Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Erhvervs- og vækststrategi 2020-2023

Erhvervs- og vækststrategien ”Et fremtidssikret erhvervsliv i en stærk erhvervskommune” viser vejen for de næste fire års erhvervsudvikling i Hvidovre Kommune.

Strategien er blevet til i tæt samarbejde med Hvidovres erhvervsliv med input fra Erhvervskontaktudvalget og Hvidovre Erhvervsklub. I strategien fortsætter vi med at skabe gode rammer og vilkår for lokale virksomheder, og der sættes samtidig øget fokus på bæredygtig vækst, grøn omstilling og digitalisering.

Med strategien ønsker Hvidovre Kommune at understøtte store som små virksomheder og yde en god, kvalificeret og professionel service til de lokale virksomheder.

Erhvervs- og vækststrategiens Tre indsatsområder

Fremtidens erhvervsområder

  • Hvidovre Kommune har en ambition om at tilbyde erhvervslivet fysiske rammer, der matcher fremtidens krav og behov.
  • I 2023 er målene for indsatsen:
    • En 10-årig udviklingsplan for Avedøre Holme er godt i gang
    • En plan er blevet udarbejdet for, hvordan Holmene kan blive hjemsted for bæredygtig produktion og udvikling
    • Det er undersøgt, hvor der kan findes mindre erhvervsområder i kommunen, som egner sig til at blive helt eller delvist omdannet til boligområder med fokus på også at varetage virksomheders interesse
    • Mulighederne for detailhandel og at drive erhverv fra hjemmeadressen er blevet undersøgt og vurderet.
    • Partnerskaber med omegnskommunerne, regionen, staten, trafikoperatører og private virksomheder har resulteret i grønne, effektive og mere bæredygtige transportformer og mobilitetsløsninger, der mindsker trængslen og øger fremkommeligheden i hele kommunen.

Se også vores side om Holmene, de 9 øer, der skal danne rammen om Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområde (nyt vindue)

Arbejdskraft til vækst

  • Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en hindring for mulig vækst, og derfor skal erhvervslivets muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft styrkes.
  • I 2023 er målene for indsatsen:
    • Flere af kommunens unge vælger en erhvervsuddannelse
    • Endnu flere virksomheder oplever, de kan rekruttere arbejdskraft gennem Jobcenter Hvidovre
    • Der er i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden etableret kontakt og samarbejdsrelationer mellem studerende og lokale virksomheder
    • Virksomheder ved, hvor de skal søge hjælp til kompetenceudvikling til medarbejdere
    • Virksomheder har fået kendskab til muligheder for at få hjælp til at tiltrække udenlandsk specialiseret arbejdskraft

Professionel lokal erhvervsservice

  • I Hvidovre Kommune ønsker vi en helhedsorienteret sagsbehandling med udgangspunkt i den enkelte virksomhed
  • I 2023 er målene for indsatsen:
    • Virksomheder oplever en forbedret helhedsorienteret professionel service i mødet med kommunen
    • Erhvervshus Hovedstaden udbyder rådgivning og tilbud, som matcher virksomhedernes behov
    • Lokale virksomheder oplever en endnu bedre dialog med kommunen
    • Flere lokale virksomheder udnytter det samarbejde og den bistand, kommunen og dens samarbejdspartnere kan tilbyde for at fremme den grønne omstilling
    • Det er undersøgt, hvordan kunst og kultur kan medvirke til at skabe merværdi for både virksomheder og kommunen

  

Læs mere om erhvervs- og vækststrategien

 Læs hele erhvervs- og vækststrategien

Handleplan

  • Handleplanen er opdelt efter temaerne i Erhvervs- og Vækststrategien, og den indeholder forslag til indsats for 2020. Der laves årlige handleplaner i den fireårige periode. 
  • Læs handleplanen for 2020 her (pdf)