Den gode ansøgning

Der kan godt være en kompliceret proces at søge om byggetilladelse. På denne side kan du få række tips til, hvordan du kan lette arbejdet med din byggeansøgning.

Læs om Den gode ansøgning

Søg via ansøgningsportalen "Byg og Miljø"

Når du skal søge byggetilladelse, foregår det gennem den nationale ansøgningsportal Byg og Miljø. Det er en kompliceret proces, og det kan være en god idé at søge hjælp hos en privat byggerådgiver, fx en arkitektvirksomhed, en bygherrerådgiver eller anden fagperson inden for byggeri.

Byg og Miljø fungerer ved, at det er den person/virksomhed, der har indsendt ansøgningen om byggetilladelse, som kommunen kommunikerer med. Kommunen kommunikerer udelukkende via Byg og Miljø på sagen. Der er i Byg og Miljø mulighed for at tildele rettigheder til sin ansøgning om byggetilladelse til andre personer/virksomheder. Dette skal personen/virksomheden, der har indsendt ansøgningen om byggetilladelse, selv gøre inde på sagen på Byg og Miljø. Kommunen har ikke mulighed for at gøre dette, altså tildele rettigheder til andre personer/virksomheder af en ansøgning om byggetilladelse. Du finder Byg og Miljø her

Undgå at vi afviser din byggeansøgning

 

Du skal vedlægge den rette dokumentation, som fx en fuldmagt. 

Når du skal bygge, er det ofte nødvendigt at anskaffe en fuldmagt fra ejendommens ejer. På den måde kan vi se, at du har fået lov til at bygge af eksempelvis din ejerforening eller andelsforening. I ansøgningsportalen "Byg og Miljø" bliver du præsenteret for fuldmagten.

 

Du skal anføre den rigtige ansøgningstype for dit byggeri

Når du opretter din ansøgning i "Byg og Miljø", skal du vælge, hvilken type byggeri det drejer sig om. Det er vigtigt at vælge den rigtige type, da vi ellers vil afvise din byggeansøgning.

Få hjælp til at indsende korrekt materiale

Vi har erfaring med, at det kan være svært at aflevere det korrekte materiale. 

Du vil i Byg og Miljø blive præsenteret for det materiale, du skal vedhæfte. Men inden da kan du her få en idé om, hvilket materiale det kan dreje sig om

  • En fuldmagt til at bygge.
  • Indplacering af byggeriet i en brandklasse og en konstruktionsklasse.
  • Angivelse af de tekniske forhold i bygningsreglementet som byggearbejdet er omfattet af.
  • En BBR-blanket til registrering af de ansøgte bygningsændringer.
  • Hvis dit byggeri vil påvirke bærende konstruktioner, kan det være et krav eller en fordel at få en erklæring fra en anerkendt statiker.
  • En beskrivelse af dit byggearbejde, herunder - eksempelvis - indsendelse af tegningsmateriale:
    Plantegninger viser rummenes størrelse og placering i forhold til hinanden.
    Situationsplan - byggeriets afstand til skel og andre bygninger på grunden.
    Facadetegninger er relevant for huse eller større byggerier samt altaner.
    Snittegninger er relevant for byggeriet, der berører de bærende dele.
    Se eksempler på tegninger her

Vælg den rigtige ansøgningstype

Når du skal ansøge om byggetilladelse, skal du vælge den rigtige ansøgningstype. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige ansøgningstype, da dokumentationskrav ændrer sig fra ansøgningstype til ansøgningstype. Hvis du vælger den forkerte ansøgningstype, vil kommunen afvise din ansøgning om byggetilladelse med en vejledning om, hvilken ansøgningstype, du skal vælge i stedet. Der findes disse ansøgningstyper på "Byg og Miljø":

 

Garager, carporte, udhuse og lignende (sekundær bebyggelse)

Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, brændeskure, cykelskure, halvtage, hønsehuse, orangeri (ikke til egentlig ophold), overdækninger, terrasseoverdækninger, volierer og lignende, når bygningernes samlede areal er over 50 m².

