Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Få 90.000 kroner i støtte til at omstille din virksomhed til at være mere grøn og cirkulær

22. juni 2020

Fremtiden er grøn og klimaet spiller en større rolle nu end nogensinde tidligere. Det ved de fleste virksomheder i Danmark, og derfor er de for længst sporet ind på et grønt og bæredygtigt spor.

Har din virksomhed ikke tidligere haft mulighed for at arbejde strategisk med at få denne grønne dagsorden indarbejdet i virksomheden er der nu mulighed for at få tilskud til dette arbejde.
For nu får over 400 danske virksomheder mulighed for over de næste par år at få støtte til at udvikle deres forretning i en mere bæredygtig og cirkulær retning – og Hvidovres virksomheder har derfor også chancen for at komme med i forløbet Grøn Cirkulær Omstilling, som blandt andet Erhvervshus Hovedstaden står bag i samarbejde med 16 andre partnere.

Bliver din virksomhed udvalgt til at deltage i forløbet, kan I se frem at modtage op til 90.000 kroner til at udvikle jeres forretning til at blive mere grøn og cirkulær. Samtidig vil I kunne få individuel rådgivning og se frem til at få en konkret plan for, hvordan I kan arbejde mere cirkulært. Oveni det vil I komme til at indgå i netværk og kunne sparre med virksomheder, der står overfor de samme udfordringer.

Det er gratis at deltage – der er dog et krav om, at man skal være i kategorien små og mellemstore virksomheder (maks 250 ansatte og en maks-omsætning på det der svarer til 50 mio. euro) for at kunne komme i betragtning. Ansøg og læs mere her (åbner ny side)