Kort nyt fra erhvervsområdet i Hvidovre

10. september 2019

Ny samkørsels-app gør hverdagen lettere for pendlere              
FDM og det lokale mobilitetsnetværk søger virksomheder på Avedøre Holme, der vil være med til at fremme samkørsel blandt sine medarbejdere.

Pendlere på Avedøre Holme kan nu finde sammen og planlægge at køre sammen, når de skal til og fra deres arbejdsplads. Det kan de ved at bruge en ny app fra FDM, som skal gøre det nemmere at arrangere samkørsel.

Igennem appen kan man søge efter andre pendlere, som fx bor i Nordsjælland og arbejder på Avedøre Holme. Medpassagerne betaler igennem appen et mindre gebyr pr. kørt kilometer til chaufføren, som dermed får hjælp til sine kørselsudgifter.

For virksomhederne er der også en gevinst at hente, hvis flere begynder at køre sammen. Det betyder fx mindre pres på parkeringspladserne og mindre trængsel på Avedøre Holme.
Virksomheder, der er interesserede i at være med, kan kontakte Clèment Guasco i FDM på tlf.
61 63 21 89 eller mail samkoersel@fdm.dk

 

Iværksætterarrangementer i efteråret

I efteråret er der flere arrangementer i Hvidovre for iværksættere og for virksomheder, som er under tre år gamle. Det er gratis at deltage i arrangementerne – man skal blot huske at tilmelde sig.

Mandag 30. september 2019:  Få styr på GDPR. Fik du ikke helt styr på GDPR da feberen rasede? På denne workshop afmystificerer vi persondata og hjælper dig og din virksomhed med at få styr på, hvordan du skal håndtere dine data, for ikke at komme i risikozonen. link

Tirsdag 5. november 2019: Iværksætterintro - fra ide til forretning.  Er det første gang, du starter egen virksomhed? Iværksætterintro giver en all-round intro til alt det, du skal have styr på og du kan få rådgivning om revision, forretningsudvikling og markedsføring. link

Mandag 25. november 2019: Facebook Business Management.  Denne workshop er relevant for virksomheder, som er interesseret i digital marketing og gerne vil øge deres salg via Facebook-annoncering. Virksomheden skal have en hjemmeside, og det er en stor fordel, hvis man har en webshop eller en app. Generelt set kan alle benytte sig af Facebook-annoncering. Både B2B og B2C er acceptabelt. Se mere her

 

Hvordan arbejder din virksomhed med FN's verdensmål?
Nye undersøgelser peger på, at de fleste virksomheder i dag kender til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, men at færre har implementeret Verdensmålene i deres strategier og planer.

Du kan hjælpe med at skræddersy en række tilbud til virksomheder, som ønsker at arbejde mere målrettet med Verdensmålene ved at svare på vores spørgeskema. Spørgeskemaet tager ca. 5 minutter og oplysningerne bliver anonymiseret.

Din besvarelse vil være en stor hjælp uanset, om din virksomhed allerede arbejder med Verdensmålene eller ej.

Det er Kommunerne i Hovedstadsregionen – herunder Hvidovre – sammen med Copenhagen Business Hub - Erhvervshus Hovedstaden, som står bag undersøgelsen med henblik på at hjælpe virksomhederne regionen med at skabe bæredygtig vækst, eksport og jobs.

Link til undersøgelsen her 

 

Få inspiration til at arbejde med verdensmålene

Hvis du gerne vil vide, hvordan Verdensmålene kan skabe vækst og eksport for din virksomhed er der en mulighed 26. september kl.7.30-10.00, hvor Copenhagen Business Hub - Erhvervshus Hovedstaden afholder en gratis workshop. Se mere her