Læsevanskeligheder og dysleksi

Er du bekymret for dit barns læseudvikling?

Læsevanskeligheder og Dysleksi

Er du bekymret for dit barns læseudvikling?

Hvis dit barn har læsevanskeligheder, kan du tale med dit barns lærer om det. Du kan også spørge dit barns lærer om, hvad du kan gøre derhjemme for at støtte dit barn.

Hvis dit barn har store læsevanskeligheder, kan du tale med skolens leder om at få dit barn læsetestet og eventuelt få supplerende undervisning. Dit barn kan få elektronisk oplæsnings- og skriveprogram i skolen og til brug derhjemme. Det giver dit barn mulighed for at læse det samme som klassekammeraterne - blot med ørerne.

Hvor kan jeg få hjælp?

Du er velkommen til at kontakte læsevejlederen på dit barns skole, som kan rådgive både lærerne og dig.

Skolelederen kan også kontakte psykolog og logopæd fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som kan rådgive lærerne og ved svære læsevanskeligheder også visitere til en særlig læseklasse.

Handleplan for læsesvage og ordblinde elever

Børne- og Uddannelsesudvalget har i februar 2019 godkendt "Handleplan for læsesvage og ordblinde elever".

Det er en overordnet handleplan for læsesvage og ordblinde elever, der bl.a. tager højde for de nye nationale tiltag på området. Formålet med handleplanen er at sikre en tidlig og mere ensartet afdækning og undervisning af læsesvage og ordblinde elever i Hvidovre Kommune. Handleplanen skal danne den overordnede ramme for de lokale og mere konkrete handleplaner på den enkelte skole.

Den overordnede handleplan er opdelt i fem afsnit, der omhandler:

  • Læsevanskeligheder og ordblindhed
  • Afdækning af læsevanskeligheder og ordblindhed
  • Tidlig indsats
  • Undervisning af læsesvage og ordblinde elever
  • Linksamling til love og bekendtgørelser samt nyttig viden, undervisningsforslag og materialer

Det er vigtigt at huske, at en elev er ikke kun ordblind i dansk. Ordblindhed har konsekvenser i alle fag.

Du kan læse hele handleplanen via linket nedenfor.