Vandråd for Køge Bugt oprettet

Vådområder
Sekretariatskommunen Solrød Kommune har i samarbejde med de 21 kommunerne i oplandet nedsat vandrådet for hovedvandopland Køge Bugt. Rådet har en konkret opgave i 2017 med kvalificering af afgrænsning og udpegning af de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 2015-2021.

Vandrådets opgave

Ifølge bekendtgørelse om vandråd kan vandrådet rådgive kommunerne om de opgaver med vandløb, der skal udføres. Kommunerne skal inddrage vandrådet, når de skal vurdere ny afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udvælge vandløb, som bør undersøges for, om de er kunstige eller stærkt modificerede.

Arbejdet skal være færdigt og indmeldt til Miljøstyrelsen i slutningen af 2017.

Læs mere om vandrådets sammensætning, opgaver, mødereferater med mere på Sekretariatskommunens hjemmeside (Nyt vindue)

Baggrund for arbejdet

Baggrund for vandrådsarbejdet 2017 er en aftale om Fødevare- og landbrugspakken indgået mellem regeringen (Venstre), DF, LA og Konservative i december 2015.

Aftalen udmøntes i:

  • Lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017).
  • Bekendtgørelse om vandråd (BEK nr. 217 af 02/03/2017).

Læs mere om vandplanlægning på Miljøstyrelsens hjemmeside (Nyt vindue)