Tilbygning til garager, carporte, udhuse, drivhuse, brændeskure, cykelskure, halvtage, hønsehuse, orangeri (ikke til egentlig ophold), overdækninger, terrasseoverdækninger, volierer og lignende, når bygningernes samlede areal er over 50 m²

  • Eksempel 1:
    På en grund er der opført en garage på 10 m². Ejeren af ejendommen ønsker efterfølgende at opføre et udhus. Det samlede areal af sekundær bebyggelse på grunden må maksimalt være 50 m². Ejeren af ejendommen kan derfor opføre et udhus på maksimalt 40 m², uden at det kræver byggetilladelse fra kommunen.

    Ønsker ejeren af ejendommen at opføre et udhus på mere end 40 m², vil bygningernes samlede areal overstige 50 m², og der vil derfor være krav om byggetilladelse.

    Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer, lokalplan/byplanvedtægt og anden lovgivning overholdes.
  • Eksempel 2:
    På en grund med en garage på 30 m², der er bygget sammen med en overdækning på 19 m², vil man gerne opføre et skur på 14 m².

    I eksemplet er det samlede areal af sekundær bebyggelse ved opførelse af skuret 63 m², og overstiger dermed 50 m², hvorfor der er krav om byggetilladelse.

    Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer, lokalplan/byplanvedtægt og anden lovgivning overholdes.

  • Eksempel 3:
    På en grund med en garage på 10 m², der er bygget sammen med en overdækning på 20 m², vil man gerne opføre et skur på 15 m². I eksemplet er det samlede areal af sekundær bebyggelse ved opførelse af skuret 45 m² og overstiger dermed ikke 50 m², hvorfor der ikke skal søges om byggetilladelse. 

 

Fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse (primær bebyggelse)

Opførelse af fritliggende enfamiliehus, rækkehus, dobbelthus, klyngehus og sommerhus.

Tilbygning til fritliggende enfamiliehus, rækkehus, dobbelthus, klyngehus og sommerhuse som fx anneks, tagetage, kvist, karnap, hævet terrasse, tagterrasse og altan.

Udestue, havestue, orangeri, vinterstue (både fritliggende og sammenbygget med eksisterende primær bebyggelse).

Anvendelsesændring af byggeri, der ikke har været anvendt som bolig, til bolig som fx en garage, der ønskes ombygget til bolig.

 

Nedrivning, der kræver tilladelse

Læg mærke til, at al bebyggelse kræver nedrivningstilladelse på nær garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, der er opført i tilknytning til enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse.

 

Øvrige konstruktioner

Opførelse af øvrige konstruktioner som fx boldbur, dækningsgrav, gyngestativ, gynger, hegn, karrusel, klatremur, klatrevæg, legehuse, legeredskab, master, motionsredskab, multibaner, oppustelige legeredskaber, pylon, regnvandsbassin, rutsjebaner, skateboardbane, solcelleanlæg, solvarmeanlæg, støjhegn, støjmur, svævebane, tribune, vindmølle og vippe.

 

For bygninger til industri og lignende

Der gælder særlige regler for byggerier, der retter sig til industri og lignende. Se Bygningsreglementer for nærmere information

 

Lejligheder og boliger med vandret lejlighedsskel (primær bebyggelse)

Opførelse af etageboliger og tofamiliehuse

Tilbygning til etageboliger og tofamiliehuse som fx anneks, tagetage, kvist, karnap, hævet terrasse, tagterrasse og altan

Udestue, havestue, orangeri, vinterstue (både fritliggende og sammenbygget med eksisterende primær bebyggelse)

Sammenlægning eller opdeling af lejligheder i etageboliger

Anvendelsesændring af byggeri, der ikke har været anvendt som bolig, til bolig som fx en garage, der ønskes ombygget til bolig.

 

Den aktuelle sagsbehandlingstid

Der er er i øjeblikket ekstraordinært mange byggesager i Hvidovre, og i øjeblikket er sagsbehandlingstiden 7-8 måneder. Fra årsskiftet reduceres sagsbehandlingstiden i takt med, at sagspuklen afvikles. Nedbringelsen af sagsbehandlingstiden vil ske i løbet af foråret. Det betyder, at den gennemsnitlig sagsbehandlingstid vil blive nedbragt til 2-3 måneder for almindelige byggesager, og for dispensationssager, som kræver politisk forelæggelse, forøges sagsbehandlingstiden med op til to måneder.

Du kan følge din sag i Byg og Miljø (nyt vindue).