Tilflyttere

barn der leger med blade
Her kan I læse mere om hvordan I som tilflyttere skriver jeres barn op til en dagtilbudsplads i Hvidovre Kommune
Som tilflytter til Hvidovre Kommune kan I gå ind på selvbetjeningsløsningen Digital Pladsanvisning og skrive jeres børn på venteliste til et dagtilbud.

I kan skrive jeres børn op, når I ved hvornår I skal flytte. Der skal foreligge en købs- eller lejekontrakt, der er underskrevet af begge parter. Det er ikke muligt at overføre anciennitet fra jeres tidligere kommune. I skal sende kopi af købs- eller lejekontrakten senest 10 hverdage efter opskrivningen. Der kan sendes sikkert via E-Boks. Har vi ikke modtaget dokumentation efter 10 hverdage, efter opskrivningstidspunktet, slettes opskrivningen.