandørens ansvar at opstillingen og afmærkningen lever op til reglerne. 

Husk, at du skal søge om tilladelse senest 3 uger før du skal bruge arealet. Læs mere om at sende en ansøgning øverst på siden. 

Stadepladser

Kommunen har enkelte stadepladser på offentlige veje/pladser til rådighed.

På kortet kan du se, hvilke ledige stadepladser der er, og hvor der må foregå omførsel.

Hvis du ønsker at få en stadeplads, skal du kigge på kortet, og se hvad der er ledigt. Derefter skal du søge om tilladelse hos Vej- og Parkafdelingen via selvbetjeningsløsningen øverst på siden.

Handicappede har førsteret til stadepladserne.

 

Priser for stadepladser i 2019

  • Stadepladser op til 8 m2 fritages for stadepladsleje.
  • Stadepladser mellem 8 – 20 m2 fritages for stadepladsleje.
  • Stadepladser over 20 m2 skal forsat have særlig lejeaftale, og udendørsservering ved disse stadepladser koster 600 kr. pr. m2 årligt. 

Lejen er ikke momspligtig.

Leje af stadepladser prisreguleres pr. 1. januar på grundlag af seneste pristal (oktober kvartal).

 

Regler vedrørende stadepladser

Hvidovre Kommune har udarbejdet et regulativ vedrørende stadepladser og omførsel på offentligt ejede vejarealer.